Uendelige ord

Historierne, som vil optræde i bogen:
Lily Potter og de mystiske flammer ~ Harry Potter-fan fiction.
Ord - Harry Potter, Divergent, Percy Jackson og The Hunger games- fanfiction.
Hidden - Sci-fi.
Husket - Sci-fi.
De to sole - Fantasy.
Sorte ænder - Fantasy.
Den uendelige regnbue - Divergent- fanfiction

7Likes
0Kommentarer
1782Visninger
AA

24. Ord, Kapitel 3

Da Alice "vendte tilbage" var det næsten lyst. Hun krøb ned i sin seng vel vidende at hendes mor ville komme om fem minutter for at vække hende. Oplevelserne blev ved med at summe rundt i hovedet på hende.

Hun havde været inde i Hermione! Og Kattua! Hun kunne næsten ikke tro det, men det var måske bare noget, hun havde drømt. Men det havde føltes så virkeligt, og hver eneste detalje stod knivskarpt i hendes sind, overhovedet ikke som en drøm, hvor mindet altid langsomt svandt hen. Der plejede detaljerne jo at være slørede, og dele af drømmen var helt væk. Det kunne ikke være en drøm. Det måtte det ikke være. Men alligevel, sådan noget kunne da ikke lade sig gøre. At blive "suget" ind i en bog. Det skete kun i bøger. Men hvem sagde, dette ikke var en bog. Hvem siger at Harry også lever i bogen, og ikke ved det er en bog.

Under alle omstændigheder bestemte Alice sig for, at det var virkeligt. Andet var uacceptabelt.

Hun kunne næsten ikke vente til hendes næste "rejse" - det havde hun besluttet at kalde det, at rejse, der var ikke rigtig et bedre ord for. Alice lukkede øjnene. Dagens - eller nattens er vist lidt mere passende - minder stod stadig tydeligt frem på hendes nethinde: Harry, der klappede stormvind, Hermione, der stod på græsplænen, Kattua som sagde Kykeliky , hende og Rude, der spiste aftensmad sammen, duften af den friske skov.

Sengen virkede dejlig blød under hende, og det var virkelig svært at holde øjnene åbne, nærmest umuligt. At åbne øjnene efter et blink, føltes som at løfte en bil. Hun vidste, at det ikke ville nytte noget. Alices mor kom alligevel ind om 3 minutter for at vække hende. Alice var på vej hen til sine syv bogreoler, hun ville læse for at holde sig vågen, da hun stivnede midt i en bevægelse. Ville hun "rejse", hvis hun læste igen?. Pludselig gik konsekvenserne af  "rejserne" op for hende. Ville det betyde, at hun blev nødt til at opleve alt det  på sin egen krop, som hovedpersonen oplevede, når hun "rejste"? Ville hun ikke kunne åbne en bog uden at "rejse"? Hendes spekulationer og gruopvækkende tanker blev afbrudt af En lille stemme inde i hendes hoved. "Bare nyd det" hviskede den stille. Og det havde den vel ret i. Når men nu havde en eller anden fantastisk evne så hvorfor ikke bruge den? Hvem kunne ellers sådan noget?

Alice lod fingrene løbe hen over sine bøger. Deres ujævne bogrygge, deres tryghed og varme. Hun tog en tilfældig ned fra hylden, Bogtyven, og snusede til den. Alice elskede bøgers duft. Den var så...Indbydende , så tryg. "Gruppekram" hviskede hun sagte og gav efter bedste evne sine bøger et kram.

"Alice". Døren til værelset fløj op, og Alices mor kom ind. Hun standsede pludselig midt i en bevægelse. Det så ret komisk ud, eftersom hun havde den ene fod løftet, og munden stivnet i et o. "Hvorfor er du allerede op?" Spurgte hun. Alice kunne godt forstå hendes forbløffelse. Hun plejede altid at sove som en sten, når hendes mor kom ind, fordi at hun plejede at sidde op til langt ud på natten og læse. Nogle gang faldt Alice endda at falde i søvn med hovedet begravet i en bog.

"Ehm" stammede Alice. Hvordan skulle hun forklare det? Hendes mor ville nok ikke lige frem tro på, at hun blev suget ind i en bog, og var der istedet for at sove. "Jeg...ehm...vågnede bare og kunne ikke sove". Hun kunne godt selv høre det lød lamt. Hendes mor kiggede skeptisk på hende. "Okay" sagde hun til sidst. Man kunne høre, at hun ikke troede på hende. "Skynd dig nu bare, at gøre dig klar" kommanderede hun. "Okay," svarede Alice hende og fremtvang et lille smil

Alice skiftede hurtigt sin natkjole ud med en lyseblå T-shirt og et par mørke jeans. Hun kørte hurtigt en børste gennem sit lange, kanstanjebrune hår, hvorefter hun samlede det i en hestehale. Alice proppede fem tilfældige bøger fra bogreolerne ned i tasken, og skyndte sig ud af døren. 

Henne i skolen kunne Alice ikke koncentrere sig om noget som helst. Hun følte det nærmest umuligt at regne 2+2 ud. Grunden var, at hun bare ville tilbage til bøgernes univers. Ind i den. Hvert minut føltes som en lidelse, som et år. Tre, føltes som fem.

Da Alice klokken lidt over tre kom hjem,  var det første, hun gjorde at fare ind på sit værelse og finde en bog. Denne gang valgte hun Divergents univers. Alice tog 3'eren, Fornyeren,  ud fra hylden og satte sig på sengen. Pludselig faldt en tanke hende ind. Hvis hun nu kunne få Kattua til at råbe kykeliky, kunne hun så ikke også forhindre Tris' død? Det var da et forsøg værd. At lade Caleb ofre sig for hende. At sikre en lykkelig fremtid med Tobias. Alice tog en sten ved siden af sig, og kastede den mod billedet af Veronica Roth, der hang på væggen,  som hun havde gjort så mange gange før. Det kunne i hvert fald vise hende... Men hun gad ikke nu. Lige nu ville hun bare nyde det.

Alice bestemte sig for scenen, hvor de var oppe at flyve. Hun åbnede uden tøven bogen og begyndte at læse. Stak fingeren hen til vinduet for at komme ind.

Alice sad fastspændt i et flysæde og knugede armlænene. Hun var Tris. I live! Alice fik Tris til at omfavne sig selv og hviske: "Jeg har savnet mig". Der var noget anderledes denne gang kunne hun ... Læse tankerne på Tris. Spændingen og angsten da de lettede. Og den ubetydelighed hun følte, ved at se verden oppefra. Hun kiggede hen på Uriah og Christina. De lignede overhovedet ikke det, hun havde forestillet sig, og så alligevel. "Wow" udbrød Uriah. "Shh," tyssede Christina og pegede ud af vinduet på den smukke udsigt, der bredte sig under dem, i en stor sammensmeltning af landskabet

Alice elskede det her.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...