Uendelige ord

Historierne, som vil optræde i bogen:
Lily Potter og de mystiske flammer ~ Harry Potter-fan fiction.
Ord - Harry Potter, Divergent, Percy Jackson og The Hunger games- fanfiction.
Hidden - Sci-fi.
Husket - Sci-fi.
De to sole - Fantasy.
Sorte ænder - Fantasy.
Den uendelige regnbue - Divergent- fanfiction

7Likes
0Kommentarer
1603Visninger
AA

23. Ord, Kapitel 2

De næste mange timer, hele natten prøvede Alice at komme tilbage til en bogs verden (eller man kan jo sige, at hun prøvede at vælge den bog, hun gerne ville ind i, ud af de 2125 bøger hun havde) .

Til sidst besluttede hun sig for Hunger games 1. Hun satte sig ned på sin seng og bladrede gennem bogen for at finde den scene i den, som hun gerne ville komme i. Den skulle helst foregå i arenaen, men Alice ville helst have en ikke alt for farlig scene hvor Kattua blev såret, fordi hvis hun var inde i Kattua, så ville Alice jo også selv mærke smerten. Alice ville heller ikke have en af de scener, hvor Kattua kyssede Peeta. Så alt i alt et svært valg.

Til sidst bestemte hun sig dog for scenen, hvor Rude og Kattua lige har indgået en alliance. Hun tog bogen frem og begyndte at læse. Denne gang tøvede hun ikke et sekund, da hun rakte hånden frem mod billedet, da det kom frem.

Alice kunne ikke se noget. Pludselig kom hun i tanke om, at Kattua jo var bevidstløs i et par dage, efter hun var blevet stukket af sporingshvepsene. Ih hvor fantastisk Alice, nu er du fanget her i to dage, hvor smart! Med mindre...... Kunne hun måske bare "rejse frem i tiden"? Det skadede vel ikke at prøve. Alice koncentrerede sig dybt om Rudes ansigt, så dybt at øjnene løb i vand (hvordan kan ens øjne løbe i vand, hvis man er inde i en eller anden fra en bog, og ikke har en fysisk krop?). Den mørke hud, de brune øjne, det krøllede hår. Hendes ansigt tonede frem for Alices indre blik. Hun holdt fast i billedet.

Alice kunne mærke skovbunden under sine hænder. Bladene raslede under hendes hænder, og hun vidste med det samme, at det var gået godt. Hun åbnede forsigtigt øjnene halvt op, og kiggede lige op i ansigtet på Rude. Alice/Kattua kunne mærke nogle blade på armene. Hun satte sig forsigtigt op og kiggede sig omkring. På tre sekunder var Rude henne bag et træ, hvor kun toppen af hendes sorte hår stak op. "Jeg gør dig altså ikke noget" sagde Alice/Kattua blidt og rejste sig  stille op. Hun gik forsigtigt hen til træet, hvor Rude gemte sig bag. Kattua/Alice rakte forsigtigt frem mod Rudes lille hånd. "Rude?" sagde Alice/Kattua spørgende. En ide begyndte at tage form i Alices hoved. Hvis hun nu kunne styre tiden..... Kunne hun så også styre personenerne? Alice koncentrerede igen. Alt hvad hun kunne. Og så. "Kykeliky" råbte Kattua, på Alices kommando. En latter steg op gennem skoven. Alice kunne alt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...