Uendelige ord

Historierne, som vil optræde i bogen:
Lily Potter og de mystiske flammer ~ Harry Potter-fan fiction.
Ord - Harry Potter, Divergent, Percy Jackson og The Hunger games- fanfiction.
Hidden - Sci-fi.
Husket - Sci-fi.
De to sole - Fantasy.
Sorte ænder - Fantasy.
Den uendelige regnbue - Divergent- fanfiction

7Likes
0Kommentarer
1669Visninger
AA

46. Lily Potter og de mystiske flammer, Kapitel 5

Lily vågnede ved, at nogen skreg. Skriget lød virkelig desperat, som om den person, det kom fra, havde set alverdens rædsler, det syntes også at blive ved og ved. Det blev ved i så lang tid, at Lily spekulerede på, om det nogensinde villle stoppe. Lily vidste ikke hvor lang tid, der gik, før det gik op for hende, at det var hende selv, der skreg.

Hun lukkede straks munden, bange for at have vækket Kalie, Patricia, Rachel og Kate med sit skrig, hvilket hun med meget stor sandsynlighed havde gjort. Det fik hun også ret i for, da hun så sig omkring, så hun, at de alle sad op i deres senge og stirrede på hende, som om hun var noget smitsomt. Endelig fik  Patricia modet tilbage og tog ordet:"Hvad skete der Lily?," spurgte hun med næsten ægte bekymring i stemmen. "Mareridt," mumlede Lily, sur på sig selv over, at hun havde vækket dem alle sammen, det var jo trods alt bare et mareridt.

De mumlede alle sammen et godnat, før de lagde sig ned i deres senge for at prøve at falde i søvn igen. Lily havde meget svært ved at falde i søvn igen. For det første var hendes sengetøj klamt og fugtigt, fordi hun nok havde svedt hele mareridtet igennem, og for det andet, kunne hun  ikke lade være med at spekulere på om, det virkelig bare havde været et mareridt. Der var ret så stor sandsynlighed, for at det bare havde været et livagtigt mareridt, altså med alle de tanker om tuneringen i magisk trekamp og sådan noget, var det da naturligt at drømme om den, men drømmen havde bare været så livagtig og nærmest overhovedet ikke urealistisk, som drømme ellers plejede at være.

Lily kunne bare ikke ryste en fornemmelse af, at det havde været et varsel af et slags af sig. Det  var Harry, der havde sådan nogen drømme ikke hende. Men hun var hans datter... 

Det nyttede alligevel ikke noget, hun gjorde bare sig selv mere og mere nervøs. Lily måtte simpelthen  bare holde øjne og ører åbne og være på udkig efter nogen tegn på, at noget var galt omkring tuneringen.

Bedst som hun næsten var faldet i søvn, skød en erindring pludselig gennem hendes hoved. Hun var straks lysvågen, og bandede sig selv langt væk over, at hun ikke havde tænkt på det noget før. Kingos øjne havde jo i et kort øjeblik lyst rødt under hans velkomst tale. Lily havde bare slået det hen som at lyset havde spillet hende et puds, men ville det så betyde...? Nej, det ville det ikke. For Kingo kunne da ikke være besat af Voldemort, vel? Det kunne han da ikke, han var jo død og borte, eller var han?. Nej Lily,  tænke hun bestemt til sig selv, du skal ikke blive overparanoid på grund af et dumt mareridt og gå rundt og se Voldemort i alle og enhver, du møder.
 
En anden erindring skød igennem hendes hoved. Da de kørte ind gennem porten til Hogwarts, havde Lily følt et let tryk, det havde føltes som om, at nogen usynlige hænder pressede let  på hendes skuldre, heller ikke noget hun havde tænkt nærmere over, men betød det måske noget mere, eller var det ikke bare indbildning?

Lily troede, at hun snart ville forvandle sig til et stort spørgsmålstegn med alle de spørgsmål, der kørte rundt i hovedet på hende, eller måske ville hendes hoved simpelthen springe i luften, fordi der ikke var plads til så mange tanker . Lily vendte sig om på siden, det nyttede alligevel ikke noget, hun ville ikke komme nærmere noget, der så meget som lignede svar vil at ligge her og spekulere. Hun ville bare være opmærksom på det mindste tegn på noget, der afveg fra det normale (altså noget ud over det sædvanlige mærkelige, altså noget ud over magi), og så gøre noget, hvis der skulle ske noget mærkeligt igen (som f.eks. kontakte Harry, han var jo Auror og alt sådan noget) og med denne meget lidt beroligende tanke, faldt hun i søvn.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...