Uendelige ord

Historierne, som vil optræde i bogen:
Lily Potter og de mystiske flammer ~ Harry Potter-fan fiction.
Ord - Harry Potter, Divergent, Percy Jackson og The Hunger games- fanfiction.
Hidden - Sci-fi.
Husket - Sci-fi.
De to sole - Fantasy.
Sorte ænder - Fantasy.
Den uendelige regnbue - Divergent- fanfiction

7Likes
0Kommentarer
1816Visninger
AA

53. Lily Potter og de mystiske flammer, Kapitel 12

Før havde dagene føltes som år - nu føltes de som sekunder. Hvert eneste sekund var dyrebart - en nedtælling til den første opgave. Og det syntes at vide det, for tiden gik nærmest dobbelt så hurtigt. Man kunne næsten høre uret tikke. Aldrig havde det føltes så dejligt og normalt at lave lektier. Urets visere snurrede i en uafbrudt strøm, og før Lily vidste af det, var der kun en uge, til tuneringen begyndte. Hun havde lavet utallige udkast til breve til Harry og Ginny, men alle var endt i pejseilden.

Lily strøg fraværende fingrene gennem håret igen og igen. Hun tog endnu et tøvende skridt frem mod døren og lagde sin rystende hånd mod den for at give den et blødt skub. Døren gik op med en knirkende lyd, og Lily lod stille sit blik glide hen over rummets behagelige møbler - og videre til...  Ingen  mindre end ministeren for magi. Hun stod lidt og trippede i et hjørne, mens hun med et skarpt ørneblik overskuede deltagerne. Samuel og Emma sad fordybet i en samtale midt i en vinrød sofa.

Miniseren for magi åbnede munden: "Mit navn er Celine Spinnet," og så henvendt til Lily,” Tag endelig bare plads". Lily satte sig forsigtig i en babyblå lænestol med et opmærksomt blik rettet mod Celine. "Jeg har fået den ære" - sagde Celine med læberne snerpet sammen, som om det bestemt ikke var en ære - " at fortælle den gåde som måske - måske ikke- vil kunnne hjælpe jer igennem den første opgave, som avikledes om små tre dage".

De lænede sig alle tre en smule længere frem i stolen, for at være sikker på ikke at gå glip af et eneste ord. " I må - som i nok ved - medbringe jeres tryllestav og én valgfri genstand. Jeg siger kun gåden en gang - så lyt godt efter.". Hun smilede og åbnede endnu en gang munden for at fremsige gåden:

"Et udbrud så slemt, når intet går nemt"

"Et ord som vi savner, når tingene mangler"

"Et ting der er rigtig, til skoldhede drikke"

"Lad trådene flette og sig mig nu dette: "Hvad vil du nødigst have med i din seng?"

Celine holdt inde. Et gisp undslap Lilys læber. Hvad? Det var jo præcis den samme gåde, Harry i sin tid havde fået af sfinksen. Han havde da selv fortalt den? Lily gad ikke vente på noget, hun fór bare ud af døren og smækkede den bag sig, så den gik i med et brag. Hun løb hen af de øde gange, på vej ud til slottets udendørs arealer.

Hvorfor? Hvorfor lige hende? Hvad var der galt med den her tunering. Hun lod sig forpustet dumpe ned på græsset ved siden af en kroget eg, der stod ved søens bred. Hendes tårer dannede små søer rundt omkrig hende, og hun begravede tavst hovedet i kappens bløde fløjl.

Lily vidste, Harry var den eneste, der kendte gåden. Så den var med,  for at gøre den idiotsikker for hende. Den første opgave. Selvfølgelig var det lige præcis den gåde, der var med. For at gøre det nemmere for hende. Hvilken grund skulle der ellers være? Men hun blev vel bare nød til at møde op med en edderkop om tre dage? Hun kunne da ikke lade være med at deltage, selvom hun tvivlede på, at Samuel og Emma fik en ærlig chance.

Det begyndte langsomt at gå op for Lily, at hele dette arrangement var tilrettelagt kun for hende. Hun rev en tot græs op fra jorden og smed den med en hidsig bevægelse ned i søen. En fangarm kom til syne med et lille plop. Hvis hun bare passede godt på, skulle det nok gå. Det gjorde det jo for Harry, ik? Hun måtte bevise hun var hans datter. Endnu en tot græs røg i vandet. En kold vind slog mod Lilys tynde kappe. Det blev hun nød til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...