Uendelige ord

Historierne, som vil optræde i bogen:
Lily Potter og de mystiske flammer ~ Harry Potter-fan fiction.
Ord - Harry Potter, Divergent, Percy Jackson og The Hunger games- fanfiction.
Hidden - Sci-fi.
Husket - Sci-fi.
De to sole - Fantasy.
Sorte ænder - Fantasy.
Den uendelige regnbue - Divergent- fanfiction

7Likes
0Kommentarer
1646Visninger
AA

42. Lily Potter og de mystiske flammer, Kapitel 1

"Lily.  Lily vågn op NU! Du kommer for sent til toget, hvis du ikke kommer op nu". Lily rørte langsomt på sig og åbnede søvndrukkent øjnene."Hvilket tog?" spurgte Lily, mens hun missede med øjnene mod det skarpe lys. "Lily, det er den første september idag," sagde hendes mor Ginny med utålmodig stemme.

Lily sprang ud af sengen. Den første september, hvordan kunne hun dog glemme det? Hun havde endda pakket og alt det der. Nu kom Ginnys hoved til syne i døråbningen, hun havde en bakke med æg og bacon i hænderne. "Jeg tænkte, at du jo lige så godt kunne få morgenmad på sengen, når du nu skal være væk i  fem måneder, Albus og James har også fået." Men skynd dig nu at spise, klokken er ti" sagde Ginny og forsvandt i døråbningen i et brus af flammende rødt hår. Lily skyndte sig af al magt at spise maden på bakken, der balancerede på hendes knæ. Da hun havde spist, tog hun noget tilfældigt mugglertøj på, hun skulle jo alligevel skifte til sin Hogwarts-uniform senere idag.

En halv time senere steg Lily ud af bilen ved Kings cross station, og gik sammen med Harry, Ginny, Albus og James ind på stationen. De gik sammen hen til muren mellem perron ni og ti. Lily og James startede, de gik hen til muren og lænede sig op ad den på hver sin side af billetautomaten, mens de snakkede om alt og intet, hvorefter de gled ind på perron ni trekvart med det højrøde, dampende, tog.

Kort efter kom Ginny og Albus tilsyne, efterfulgt af Harry. Lily strakte sig, så hun bedre kunne se, hun begyndte endda at hoppe op og ned på stedet. Efter lidt tid kom der et udråb fra Lily: "Der, henne ved Hogwarts-ekspressen ". Og ganske rigtigt, nu trådte en lille familie ud af dampen fra toget. Den højeste af silhueterne (de stod stadig meget skarpt aftegnet til dampen, så det var svært, at se hvem, der var hvem) sagde med glad stemme til Harry: "Hvordan skær'n den Harry?". Nu var de kommet så langt væk fra dampen fra toget, at man tydeligt kunne se, det var Ron, der havde sagt det. Ved siden af stod Hermione med den en hånd på Roses skulder og den anden blidt hvilende på Huggos.

Rose skulle nu starte på syvende og sidste skoleår og dermed også tage F.U.T. Graden (hvilket hun helt sikkert ville klare sig igennem med topkaraktere, hun var jo sin mors  datter). Huggo skulle derimod starte på fjerde år ligesom Lily.

Lily glædede sig ekstra meget til at starte i år, fordi at Harry havde været meget hemmelighedsfuld om hendes år på Hogwarts. Hun havde dog allerede fået en ide til, hvad det kunne være. Det var, fordi når hendes far var indblandet (han var jo Auror) ville det betyde, at det havde noget med sikkerhed at gøre, og den eneste begivenhed, Lily kunne komme i tanke om, der passede med, at der skulle være en masse sikkerhed og Hogwarrts, var trekampstuneringen. Hun håbede også virkelig meget, at det var det for Harry (der jo selv havde deltaget) fortalte en masse om de opgaver, der var og sådan noget, og det lød fantastisk!

Lily kastede et blik på sit armbånds ur: Et minut i elleve. Hun hev Harry i ærmet og sagde hastigt: "Far, klokken er altså et minut i elleve, vi må hellere se at komme op i toget". "Ja, Lily" sagde han en anelse irritabelt, det så ud, som om han ellers havde været meget optaget af en samtale med Ron. Lily gav først Ginny, så Harry et knus, og skyndte sig en i det dampende lokomotiv efter Rose.

De fandt en kupé sammen og fik deres bagage bugseret op på hylderne. Så lænede Lily sig ud af vinduet for at stille det samme spørgsmål, som hun allerede havde stillet hundrede gange denne sommer. "Far, skal trekampstunneringen foregå i år?". Men Harry smilede bare hemmelighedsfuldt og sagde med et lille smil på læben: "Tror du virkelig, jeg vil sige det?". Nu satte toget sig i bevægelse, og alle begyndte at vinke. De blev ved med at vinke, indtil toget havde rundet et hjørne, og perronen var ude af syne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...