Uendelige ord

Historierne, som vil optræde i bogen:
Lily Potter og de mystiske flammer ~ Harry Potter-fan fiction.
Ord - Harry Potter, Divergent, Percy Jackson og The Hunger games- fanfiction.
Hidden - Sci-fi.
Husket - Sci-fi.
De to sole - Fantasy.
Sorte ænder - Fantasy.
Den uendelige regnbue - Divergent- fanfiction

7Likes
0Kommentarer
1603Visninger
AA

37. Husket, Kapitel 3

"Op". Nogen ruskede hårdt i Rose. Først troede Rose, at det var hendes mor, der ruskede i hende, men den hårde mandestemme, der havde sagt, op, var bestemt. "Op NU!" Der blev rusket endnu hårdere i Rose. Det var som om en usynlig stemme tvang hende til at åbne øjnene: "Åben dine øjne så vil alt blive godt" hviskede den stille til hende. Det var den samme stemme, som havde fortalt hende, at hun skulle gå ind i bladhvirvelstrømmen. "Kom nu, åben bare de øjne, så vil alt blive godt" lokkede den.

 Rose åbnede øjnene. Alt var kulsort, bortset fra et par blå øjne, der lyste i alt det sorte. Så begyndte hele rummet at træde frem. Rose lå på en hård seng af en slags, og en af mændene sad på en stol ved siden af sengen og stirrede nysgerrigt på hende. Hun ville sætte sig op men stemmen sagde bestemt, men blidt: "NEJ!, det ville ikke være nogen god ide". Rose blev liggende stille.

 Efter omkring et minuts stilhed, hvor manden bare sad og stirrede på Rose, rømmede han sig, hvorefter han sagde med barsk stemme : "Nå, lad os starte i det helt enkelte, mit navn er Edward Stone, hvad er dit?" Først ville Rose ikke svare, men så kom stemmen: "Svar, svar". "Rose Drame" kvækkede hun. Din alder? spurgte Edward. "14" fik Rose frem. "Hvor bor du?". "London". "Hvilket årstal?" Det så ud til, manden var nået til sagens kerne, han så meget spændt ud. Rose svarede som hun plejede: "2013". Men så kom hun i tanke om, at manden måske ville have at vide, om hun kom fra fortiden, så hun skyndte sig at sige: "Ups, jeg mener selvfølgelig 2175". "Interessant" mumlede manden, hvorefter han rejste sig fra stolen, gik hen til en af de fire vægge for at gå lige gennem den, så Rose lå alene tilbage med stemmen. 

Okay, nu ville Rose tænke det hele igennem fra begyndelsen. Hun var gået ind i parken, og var på vej hjem, da den der bladtornado pludselig kom. Så sagde stemmen, at hun skulle gå ind i den, da hun så gjorde det, var hun så "kommet" til denne mærkelige verden, hvor hvid åbenbart var godt, og sort dårligt. Det var lidt racistisk, syntes Rose. Derefter havde hun så været lidt i verdenen, før hun blev taget af de der mænd. Og nu var hun her.

 Det måtte være fremtiden, de mærkelige biler, manden der havde sagt til hende, at året var 2175. Hun var nu fuldkommen overbevist om, at det ikke var en drøm. Og hvis det ikke var fremtiden, hvad skulle det så være...? Men hvorfor kendte alle folk hende så? Eller ikke alle, de der mænd lod ikke til at kende hende, men det lod til, at det var dem, der var ansvarlig for hendes tidsrejse. Ghrtg gybh, det her var til at få hovedpine af. Pludselig blandede stemmen sig igen. "Sov, sov nu" hviskede den blidt. "Det ville være en rigtig god ide, at sove nu." "Nej" svarede Rose trodsigt. "Det har jeg bestemt ikke tænkt mig. Jeg vil hellere prøve at finde hoved og hale i det her". "Nej, det ville være en meget bedre idé at sove, tænk på hvor fantastisk det ville blive."

"Nej, ellers tak" "JO !" NEJ!! " Jeg vil væk helst nu!".  Lige nu!" NEEJ, lad være!" Jo". Rose rejste sig fra sengen, hun ville væk. Hun gik hen til væggen, hvorefter hun rørte forsigtigt ved den med en pegefinger, den forsvandt. De her mænd havde åbenbart tænkt, at hun kunne holdes tilbage af stemmen. Ha!

Rose tog et tøvende skridt fremad, hun kom direkte gennem væggen. Nu stod hun på en gang med sorte vægge, der lod til at fortsætte i det uendelige. Rose satte i løb. Hun løb og løb, rædselslagen for, at mændene skulle opdage, hun var væk og jagte hende. Gangen blev bare ved og ved, det var virkelig som om den var uendelig. Pludselig lød der råb bag hende. De havde opdaget hendes flugt. Rose løb endnu hurtigere. Og pludselig var hun ude. Rose var fri.
 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...