Uendelige ord

Historierne, som vil optræde i bogen:
Lily Potter og de mystiske flammer ~ Harry Potter-fan fiction.
Ord - Harry Potter, Divergent, Percy Jackson og The Hunger games- fanfiction.
Hidden - Sci-fi.
Husket - Sci-fi.
De to sole - Fantasy.
Sorte ænder - Fantasy.
Den uendelige regnbue - Divergent- fanfiction

7Likes
0Kommentarer
1669Visninger
AA

35. Husket, Kapitel 1

Rose elskede parken. Den var bare så magisk, det var det eneste rigtige ord, man kunne bruge til at beskrive parken. Parken mindede bare så meget om noget fra et eventyr, på sin gammeldags facon, og den måde, hvor det bare føltes, som om man var trådt ind i en helt anden verden, hver gang man trådte ind i den. Det føltes overhovedet ikke, som om man befandt sig midt i en moderne storby! 

Man forventede nærmest bare, at der kunne komme drager og andre magiske væsner flyvende forbi hvert øjeblik, det skulle være.

 En aften sad Rose på en hård træbænk midt i parken. Denne bænk var Roses yndlingsbænk, den var lige midt i parken på en lille bakke, så man kunne se hele parken derfra og nyde hele dens skønhed. Hun mærkede en sagte efterårsbrise i sit hår, mens hun kiggede på nogen ænder, der svømmede rundt i en lille sø der lå i nærheden af bænken. Nogen få blade blev taget op af blæsten for derefter at lande igen.

 "Bip bip" lød det pludselig fra hendes telefon. "Det er sikkert bare min mor, der vil have jeg skal komme hjem, inden det bliver helt mørkt" mumlede hun irriteret til sig selv. Ganske rigtigt en sms fra Rose's mor- Alice . Der stod: Kom hjem nu, inden det bliver helt mørkt ."Bare fem minutter mere!" sendte Rose tilbage. En kold vind slog mod hendes ansigt, og hun skuttede sig i sin kolde efterårsfrakke, hun kunne godt se ideen i snart at komme hjem.

 Hun kastede hurtigt et sidste blik på parken (der skulle gå meget lang tid, før hun så parken igen, det vidste hun bare ikke selv). Så satte Rose kursen hjemad. Men lige da hun skulle til at gå ud af porten, der førte ind til parken, skete der noget mærkeligt. Et pludseligt vindstød fejede alle de nedfaldne blade op, der lå rundt omkring i parken og fik dem alle til at lande i en stor gul, orange, rød og brun bunke lige foran Rose. Derefter kom endnu et vindstød og løftede alle bladene op i en hvirvelvind. Så begyndte vinden at rotere alle bladene rundt og rundt. 

Det var et ærefrygtindgydende syn, tusindvis af blade, der snurrede rundt og rundt, som styret af en hånd. Det så nærmest ud som om, at bladene var blevet levende. Det var nok et naturfænomen, tænkte Rose, eller noget andet... Rose stod og stirrede på alle bladene, imens hun fumlede efter sin telefon, for at tage et billede af det.

 Men lige inden hun skulle tage billedet, kom hun pludselig til at tænke på noget. Hvad med at gå ind i hvirvelvinden med blade, det måtte da føltes sjovt! Hun begyndte derfor langsomt at gå hen til hvirvelvinden med blade.  Men lige inden hun nåede helt derhen, sagde en anden lille fornuftig stemme inde i hovedet på hende: "Bladene flyver jo rundt med meget høj fart, det må da gøre ondt at blive ramt af sådan et. Men den anden stemme sagde:" Kom nu det bliver da sjovt". "Ja" hviskede Rose stille. "Det bliver sjovt". Så trådte hun ind i hvirvelvinden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...