Uendelige ord

Historierne, som vil optræde i bogen:
Lily Potter og de mystiske flammer ~ Harry Potter-fan fiction.
Ord - Harry Potter, Divergent, Percy Jackson og The Hunger games- fanfiction.
Hidden - Sci-fi.
Husket - Sci-fi.
De to sole - Fantasy.
Sorte ænder - Fantasy.
Den uendelige regnbue - Divergent- fanfiction

7Likes
0Kommentarer
1607Visninger
AA

17. Den uendelige regnbue, Kapitel 3

Mine sko. Mit kjole. Mine spinkle arme. Mit kobberrøde hår. Alle de små ting. Det er bedre, at tænke på dem, end på alt det andet. Mine fødder, der slår mod den hullede vej. Min vejrtrækning. Mit hjerte, der banker i mit bryst. Alt sammen beviser på, jeg er i live. Det er godt at være i live. Der er mange der ikke er det. "Det er godt at være i live" siger siger jeg, som for at overbevise mig om det. "Hva?" spørger min mor fraværende - hun går ved siden af mig, med min hånd i sin. "Ikke noget" svarer jeg hende pinligt berørt over mit pludselig udbrud.  Jeg nyder den friske brise, der rammer mig i ansigtet. Prøver bare at koncentrere mig om den og ikke andet. Min mor havde forslået, vi skulle tage bussen, men jeg villle hellere gå, så jeg kan tænke over tingene. Det kan godt være, prøven siger, jeg er Intelligentsia , men jeg er ligeglad. Jeg vil ikke være intelligent. Jeg vil være uselvisk, fredelig, ærlig og frygtløs. Alt andet end intelligent. Men min mor?

Pludselig læner hun sig hen til mig, så jeg kan lugte hendes kraftige parfume. "Uanset hvad du vælger, elsker jeg dig." hvisker hun med eftertryk i stemmen. Min mor... Var det min mor? Jeg tror, jeg måber af forbløffelse. Sagde min mor lige, at hun var ligeglad med, jeg skiftede faktion? I så fald har jeg frie hænder. I et vindue ser jeg en pige. Hun ser utrolig stålsat ud. Det går op for mig, at det er mig. Jeg har truffet min beslutning. Jeg vil forlade intelligentsia.

Beslutningen er der stadig. Heller ikke da de første har valgt faktion, har ladt deres blod dryppe ned i urnerne. Intet kan stoppe mig. Intet. Heller ikke min mors død. Hun bifalder det jo nærmest. Eller... Jeg får øje på en dame på forreste række. Blå skjorte, lyst hår. Jeanine. Hun blinker til mig. Og jeg har lyst til at synke ned i jorden. Forsvinde. Nej tag dig sammen, siger jeg strengt til mig selv. Intet kan stoppe mig. 

"Katie Matthews" råber Marcus Eaton op. Hvad? Nej!  Jeg ved jo ikke hvilken faktion, jeg vil vælge. Det eneste, jeg ved, er det ikke skal være intelligentsia. Mit blik falder igen på Jeanine, mens jeg går op til Marcus. Jeg vil hævne mig på hende efter alle de års fangeskab. Jeg vil fortælle alle hendes hemmeligheder. Hvor? Og svaret ligger mig naturligt. Sanddru. Marcus rækker mig kniven. Den er kæmpestor og utrolig skarp. Jeg tager den forsigtig i højre hånd og skær en flænge i venstre. Uden tøven, fører jeg hånden hen over glasset i Sanddrus urne. Forbi Intelligentsias vand. Det liv ligger jeg bag mig nu. Og lige inden den første blodsdråbe rammer, smiler jeg til Jeanine. Den falder. Den rammer. Jeg er ærlig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...