99 Krigen

Pigen Eliza bor sammen med hendes (Forældre) i en fremtidens Danmark hvor regeringen har bestemt at været år skal der vælges fire unge mennesker fra de Nordiske lande som skal deltage i en slags krig.. Last man Standing

0Likes
0Kommentarer
263Visninger
AA

3. Nye Bekendte

Klokken var to da det ringede ud og alle eleverne på den lokale folkeskole strømmede ud Grace Hamilton havde ellers planer om at tage ned til byen sammen med de andre piger men hun havde lovet hendes storbror at hente noget for ham som han havde glemt så her gik hun som et lam som havde faret vild så hun besluttede sig for at side lidt og tænke på hvor hans klasseværelse var i det samme fik hun øje på hende pigen. Eliza hedder hun vist Christopher hendes bror havde tit snakket om hende og det var ikke positivt det han havde sagt om hende hun sad der på vinduskarmen hendes hår dækkede det mester af hendes ansigt man kunne se hendes hænder arbejde flittig på den tegning hun var i gang med Grace tog hendes krykker og gik hen imod hende, pigen kiggede op fra hendes tegning nu stod Grace ikke så langt fra hende ´´flot tegning´´ Grace pegede på den lidt uhyggelige tegning af to mennesker som havde fået hoved skudt af det gav et gys i Grace pigen smilede mon det var til hende eller af tegningen ´´tak´´ hendes stemme var hæs. ´´Grace´´ Grace rakte hendes hånd frem imod pigen og hun gengældte det ´´Eliza´´ Grace kiggede længe på hende hun vidste inderst inder at hun aldrig ville glemme det ansigt som hun havde lovet sig selv at passe på hun vidste ikke rigtig hvorfor hun vil gøre det.

3.

 

Jeg var lige kommet hjem vores to hunde Jacki og Moyo der begge to var racen Sibirian husky som min familien købte for to år fordi de mente at jeg havde godt af noget social sammen vær da jeg næsten aldrig snakkede med dem om det der gik mig på, klokken var lidt over elve. Da jeg kravlede ind under dynen jeg skulle lige til at slukke lyset da der bliver banket på døren det var far som ville høre om jeg ikke vil komme ned da han var gået kravlede jeg ud af den lune dyne der var stille da jeg kom ned min far sad på hans sædvanlige stol og moren kunne man høre ude i køknet ´´hvem snakker mor med?´´ jeg stod et stykke tid inden det gik op for mig hvem det var, Graces lille krøllede hoved kom til syne ved døre åbningen til køknet jeg stod længe og kiggede på Grace hun havde sin halskæde på med fuglen Fønix på det var hendes varemærke når folk skulle fortælle om hende blev hun betegnede som Fønix pigen der var ingen der rigtig vidste hvem hun var eller kom fra når man spurgte hende skiftede hun tit emne og det var hun god til da jeg snakkede med hende tidligere i dag var det som om hun ville brande op når som helst hendes hånd havde et vidst varme noget uforklarlig men nu stod hun her i mit hus mit hjem ´´du glemte dit mobil på skolen´´ Grace rakte den til mig der var som sædvandlig ikke nogle beskeder jo uderover den fra mor som vil høre hvad hun skulle købe ind til aftensmad ´´tak´´ svarede jeg og håbede inderligt at hun snart vil gå men det gjord hun så ikke i stedet blev hun og spiste kage og drak te det gik op for mig hvorfor folk tit snakkede godt om hende hun var både sød, sjov og høflig hun vælger sine ord med omhug ikke som andre som bare siger hvad de vil og ikke tager hensyn til andre. Far og mor insister på at hun skulle blive og sove ´´kunne det ikke blive hyggeligt´´ siger mor mens vi står og vasker op hun gir mit skulder et klem og går ud står lidt og tænker på om det bliver Grace jeg skal som skal med til parken. Da vi senere ligger på min værelse kan vi høre at der regner udenfor Grace begynder at snøfte jeg kan se på hende at hun fryser for lige så småt mister hun sit glød hendes kinder bliver mat at se på farven skifter fra violet til gråt jeg spørger hende om hun ikke vil komme og sove sammen med mig på sengen inden jeg når at blinke ligger hun ved siden af mig i starten var hun kold men efterhånden blev hun igen varm efter et stykke tid sover vi begge.

 

Da jeg vågner, er Grace væk jeg kan mærke at jeg gå en smule i panik jeg skynder mig at tag noget tilfældig tøj på en T-shirt og et par Jeans et par strømper, jeg skynder mig ned i stuen hvor jeg opdager at både far, mor og Grace sider rundt om bordret far sider med den nye avis mor er den første der kigger op ´´godmorgen skat´´ hun skynder sig at rejse sig op for at give mig et kram i det samme kommer jeg i tanke om den seddel som hende pigen gav mig jeg går op igen for at finde min skoletaske hvor den stadig ligger der jeg tager den op Arizona Johanna står der med fine bogstaver jeg tager seddel i hånden og går ned med den mor står der stadig det samme sted som jeg efterlod hende jeg gir hende sedlen og sætter mig ved siden af Grace jeg er fristet til at give hende et kram ´´hvor gammel er du Grace?´´ mor kigger på Grace, far kigger nu også op fra avisen Grace lægger skeen på tallerken og tænker sig om ´´jeg har ikke et bestemt alder´´ siger hun endelig far og mor kigger fra hende til mig ´´tak for morgenmaden og overnatningen´´ Grace rejser sig inden mor eller far kan nå at sige noget er Grace ude af døren

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...