99 Krigen

Pigen Eliza bor sammen med hendes (Forældre) i en fremtidens Danmark hvor regeringen har bestemt at været år skal der vælges fire unge mennesker fra de Nordiske lande som skal deltage i en slags krig.. Last man Standing

0Likes
0Kommentarer
260Visninger
AA

7. Mødet

´´Nicklas her´´ jeg smed tasken foran hans fødder han kiggede længe på den inden han tog den op på skulderen Julie vores ekstramor steg ud for at ønske os held og lykke ´´husk nu og passe på hinanden´´ det var det sidste vi hørte inden hun var væk igen her stod vi så midt ude på en mark jeg genkender det sted mine forældre tog mig tit med det vi er omme bag Nonnernes kirke de andre hold var væk Nicklas forslog at vi gik ned til byen men Oscar var stærk imod det Grace stod bare og studered hendes fødder jeg kiggede ud til vejen for at se om der kom en bil men vejen var tom der var ingen biler eller mennesker at se jeg kiggede ned igen og fik øje på noget i græsset jeg gik på knæ for at se hvad det var, der midt på græsset lå der et hoved et menneske hoved jeg vidste ikke at jeg havde skreget for i det samme stod vi alle sammen og kiggede på hovedet hvor huden var helt askegråt, der hvor øjne skulle side var der to store huller Grace blev helt grå da hun så hovedet hun gik lidt væk fra os andre hvor hun kastede op jeg rakte mine arme imod hende hun holdte om mig mens hun snøftede noget uforstående vi stod længe og kiggede på det Nicklas begyndte at gå i retningen af byen, Turen var hård især fordi Grace ikke kunne gå så langt, over os bagte solen ned ´´vis det her bliver sendt live, hvor er filmholdet´´ jeg gik ved siden af Nicklas men han hørte ingen ting så jeg gentog det ´´jeg hørte dig godt´´ råbte han nærmest jeg stoppede op og kiggede på ham det samme gjord han, rystede på hovedet jeg kunne høre Grace og Oscar omme bagved snakke og grine ´´Undskyld jeg er bare lidt træt´´ sagde han bare og forsatte jeg småløb for at gå ved siden af ham han stoppede op jeg var lige ved at gå ind i ham ´´kan du se de der skygger?´´ Nicklas pegede på skyggen bag træerne jeg nikkede ´´filmhold de er overalt´´ siger han og går vidder i løbet af dagen går vi forbi flere marker klokken er seks og solen er ved at gå ned får vi øje på når et gård, Grace løber i forvejen ned til gården vi følger alle efter hende næsten alt er ødelagt af branden vi vælger alle sammen en krog hvor vi lægger os til at sove i løbet af natten begynder det at regne Grace vender sig flere gange ind til hun vælger at lægge sig sammen med mig i det fjerne kan jeg se Nicklas holde øje med os, Oscar er for længst faldnet i søvn Grace åbner ligeså stille øjne ´´jeg kan ikke sove´´ hvisker hun for ikke at vække de andre selvom vi begge ved at Nicklas ikke sover ´´det kan jeg heler ikke´´ jeg vidste godt det var løgn for jeg kunne godt sove lidt længere, hendes øjne er lyst vågn hendes læber er let adskilt ´´Nicklas og dig er i´´ hun holdte en pause for at finde ord for det ´´sammen?´´ jeg strøger hende over håret jeg ryster på hovedet skuler hen over hendes hoved for at se hvad Nicklas lavede men han sov hans bryst hævede og sænkekede sig hans pistol ligger på hans mave ´´jeg troede i var sammen´´ siger hun men jeg ryster på hovedet og hun forsætter ´´jeg mener alle de gange han har prøvede at opsøge dig i pauserne, købt ting til dig´´ jeg kigger på hende hvor ved hun alt det fra det har jeg da ikke fortalt hende med mindre Nicklas har fortalt hende det men han har da ikke haft muligheden for det jeg kan mærke hende putte sig tættere op af mig det er som om hendes varme forenes med min så de danner en ny form for varme som så smelter sammen inden længe flader vi begge i søvn, Da jeg vågner om morgen ligger Grace stadig ved siden af mig hendes ene arm er omkring min hals jeg vikler mig fri rejser mig op for at gå mig en tur de sover alle sammen stadig væk så jeg lister mig hen til tasken med pistolerne jeg tager den første min hånd rør ved i det samme tænker jeg på den gang Nicklas havde spurgt mig om jeg ikke vil tag på skydebanen det var hans måde at snakke tingene igennem på Nicklas havde bestilt sodavand for han vidste jeg ikke vil have andet da jeg så fortalte ham jeg var gravid Nicklas kiggede længe på mig men valgte så at kysse mig han holdt min hånd længe hvor han gang på gang fortalte mig hvor meget han elskede mig da jeg ikke havde sagt noget i lang tid trak han sig tilbage hvor han så havde ingoret mig både når jeg gik forbi der hvor han arbejdede og når han var hjemme for at hjælpe min far med haven mor var begyndt at spekulere på havde der var i vej for vi snakkede jo sammen være dag, næsten når han var der men det gjord vi så ikke længere og det var jo skandale for Nicklas var en svigermors drøm så hun inviterede Nicklas over være dag. for at spise det var der det gik galt mor havde lavet Frikkedeller, pastasalat og far havde købt det dyreste vin der var vi sad længe uden at sige noget da mor spurgte om vi ikke ville låne sommerhuset Nicklas havde takket nej for vi skulle ud og kigge på baby tøj mor og far kiggede længe på os ´´ja for vi skal jo være forældre´´ forsatte han det var nu to måneder siden, jeg åbnede døren ud til gårdren jeg fatter ikke at der er nogen der vil brande det her sted ned det ligger lige ud til Søerne hvor der var svaner ude jeg bevægede mig ud hvor jeg ligeså stille bevægede mig ned til byen, alt var næsten brændt af husene og butikkerne lå øde der er jo ingen tænkte jeg og trak min pistol op fra beholderen vi alle fik udleveret jeg valgte en hus som næsten var brændt vinduerne kunne jeg bruge som skydeskive jeg havde nok affyrede ni skud da jeg kunne høre nogen der kom bagfra jeg vendte mig om og fik øje på Nicklas som kom slentrende ned ad hovedgaden da han fik øje på mig småløb han, Han var nået hen til HGM da der lød et skud som smadret hele det vindue som hang lidt skæv Nicklas sprang med det samme ned på maven hvor han lagde sig flad på maven hvor han prøvede at finde sin pistol som han så havde glemt at tag med i panik smed jeg min over til ham han tog den men der var ikke noget i her var vi så jeg kunne allerede høre Danmark gå ned af skam, Nicklas rejste sig op og løb hen til mig mimmede at jeg skulle gå med og sammen løb vi ind i Brugsen ´´gem dig´´ sagde han ´´hvor´´ jeg var så tæt på at råbe ad ham men stoppede ´´bag disken´´ hans stemme lød skingert som om han kunne græde hvornår det skulle være ´´jeg har ikke råd til at miste dig så du gemmer dig også´´ jeg var overrasket over at høre min stemme kommandere med ham men han sukkede overgivende han tog fat om min hånd og trak mig med ned bag disken der var støvede der var heler ikke bleven gjort rent i fem år nu så det var klart, ´´nu vil du snakke med mig var´´ jeg kiggede på ham det var da ham der ikke vil snakke med ham men jeg tog det roligt og sagde ´´vis vi skal opfostre noget sammen skal vi jo snakke sammen om det´´ jeg smilede men han var ligeså kold som før ´´ja det er jo rigtig nok´´ han smiler læner sig ind over mig placere sine læber på mine, hans hånd hviler på min mave som efterhånden er ved at vokse han trækker sig tilbage som han nogle gange gøre men den her gang har han en grund til det han rejser sig op for at se hvad det er ´´ræk mig lige pistolen´´ hvisker han jeg roder rundt i min beholder men kan ikke finde den, ind til vi begge finder ud af at det er vores pistol ham soldaten render rundt med man kan tydelig se det lille flag ved enden ´´hvad gøre vi´´ hvisker jeg til ham han trækker på skulderen vi sider i stilhed da vi kan høre at han kommer nærmer jeg kan se at Nicklas er på vej til at rejse sig jeg river ham i armen for at få ham til at sætte sig nu står han i fuld flor han står sikkert ansigt til ansigt med soldaten jeg kan høre han lader den så jeg vælger at rejse mig der står vi så to mod en men ubevæbnede det var som om ham soldaten kiggede længe på mig jeg kiggede fra Nicklas til soldaten ´´Elizabeth´´ hviskede han, tabte pistolen men havde stadig øjne på mig ´´jeg troede du var død´´ forsatte han ´´du tilbage´´ nu græd han tårerne strømmede ned fra hans kinder mens han hulkede Elizabeth og du tilbage nu måtte Nicklas afbryde ham ´´hvem er Elizabeth´´ sagde han soldaten holdte op med at græde og kiggede nu uforstående på Nicklas ´´du er genopstandet ´´ først troede jeg at han bare lavede sjov men så gik det op for mig hvad han mente ´´jeg hedder Eliza forkortelse af Elizabeth men jeg mindes ikke jeg har set dig før´´ både Nicklas og soldaten kigger på mig Nicklas forstod ikke haldelen af det der lige er sket så jeg måtte jo forklare det til ham ´´kan du huske den halskæde Grace altid havde på den der var formmede som en fugl?´´ han nikkede ´´det er en fugl som heder Fønix som er et symbol for genopstandelse, udødelighed og et liv efter døden, Den dukker op med 500 eller 1.000 års mellemrum. Den brænder sig selv i sin rede, og kort tid efter genopstår den af sin egen aske og løfter sig højt på himlen´´ jeg kigger op både Nicklas og soldaten står lammet ingen af dem siger noget pistolen ligger stadig på gulvet jeg bevæger mig usikker i retningen af den men det der var noget som holdte mig til bage da jeg står med den i hånden, sigter den mod soldatens hoved jeg skulle lige til at affyr et skud da Nicklas holder min arm jeg kigger på ham han ryster på hovedet men har jeg et valg, vis jeg skyder ham så vil de andre høre det og skyde os begge vis jeg ikke skyder ham så vil han sikkert skyde os men jeg lader pistolen glide ned i beholderen igen. Grace og oscar kigger længe på os da vi kommer med en fjende bag os oscar indkalder straks til gruppe møde ´´Hvad laver i, hvad har i gang i?´´ Oscar tramper frem og tilbage Grace trisser hen til mig for at få et kram ´´vis han nu skyder os så ved jeg ikke hvad jeg gør Eliza´´ siger han med hævede næver ´´han er harmløs han gøre ikke noget´´ siger jeg og går hen til en stol da der lyder et brag der går et chok i mig de andre kigger i retning af mig Nicklas, Oscar og Grace bliver både Chokkeret, bange Grace løber hen til mig bliver ved med at sige til mig jeg skal holde ud min hånd som jeg havde på min mave er bleven rødt selve dragten er rødt der hvor kulen ramte der går panik i mig babyen tænker jeg men når ikke mere da alt bliver sløret,

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...