99 Krigen

Pigen Eliza bor sammen med hendes (Forældre) i en fremtidens Danmark hvor regeringen har bestemt at været år skal der vælges fire unge mennesker fra de Nordiske lande som skal deltage i en slags krig.. Last man Standing

0Likes
0Kommentarer
259Visninger
AA

4. Afsked

Der er nu gået en uge hvor jeg ikke har hørt eller set noget til Grace. Da vi alle sammen igen er kommet i skole efter weekenden havde Sussane navne på de elever som skulle deltage i den store begivenhed så vi skulle alle sammen mødes i den store sal hvor navne vil bliver læst op jeg vælger at sætte mig bagerst hvor en af drengene fra klassen også lige vælger at sætte sig drengen ligner lidt Grace de øjne de nøddebrune med et strejf af håb og men der var noget der manglede jeg kunne ikke lige finde ud af det, I det samme kan man høre Susannes stemme i de store højtalere i de fire vægge ´´Velkommen igen jeg har været så heldig at læse de navne op som skal deltage i 99´´ Susanne vælger at holde en dramatisk stilhed men det lykkede ikke rigtig så hun forsætter ´´og de elever som skal op til hovedstaden og deltage er´´ igen prøver hun men med det samme resultat så hun begynder at læse navne op ´´Eliza Murgård Pedersen, Nicklas Simonsen og Oscar Dalsgård´´ det var de elever siger hun ´´Skulle der ikke en pige til´´ er der en der råber Susanne trækker vejret dybt ind og ud ´´jo men det er ikke en af os´´ siger hun og kigger ned til de andre lære de nikker for at fortælle hende hun bare skal sige det og det gøre hun så også ´´det er en pige som ikke går, har´´ begynder hun og med det samme begynder jeg at tænke på Grace måske er det hende, hun ´´hedder Grace Hamilton´´ mit hjerte sprang et slag over det var hende ´´der vil holde en bus udenfor gymnasiet fredag klokken 6:00 og ikke senere´´ Susanne kiggede på alle de ansigter som nu kunne puste lettet op for det var ikke dem der skulle ud og kæmpe om æren, stoltheden og værst af alt så gælder alt vis man var heldig så slap man for at deltage i det blodbad der vil være der når selve spillet gik i gang jeg tørre væde med at de fik ideen med det fra The hunger games for det her kan umuligt være virkeligheden da jeg vendte mig om for at gå kunne jeg se at der var kameraer over alt tv folk der ville have kommentar fra de heldige personer aviser ville have billeder af hvordan de ser ud nu og når alt var slut vil de have billeder af hvordan de ser ud bagefter hele vores liv vil bliver forvandlet og det kunne man mærke allerede nu folk spørger en hvordan man har det og alle de blade og aviser som der nu er, vil følge dig over alt, Jeg gik med de andre ud for at få lidt frisk luft ´´tænk det er os´´ Nicklas kigger fra mig til Oscar vi nikker begge to ´´hvad går det der 99 ud på´´ spørger jeg vi står et stykke tid uden at sige noget og i det samme kommer Susanne ud til os ´´Tillykke siger man vel´´ vi kigger begge på Susanne ´´tak´´ siger vi i kor og begynder at grine Susanne ryster bare på hovedet ´´Susanne?´´ Susanne kigger op fra den pakke smøger hun har i hånden Hvad er 99?´´ Susanne lægger pakken ned i tasken igen ´´ jeg må ikke fortælle jer det men som sagt, skal konkurer i mod fire andre unge mennesker fra Finland, Island, Norge og Sverige, Grønland og Færøerne den stærkeste overlever ´´ Susanne kigger på os ´´betyder det så at vi måske dør?´´ Nicklas kigger rædselsslagen på Susanne, Susanne nikker.

 

4.

 

Mor vækkede mig klokken 5:30 hun havde pakket de ting som jeg muligvis ville komme til at bruge far havde lavet det store morgenmadsbord med alt det man kan spise mor blev ved med at sige at jeg skulle passe på mig selv, Far kørte mig hvor vi alle skulle mødes jeg havde glædet mig til at se Grace lige siden Susanne råbte navne op. køreturen tog en evighed men det passede mig fint, han parkerede omme bag gymnastiksalen holdte en lang prædike fra både ham og mor om at jeg skal huske at passe på mig selv efter det gav han mig et knus sagde farvel til mig og kørte, de andre stod sammen i en klump får at få varmen Susanne stod længer bagved for at få sin morgen smøg inden hun skulle sige farvel jeg kiggede længe for at se om jeg kunne få øje på Grace men hun var ikke til at se nogen steder Susanne holdte en lille peptalk inden vi steg ind i bussen ´´Eliza´´ stemmen kom bagerst i bussen da det endnu en gang gik op for mig vis stemme det var, gik jeg ned Grace sad på den midterste sæde i bussen hendes taske fyldte næsten ikke hun rejste sig op hvor hun slyngede sine arme om halsen på mig hendes hår duftede af citron og grab frugt ´´hvor var du henne hele ugen?´´ jeg kiggede på hende mens jeg stadig holdte om hende ´´min far skulle til Frankrig så jeg skulle passe på min mor imens men bare jeg er, har nu ´´ hun smilede og slap mig mens hun lavede en her- er- jeg- igen bevæges vi satte os ned ved siden af hinanden drengene kom ned til os for at sludre bussen gav et ryk inden den kørte Sussane og alle de andre forældre, elelever og journalister stod udenfor og tog billeder mens eleverne og forældre stod og vinkede man kunne se at Susanne græd men hun holdte facaden meget godt vi kørte forbi fakta og vidder ud af vejen inden længe var vi alle sammen faldet i søvn. Da jeg vågnede, holdte vi foran Scandic hotel foran stod der mennesker der var klar til at modtage os, journalister var klar til at få kommentar og der stod mange fotografer for at få billeder da jeg kiggede mig til højre kunne jeg se alle de deltager som steg ud af deres busser vi skulle alle sammen have taget billeder sammen jeg stod ved siden af en af Svenskerne jeg ved ikke om hun var svensker men jeg valgte at gætte mig frem til det efter billedet skulle vi ind for at høre reglerne, indgangen var spækket af mennesker køen var lang Grace stod foran mig så jeg kunne se hvornår det blev min tur så for at slog tiden ihjel begyndte jeg at tælle alle de plakater på væggene da det endelig blev min tur blev jeg bedt om at side ned efter det skulle jeg trækker mine ærmer op dammen begyndte at skrive ned på mit arm hun forklarede at det var henna tatovering så efter konkurrencen kunne jeg bare vaske det af da hun var færdig kiggede jeg efter Grace men hun var ikke til at se nogen steder panikken greb mig jeg havde slet ikke set hvad dammen skrev på mit arm så for at slappe lidt af trak jeg ærmet op for at læse hvad der stod ´´Denmark´´ jeg kiggede længe på det ´´Eliza´´ jeg kiggede i retning af stemmen der kom de Nicklas, Oscar og Grace de havde det samme dragt på som mindede om dykkerdragter bare med rød med hvide streger ned ad siden ´´hvor har du været?´´ Grace kiggede på mig med de store brune øjne spærrede op ´´Hvor er din dragt henne´´ nu kiggede de alle sammen på mig ´´kom med os hun leder efter dig ´´Nicklas begyndte at gå og de andre med jeg tøvede lidt enden jeg også begynder med at gå jeg tænkte på hvem denne dame var som de snakkede om Grace snakkede begejstrede om hende Julie som skulle være en slags ekstra mor som skulle snakke godt om os så folk kunne heppe på os mens vi skulle rende rundt inde på banen Julie stod sammen med de andre ekstra mødre og fædre der nu var hun lyste op da hun fik øje på os men stivnede da hun så jeg ikke havde min dragt på som de andre så hun roede rundt i sin taske som ikke var en normal taske hun finder den samme dragt frem som de andre og jeg får besked på at skifte og møde de andre om fem minutter, toilettet er på størrelse med et normalt helt klasselokale der var flere der var i gang med at skifte til deres lands dragt en pige på alder med mig stod og makkede med sit ene sko uden at tænke mig om gik jeg hen til hende hun kiggede overraskende op og smilede jeg kunne se hun havde smilehuler hendes hår var mørkebrunt sat op i en stram hestehale og hendes øjne var isblå vis man så nærmere så kunne man se at hun bruger kontaktlinser Norge stod der skrevet på hendes hånd jeg stillede mig foran spejlet ´´jeg var engang i Norge jeg var vidst kun fem´´ jeg vidste at vis jeg bare sagde det som om jeg snakkede med mig selv kunne hun nok høre mig og det gjord hun også for hun løftede hovedet ´´jeg mødte en pige der´´ nu havde jeg hendes opmærksomhed ´´Shannon Ann ´´ hun reagerede ´´mit navn er Shannon´´ hun kiggede på mig med både forvirring og spænding i det samme kunne jeg høre Julies stemme i døråbningen ´´Eliza så er det nu´´ jeg kiggede på Shannon men hun var væk jeg skyndte mig at tage dragten på og løbe ud af døren Julie stod sammen med de andre med armen over kors.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...