Engle & Dæmoner|Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2014
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Igang
"Niall hvad sker der?" det er, det sidste jeg får sagt, inden han er forsvundet. Lyden af en klappende dør, er alt hvad han har efterladt. Jeg står forvirret tilbage, mens de sidste par minutter kører rundt i mit hoved, som en hurtig film. Jeg kan knap nok opfange, hvad det egentlig er, der er sket, før jeg pluslig får stillet en umulig mission. Jeg tvivler, men tager alligevel kampen op imod det onde, der findes i den nye og fremmede verden, jeg er blevet en del af ...

19Likes
32Kommentarer
977Visninger
AA

4. Kapitel to

Et vindsus får døren bag mig, til at lukke i med et brag. En stor samling af nullermænd løber over gulvet, og gemmer sig i et nyt hjørne. Her er stille, kun lyden af ekkoer fra dørens smæk, kan høres imellem reolerne. Her er ikke et øje at se, ikke en sjæl at mærke. Jeg kigger mig omkring, idet jeg lader mine fingre glide over bøgernes rygge, der står på ræd og række på reolerne.

Jeg studere deres titler, farver, forfatternavne og deres mystik. Alt dette, imens jeg trækker deres duft ned i mine lunger, og smiler bredt. Biblioteket er mit yndlings sted, og jeg nyder tanken om, at jeg er en af de få, som kender til det. Det er som en hemmelig port, der lukker op til en række fremmede, mystiske og magiske verdner.

Jeg følger reolen, så lang den nu rækker, indtil jeg støder på en bog, der er på vippen til at falde ned. Jeg stopper op, og studere den mistænktsom. Ingen kommer her udover mig, det ved jeg, fordi jeg aldrig har set nogen før. Her er altid tomt, så tomt, at bibliotekaren aldrig kommer her.

Jeg trækker bogen ud, som er i en fin rødvins farve, der næsten ser kongelig ud. Jeg vender den i mine hænder, og lader mine fem fingre glide over dens foreside. Et par dybe guldbogstaver danner ordet Skytsengle, og får det til at suge i mit mellemgulv. Jeg har aldrig set denne bog før, så jeg kommer til enighed med mig selv, om at den er ny. Jeg ignorere tanken om, at den ser gammel, men alligevel vedligeholdt ud.

"Interessere du dig for skytsengle?" jeg farer sammen i et chok, og ser til, da bogen lander på gulvet i et brag. Jeg tager mig forfærdet til munden, og bøjer i mine ben, men det er forsent. Niall har allerede bukket sig ned, for at samle den mystiske bog op.

"Ehm, jeg faldt bare over den." jeg tager imod bogen, som Niall rækker  mig. Han smiler bredt, imens han nikker tavst. Han er iført en hvid T-shirt med en kongeblå cardigan udenover, almindelige cowboy jeans og hvide converse. Han ser godt ud.

"Forskrækkede jeg dig?" jeg glipper lidt med øjnene, da jeg fanger mig selv i at stirre. Varmen skyder op i min kinder, og jeg kigger ned på mine fødder.

"Lidt." nikker jeg stille, og stritter med tærene i mine klipklappere. Jeg holder et tæt greb om bogen, som jeg kan mærke hans blik. Hans vejrtrækninger er tunge og afslappede, ligesom hans holdning.

"Det er jeg ked af." kommentere han, så jeg retter mit blik op. Han kigger direkte ind i min øjne, så det kilder i min mave. Han lader sin ene hånd køre igennem, den perfekte blonde manke af tykt hår. Min krops temperatur stiger et par grader, og får mig til at svede.

"Jeg har tit set dig her, du ser så fortryllet ud, når du læser," han smiler drømmende, idet han kigger rundt på reolerne. Hans ord får en klump, til at samle sig i min hals.

"Ingen andre læser, som du gør." hans øjne møder igen mine, og jeg synker klumpen i min hals. Jeg mærker rødmen tråde til igen, så jeg bider mig lidt i læben. Det kilder i hele min krop, og jeg glemmer alt om Ryan, mine lektier, hans lektier og ikke mindst tiden, men mest fordi, det føles som om tiden står stille her.

"Det et fantastisk sted, synes du ikke?" han ser på mig med løftet øjenbryn, og med et glimt i øjet. Han læner sig op af reolen, der står nærmest, og skimter mod loftet. Jeg gør det samme, og lægger først nu mærke til, hvor højt der er.

"Det næsten som om tiden går i stå, når man bevæger sig herind," jeg nikker, og genkender hans ord fra mit eget hoved. Jeg lukker kort mine øjne i, og lytter til stilheden.

"Det er som en hemmelig port, der danner vej til en række fremmede og magiske verdner." jeg slår chokeret øjnene op, idet jeg genkender hans ord igen. Jeg kan mærke panikken i mit bryst, og forsøger at holde mine tanker stille, men uden held, for de kaster sig, som bolde i luften.

"Hvad ville du egentlig?" jeg kan mærke mit eget chok, eftersom mit spørgsmål kom bag på mig. Jeg fortryder straks, og frygter at han vil gå, men han bliver. Han forbliver rolig og smilende, som for kort tid siden.

"Jeg har lagt mærke til dig tit, men jeg har været for genert, og du havde Ryan," han vrænger på næsen, som han havde gjort igår. Igen forstår jeg ham godt, og lader vær med at dømme nogen.

"Ryan er en idiot, selvom du sikkert ikke kan se det, men der er han." han slynger sine tanker ud, og deler dem glædeligt med mig. Jeg nikker genkende med indvendigt, imens jeg lytter til hans stemme.

"Jeg ved det godt." jeg afbryder ham, så han ser overrasket på mig. Hans smil er forvandlet til et stort sort gab, som har han tabt kæben. Hans øjenbryn er skudt i vejret, og hans øjne er store.

"Jeg tør bare ikke, at fortæller ham det." jeg rømmer mig, og sænker mit blik igen. Jeg kan mærke Nialls varme, da han ligger en hånd på min skulder. Han løfter min hage op, så vores blikke fanger hinanden. Mit hjerte går i stå, og alt omkring mig forsvinder.

"Men det skal du, for han fortjener dig ikke, selvom jeg heller ikke gør det, så.." han standser sin talestrøm, idet hans læber rammer mine, så små stod vandre igennem min krop. Jeg gengælder kysset, som jeg lægger mine arme om hans nakke, så bogen glider ud af mine hænder. Jeg indhaler hans duft, og mærker hans halskæde glide imellem mine fingre.

"Fortæl ham det." han trækker sig fra kysset, men står stadigvæk så tæt på, at jeg kan mærke hans varme ånde mod min hud. Jeg nikker ihærdigt, og slipper grebet om hans nakke. Kort tid efter ser jeg til, som han forsvinder imellem reolerne. Jeg sukker, og glider ned af reolen bage mig, imens jeg smiler stort. Mit blik falder på bogen, som ligger efterladt på gulvet.

Det var så kapitel 2, hvad synes I?

Tror I, at Charlie kan droppe kontakten til Ryan, og hvem er Niall egentlig?

Fortæl, fortæl!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...