Engle & Dæmoner|Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 maj 2014
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Igang
"Niall hvad sker der?" det er, det sidste jeg får sagt, inden han er forsvundet. Lyden af en klappende dør, er alt hvad han har efterladt. Jeg står forvirret tilbage, mens de sidste par minutter kører rundt i mit hoved, som en hurtig film. Jeg kan knap nok opfange, hvad det egentlig er, der er sket, før jeg pluslig får stillet en umulig mission. Jeg tvivler, men tager alligevel kampen op imod det onde, der findes i den nye og fremmede verden, jeg er blevet en del af ...

19Likes
32Kommentarer
977Visninger
AA

3. Kapitel et

Dem, der har mistet, kender til den smerte, der brænder inden i, når nogen går bort: længslen efter sin elskede, sine kære eller sin sjæleven, man så inderligt savner.

Dem, der ikke kender til længslen, ville aldrig kunne forstille sig, hvilken smerte der ligger bag, når en engel forlader denne jord.

Mit navn er Charlie Winstern, en normal teenage pige fra Mullingar, Westmeath i Irland. Min kærlighed til min lillebror, Nolan, er ubeskrivelig. Han er den eneste jeg stoler på: min sjæleven. Vores forhold har ikke altid været sådan her, det var først da Nolan blev syg. Siden den dag, har jeg lært at elske dem, jeg holder af, for før eller siden er det forbi. Jeg troede vores tid var forbi, indtil jeg mødte en engel.

... Indtil jeg mødte Niall.

Det hele startede, da Mullingar Ulvene skulle spille deres sidste og afgørende kamp, inden sommersæsonens afslutning.

Et vindsus får mit hår til at flagre i vinden, så det ligger sig tæt indtil min hud. Jeg puster, da en af de gyldne totter, liggere sig på mine læber.
Jeg vender tilbage til min bog The Fault In Our Stars, da de andre elever omkring mig, rejser sig op og hyler af begejstring. Niall Horan, en af Mullingar High school Ulvene, havde scoret det sidste og afgørende mål.

Jeg bliver siddende på den kolde træbænk, hvor jeg havde siddet de sidste to timer. Jeg havde ventet på min kæreste, Ryan, da han gerne ville se kampen. Han havde plaget mig om at tage med, men han kom aldrig.

Ser du, Ryan går på skolens bokseteam, og blev udnævnt til holdkaptajn tidligere på året. Efter den tid har vi ikke set meget til hinanden, faktisk, så ser vi kun hinanden, når Ryan har lektier, der skal laves.Nå men, som de andre begyndte at gå, blev jeg siddende. På den måde kunne jeg spare mig selv, for blå mærker og ømme krops dele. Klokken var kun halv tre, så jeg havde en halv time, hvor jeg kunne nyde stilheden.

"Du er Charlie Winstern, ikke?" mit hjerte går i stå, som mit blik gled over min skulder. Jeg er en smule eftertænksom, da Niall står med et stort smil om læberne. Jeg kan ikke lade vær med at sukke inden i, da han sikkert ville spørge om hjælp til lektier.

"Jo.." jeg mumler, idet jeg kigger genert ned, så mit hår falder ned og dækker mit ansigt. Han er stadigvæk iført den grønne, gule og hvide trøje, som passer til de matchende shorts. Hans hår klister tæt til hans pande, og hans kinder er røde af den kølige luft.

"Du kan godt lide at læse, ikke?" mit hjerte har nu skiftet retning, og banker løs mod min brystkasse. Jeg nikker, og bider mig lidt i læben, heldigvis er mit ansigt stadig skjult bag mit hår, for jeg kan mærke varmen skyde op i mine kinder. Jeg nikker igen, og piller ved sidens øverste hjørne.

"Du siger ikke så meget." kommentere han, mens jeg blot trækker på mine skuldre. Jeg kan høre hans skridt, der nærmer sig bænken og lidt efter bliver til et bump, da han slår sig ned.

"Jeg har set dig på biblioteket." jeg retter mit hoved op, men kigger hurtigt ned igen, da mit blik møder hans. Jeg venter på, at han skal komme til sagen, men han stirre bare på mig. Mit hjerte springer et slag over, da han lægger en tot af mit hår bag mit øre, så det ikke længere skjuler mit ansigt.

"Du kommer sammen med Ryan, ikke?" hans stemme lyder pluslig vrængende, og helt anderledes end før. Han bryder sig vist ikke om ham, ligesom Ryan ikke bryder sig om Niall.

"Jo." jeg nikker, og synker den klub, der sidder fast i min hals. Min mund er tør, og min håndflader er fugtige. Jeg er i tvivl, for jeg ved faktisk ikke, om vi kommer sammen eller ej. Han har trods alt opført sig, som en idiot.

Sandheden er nok, at jeg er træt af ham.

Niall brummer og vrænger på næsen, han lægger ikke skjul på sin afsky. Hvilket Ryan heller ikke gør, når det kommer til Niall. Jeg kigger op, og ser at Niall bryder ud i et smil. Han blotter alle sine tænder, der sidder perfekt på række, eftersom bøjlen har gjort sit arbejde. 

"Det må du undskyld," han trækker lidt på skuldrene, og jeg er godt klar over, at han ikke mener det. Alligevel dømmer jeg ham ikke, for Ryan kan være strid.

"Jeg forstår ikke, hvad du ser i ham, men sådan er vi jo alle forskellige." han skimter ud over fodboldbanen, der ser helt forladt ud. Han kører en hånd igennem sit blonde hår, så hans pande kan se dagslyset.

"Ryan.. Hvad er det egentlig du vil?" jeg lyder mere træt, end jeg i virkeligheden er. Måske hård? Men sandheden er, at jeg ikke vil snakke om Ryan, da han faktisk ikke interessere mig.

"Jeg bliver nødt til at gå, men mød mig på biblioteket i morgen." han kaster et blik på sit ur, og skynder sig op fra bænken.

"Lov mig at du kommer." han råber til mig, da han allerede er et godt stykke væk. Hans hånd vifter i luften, og han smiler bredt. Jeg nikker bare, og vinker forsigtigt igen.

Så er første kapitel ude.. Jeg har glædet mig til at komme igang igen!

Fortæl mig, hvad I synes og husk at se traileren. :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...