This is not a game...

Mit navn er Valerie Greyson. Jeg er vampyr.
Hvad sker der når Valerie møder Zayn Malik, og måske gør noget dumt, men glemmer at hele hans sår igen. Vil de finde ud af hvad hun er. Vil det ende galt for Zayn, hvis Valerie lader blod rusen overtage, eller vil det ende galt for Valerie?
Det her er en fanfiction om, blod, kærlighed, vampyrer og meget mere. Læs mere for at finde ud af det. 1D + 5SOS

5Likes
6Kommentarer
1512Visninger
AA

10. Kapitel 9 - I can't do this...

Vi var blevet færdige på Starbucks og skulle til at gå ud af døren. Da vi åbnede døren, er der en lugt af blod. Jeg vendte mig om mod den og kiggede. Det var en pige der sad ved siden af en cykel. Hendes bukser havde et stort hul i knæet og hendes knæ blødte kraftigt.

Jeg kunne mærke sulten tage fat i mig og vendte mig om, væk fra det. "Hey, Val er du okay?". Zayn så spørgende på mig. Jeg kiggede hen på pigen igen, og kiggede så ned i jorden. "Jaja, jeg har det fint. Kan vi tage hen til dig?", svarede jeg og kiggede på ham, da sulten er gået lidt væk.

Zayn nikkede og begynder at gå. Jeg slappede lidt af i kroppen igen og kiggede på Zayn. Da jeg kigger op var hans blik allerede på mig. Han rakte sin hånd ud efter min og flettede mine fingre sammen med hans. Det kunne ikke føles mere rigtigt.

Vi kom til hans lejligheds kompleks og åbnede døren indtil det. Vi boede egentlig tæt på hinanden. Han gik ind i elevatoren og trykkede på den øverste etage. Dørene åbnede og vi gik ud. Han gik hen til en dør hvor der pænt stod 'Z. Malik.'

Han åbnede dørene ind til en rimelig stor entre. Han hang sin jakke på en knage, og gav tegn til at jeg skulle gøre det samme. Jeg hang min jakke på knagen ved siden af. Vi gik videre ud og ender ved et rimelig stort køkken. Det var med hvide facader og en sort bordplade. Det køkken havde nok kostet mere end min lejlighed.

"Ja det her er så køkkenet". Han kiggede på mig og smiler. "Wow. Det er virkelig et stort køkken!", jeg kiggede på ham og smilede. "Det ved jeg og desværre bliver det ikke brugt så meget..." Zayn kiggede på mig og smiler skævt. "Du er måske ikke den store madlaver?" Jeg kiggede på ham og grinte lidt. "Nej det kan man vidst ik sige", svarede han og grinte lidt.

Han gik videre ind til det der så måtte være stuen. Den var stilren, med sorte møbler, hvide vægge, et flot træ gulv. "Okay wow, ej hvor ville jeg gerne have din stue". Jeg kiggede lidt rundt og fik øje på nogle gulv til loft vinduer. Jeg gik hen til dem og kiggede ud. Hold da op en udsigt. "Wow", sagde jeg for mig selv. ". Zayn kom hen og stillede sig ved siden af mig. "Det er nok denne her del, jeg elsker mest omkring denne her lejlighed", han kiggede ned på mig og smilede

Han tog min hånd og vendte mig om mod ham, han tog sin hånd op til min kind og kyssede mine læber. Jeg lage mine arme op omkring hans hals og lage mere i kysset.

Jeg kunne mærke sulten tage over, og afbrød kysset og vendte mig om. Jeg måtte have noget blod snart, men jeg ville ikke tage det fra Zayn. "Val, er du okay", spurgte Zayn. "Jaja, jeg har det bare lidt dårligt", svarede jeg og smilede.

"Øhm, hvor er toilettet?", spurgte jeg Zayn. Han viste mig vejen derud. Jeg satte mig på toiletbrættet og prøvede at tænke klart. Jeg havde brug for blod, fordi hvis jeg ikke fik noget snart, ville det gå galt.

Jeg havde siddet på badeværelset noget tid og gik ind til Zayn igen. Han sad på sofaen med sin mobil i hånden. Da han fik øje på mig smilede han. Han klappede ved siden af ham og jeg satte mig. Jeg kiggede ham i øjnene og undertvang ham til at jeg kunne drikke lidt blod. "Du skal ikke være bange. Du må ikke sige en lyd, det kommer ikke til at gøre ondt", sagde jeg og bed tænderne i hans hals. Hans blod smagte så fandens godt.

Jeg kiggede op på ham igen, bed mig i mit håndled og gav ham noget blod så såret helede. Jeg bad ham om at vaske blodet af sig og snart han havde gjort det skulle han glemme hvad der var sket.

Jeg satte mig på sofaen og så ud i luften. Måske det her ikke var verdens bedste idé. Jeg kunne ikke få et forhold til et menneske. Jeg ville ende med at skade ham. Jeg måtte gå.

Jeg rejste mig, samtidig med at Zayn kom ind i stuen. "Hvor skal du hen?". Zayn kiggede på mig med et smil. "Jeg bliver nød til at tage hjem", sagde jeg og smilede lidt. "Øhm. Okay, men så ses vi", sagde han og fulgte med ud i gangen hvor jeg fik taget sko og jakke på. "Vi ses Zayn", sagde jeg og gav ham et kram og gik ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...