This is not a game...

Mit navn er Valerie Greyson. Jeg er vampyr.
Hvad sker der når Valerie møder Zayn Malik, og måske gør noget dumt, men glemmer at hele hans sår igen. Vil de finde ud af hvad hun er. Vil det ende galt for Zayn, hvis Valerie lader blod rusen overtage, eller vil det ende galt for Valerie?
Det her er en fanfiction om, blod, kærlighed, vampyrer og meget mere. Læs mere for at finde ud af det. 1D + 5SOS

5Likes
6Kommentarer
1375Visninger
AA

9. Kapitel 8 - What a day.

"Op med dig Val, jeg har lavet morgen mad!".

Fedt, jeg sov lige så godt, men den morgen friske Dana syntes at jeg skulle op. Jeg åbnede mine øjne, og solen skar i mine øjne. Jeg kiggede ned af mig selv.

Jeg have åbenbart været for træt til at tage mit tøj af i går aftes.

Nu hvor vi snakker om igår aftes. Zayn kyssede mig! Hvad skete der lige for det?.

Jeg slentrede ud i køkkenet hvor Dana satte de sidste ting på bordet. "Hold da op, det ser godt ud Dana". Jeg smilede til hende og prøvede at skjule at jeg jo faktisk ikke havde brug for mad.

"Tak", hun smilede til mig og satte sig ned. Jeg satte mig også ned og kiggede på tingene. Der stod nogle pandekager, højst sansyneligt ikke 100 procent hjemme lavede. Noget brød og noget frugt.

Jeg tog en pandekage og proppede noget sirup på. Jeg spiste det og der smagte ok.

***

Jeg gik ind på mit værelse for at gøre mig klar til at tage på arbejde. Jeg regnede med at sige op her snart og finde mig et andet job.

Jeg gik ud på badeværelset for at tage et bad. Jeg tog et håndklæde omkring mig og gik ind på mit værelse. Jeg fandt noget undertøj og fandt et par bukser og en t-shirt med print på.

Jeg tager lidt mascara på min øjenvipper, og en pink lipgloss på mine læber.

Jeg går ud i gangen og tager min læderjakke på. jeg tager også mine nike air force på. Jeg tager mine nøgler og går ud af døren.

***

Jeg kommer over på hotellet, jeg går over til lobby manden, eller hvad han nu hedder. Jeg beder ham om at sige at min chef skal komme ud så jeg kan snakke med ham.

"Jamen hej Valerie." jeg smiler "Du ville snakke med mig?" Min chef smiler klamt til mig. Jeg har aldrig kunnet lide ham.

"Øhm, ja" jeg kiggede på ham. "Jeg vil gerne have udbetalt min løn for de næste 6 måneder og jeg siger op". Jeg undertvang ham og han nikkede. Han gav mig en check med lønnen på. Jeg takkede og gik.

På vejen ud fik jeg en besked på min mobil. Det var Zayn.

#Hey. Har du løst til at tage ud og drikke noget kaffe her lidt senere? x Zayn <3#

#Ja det lyder super, skriv adressen og tidspunktet, så kommer jeg. x Val#

Zayns synsvinkel.

Jeg havde sent beskeden. kort efter kom der et svar fra Valerie. Hun ville gerne og bad mig om at sende enadresse. Jeg sendte adressen på den tætteste Starbucks i nærheden af mig. Vi skulle mødes kl 15.

Jeg ser på uret. Der er halvanden time til at vi skal mødes. Jeg skynder mig ud i bad, og vasker mit hår. Jeg går ud af badet, med håndklædet omkring min talje, og ind på min soveværelse.

Jeg åbner det skab der står. Jeg finder en hvid t-shirt frem og trækker den over hovedet. Jeg trækker i nogle sorte bukser.

Jeg finder min føntørre frem og begynder at tørre mit hår. Da det er noglelunde tørt, sætter jeg det. Jeg skupper mit hår tilbage og sætter det i en elastik. Det er det jeg har gjort med mit hår meget på det sidste.

Jeg kigger på uret, jeg har et kvarter inden jeg skal ud af døren. Jeg finder min mobil og kigger på min instagram. Jeg læser nogle af kommentarerne igennem og følger et par stykker.

Valeries synsvinkel

Jeg går ned mod den Starbucks, Zayn sendte adressen på. Den ligger utrolig tæt på min lejlighed. Jeg står ude foran Starbucks, da Zayn kommer gående. Han smiler da han ser mig. Hans hår ser ikke så godt ud for tiden, men han kan vidst godt selv lide det, så det er vel fint nok.

"Hey Val" Zayn giver mig et kram. "Hey Zayn, godt at se dig igen". Han smiler og åbner døren for mig. Jeg går ind og sætter mig ved et bord.

"Jeg går op og bestiller, hvad skal du have?", spurgte han. "Bare en eller anden kaffe". Han smiler og går op og bestiller. Jeg kigger lidt rundt og får øje på to unge piger, nok 14-15 år gamle. De kigger på mig, og så op på Zayn. Højstsandsyneligt fans. Jeg smiler kort til dem, og de smiler stort igen.

Zayn kommer ned med vores kaffer og giver mig den ene. Pigerne der sad og kiggede før, kommer nu hen til vores bord. Zayn kigger hen på dem og smiler.

"Øh-øh, Hej Zayn", mumler den ene pige. "Hej piger". Zayn smiler til dem. "Kan vi måske få et billede med dig". De kigger bedene på Zayn. "Selvfølgelig". Zayn rejser sig op og en af pigerne rækker ham en mobil. "Val, kan du ikke lige tage billedet. Jeg nikker og tager mobilen. "Smil", siger jeg og taget billedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...