This is not a game...

Mit navn er Valerie Greyson. Jeg er vampyr.
Hvad sker der når Valerie møder Zayn Malik, og måske gør noget dumt, men glemmer at hele hans sår igen. Vil de finde ud af hvad hun er. Vil det ende galt for Zayn, hvis Valerie lader blod rusen overtage, eller vil det ende galt for Valerie?
Det her er en fanfiction om, blod, kærlighed, vampyrer og meget mere. Læs mere for at finde ud af det. 1D + 5SOS

5Likes
6Kommentarer
1404Visninger
AA

8. Kapitel 7 - Date part 2

Zayn satte sig ind i bilen og begyndte at køre.

"Hvor skal vi hen?", spurgte jeg Zayn med et smil. Zayn kiggede på mig i 2 sek med et skævt smil. "Det finder du ud af når vi kommer der hen", svarede han og kiggede på vejen igen.

Jeg lavede en utilfreds grimasse. Jeg hadede overraskelser. Hvis vi skulle ud at spise, ville jeg nok ikke spise så meget eftersom jeg ikke får noget ud af maden. Men jeg havde en blodpose med i tasken hvis det skulle blive nødvændigt.

Zayn stoppede bilen ude foran en stor bygning. Det så meget fint og lidt gammeldags ud.

Inde i bygningen var en fin restaurant. Den så forholdsvis dyr ud. Jeg følte mig pludselig meget forkert tilpas. Jeg passede ikke ind i det her miljø.

Der kom en tjener hen til os. Han hilste pænt på os begge. "Mr. Malik, et bord til to?", spurgte han pænt. "Ja tak", svarede Zayn pænt, og fulgte efter tjeneren.

Vi fik et bord i hjørnet af restauranten. Det var et godt bord, der var ikke så meget opmærksomhed på os.

Jeg fik et menu kort. For at være ærlig, var der intet fristende i det, eftersom min kost hovedsagelig består af blod.

Jeg valgte en bøf af en art, det lød okay. Zayn bestilte hvis det samme. Han bestilte også rødvin, nok den dyreste på menuen.

Zayn' synsvinkel.

Vi havde fået vores mad. Jeg syntes selv det smagte fantastisk, hvor imod Valerie sad og stak lidt til det, og så ikke rigtig ud til at nyde maden.

"Kan du ikke lide det?". Jeg så spørgende op på hende. "Jo, selfølgelig. Jeg føler mig bare lidt mæt allerede". Hun kiggede smilende op på mig.

Jeg kiggede på hendes mad, hun havde nok taget 2 bider eller så noget. Jeg kiggede op på hende igen. Hun så lidt utilpas ud. Hun så ud til at bemærke jet kiggede lidt undrende på hende, for hun smilte og rejste sig.

"Jeg går lige ud på toilettet", sagde hun og tog sin taske med. Jeg sad lidt før jeg gik efter hende.

Valeries Synsvinkel.

Zayn havde kigget mærkeligt på mig, nok pga min dårlige undskyldning for ikke at spise min mad.

Jeg var gået ud på toilettet for at drikke min blod pose. Jeg tog den op af min taske, og drak af den, da døren til toilettet gik op.

Jeg skyndte mig ind på en af toilet båsene. "Valerie er du her inde", det var Zayn. Hvorfor gik han med? Jeg kiggede mig selv i spejlet. Der var kommer blod ned på min kjole, og det var en rimelig stor plet. Pis!

Jeg måtte gå ud til ham. Se hans reaktion og så slette det hvis nødvendigt.

"Øhm.. Hej Zayn, hvorfor gik du med?" Jeg lød ikke særlig sikker i min stemme. "Det var fordi du lignede en der ikke havde det så godt, også ville jeg bare tjekke om du var okay", svarede han.

"Jeg har det fint" Jeg smilede til ham. Han kiggede ned på min kjole. Fuck!Pletten, jeg havde håbet han ikke havde lagt mærke til det.

"Hvad er det på din kjole?" Han kiggede op på mig. "Øhm.. Jeg tror det er.. rødvin". Jeg tøvede lidt i min sætning.

"Det der ligner altså ikke rødvin, mere.. Blod?" Han lignede et stort spørgsmålstegn.

Jeg tog fat om hans skuldre og sagde, "du kom ud på badeværelset, jeg havde spildt rødvin ud over mig selv." Jeg holdte en pause. "Du hjalp mig med at få det af, men det blev bare værre".

Jeg slap ham igen. Han smilede til mig. "Lad os gå ind igen". Han tog min hånd og gik ind.

Resten af middagen forløb fint. Jeg fik maden i mig og vi snakkede rigtig meget. Jeg havde nu stadig dårlig samvittighed over at undertvinge hans hukommelse.

**

Vi var færdige med at spise og havde betalt, Zayn betalte for mig, selvom jeg nu helst ville have betalt lidt af maden.

Vi gik ud mod bilen. Zayn åbnede døren til min side, lukkede den og gik over på sin side.

Han startede bilen og vi kørte hjem ad. Der var en tavshed i bilen, det var egentlig ikke fordi vi ikke havde noget at tale om, det var bare en dejlig stilhed.

Vi var noget til mit hus. Han gik med op til min dør. "Tak for middagen Zayn", jeg smilede sødt til ham. Han smilede skævt og bed sig lidt i læben.

"Det har været en dejlig middag, især fordi den var i dit selvskab", sagde han. Aw, Zayn nu smigrer du mig.

Han lænede sig lidt frem og kyssede kort mine læber, så gav han mig et kram og gik over mod sin bil. Han efterlod mig helt tavs, ude af kontrol til at bevæge mig.

Jeg fik overtalt min krop til at låse døren op. Jeg gik ind, hængte min jakke op, gik ind på mit værelse, og sprang på hovedet i seng.

___________________________

Wow et langt kapitel jeg fik skrevet!

I må meget gerne skrive en kommentar til hvad i syntes om historien, og hvad der kan gøres bedre ❤️

x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...