This is not a game...

Mit navn er Valerie Greyson. Jeg er vampyr.
Hvad sker der når Valerie møder Zayn Malik, og måske gør noget dumt, men glemmer at hele hans sår igen. Vil de finde ud af hvad hun er. Vil det ende galt for Zayn, hvis Valerie lader blod rusen overtage, eller vil det ende galt for Valerie?
Det her er en fanfiction om, blod, kærlighed, vampyrer og meget mere. Læs mere for at finde ud af det. 1D + 5SOS

5Likes
6Kommentarer
1481Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Good to feed again

En gren knækkede nogle hundrede meter fremme, jeg smilte, de gjorde det så let at fange dem. At gå ude i en mørk skov kl 1 om natten, var ikke smart hvis man som mig var sulten og ikke havde spist i lang tid.

Jeg løb hurtigt hen til personen men ikke så tæt på at han ville kunne se mig. Jeg trådte på en gren for at tiltrække hans opmærksomhed.

Han vendte sig om og så lidt skræmt ud. Jeg lagde mig på jorden foran ham, så da han vendte sig om igen fik han et chok.

Han løb hen til mig tog min puls. Og da han rørte mig tog jeg fat i ham og drak alt hans blod og lod ham ligge der. Nu gik vejen hjem til mig selv, når jeg altså lige havde vasket det her blod af mig.

Okay bare lige for introduktionen af mig. Jeg er 120 år gammel, jeg bor i en lejlighed i London sammen med min menneske veninde, som ikke ved hvad jeg er. Mit navn er Valerie, eller jeg bliver for det meste kaldt Val eller Ree (udtales ligesom slutningen af navnet). Jeg er født i Frankrig, men er så flyttet til London, efter jeg blev vampyr. Jeg flyttede til Frankrig i slutningen af 1930 så min franske accent er der ikke mere.

Jeg låste lydløst døren op til min lejlighed, og skyndte mig ind på badeværelset. Jeg kunne høre at min veninde havde kæreste besøg, de larmede ret meget, der var vidst nogen der fik noget. Jeg smilede for mit selv.

Jeg smed min bluse ind i vaskemaskinen for at få blodet af. Jeg tog så resten af mit tøj af og tog et hurtigt bad. Da mit bad bar færdigt, gik jeg ind i mit klædeskab, som min og min veninde, som forresten hedder Dana, deler.

Jeg tog en natbluse på og gik ind i seng, jeg var ikke træt, men skulle jo helst ikke rende rundt med render under øjnene imorgen.

Jeg vågnede næste morgen frisk. Jeg så på uret. 09:30. Det var sent jeg var vågnet i forhold hvor tideligt jeg plejer at vågne. Det må være min mad igår, den smagte altså ikke lige så godt.

Jeg gik ind i stuen og satte mig. Dana sad inde i stuen og så kvæstet ud. Jeg fniste lidt af hende. Jeg fik bare et surt blik tilbage, som fik mig til at fnise mere. Hun rystede bare på hovedet og kiggede på tv'et som viste at der var en mand der var fundet ude i en skov med bidemærker. Jeg smilte kort for mig selv.

Dana og jeg arbejdede begge på et rimelig godt hotel, der gav god løn (efter lidt undertvingelse fra min side af) vi skulle begge arbejde idag.

Da vi kom hen på hotellet stod der en helvedes masse unge piger, som skreg bare der kom nogle ud eller ind i hotellet.

"Dana, ved du hvorfor her er så mange mennesker?", spurgte jeg hende. "Jeg tror det er det der boyband, der hedder One Direction". One Direction? Kendte jeg dem? Sikkert ikke.

Da vi kom ind blev vi bedt om at vise ID, fordi vi kunne jo være nogle fangirls der havde sniger sig ind, men selvfølgelig kunne de se jeg arbejdede her, så det var intet problem.

2 timer efter var vi færdige med over halvdelen af hotellet. Da vi skulle gøre rent på et af de store værelser, sad der 5 drenge og kiggede på os.

"Er i rengørings piger?", spurgte den lyshårede af dem. "Ja så hvis i lige vil have os undskyldt, skal vi lige gøre lidt rent", svarede jeg og smilede til dem.

"Det fint, vi var alligevel på vej ud", sagde den krøltoppede dreng, og rejste sig for at gå.

Vi gik i gang med at gøre rent og Dana, fangirlede bare en lille smule(ironi kan forekomme ;)) "Hvem er de der drenge egentlig?", spurgte jeg hende om. "Øhm.. One Direction, har du ikke hørt om dem før?", svarede hun. "Nej, det tror jeg ikke".

Vi var endelig færdige med arbejde og var på vej hjem. Vi boede heldigvis ikke langt derfra så det var 5 min på gåben.

Drengene fra tideligere, også kendt som One Direction, gik nogle meter fremme, foran os. De vinkede og smilte. "Har i fået gjort værelset rent", spurgte en af dem, og grinte lidt af sig selv. "Selvfølgelig har vi det", svarede Dana og grinte lidt. "Nå men vi ses en anden gang",sagde den lyshårede og gik videre sammen med de andre.

En af de 5 drenge virkede meget mystisk og stille, han gik og røg, hvilket virkede meget sexet. Hmm.. Jeg må Google hans navn.

***

Det var nu aften og jeg var sulten! Altså mere tørstig.. Dana og jeg var taget i byen. Vi havde aftalt at vi bare tog hjem hver for sig, fordi vi enten blev væk fra hinanden, eller jeg lod som om vi var væk fra hinanden, fordi jeg lige skulle have en bid mad.

Vi var på en club jeg ikke lige kunne huske navnet på. Jeg sad oppe i baren alene, da Dana havde fundet sig en fyr. Jeg bestilte en stærk drink, da vampyrer kan drikke lidt mere end normale folk kan.

"Lav den om til to". en fyr satte sig ved siden af mig, og smilte til mig. Jeg smilede igen, så høflig var jeg nemlig. Havde jeg ikke set ham før? Jo det havde jeg! Det var en af dem fra det der band, One-One Direction, det var det de hed! Det var ham den 'mystiske'

"Hvad hedder du så", spurgte han. "Jeg hedder Valerie, hvad med dig", "Mit navn er Zayn, men det vidste du nok i forvejen". Svarede han. "Øhm.. Nej det vidste jeg faktisk ikke", sagde jeg, og smågrinede lidt. "Okay den var ny", sagde han og grinte.

"Fuck det varmt, vil du med ud?". Spurgte jeg ham. "Nu du spørg, så jaja", svarede han smilende. Han virkede ikke så stille når han havde fået noget at drikke. Nu fik jeg også noget at drikke lige om lidt, jeg sultede jo her.

Vi gik ud i ryger gården, og efter som vampyrer jo ikke kan tåle ild, var jeg ikke ryger. Men det var Zayn vidst, for han tændte en smøg, og begyndte at ryge.

Da han var færdig med den, stilede jeg mig op foran ham. Han kiggede flirtende på ham, og før jeg vidste af det, lå hans læber allerede på mine. Mr. Zayn, lad nu være med at friste mig på den her måde, det er jo svært nok i forvejen, ikke at have fået noget at drikke i lang tid!

Jeg kiggede forførende på ham, og kiggede ham så dybt i øjnene. ''Lad være med at skrig, det vil ikke gøre ondt, du vil intet huske'', sagde jeg inden jeg bed tænder i halsen på ham. Det var godt med noget at drikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...