Dont give up | One Direction {HH4} *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2014
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
PS: Dette er 4'eren af HAPPY HOME.

Måske har i hørt om dengang en helt almindelig pige flyttede ind hos Styles familien? Hun fik et barn senere..

Dette er den nu 16 årige Liv Horan Styles som lider af en sygdom. Hun fik en slagtilfælde kort tid efter sin mors død.. Vil sygdommen sætte en rigtig stopper for hendes fremtid, nu hvor High School livet er igang.. Hvad med Niall? Der er intet som hedder One Direction længere..
Hvad gør Liv da hun ser en person hun aldrig troede hun skulle se..?


(Den kan være urealistisk nogle steder)

200Likes
264Kommentarer
33388Visninger
AA

19. Kapitel 12

 (Ja kapitlet kommer tidligt, men det er fordi jeg skal til Hjallerup marked idag. Så jeg publicere nok engang i aften??:/. )

Liv´s POV.

#1 uge senere#

Mere mobning efter mobning. Jeg havde heldigvis kunne holde hemmeligheden om mor hemmelig. Jeg havde set hende få gange nede i byen, men hun spillede Cher a.k.a min moster. Jeg græd hver aften, når jeg skulle til at sove. Jeg tænkte konstant på hvorfor William hele tiden for buksevand eller hovedet ned i lokummet. MIG! Det hele er min skyld. Men har jeg kunne straffe mig selv? NEJ! Far har fjernet alle skarpe genstande i hele huset, undtagen knivene i køkkenet. Dem har han bare lagt i en skuffe, med idiot sikring på, også kaldt børnesikring..

* * * 

Jeg var ved at gøre mig klar til familie festen vi skulle have idag. Jeg ville have en kjole på, selvom jeg sad i kørestol. Men jeg kan begynde at gå med krykker, sådan nogenlunde. Jeg har dog altid kørestolen med mig. 

"Far!" råbte jeg. Min far kom som sagt gående ind på mit værelse, denne gang med et smil. Ja, han var blevet god igen, efter jeg blev opdaget i at cutte. Jeg har siden da ikke gjordt det, som i nok kan gætte. 

"Ja prinsesse." sagde han.

"Kjole?" sagde jeg. Min far og jeg havde det faktisk godt sammen alligevel, selvom jeg skuffer ham rimelig tit. Ihvertfald lige for tiden. 

"Okay." sagde han og løftede op at stå. Jeg holdte ham på skuldrene, imens han hjalp mig med kjolen. Han smilte til mig, kyssede min pande og satte mig ned i kørestolen igen.

"Er du klar?" spurgte han. Jeg nikkede. 

* * * 

Festen var der fuld gang i. Bedstemor og bedstefar var her. Farmor og farfar var her. Alle mine kusiner og fætre var her også. Der var faktisk meget sjov, undtagen når de spurgte hvad der var sket med min arm. Jeg synes den var for grim, så jeg pakkede den ind i plastre. 

"Okay, i må gerne gå til bords.. igen. Vi skal have hovedret og det er kylling og pastasalat!" råbte Perrie for at overdøve alle sammen. Vi snakkede igen videre, imens vi fandt vores pladser. Jeg sad ved siden af far og ved siden af Phoenix. 

"Skal jeg hente mad til dig Liv?" spurgte han. Jeg nikkede ja og fik mig selv ind til bordet. Det hele var lidt sværere med en kørestol, men familien tænker altid på pladsen. Jeg sad alene ved bordet indtil allesammen var kommet igen. De begyndte endnu en gang at snakke og spise, mens jeg ventede på Phoenix. 

Jeg lagde mærke til Beau foran mig. Han sad helt oppe af onkel Liam, mens de snakkede lavmælt. Beau snakkede aldrig med os andre, nok på grund af hans generthed. 

"Værsgo." sagde Phoenix. Jeg takkede ham og begyndte at spise. Maden var vildt lækker.

* * * 
Hvordan har mor det overhovedet? Jeg har ikke set Cher idag.. Harry virkede normal, så han ved det nok ikke endnu. Jeg savner faktisk mor, selvom jeg ikke har kendt hende siden jeg var fire eller der omkring. Skal resten af familien finde ud af det, eller forbliver det mellem Cher, mor og mig? Ved Cher at jeg ved det?

*vil i ikke tjekke Young Blood ud på min profil. Nana PC er medforfatter:)*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...