Moments To Remember

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2014
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Er du nogensinde stoppet op og tænkt tilbage på de afgørende øjeblikke, som senere hen kom til at have stor betydning? De øjeblikke, hvor hver detalje huskes. Jeg er kommet frem til, at det er ofte de små tilfældigheder, der ændrer alt. Det er de øjeblikke jeg prøver at fortælle.

17 årige Lucy tror på, at kun få forandringer og oplevelser vil være større end, at hun er flyttet til London med sine forældre. Måske at gå ned af kirkegulvet eller at holde sit barn for allerførste gang vil være større, men heller ikke meget andet. Selvom Lucy følte sig forberedt på omvæltningen, så blev sagen en hel anden en fredag aften.

2Likes
1Kommentarer
598Visninger
AA

6. Tredje del

Jeg befandt mig i et af hjørnerne af den ellers eksklusive natklub FunkyBuddha. Både Niall, Andy og Liam havde introduceret mig til en masse af deres venner og bekendte. Nu sad jeg i en af båsene og nippede til en Sex On The Beach. Ved den ene side af mig sad Niall, ved den anden sad en eller anden af de andres venner - han hed vist nok Daniel. Selvom jeg mest havde lyst til at danse blev jeg siddende fordi Tokyo Drift ikke ligefrem var dansemusik. Jeg lænede mig over mod Niall for, at fortælle ham noget. Musikken var så høj, at man umuligt kunne have en samtale, hvis man ikke sad meget tæt.

"Du ved godt at jeg ikke kan huske nogen af jeres venners navne ... Jeg er ret dårlig til navne. Hahahah" sagde jeg små fjoget. Et klokkeklart tegn på at jeg havde fået rigeligt indebors.

"hahaha man skulle tro, at jeg havde lært det ... du ved ... fordi jeg ... øh møder så mange mennesker, men nej! så jeg kender det alt for godt" svarede Niall. Jeg kunne se at han prøvede ikke at lyde arrogant. Jeg smilede stort til ham, og da han gengældte det, mærkede jeg en smule glæde inde i. Det var ikke noget at råbe hurra for, men bare kemi.

Min opmærksomhed blev i kort øjeblik fanget af Liam der lavede en eller anden mærkelig bevægelse. Da jeg så kiggede tilbage på Niall, havde han forladt sin plads ved siden af mig. Han stod en meter væk fra båsen i fuld færd med at give en meget smuk blondine et stort kram. Jeg kunne ikke lade vær' med at holde øje med Niall og brunetten ud af øjenkrogen. Forstå mig ret: jeg var ikke den jaloux type, der overvågede drenge, jeg ingengang havde noget med, men jeg var af natur opmærksom på alt. 

Blondinen gned sig næsten op og ned ad Niall, men jeg kunne ikke se hans reaktion, da han stod med ryggen til. Jeg blev afbrudt i min "øjenkrogskiggning" af Sophia der satte sig på Niall's plads.

"Hør - vil du ikke gøre mig en stor tjeneste og følges med Liam hjem? Han er pænt stiv, og både jeg og Andy er nødt til at gå nu, for vi har begge arbejde i morgen tidlig" 

"Jo selvfølgelig!" svarede jeg med det samme. Det var da mindste jeg kunne gøre, nu når de havde introduceret mig til diverse bekendte.

"Årh tak! Jeg informerer lige Niall, så han også kan hjælpe til" sagde Sophia, gav mig et let kram, og rejste sig for at snakke med Niall inde hun gik. Andy fulgte lige i hælene på Sophia.

Da jeg igen kiggede mod Niall og blondinen, krammede de igen - højest sandsynlig farvelkram. I det de trak sig ud af krammet, gav blondinen Niall et kys på kinden. Niall vendte sig hurtigt om, og da jeg i forvejen kiggede på ham, fik vi i et split sekund øjenkontakt. Jeg kiggede hurtigt væk af skam over at han havde opdaget mig. Da han satte sig ned ved siden af mig lignede han ikke sig selv. Hans øjne var tomme. Eller det var i hvertfald det jeg bildte mig selv ind. 

 

Klokken var blevet 03.30, og Liam der ellers havde været i et yderst festlig humør, var blevet lige så træt som os andre. Niall havde skaffet os en taxa, og vi sad alle musestille hele vejen hjem i den. Først i elevatoren blev vores stilhed afbrudt.

"Jeg har det ikke så godt venner!" udbrød Liam. 

"Nej Liam, men så kunne du bare lade vær' med, at drikke dig pisse stiv! Du ved jo godt, at du ikke kan tåle det så meget, eftersom du er startet en del senere med at drikke end os andre!" skældte Niall ham ud. Jeg kiggede forbløffet på både Liam og Niall. Jeg følte mig malplaceret i deres personlige diskusion. Jeg måtte indrømme, at Niall's reaktion var lidt voldsom, og det overraskede mig meget, for jeg havde fået indtrykket af, at Niall var sådan en afslappet og rolig person. Jeg kom i tanke om, at jeg havde en pose i min taske, som jeg rakte Liam, hvis han nu skulle knække sig. 

"Tak" mumlede han. 

Da vi kom op i Liam's lejlighed, fulgte Niall Liam op i seng, mens jeg hældte kold vand i en kande til Liam. Hans lejlighed var indrettet således, at der var en 1 sal i selve lejligheden. Selve 1 salen var bare et stort åbent rum med glasrækværk, så man ikke kunne falde ud. Fra 1 sal kunne man kunne se ned til stuen og køkkenet og dvs. at man også kunne høre, hvad der blev sagt på 1 salen fra stuen og køkkenet og selvfølgelig også omvendt.

Jeg kunne se fra hvor jeg stod, at Liam lå i sin seng, mens Niall sad ved siden af ham.

"Undskyld Liam! Lauren gjorde mig så frustreret i dag" hørte jeg Niall sige.

"... fint. ... snakker ... i morgen" fik jeg fat i at Liam svarede. Han snakkede med hovedet nede i en pose og mumlede samtidig. Jeg havde lidt dårlig samvittighed over at jeg havde lyttet til deres samtale, så jeg skyndte mig op med vandet, så jeg ikke hørte mere af deres private samtale.

Da Liam var lagt i seng, sad mig og Niall lidt nede i køkkenet. Niall havde tænkt sig at blive og sove der. Da Niall og jeg havde udvekslet mobilnumre samlede jeg mine ting for at gå hjem.

"Sov godt Niall. Tak for at introducere mig til halvdelen af London"

"Jo og tak for at være godt selskab" svarede han og gav mig et farvelkram. Jeg har senere hen tænkt det næste jeg sagde igennem milliarder af gange og konkluderet, at jeg måtte havde fået en hjerneblødning på daværende tidspunkt:

"Well nu har du "godt selskabs" telefonnummer, så kan du ringe, hvis du mangler det"

Niall begyndte at grine, næsten småhysterisk.
"Det kan da være, at jeg vil benytte mig af det Lucy" svarede han, da han endelig stoppede med at grine. Først der gik det op for mig, hvad jeg lige havde sagt, men også at mit tilbud, der var ment som en date mest af alt lød som et bootycall. Jeg sendte ham et hurtigt farvelsmil og gik så hastigt og målrettet mod døren. Endnu en gang kunne jeg ikke komme hjem hurtigt nok.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...