Not Like Other Teenager.

Lou's familie er meget splittet. Ikke fordi hendes forældre er skilt. Tværtimod. De er lykkelige sammen. Men da Lou var 12 et halvt, fik hun af vide at hendes forældre skulle have et til barn. Det var jo også fint nok. Hende og hendes lillebror Tias havde det jo godt sammen. Han var hendes lille guldklump. Selvom de godt kunne skændes blev de altid gode venner lige efter. Men da lillesøsteren Sille kom blev der lavede om på det hele. Sille var født med kræft i lungerne. Derfor ligger de hele tiden på hospitalet. Eller det gør Sille. Men Lou skal flytte i skole fordi hun ikke kan gå i 7. på den hun gik på før. Derfor begynder Tias også på den skole. Men hvad Lou ikke ved er at hun skal i klasse med hendes fars vens søn Mike. De bliver gode venner. Tias og Lou er tit hos Mike imens forældrene og Sille er på hospitalet. Mike og hende har været venner i 2 år. Men det bliver der lavet om på. Men hun er blevet mobbet og har ikke fortalt det til nogle. Men pludselig forlader han hende?

1Likes
0Kommentarer
284Visninger
AA

4. -The Other Family.

"Hej smukke," jeg kigger tilbage, og ser at Martin kommer. "Hejsa," siger jeg smilende. Han sætter sig på den bænk jeg også sidder på. "Hvad laver du med Mikes computer? Har du glemt din egen igen?" Griner han. Jeg nikker bare og kigger smilende ned. Det er lidt pinligt fordi jeg tit sidder med hans bærebar. "Hvad er det du laver?" Spørger han og kigger på det jeg sidder og skriver. "En kræftramt hverdag, så det handler altså om Sille?" spørger han igen. "Ja. Vi har fået en stil for, så sagde Michal til mig, at den skulle handle om Sille. Det er på tide jeg skal fortælle om, at man godt kan holde hovedet højt, selvom livet er hårdt. Så jeg skal skrive en stil, og lave en film om vores hverdag. Så jeg har fået fri i 3 dage nu. Så jeg skriver stilen nu. Og så skal du køre mig på hospitalet i morgen. Så snakker jeg med Tias i aften, om hvordan han har det med at Sille har kræft og sådan. Jeg tror altså også i skal være med i min film. Jeg har nogle spørgsmål og sådan," forklare jeg med et smil på læben. "Det kan vi godt finde ud af. Nogle der har drillet dig i dag?'' Spørger han seriøst. Heidi og ham ved godt hvad der er sket på den tidligere skole. De er de eneste. Vi har nogle rigtig lange snakke om aftnen, når de andre er gået i seng og jeg ikke kan sove. "Nej. Og du skal hjælpe i stedet for mig, så jeg kan skrive det her. Alex sagde at han havde brug for det. Men jeg kan ikke rigtig gå, så det din tur. Og hør. De kommer nu," siger jeg grinene.

 

MIKES SYNSVINKEL.

Hun sidder der ved siden af min far foran. Hun sidder og kigger ud på vej, holder øje med vi ikke køre galt. Hendes krystal blå øjne stirre lige ud. Ingen siger noget. Det er kun radioen der bryder stilheden. Men nu rykker hun på sig. Hun finder sit kamera frem, og begynder at filme vejen. Jeg ville godt vide hvad hun tænker på. Jeg har altid godt kunne li' hende. Men jeg har bare altid følt det som om hun bare skulle være en veninde. Men jeg er også blevet jaloux hver gang, hun har skrevet med en anden dreng. Eller hver gang hun er hjemme hos andre af hendes drenge venner. Men efter de lange samtaler, på vej til fodbold og andre ting her på det sidste, er jeg faldet mere og mere for hende. Men det er som om hun skjuler, en del af hendes liv for mig. Når man spørger hende om hendes tidligere skole, siger hun bare at det er fortid.

Vi køre ned af vejen for at komme ned til der hvor jeg bor. Da vi standser i indkørslen slukker hun videoen og ligger sit kamara ned i kameratasken. Det sjovt hun husker sit kamara, men ikke hendes computer. Jeg åbner døren og tager min skoletaske og fodbold taske med ind. "Hej," råber Lou til min mor. "Hej," Tias kommer til syne i døren. "Hej dreng," siger Lou med et smil på læben og sætter tasken på gulvet. Tias går stille og roligt over til hende. Men da han når over til hende, får han tåre i øjnene. Jeg sætter også mine tasker på gulvet. "Hvorfor er Sille på hospitalet igen?" Spørger han grædende. Hun krammer ham og holder ham helt tæt. "Fordi Sille havde det jo ikke særlig godt i går. Derfor skal hun op og have taget vandet ud af lungerne igen. Men det kan hun først efter alle prøverne er taget igen. Så derfor skal hun have taget prøverne i morgen og få taget vandet ud af lungerne i overmorgen," fortæller hun blidt til ham. Hun holder ham altid som om han var hendes barn. Jeg har aldrig set dem uvenner. De er altid så søde over for hinanden. Hun tørre en tåre af hans kind og krammer ham tættere igen. Jeg går over til dem og krammer Tias's ryg. "Hvor er far?" Spørger han. Når vi er her hjemme hedder min mor og far også mor og far for dem. Så når vi skal snakke om deres mor og far bliver det til: Har i snakket med jeres mor og far.

"Han skulle lige køre firmabilen om bagved. Han kommer ind om lidt," siger jeg roligt til Tias. Vi står og krammer alle 3 ind til Tias er okay igen. Hvilket han bliver meget hurtigt. Hurtigere end de fleste. Men man kan heller ikke være andet end rolig, tryk og glad i Lous selvskab. Men det er meget på grund af det ting der er sket i deres liv. Tias går ind til min mor igen. Så hjælper jeg Lou af med jakken og kysser hende. Fordi hun er jo min nu. Lige da jeg har hængt hendes jakke op, kommer min far ind af døren.

"Nårh, står i og kysser?" Griner han. Lou bliver rød i hovedet og tager bare sin tasker og går ind. "Har du fået det sagt til hende?" Spørger min far mig inden jeg når at gå ud af bryggerset. "Ja," sagde jeg bare med et smil på læben. "Så, hvad bliver det til?" Spørger han alvorligt. Han plejer ellers at joke med alt. "Hun er min nu. Men vi fortæller jer det i aften. Så du har ikke hørt det endnu," griner jeg.

Jeg går ind i køknet hvor Tias sidder og laver lektier, og min mor står og laver mad. "Hej mor," siger jeg glad. "Hej skat, gider du ikke lige tage tomaterne i køleskabet?" Spørger hun. Jeg går over til køleskabet og tager tomaterne ud. "Her," siger jeg og rækker hende tomaterne. "Tak," siger hun og begynder og skylde dem. "Hvad tid fik i fri i dag?" Spørger min mor lige da jeg skal til at gå ud. Jeg vender mig om. "Vi fik fri 13:45, så skulle Lou lige snakke med Michal og have sin mobil igen. Så gik vi ned til stadionet. Så gik jeg ind og klædte om med dem der var kommet, og så satte hun sig ud og begyndte på hendes stil. Så da alle drengene var kommet og alle havde klædt om gik vi ud. Så i dag startede vi med at træne lidt, så fik vi 10 minutters pause hvor Alex skulle vise os en ny taktik. Så trænede vi lidt igen og så i bad," fortalte jeg omhyggeligt. "Nårh' okay. Gider du ikke lige gå op og hente Jacob?" Spurgte hun. Jeg nikkede bare.

"Hvad så lille mand. Hvad har du fået for?" Spurgte jeg Tias. "Noget dumt dansk," sagde han og var ved at få tåre i øjnene. "Hey, hey, hey, rolig nu basse. Jeg går lige op og henter Jacob, også siger jeg til Lou hun skal hjælpe dig med lektierne. Så kommer jeg også ned og laver lektier sammen med dig. Okay?" Spurgte jeg ham og tørrede den kommende tåre væk. Han nikkede bare og lænede sig tilbage på stolen. Han ved godt at han skal gøre sine lektier færdig, inden han må gøre noget andet.

Jeg går op af trappen og ind på min brors værelse. "Du skal gå ned til mor," siger jeg. Han nikker bare  og lukker computeren ned. Og så begynder han at løbe i mod mig. Jeg skynder mig at løbe ind, på mit eget værelse og lukke døren. Vi har det meget med at slås. Lou vender sig om og kigger mærkeligt på mig. Men så begynder hun at grine. "Hvad laver i to tosser?" Spørger hun grinende. Jeg begynder også at grine. Jeg går over mod hende og ligger min hage mod hendes skulder. Jeg kysser hendes nakke og læser lidt af det hun er begyndt på. "Det lyder godt," siger jeg til hende og jeg kan se ind i computerne at hun smiler. "Tak," siger hun og vender sig om. Hendes læber rammer mine i et forsigtigt kys. "Du skal hjælpe Tias med hans dumme dansk," siger jeg og prøver at efterligne ham. Hun begynder at nikke og griner så. Jeg rækker ud efter hendes kamara. "Hvad skal du?" Spørger hun og rynker på næsen. "Noget," svare jeg flabet. "Gider du ikke tage min computer med ned?" Spørger jeg. Hun nikker blot og gemmer hvad hun har lavet. Så tager hun computeren i hænderne og så går vi ud af værelset.

"Hvad så skat? Skal du have hjælp?" Spørger hun Tias om og kysser hans pande, hun sætter min computer på den anden side af bordet, hvor jeg skal sidde.. Han nikker og er ved at få tåre i øjnene igen. Hun tørre dem hurtigt væk med en let og elegant tommelfinger. Hun sætter sig ned på en stol og kigger på ham. Jeg finder hurtigt kameraet frem og begynder at filme. "Hvad sker der supermand?" Spørger hun ham om mens hendes smil forsvinder. Han hopper ned af stolen og sætter sig i Lous skød. Hun tager armene rundt om ham, mens hun kysser hans kind. Nogle tåre finder vej ned af hans kinder. "Det er svært," græder han. Hun vugger ham lidt. "Ja. Det er ikke altid lige nemt. Men jeg kan se der er noget mere der gør dig ked af det," siger hun stille og roligt. "Jeg nåede ikke at sige godnat til far i går. Og nu er han her ikke, og jeg savner ham," flere og flere tåre løb ned af hans kinder. "Hør basse. Far savner også dig. Og far kommer og henter dig fra skole i morgen. Fordi jeg tager op og sover hos Sille. Så tror jeg også mor kommer hjem. Så kan i hygge. Så skriver jeg til din lære, at du har brug for noget tid i overmorgen, til at være sammen med mor og far. Sille havde det jo rigtig dårligt i morges. Derfor to' de på hospitalet efter vi var taget i skole. Sille kan jo ikke gøre for at hun har kræft. Men vi må bare huske at nyde, den tid vi har med hende. Mor og far vil altid være her for dig. Og ellers har vi far og mor her. De vil også altid hjælpe dig. Men husk at spørg. Du kunne have fortalt mor da i kørte hjem, om at du faktisk er lidt ked af det. Og det her dansk skal jeg nok hjælpe dig med. Okay?" Han blev mere rolig og nikkede. "Skal vi så se at blive færdige, med det her dumme dansk så vi kan få noget mad?" Spurgte hun med et smil. Han fik et lille smil på læben og nikkede. "Se, her står s k r i v. Så fjerner vi r i og v'et. så står der sk. Så sætter vi r'et på så står der skr. Så sætter vi i'et på. Så står der skri. Så sætter vi v'et på og så kommer der til at stå skriv." Tias kiggede op på Lou og hans øjne begyndte at lyse. Men han nikkede blot. Jeg slukkede kameraet og begyndte på min stil.

 

LOU'S SYNSVINKEL.

"Tias, kommer du ikke lige ind på vores værelse?" Råbte jeg. Og lidt efter kunne jeg høre ham på trapperne. "Hvad er der?" Han stod i døren og kiggede mærkeligt på mig. Jeg smilte til ham. "Vil du ikke gerne hjælpe mig?" Spurgte jeg ham om. "Joov," sagde han meget tydeligt. "Sætter du dig ikke lige på stolen foran kameraet?" Spurgte jeg ham om. Han satte sig i stolen og kiggede på mig. "Jeg skal lave en film om hvordan vores hverdag er. Så det vil sige jeg skal skrive lidt om hvordan jeg føler når Sille er på hospitalet, og hvordan det er når hun er hjemme og sådan nogenlunde frisk. Men så skal jeg også filme hvordan det egenlig ser ud. Så skal jeg også have dig med jo. Så jeg skal sørge dig om nogle spørgsmål, som du bare skal svare på. Og der er ikke noget rigtigt eller forkert okay?" Sagde jeg og smilte til ham. Han nikkede bare. Jeg gik over og startede filmen.

"Tias, først hvor gammel er du?" Spurgte jeg ham og kiggede på ham. "Jeg er 6 år," svarede han. "Okay, hvad klasse går du i?" Spurgte jeg. "0. klasse," sagde han og lavede store øjne. "Hvem er det nu Sille er?" Spurgte jeg ham om. Jeg skal jo have noget til også at forklare hvad det er. "Sille er min lillesøster," svarede han. "Okay. Hvad er der med Sille? Hvorfor er hun et specielt barn?" Spurgte jeg ham om. Han ved faktisk rigtig meget om hvad hun fejler, men forstår ikke det hele af det. "Min Sille har lungekræft. Så hun får nogle gange vand i lungerne. Så kan hun ikke trække vejret særlig godt. Og når det sker skal hun på hospitalet, og have taget det ud. Men inden hun kan få taget det ud, skal hun igennem en masse prøver. Og det er jeg ikke særlig glad for," sagde han trist. "Hvor meget syntes du vores mor og far er hjemme?" spurgte jeg ham om. "Ikke særlig meget. Jeg savner dem meget tit. Også i skolen. De er meget tit på hospitalet. Men derfor har vi mor og far her," sagde han med en charmerende klang i stemmen. "Hvem er mor og far her? Hvor er det vi er henne lige nu?" Dem der skal se det ved jo ikke hvem det er. "Vi er hos mor og far her," sagde han. "Hvad hedder mor og far her?" spurgte jeg ham om for at være lidt mere præcis. "Martin og Heidi. Det ved du altså godt," sagde han med en alvorlig stemme. "Ja det gør jeg men dem der skal se den ved ikke hvem de er. Kan du fortælle lidt om hvordan det er at være her?" Spurgte jeg ham om. "Ja. Det er dejligt at være her. Men jeg savner også mor og far. Men vi ser tit film og hygger os. Og så er vi også tit ude at se Mike spille fodbold. Og så spiller jeg tit computer med Jacob," sagde han. Jeg kunne ikke have beskrevet det meget bedre. "Okay. Hvem er Mike og Jacob?" De skal have hele historien med jo. "Det er dem vi bor hos. Det er mine brødre," svarede han kvikt. "Ja, det kan vi vel godt sige de er. Hvordan er de? Er de søde eller dumme?" spurgte jeg ham om med et kæmpe smil på læben. "De er søde mod mig hele tiden! Men ikke når vi slåser. Så de dumme," sagde han meget alvorligt. "Supermand, det hedder slås. Og du ligger selv op til det. Hvad er det der gør dem søde?" spurgte jeg ham om. "De passe altid på mig, og trøster mig når jeg er ked af det. Også spiller de fodbold og computer med mig," svaret han. "Okay, så du kan godt li' at bo her?" Spurgte jeg ham om. "Ja. Ellers skulle vi være alene hjemme. Og det er altså ikke særlig hyggeligt," sagde han med et bange udtryk. "Nej det er ikke særlig sjovt at være alene hjemme. Så det er godt vi har mor og far her. Er der noget mere du vil sige?" JEg ved jo ikke om jeg har glemt. "Skal vi ikke se Avatar?"

Tias lå i min arm, mens jeg lå op af Mike. Hele "familien" lå og så Avatar. Det er en af Tias's yndlings film. Men jeg kan mærke Tias's hoved er blevet meget tungt. Så jeg tror han sover. "Tias. Vi skal lige ud og børste tænder, og så op i seng," hviskede jeg stille i hans øre. Han åbnede øjnene stille mens jeg hjalp ham op at sidde. "Kom dreng," sagde jeg og rejste mig. Vi gik ud på toilettet og børstede tænder. Det bankede på døren, og Mike kom også ud og børstede tænder. Tias sad oven på toilettet og var ved at falde i søvn. "Skal vi rykke din seng hen til vores?" Spurgte jeg Tias om for han ikke skulle falde i søvn. Men han nikkede kun. Tias og jeg har egenlig vores egen værelse. Men vi har rykket sengene ind på Mikes værelse, og sover der inde. Og så har vi spil, kommoder og "kontorborde" der inde.

"Går du ikke lige op og skubber hans seng hen til vores?" Spurgte jeg Mike om og kigge sødt på ham. Han nikkede og gik ud af døren. Vi gik ind i tøj værelset og fandt Tias's nattøj. "Tager du lige blusen af og tager den her på," sagde jeg stille og roede i hans hår. Han gjorde som jeg sagde, og det to' ikke lang tid for ham at få nattøj på. Så gik vi op og jeg puttede ham. "Sov godt supermand. Jeg elsker dig," hviskede jeg stille i hans øre. Også gik jeg ned til de andre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...