Not Like Other Teenager.

Lou's familie er meget splittet. Ikke fordi hendes forældre er skilt. Tværtimod. De er lykkelige sammen. Men da Lou var 12 et halvt, fik hun af vide at hendes forældre skulle have et til barn. Det var jo også fint nok. Hende og hendes lillebror Tias havde det jo godt sammen. Han var hendes lille guldklump. Selvom de godt kunne skændes blev de altid gode venner lige efter. Men da lillesøsteren Sille kom blev der lavede om på det hele. Sille var født med kræft i lungerne. Derfor ligger de hele tiden på hospitalet. Eller det gør Sille. Men Lou skal flytte i skole fordi hun ikke kan gå i 7. på den hun gik på før. Derfor begynder Tias også på den skole. Men hvad Lou ikke ved er at hun skal i klasse med hendes fars vens søn Mike. De bliver gode venner. Tias og Lou er tit hos Mike imens forældrene og Sille er på hospitalet. Mike og hende har været venner i 2 år. Men det bliver der lavet om på. Men hun er blevet mobbet og har ikke fortalt det til nogle. Men pludselig forlader han hende?

1Likes
0Kommentarer
324Visninger
AA

3. -She Let Him In.

    "Mød mig ved svømmehallen efter skole" Jeg kigger op fra min IPhone og kiggede over på Mike. Han havde lige sendt mig den besked.

    "Lou. Hvad er mere spændende end at høre på mig? Du smiler endda " Michal står ved vinduet  og kigger ned på mig. Jeg kan mærke mine kinder bliver røde. Han går stille og roligt ned mod mig. "Du kan hente den oppe ved mig efter timen" sagde han grinene. Han tager min IPhone og går op til hans bord. "Og klokken er 12:03. Sikke en køn lille pige på din baggrund" Alle begynder at grine. Mens mine kinder bliver mere og mere røde. Men jeg begynder også at grine. "Hvem er det?" Der bliver helt stille i klassen. Alle venter åbenbart på svar. "Det er min lillesøster" Han kigger igen på min IPhone igen og så over på mig. "Hun har faktisk også dine øjne" Alle sidder og kigger på mig. "Hvor gammel er hun?" Spørger han nysgerrigt. "Hun er 4" Svarer jeg. Han ligger min IPhone fra sig og begynder igen at snakke om den stil vi skal skrive.

 

    Klokken ringer og alle pakker bøgerne sammen. "Må jeg gerne få min IPhone igen?" Spørger jeg Michal med et smil på læben. "Ja. Men kan vi lige snakke om den stil?" Jeg nikker og kigger på ham. "Jeg vil gerne have den skal handle om din søster. Jeg ved godt hun har kræft. Derfor vil jeg gerne have du skal lave en stil og en video, der handler om jeres hverdag. Derfor tænkte jeg på at give dig fri 2-3 dage hvor du kan lave det. Er det noget du har mod på? Du har jo heller ikke fortalt særlig mange om hende, derfor syntes jeg du skal det. Fordi så kan folk se at man godt kan holde hovedet højt, selvom der er modgang i livet" Jeg kigger på ham og tænker lidt. "Ja. Men hun ligger på hospitalet lige i øjeblikket" Siger jeg mens jeg kigger på klokken. "Okay. Så vil jeg gerne have den skal handle om hvordan jeres hverdag er når hun er det. Og i videoen vil jeg gerne se lidt af, hvordan lægerne tager sig af hende. Du skal også skrive hvordan det er at være storesøster til alt det. Er du med på det?" Jeg kigger på ham og nikker med et smil. "Selvfølgelig. Hvornår får jeg så fri?" Spørger jeg. "Det når du vil have det" svare han. "Okay, så bliver det i morgen så kan jeg starte den der. Vi ses"  Siger jeg smilende og går ud af døren.

    Jeg nærmer mig svømmehallens indgang, men Mike står der ikke. Jeg stiller mig og tager min IPhone op. Jeg skriver hurtigt koden og går ind i kontaktbogen. Men lige da jeg finder hans navn, får jeg bind for øjnene. "Hvem er du?" Siger jeg rimelig højt med panik i stemmen. Jeg får et par hænder i ryggen, og bliver skubbet frem så jeg skal gå. Personen har mine hænder bag min ryg. Heldigvis er min IPhone ikke røget på jorden, den har jeg stadig i hånden. Jeg kan ikke andet end at gå med. Pludselig stopper vi, og bindet for mine øjne bliver taget af. Jeg står inde i den skov der er ved siden af svømmehallen. Jeg står foran en bænk. Jeg er ikke så langt inde i skoven, men det er nok til man ikke kan se mig. Jeg vænner mig om. Mike står med det mærkeligste smil på læben. "Hvad skulle det der til for?" Spørger jeg grinene. Han går tættere på mig. Men han er et hoved højere end mig, så han bukker sig ned til mit øre. "Jeg ville have dig for mig selv" Hvisker han i mit øre. Det kilder lidt i mit øre. Han kigger mig i øjnene. Det er først der det går op for mig hvor køn han egenlig er. Hans hår sidder sidder som det altid gør. Kort i siderne og langt i toppen. Hans brune/blå øjne med lidt orange i. Hans perfekte hud, den frække bøjle og næse. Han bukker sig langsom ned til mig igen. Men denne gang for at kysse mig. Kysset udviklede sig til et snav. Vi har haft et godt øje til hinanden, siden vi startede i klasse sammen. Det er næsten 2 år nu. Vi startede i 7. sammen og nu er vi næsten færdig med 8. Vi har skrevet en masse, men ingen ting er blevet gjort ved det. Nu står jeg og snaver med ham. Stille og roligt, men alligevel vildt. Jeg tager stille og roligt mine hænder op til hans nakke. Hans hænder køre fra mine skuldre og ned til min røv. Han løfter mig og så jeg sidder på hans hofter. Jeg trækker mig fra ham og se ned i hans øjne.

    "Nu har vi været venner i 2 år, og det er først nu du har set jeg godt kan li' dig?" Spørger jeg med et kæmpe smil på læben. "Jeg har altid godt kunne li dig, men har først fundet at vi skulle være mere end flirtevenner" Svare han og smiler sit dejlige smil. Jeg smiler til ham og kysser ham på næsen. "Skal du ikke til fodbold?" Han plejer altid at gå fra skole og så over til fodbold. "Jo. Men du skal med hjem. Min far har snakket med din far. Din far sidder oppe hos Sille, hvilket din mor faktisk også gør. Så min far skrev til mig i frikvarteret, at jeg skulle tage dig med til bold også, kommer han og henter os.Og min mor henter Tias fra skole. Så i skal sove hos os igen. De kommer ikke hjem skrev min far"

Mike var den eneste der ved at, min lillesøster Sille har kræft. Det er så også fordi hans og min far spiller badminton og har et hus sammen. De har egentlig været venner længe, men de har kun spilledet badminton 1 gang om ugen. og så har Martin hans far været nogle gange hjemme hos os. Men jeg har ikke snakket, så meget sammen med ham der. Men efter et møde på den nye skole, fandt jeg ud af at Mike var hans søn. I den sommerferie var vi meget sammen. Martin, Heidi, Jacob og Mike er blevet lige som Tias og jeg 2. familie fordi vi tit er hos dem. Især når Sille er på hospitalet, så sover vi hos dem. Det er ligesom dem der passer os når mor og far ikke er hjemme. Vi er med til deres familie fødselsdage og sådan, de kommer også med til vores. Det er vores 2. familie. Det kan godt være svært at man ikke rigtig snakker med sin mor og far, så derfor er det tit jeg snakker med Martin og Heidi når de andre er gået i seng. Jeg fortæller egenlig ikke det hele. Kun hvordan det er på den nye skole. Jeg snakker ikke om den gamle, den fortid vil jeg ikke høre eller snakke om. Så vi snakker kun om den skole jeg går på nu og hvordan Sille har det. Vi bor 2 km fra hinanden så det meget nemt, selv hvis mor og far er hjemme men ikke har tid. Tias og jeg er egenlig også begyndt at kalde dem for mor og far. Nok om det.

"Når okay. Men jeg skal ikke i skole i morgen. Så får din far bare lige lov til at køre mig op til dem. Jeg skal lave den stil om Sille" Svare jeg med et lige så stort smil på læben. Hans læber ramte mine. Han trak sig igen. "Men så skal vi også gå nu prinsesse" Siger han grinende. Jeg hopper stille ned fra hans hofter og samler min taske der ligger på jorden op.  Han to' min hånd og så gik vi hånd i hånd over til stadionet. Han spiller på første holdet+ noget talent træning. Så der er egenlig ikke særlig meget tid. Men jeg tager tit med til hans kampe sammen med Martin, eller ser film med hans mor. Vi har egenlig aldrig kysset. Men der er mange gange hvor jeg har været tæt på det.

"Hvordan skal din stil egenlig være?" Spørger Mike pludselig. "Tja. Jeg kunne jo begynde på den imens du træner. Der har jeg jo 2 timer. Men den skal handle om vores hverdag. Hvornår vi fandt ud af hun havde det. Hvad Tias også siger til en lillesøster, der har brug for så meget opmærksomhed. Hvordan vi så bruger vores tid, når hun er hjemme og sådan okay rask. Jeg skal lave en video til den også. Jeg tænker at skrive lidt af den nu og så filme hjemme hos dig lidt. Hvordan vi får tiden til at gå, men tankerne og hvordan vi tackler det. Og spørge Tias om nogle spørgsmål+dine forældre og bror." Han nikker og kigger på mig. "Havde du ikke glemt din bærebar i dag?" Grinte han. Mine kinder bliver røde igen. "Jo. Derfor skal jeg jo låne din. Igen igen igen" Grinte jeg. "Hvordan skal jeg forklare alle, at vi faktisk har været så meget sammen? Det er der jo ikke nogle der ved? De ved kun at vi nogle gange bliver kørt i skole sammen, hvor vi bare har sagt at det fordi din far har hentet Tias og jeg. De ved jo kun at vores forældre er meget gode venner, og derfor er vi også gode venner. Og hvad skal jeg sige til at vi har kysset nu?" Spørge jeg og kigger på ham. "Sig det som det er. Vi kan vel godt sige at det er blevet seriøst nu. Vi lærte jo hinanden at kende i sommerferien inden 7. Dig og Tias var ligesom det meste af jeres sommer hos os fordi Sille lå hele tiden der. Du skal fortælle sandheden. Det nu du skal fortælle alt det der er sket. Jeg ved jo nok lidt flere ting om dig end de fleste" Siger han faktisk meget alvorligt. "Jamen hvad er vi?" Spørger jeg med store øjne. "Vi kærester, selvfølgelig kun hvis du vil. Men det går jeg ud fra du grene vil" Grinte han. Vi var næsten ved at være ved stadionet. "Ja" Grinte jeg. 

"Her prinsesse" Siger han og rækker mig sin skoletaske. Den skal jeg altid holde når jeg er med ham til fodbold. Fordi så behøver han ikke holde styr på 2 tasker. Han kyssede mig på kinden og gik ind i omklædningsrummet. Jeg gik ud og satte mig på en bænk, ved den bane de træner på. Det var dejlig solskin i dag. Jeg sad med shorts og en tanktop og fik lidt sol. "Lou, gider du ikke lige hjælpe med boldene?" Alex deres træner var lige kommet ud af omklædningsrummet, og skulle have en hjælpende hånd. Jeg satte computeren fra mig og løb over til ham. Jeg to' nettet med bolde og ventede på han havde taget kegler og nogle andre ting.

"Hvordan går det med Sille?" Spørger han nysgerrigt. Han var lidt irriteret i starten, over at jeg var med Mike så mange gange. Han vil gerne have at drengene skal fokusere på træningen, og ikke kigge på mig. Men han fandt meget hurtigt ud af at de faktisk to' sig mere sammen når jeg var der. Og så snakker vi i mens drenge bader. Han lytter rigtig meget til mig. Jeg spiller også lidt fodbold så jeg hjælper lidt til træningen hos dem. Jeg valgte at gå ned på 2. holdet da vi fik af vide at Sille havde kræft. Så jeg kunne fokusere meget på familien og hende.

"Hun er blevet indlagt igen så, Tias og jeg skal sove hos dem igen. Jeg skal lave en stil om hende, eller om hvordan det er at være en familie, med en der har kræft. Det er først nu jeg skal fortælle klassen om at hun har kræft. Det er jo kun familien og få andre der ved at hun har kræft" Svare jeg med et smil på læben. "Ja. Jeg tror det bliver godt at du får fortalt det. Hvordan skal du lave den?" Spurgte han og smilte. "Jeg skal lave en stil sådan om hvordan det er at have en lillesøster der har kræft. Og så skal jeg lave en film om det også. Det er det jeg skal lave nu. Så jeg har fået fri 3 dage til at lave den i" Fortæller jeg med en lidt begejstrende stemme. "Så det ikke i dag jeg skal hente dig så meget? Og det lyder rigtig spændende" Siger han smilende. "Jeg kan da godt hjælpe hvis det er, men så skal det være fordi jeg ikke kan koncentrere mig. Det er rigtig spændende syntes jeg faktisk" Jeg tager boldende og sparker dem over på den anden side af banen. "Okay. Hør, jeg vil gerne høre din stil. Må jeg ikke tage med i skole den dag. Og hvis du har mod kan du måske også holde "foredrag" her i klubben. Selvfølgelig kun hvis din mor og far siger ja. Men hvis Sille når at blive rask, skal hun også med sammen med mor og far" Fortæller han meget omhyggeligt. Som om at hele verden skal høre om min stil.

 

 

 

Hej med dig der læser denne historie.

Her kommer lige lidt praktisk info:

Jeg skriver ikke så tit på den.

Men det vil jeg gerne blive bedre til.

Historien er lavet lidt som mit liv. Dog har jeg ikke en søster der har kræft. Men nogle af tingende er fra mit eget liv. Jeg vil ikke fortælle hvad så det må i nøjes med. :)

Jeg ved ikke helt om jeg skal skrive hendes stil? Skriv jeres mening i kommentaren.

Hovedpersonen hedder Louise men bliver kaldt Lou af alle.

Jeg skal først i 7. nu.

Husk at like og kommentere fordi så bliver jeg glad.

Del den gerne med mine venner fordi så begynder jeg nok at skrive mere.

Det var egenlig det.

Så HUSK like og kommentere. Så bliver jeg glad. <3

-Mette

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...