Det glemte rige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2014
  • Opdateret: 6 maj 2014
  • Status: Igang
Pigen Molise bor i et fattigt kvarter. Hun bor med sin mor. Men alt ændrer sig da hun en dag får et job hos fyrsten. Vil hendes liv Ændre sig for evigt? Jeg vil meget gerne høre jeres kommentarer:)

3Likes
2Kommentarer
297Visninger
AA

1. Den 1. arbejdsdag

" Molise du skal op du er sent på den" sagde min mor Karlisla. Jeg lå i vores lille værelse. Det var ikke ret stort cirka 7 kvadratmeter. Væggene var mugne bjælker. Jeg stod op og tog min fineste kjole på. Den var lavet af rødt skind. Min far havde byttet et af mors smykker væk, for at få fat i den. Da han stadigvæk levede. Jeg kan huske at han sagde at den passede til mine ildrødekrøller og mine honningklare øjne. Jeg løb ud i køkkenet og tog en håndfuld bær, rensede mine tænder og redte mit hår. Tænk lige at jeg var på vej op til fyrstensborg. Jeg skyndte mig afsted jeg nåede lige at høre min mor sige, opfør dig pænt. Jeg skulle virkelig op på borgen og arbejde som tjenestepige. Jeg løb så hurtigt jeg kunne. Jeg tog lige en håndfuld ost i løb forbi osteboden. Jeg havde godt nok lært at man ikke måtte stjæle, men jeg blev nødt til det for at vi kunne overleve, og ikke ende i fattighuset. På ingen tid nåede jeg op på borgen. Der var mange vagter. Jeg stod og betragtede den store borg " navn" sagde den ene vagt. " øh Molise". Han vinkede mig hen imod indgangen. Jeg blev fuldt op af en lille spinkel pige med sort hår hun var nok 16 ligesom mig. Hun havde en brun kjole på og et beskidt forklæde." Hej jeg hedder Alexandria" sagde pigen."Molise, rart at møde dig. Er du også tjenestepige?" "Ja, hvad med dig?"" Det er min første dag". Imens vi gik og snakkede nåede vi indenfor den store borg. Her var guld fra gulv til loft. Og der var mindst to meter til loftet. Jeg havde aldrig set sådan et sted før. Her var så smukt. Vi gik igennem en lang gang af søjler, og igennem køkkenet. Her var lange rækker med stenovne og der var mindst 67 mennesker. Vi kom ind i et stort rum med mange andre tjenestepiger. "Det her er vores opholdsrum" sagde Alexandria. Jeg kunne ikke tro mine egne ører, rummet var mindst 10 gange så stort som vores hus. Og her var store vinduer og røde gardiner. Og et stort skab der indeholdt vores uniformer. De var magen til Alexandrias, brun og med et lille forklæde. Jeg blev bedt om at skifte tøj og så gå op i balsalen. I balsalen duftede her af liljer. Gulvet var lavet af marmor. I enden af den lange balsal stod selveste fyrsten og hans kone. Han havde en blå kåbe på og sort hår. Han så meget alvorlig ud. Han havde en krum næse og en lige mund. Hans øjne var mørke blå. Og han havde en stok med et kranium skåret i træ. Hans kone havde en rød stor kjole på med guldknapper. På kjolen var der broderet guldmønstre. Hun havde et sort sjal der hang ned over gulvet hængende ned over skuldrene. Hun havde lyst hår der var sat op i en knold, med en fletning der gik rundt om knolden. Hun havde en lille fin næse og en fyldig mund. Hendes hud var lys og hendes kinder var kogende røde. Hun smilede et stort hvidt smil da hun så mig. Jeg gik langsomt fremad. Kom nu Molise bare et skridt af gangen. Jeg stoppede 2 meter fra dem. Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere. Tænk nu hvis de ikke kunne lide mig. " Du må være Molise" sagde konen. Det var ikke et spørgsmål mere en konstatering. Jeg nikkede. "Jeg hedder Athen og dette er min mand. Hun pegede på fyrsten og han tog ordet. "Jeg foretrækker hr". Jeg skyndte mig at neje, tænk at jeg havde glemt det. " Jeg kan se at du har fundet din uniform" sagde fyrsten." Ja hr, den er meget behagelig"." Når men så kan du vel begynde at arbejde?"" Ja, selvfølgelig hr". Han nikkede hen imod en anden tjenestepige. Hun skyndte sig hen imod os. Hun havde det samme tøj på som mig. Hun var meget lille højst 14 år gammel. Hun havde en masse fregner og mørkebrunt kort hår. Hun nejede og nikkede i retning mod døren. Vi gik ned ad nogle trapper, og ind i et mørkt rum. Hun tændte en fakkel og tog en kost, en spand og en gulvklud. Hun gav mig alle tingene i hænderne. Og lige pludselig var hun væk! Hvad skulle jeg gøre med de her ting? Jeg forstod det ikke, kunne hun ikke bare have sagt noget om hvad jeg skulle. Jeg tænkte mig om og gik længere hen i det mørke rum. Da jeg kom til en dør, tog jeg nøglerne fra hængslet, og låste døren op. Den knirkede og en rotte kom spurgtende forbi. Jeg gik ind i det rummet, der lugtede af svamp. Der hang en masse fakler på væggene. Jeg gik rundt med min ene fakkel og tændte dem. Nu kunne jeg se rummet meget bedre. Det var et gammelt fangehul. Jeg gik rundt og gjorde rent i alle rummene. Da jeg kom til den sidste celle åbnede jeg lågen og gik ind. Jeg gik og gjorde rent i noget tid. Men da jeg løftede tæppet lå der en kiste. Der stod Jesus skåret ud i træ på æsken. Det var den smukkeste æske jeg nogensinde havde set. Jeg besluttede mig at åbne æsken. Jeg rørte ved de fine guldhængsler, for at åbne den. Jeg klikkede hængslerne op og åbnede låget. I æsken lå der et rødt stykke silke, jeg løftede stoffet og jeg så det smukkeste jeg nogensinde havde set........

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...