Spændkraft

En mystisk teenage-pige med en glemt mørk fortid bliver fem måneder efter hendes kærestes død inddraget i et kringlet spil, hvor ingen kan vide sig sikker. Her er den eneste, der fortæller sandheden, pigen selv – eller er det en løgn? Følg Birdy Green i en verden med farlige skabninger, overvældende twists, illoyale forhold & forførende, men forbudte romancer.

104Likes
807Kommentarer
34505Visninger
AA

7. ❀ Kapitel Seks | Dream Puppy

Jeg var langt inde i mine drømme og sov tungt, da jeg hørte lyden af noget der bankede. Jeg styrtede op af sengen og tog min dyne omkring mig. Hvor lyden helt præcist kom fra, var jeg ikke sikker på. Men den var der, og den var nær mig.

  Forsigtigt gik jeg hen imod døren til mit værelse, der var lukket i. Da jeg stod helt henne ved den, kunne jeg hører, at den ikke kom der fra.

  "Bird!" hørte jeg nogen kalde. Jeg gispede. Det var dét, Leo kaldte mig. Var hans ånd kommet for at hjemsøge mig? Ville han hente mig, fordi jeg måske var død? Eller ville han myrde mig som hævn for et eller andet?

  "Nej! Jeg vil ikke dø!" Jeg satte mig på knæ skjulte mit hoved ved mine knæ. Det var lige før jeg græd, da stemmen så sagde noget nyt:

  "Det er Darren! Ikke dødsenglen!"

  Lidt flov rejste jeg mig op og gik hen til vinduet, hvor jeg kunne se han sad på taget ude foran det. Han grinte og sprang ind, da jeg åbnede det op. Jeg kiggede på ham som et sort spørgsmålstegn. Hvad pokker ville han mig midt om natten? Jeg lagde lige så godt og sov!

  "Jeg kunne ikke sove. Jeg tænkte på dig, og jeg måtte bare se dig." Der gik nogle sekunder før jeg forstod hvad han sagde til mig, og jeg stod mundlam og kunne ikke få et ord frem. "Du må ikke blive skræmt væk, jeg ville bare.."

  "Det er helt okay," afbrød jeg ham. "Også selvom det er nat. Jeg havde også håbet at se dig, bare ikke.. Du ved.. På det her tidspunkt. Min mor og min bror er her stadig, så vi skal ikke lige larme." Jeg fnes.

  "Det.. Øh, jeg havde faktisk håbet, du ville med?" Han smilte bredt og så på mig. Jeg var ikke længere bange for hvad han ville mig.

  "Hvorhen?" spurgte jeg og overvejede på forhånd, om jeg gad.

  "Det er natten man får mest ud af. Tro ikke jeg vil snyde dig for dét." Han tog min hånd, og hans var varm. "Klæd om, min kære, så kan vi tage af sted."

  Lidt usikker nikkede jeg. Normalt tog det også langtid for mig at vælge tøj, men det var som om mine hænder hele tiden førte an. De fandt tøj jeg aldrig havde brugt, men jeg kunne lide stilen. Enkelt, let og nyt.

  Hurtigt gik jeg ud på badeværelset ved siden af mit værelse og klædte om. Da jeg var færdig, stod Darren klar i sin sorte jakke. Det klædte at ham, at det var i kontrast med hans sandfarvede hår. For en og første gang havde han heller ikke cap på. Man kunne se alt hans hår, og det var fortryllende som hans øjne.

  "Kom." Han tog min hånd, og inden jeg havde fattet det, havde han hevet mig ud på taget og fik mig til at springe. Det føltes usikkert ikke at have jorden under sig, men det kildede behageligt i min mave, som en hel ny følelse.

  Jeg ville have skreget, men det gjorde jeg ikke. Mine fødder ramte blidt græsset, og jeg væltede blødt. Inden at jeg nåede at opfatte det, stod jeg endnu en gang på mine fødder. Det var som havde magien taget under mig og løftet mig op.

  Darren førte mig væk fra lyset ved lygtepælene og ind imellem de høje bygninger til de mere uhyggelige kvarterer. Jeg blev lidt nervøs, da jeg så nogle hjemløse, men der gik ikke længe, inden vi var forbi dem. 

  Til sidst stod vi for foden af en mærkelig bygning jeg aldrig før havde set. Det så ud til at være en bar eller noget. På en lysende skilt over indgangen stod der: Dream Puppy - Welcome!

  "Hvad er det her?" spurgte jeg, men fik ingen svar. I stedet førte han mig indenfor.

  Der var flere borde og stole og et svagt, gult lys. Omkring var der pyntet med neon farvede hjerter og andre forme. Det så ret hyggeligt ud, hvis ikke man var vant til det større.

  "Mit hjem," svarede han langt om længe.

 

"Dit hvad?!" udbrød jeg, da han havde vist mig væk fra de fulde gamle mænd og kvinder ved bordene og ind på det, der kunne ligne hans værelse: Plakater med citater fra bøger og Beautiful In Darkness. Det var et lille rum - ingen vinduer. Der var en mellem-stor seng og mange bøger og film på den ene reol han havde. Der var også et lille skrivebord, et skab, en fjernsyn og dvd afspiller selvfølgelig. Det mærkeligste var, at der trods min opfattelse af drengeværelser, rent faktisk var pænt ryddet op, rent og orden i tingene.

  "Du hørte det godt." Han sukkede. "Det var egentligt ikke det her, jeg ville vise. Men jeg skal lige finde nøglerne."

  "Nøglerne?" spurgte jeg forvirret. "Nøgler til hvad? En bil? En.."

  "Til vores egen private fest," afbrød han og smilte. I sit klædeskab under en bluse, fandt han nøglerne. Han gik ud fra værelset, og jeg fulgte efter. Jeg følte mig al for uvidende. Hvad gik jeg dog med til?

  "Så vi bliver ikke på Dream Puppy?" spurgte jeg og var endnu mere forvirret.

  "Nej, da," svarede han og gik uden at sige yderligere, hvad vi faktisk skulle. Privat fest? Det havde jeg aldrig prøvet at være med til før. På nær private fødselsdags fester. Gad vide hvor det var? Så hvis bare jeg kunne droppe spørgsmålene, ville jeg nok ikke være så bekymret.

  Darren gik ud til de andre igen. Der var kommet to nye. En dreng og en pige der lignede nogen på de 17-18 år ligesom Darren, der er 18 år. Det fortalte han i hvert fald over mobilsamtalen, da jeg kom hjem fra filmshoppen om dagen.

  "Birdy, det her er Etienne min halvbror fra Frankrig, og det der er Tess, min søster. Og Etienne og Tess, det der Birdy, min ven." Han lagde tryk på ven og pegede rundt på os alle. 

  Så han havde altså åbenbart en halvbror og en søster. Tess lignede ham med det samme sandfarvede hår og de samme havblå øjne. Hun var ganske pæn, men hendes påklædning viste mig, at hun var en drenget pige.

  Etienne, hans halvbror, havde kulsort hår, lange øjenvipper og grønne øjne. Egentlig var det ret sjovt, at hans halvbror lignede en tøs og hans søster lignede en dreng med kort hår.

  "Ha ha ha!" grinte Etienne højt med en skinger feminin stemme. "Det må da så være noget for dig, Tess!" Han skubbede svagt til hende med skulderen og lo endnu højere.

  "Åh, jeg glemte at fortælle," begyndte Darren, "at de begge er.. til det andet køn." De sendte onde øjne til ham, som sagde han noget nedværende og afslørende.

  "Du skulle bare, ikke?" sagde Tess med en dyb stemme. Jeg var småforvirret, da jeg ikke var sikker på hvem det var til. "Nåh, skal vi af sted nu?" Jeg kunne ikke lade være med at trække vejret dybt. Det var okay, at de skulle med, hvor nu vi skulle med, men stemningen var ikke ligefrem god, og jeg kendte dem ikke!

  "Lad mig fører Dem ud," sagde Etienne til mig og skubbede Darren væk med sig rumpe, hvorefter han tog mig under armen og førte mig udenfor. 

  Lidt væk fra Dream Puppy stod en hvid Ford Kuga. Jeg nåede ikke engang tænke, om det var den, vi skulle kører i, før jeg nærmest blev kastet ind på bagsædet og Etienne satte sig ind ved min side.

  Darren satte sig på førersædet og Tess ved siden af ham. Han startede bilen og Radio Pop For Real spillede højt. Det var Problem af Ariana Grande, der blev spillet. Jeg havde kun hørt den én gang før - ville hører den igen, men kunne ikke finde den nogen steder. Jeg var i tvivl om hvem der sang den, og hvad den hed, men nu stod det klart for mig.

  "Du kan bare kalde mig Eddie," sagde Etienne helt seriøst. "Og se så det her." Eddie rullede vinduet ned, og jeg var lige ved at skrige, da ha mens bilen kørte ind i en tunnel, stak hele overkroppen ud af vinduet. Han tog hænderne op i vejret og råbte: "Va te faire foutre, j'aime ma vie!"

  Efter fransk-timerne var jeg dygtig nok til at kunne sige, at det skulle betyde noget med; "Fuck jer, jeg elsker mit liv." Det havde måske noget at gøre med, at han var bøsse. Men det spurgte jeg selvfølgelig ikke, om det var.

  "Oui, baiser papillons!" råbte jeg og lænede mig ud af samme vindue som ham. Selv syntes jeg, at det så ret helteagtig ud, men jeg var jo heller ikke nogen af menneskene i bilerne bag og foran os.

  "Du ved vel godt, at du lige har sagt 'Ja, kys sommerfugle', ikke?" Eddie trak sig tilbage og så på mig som var jeg et uhyre. Så brød han ud i grin, og det samme gjorde de andre også. 

  Selv var jeg for flov til at få noget fremført. Mit ansigt blev øjeblikkeligt rødt, og jeg følte en mærkelig følelse indeni. Jeg var pinlig over at have sagt forkert, men også glad. Jeg følte mig godt tilpas med de her folk. Også selvom vi ikke var og er kommet godt fra start.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...