You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
925812Visninger
AA

80. Svimmel.

*Justin's Synsvinkel* 


Jeg stod inde i mit og Alex's walk in closet og tog noget tøj på. Jeg havde lige været i bad, da jeg godt kunne trænge til at rigtigt bad med varmt vand og ordentlig sæbe istedet for de lortebade som jeg har levet med i 3 måneder. 


Jeg ventede på at Jason skulle komme herhjem, da jeg havde ringet til ham tidligere. Jeg ville gerne tale ud med ham og fortælle ham at alt var fint, så længe at han ikke prøvede på noget med Alex!. Jason havde skrevet til mig for ca 20 minutter siden, at han kørte nu, så han måtte snart være på trapperne. 


Jeg gik ned for enden af walk in closet og kiggede mig i spejlet og rettede lidt på mit tøj. Jeg havde taget nogen mørkeblå Levis jeans på, en hvid T-shirt og en lidt for stor hvid trøje fyldt med huller udenpå. Jeg følte mig virkelig hjemme i mit eget tøj igen og jeg kunne heller ikke lade være med at smile lidt til mit spejlbillede, da jeg selv mente at jeg så godt ud idag. 


                                                                            (Justin's outfit)



Jeg gik ud af vores walk ind closet, igennem værelset og ud på gangen. Jeg gik ned af gangen, men stoppede op ved toilettet da jeg hørte nogen bræk lyde derude fra. 


Jeg gik hen til døren og åbnede den og så Alex stå bukket over toilettet med hænderne på toiletbrættet. Hun trak efter vejret imens hun forsigtigt kiggede over på mig. Jeg kunne tydeligt se at hendes øjne var blanke, hvilket klart var pga at hun kastede op. Det var jo heller ikke ligefrem det fedeste at kaste op, vel!. Hun rejste sig langsomt op og skyllede ud i toilettet og gik hen til håndvasken og vaskede sine hænder og skyllede sin mund. 


Alex tog fat i sin tandbørste og tandpastaen begyndte at børste sine tænder. Jeg gik hen til hende og lagde armene om hende bagfra og lagde mit hoved på hendes skulder. Jeg kiggede sødt på hende igennem spejlet imens jeg begyndte at nusse hendes mave blidt. 


Efter et par minutter, bukkede Alex sig forover ned til vasken og spyttede tandpastaen ud. Jeg var nød til at slippe hende lidt imens hun skyllede sin mund for tandpasta. 


Alex tog noget papir og tørrede sin mund og vendte sig imod mig og sukkede lidt. Jeg smilede til hende og aede hende stille på kinden. Alex smilede svagt og lænede sig ind imod mig og lagde sit hoved på mit bryst og lagde sine arme om min ryg. ''Er du okay?'' Spurgte jeg hende med en kærlig stemme og nussede hende på ryggen. Alex rystede lidt på gulvet og tog en dyb indånding. ''Har jeg hovedpine, kvalme og så er jeg lidt svimmel'' Svarede hun med en svag stemme. Jeg kyssede hende kort i håret og pressede hende lidt mere ind til mig. ''Bare lov mig at du slapper af idag babe.. Hvis der er noget du har brug for, så kalder du bare'' Sagde jeg stille og nød duften af hendes dejlige hår. 


Alex trak sig ud fra mig, men uden at flytte armene fra mig. Hun kiggede op på mig og smilede svagt. ''Hvor er du sød'' Sagde hun kærligt, hvilket fik mig til at smile. ''Selvfølgelig babe.. Du ved godt at jeg vil gøre alt for dig, ikke!'' Sagde jeg stille og lagde min pande til hendes. Alex smilede svagt og nikkede kort. ''Kys mig'' Hviskede hun med en dejlig stemme. Jeg smilede svagt og fugtede mine læber, hvorefter jeg placerede dem på hendes. Jeg mærkede Alex's hænder glide væk fra min ryg og op i min nakke. 


Alex trak sig kort efter ud, men holdte sit hoved tæt på mit. ''Jeg elsker dig Justin'' Hviskede hun svagt til mig og nussede mig i nakken. Jeg smilede sødt. ''Jeg elsker også dig baby'' Svarede jeg hende og nussede hende på lænden. ''Hvor længe skal Jason være her?'' Spurgte hun mig stille. ''Det ved jeg ikke. Hvorfor?'' Spurgte jeg hende. Alex sukkede lidt og kiggede lidt ned. ''Det er bare.. Nu hvor du endelig er kommet ud, så ville jeg godt være lidt sammen med dig'' Svarede hun stille. Jeg smilede svagt og kyssede hende kort. ''Jeg lover at Jason ikke bliver så længe babe.. Vi skal nok få tid til at være sammen, men jeg vil bare gerne lige have renset luften imellem mig og Jason'' Svarede jeg hende. Hun nikkede svagt. ''Okay'' Svarede hun og sukkede lidt. Jeg placerede hurtigt mine læber på hendes og udviklede hurtigt kysset til en blidt og dejligt snav. 


Vi blev kort efter afbrudt i vores kys af dørklokken, som begyndte at ringe og Baylor der begyndte at gø nedenunder. Vi trak os fra hinanden og jeg smilede kort til Alex. ''Åbner du?. Jeg skal lige pisse'' Sagde jeg og slap grebet om hende. Hun nikkede kort og bevægede sig ud af toilettet. 


*Alex's Synsvinkel*


 Jeg gik ned af trapperne i et lidt langsomt tempo, imens jeg holdte fast i gelænderet. Jeg var ikke helt på toppen idag og jeg kunne tydeligt mærke at min krop var helt svækket for kræfter. Jeg bemærkede at Baylor allerede stod i hallen foran døren og ventede på at den blev åbnet.


Jeg kom ned til døren og tog fat i håndtaget og åbnede døren. ''Hey Alex'' Smilede Jason til mig. Jeg rykkede mig fra døren og sendte ham et træt smil, da jeg virkelig ikke havde mere energi i kroppen. Jason trådte ind og Baylor var hurtigt over ham. ''Hey Baylor'' Smilede Jason og klappede hende lidt, for at hilse pænt på hende. Jason kiggede over på mig og gav mig hurtigt elevatorblikket, hvilket jeg sådan set godt kunne forstå. Normalt åbner man ikke for sine gæster, når man kun har undertøj og en af Justins lange hvide tank tops på.. 


Jeg lukkede døren efter Jason og kiggede så på ham. Jeg kunne fornemme på hans måde at stå på, at han søgte lidt efter et kram, så det fik han da. Jeg trådte et skridt hen imod ham og gav ham et kram og aede ham kort på ryggen imens. Jeg trak mig fra ham igen og sukkede opgivende. 


''Du ser godt nok smadret ud'' Smilede han skævt til mig. ''Jeg er heller ikke helt på toppen idag'' Svarede jeg ham. ''Er der noget jeg kan gøre?'' Spurgte Jason med en venligt smil. Jeg smilede svagt og rystede lidt på hovedet. Jeg skulle lige til at svare Jason, da jeg bemærkede ud af øjenkrogen at Justin kom gående ned af trappen. Dog kiggede jeg ikke på ham, da jeg lige ville svare Jason. ''Man kan ikke gøre så meget ved det'' Svarede jeg ham. Jason nikkede kort og smilede svagt og vendte så sit blik imod Justin. 


''Hey Jason'' Smilede Justin og rakte hånden ud til ham, så de kunne give hinanden håndklask og et mandekram. ''Hey.. Godt at se dig ude i friheden igen'' Svarede Jason glad imens han klappede Justin på ryggen. Justin trak sig fra Jason og smilede bare til ham, hvorefter han kiggede på mig. Han lagde en arm om ryggen på mig og nussede mig lidt. ''Vi går ned i kælderen, så du kan bare ligge dig ind i stuen og slappe lidt af, okay'' Sagde Justin med et kærligt smil. Jeg smilede pænt og nikkede. ''Tak'' Svarede jeg svagt. Justin nikkede kort og bukkede sig ned til mig og gav mig et dejligt kys midt på læberne. 


*Justin's Synsvinkel* 


Alex trak sig ud at kysset og smilede svagt til mig. Hun vendte sig om og gik ind i stuen. Jeg kiggede lidt efter hende og så godt at hun gik lidt langsommere end hun plejede. Det var ikke fedt at se hende have det så dårligt, men samtidig kunne jeg ikke rigtig gøre noget andet end at være der for hende, hvis der var noget hun havde brug for. 


Jeg vendte mit blik imod Jason og så at han stod og kiggede efter Alex. Jeg fulgte hurtigt hans blik og bemærkede at han stod og tjekkede Alex's røv ud. Jeg vendte mit blik imod Jason igen og satte en hånd op foran hovedet på ham og knipsede hurtigt med fingrene. Jason vågnede op og kiggede på mig. Jeg løftede det ene øjenbryn af ham og vendte mig så om for at gå ned i kælderen. 


Det gjorde mig lidt irriteret, at Jason stod og gloede sådan på Alex's røv, men jeg gad ikke tage den diskussion op nu. Nu skulle jeg bare have tingene på det rene og få alting til at være som det plejede at være. 


Jason og jeg kom ned i kælderen og gik ind i opholdsrummet. Jeg satte mig i sofaen der var der og Jason satte sig i den anden ende af sofaen. 


''Hva så, er det rart at være ude igen?'' Spurgte Jason mig helt afslappet. Jeg nikkede kort og sukkede. ''Ja, det eneste jeg mangler nu er Mason'' Svarede jeg og mærkede en god følelse i kroppen. Jeg glædede mig så meget til at se ham igen, når Alex havde hentet ham for vuggestuen. Det ville selvfølgelig ikke være specielt fedt, hvis Alex skulle køre derned og hente ham, når hun havde det så dårligt, men jeg kunne ikke rigtig gøre noget. Desværre!. 


''Han er også blevet stor'' Svarede Jason mig. Jeg kiggede på ham og mærkede en underlig følelse. Det var mærkeligt at Jason skulle fortælle mig det, når det jo var min søn. Det var jo noget som jeg normalt bare skulle vide, hvis i forstår!. Men sådan er det jo når man har været væk i 3 måneder. 


Jeg nikkede kort til ham og gned mig lidt i hovedet. ''Men lad os komme til sagen'' Sagde jeg og kiggede på Jason. Han nikkede kort til mig og rykkede lidt på sig for at sidde ordentligt. 


''Hør Jason. Jeg er ikke sur eller noget og ærlig talt så synes jeg bare at vi skal glemme alt det lort der'' Fortsatte jeg. Jason nikkede med et smil. ''Jeg er helt enig'' Svarede han mig. Jeg nikkede til ham. ''Hvor står du henne i forhold til Alex?'' Spurgte jeg ham da jeg havde brug for at vide det. Jason sukkede lidt. ''Jeg har stadig lidt følelser for hende, men jeg har ikke tænkt mig at gå efter hende på nogen måde!. Hun er min bedste veninde og det skal hun blive ved med at være, så du kan være helt rolig Justin, der kommer ikke mere ud af alt det her'' Svarede han mig. Jeg nikkede og følte mig lidt lettet. Godt nok havde han stadig følelser for hende, men det var ikke noget han havde tænkt sig, at udvikle til noget mere. 


''Det er er glad for at høre'' Svarede jeg ham. Jason nikkede med et selvsikkert smil. ''Det er fandme også bare dumt af mig man'' Sagde Jason og rystede lidt på hovedet af sig selv. Jeg kunne ikke rigtig gøre andet end at nikke mig enig med ham, da det jo var ret dumt, men fuck nu det!. ''Ja, men så længe at jeg ved hvor jeg har dig, så er det fint nok'' Svarede jeg ham. 


''Hvad med dig og Sandra?'' Spurgte jeg ham. Jason sukkede lidt og kiggede ned i skødet på sig selv. ''Vi har valgt, bare at være venner'' Svarede han mig stille. Jeg nikkede svagt, da jeg ikke rigtig havde andet at gøre. ''Venner med fordele, som man siger'' Fortsatte Jason. Jeg lyste lidt op og smilede svagt. ''Så der er stadig noget imellem jer?'' Spurgte jeg med en lidt glad stemme. Jason nikkede og trak lidt på skuldrene bagefter. ''Jeg ved det ikke. Det er lidt svært. Vi siger hele tiden til hinanden at vi bare skal være venner, men samtidig så kan vi ikke lade hinanden være.. Faktisk opføre vi os som om at vi stadig var kærester'' Svarede Jason. ''Hvordan?'' Spurgte jeg ham. ''Vi sover sammen, knalder, jeg kalder hende skat, baby og alt det der, men alligevel har vi ikke titlen som officielle kærester'' Svarede han mig. Jeg nikkede kort. ''Men vil du gerne være sammen med hende igen?'' Spurgte jeg ham. 


''Ja, men ikke så længe at jeg har følelser for Alex.. Jeg elsker jo stadig Sandra, men jeg føler bare ikke at det er helt rigtigt at være kærester med en og så være vild med en anden.. Jeg har altid fået af vide at man kun kan have følelser for 1 person af gangen'' Svarede han mig. ''Man kan godt have følelser for flere personer af gangen. Spørgsmålet er bare, hvem du har flest følelser for'' Svarede jeg ham og glædede mig faktisk lidt til at høre hans svar. 


''Jamen det er jo Sandra jeg har flest følelser for. Uden tvivl!'' Sagde han ærligt og lænede sig tilbage i sofaen. Jeg nikkede kort og smilede svagt, da det faktisk var det svar som jeg ville høre. 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg lå inde på sofaen i stuen, med Baylor oppe ved mit hoved. Jeg lå med hovedet på en pyntepude i det ene hjørne af sofaen og Baylor lå også med hovedet i hjørnet og kroppen ned af den anden side af sofaen. Det var jo en kæmpestor chaiselong sofa, så der var rigeligt plads til at alle kunne ligge og flyde. 


Jeg havde ligget og prøvet at tage mig sammen i ca. 10 minutter. Jeg ville gerne ovenpå og have nogen bukser på, da jeg ikke synes at det var så smart at jeg bare rendte rundt i en bluse, når Jason var her. Jeg havde ligget her i godt og vel 20 minutter og bare stenet tv. 


Jeg tog mig endelig sammen til at sætte mig op. Jeg gned mig lidt i hovedet med begge hænder og mærkede den snorende fornemmelse i hovedet. Jeg tog en dyb indånding og rejste mig så op og bevægede mig langsomt ud til gangen. 


Jeg kom ud i hallen og tog fat i gelænderet på trappen og brugte lidt hjælp fra det, til at trække mig op af trappen. Jeg tog et par skridt op, men stoppede da jeg nåede det 3. trin. Jeg bemærkede at det begyndte at snore i mit hoved og sortne for mine øjne. Jeg tog mig kort til hovedet med den ene hånd og lukkede øjnene. 


Det sidste jeg hørte var et højt brag. Jeg mærkede var en svag smerte i ryggen og alt blev sort for mig.. 


*Justin's Synsvinkel* 


Jason og jeg havde snakket ud og jeg sad nu og forklarede lidt om, hvordan det havde været i fængslet. Jeg havde fortalt ham om da jeg kom op og slås med X og Jason så ud til at være ret imponeret. 


''Men det lyder da ikke til, at det var så slemt så?'' Sagde Jason afslappet. Jeg rystede kort på hovedet. ''Det var det heller ikke, men K siger at jeg havde været heldig. Det plejer måske ikke at være så let at være i fængsel'' Svarede jeg ham. 


Jason skulle til at sige noget, men blev afbrudt af et højt bump. Jeg kiggede straks op i loftet, da det var der at lyden kom fra. Jeg hørte at Baylor begyndte at gø og der vidste jeg at den var helt gal. 


Jeg rejste mig hurtigt op og løb ud af opholdsrummet, med Jason lige bag mig. Jeg rev døren op og løb ud og op af trapperne. Jeg rev hurtigt døren op da jeg kom op for enden af trapperne og løb ud. 


Jeg gik et par hurtige skridt langs trappen og så så Alex ligge for enden af trappen med sin fod oppe på det første trappetrin. Jeg kiggede kort op af trappen og frygtede at Alex var faldet hele vejen ned. Det var ingen tvivl om at hun var faldet ned af trappen. Spørgsmålet var bare: Hvor langt?.. 


''Fuck'' Sagde jeg lavt og løb hen til Alex og satte mig ned på hug med det ene knæ ned i gulvet. Jeg lagde min ene hånd i håret på Alex og den anden på hendes mave. ''Babe'' Sagde jeg med en smule panik i stemmen. Jeg rykkede lidt i hende og kaldte så igen på hende. ''Alex!'' Sagde jeg lidt højere en før. 


Alex begyndte at bevæge sig og jeg tog en lettet indånding. Selvfølgelig vidste jeg godt at hun ikke var død, men man bliver virkelig bange når man ser sin kæreste ligge for enden af trappen!. 


''Alex!'' Kaldte jeg igen, for at få hende til at åbne øjnene. Alex rynkede panden og øjnene lidt og tog sig til hovedet. Hun åbnede øjnene og kiggede lidt rundt men fangede så mit skræmte blik. ''Babe, er du okay?'' Spurgte jeg hende forskrækket. ''Øhm.. Det ved jeg sku ikke rigtig'' Svarede Alex en smule forvirret og kiggede væk fra mig. Jeg fulgte hendes blik og bemærkede at hun kiggede på Jason som også stod og så lidt skræmt ud. Jeg kiggede igen på Alex og lagde min hånd på hendes kind. 


''Hvad skete der?'' Spurgte jeg hende. Hun kiggede over på mig og lukkede øjnene kort. ''Jeg besvimede vidst'' Svarede hun svagt og prøvede at sætte sig op. Jeg tog hurtigt fat om ryggen på hende med den ene arm og trak hende op at sidde. Alex tog sig til hovedet med begge hænder og gned sig lidt i øjnene. ''Forhelved'' Hviskede hun svagt og fjernede så hænderne fra hovedet igen. 


''Kan du huske hvor langt du faldt?'' Spurgte jeg hende. ''Øhm'' Startede Alex og kiggede lidt op af trappen. ''Det sidste jeg kan huske er, at jeg tog et par skridt op af trappen, men stoppede så op og lænede mig op af gelænderet da det hele sortnede for mig'' Svarede hun stille. ''Så du nåede ikke langt op af trappen?'' Spurgte jeg hende og holdte min hånd på skulderen af hende. Hun rystede svagt på hovedet. ''Nej jeg.. Jeg nåede kun at tage et par skridt'' Svarede hun mig. Jeg sukkede lettet, da hun ikke var faldet hele vejen ned. 


''Har du ondt nogen steder?'' Spurgte jeg hende og tænkte ærlig talt mest på hendes mave!. Ja, jeg behøver vel ikke at forklare hvorfor!. 


''Jeg har lidt ondt i hovedet, pga hovedpinen og så har jeg lidt ondt i ryggen'' Svarede hun og kiggede på mig. Jeg nikkede kort og kiggede ned på hendes mave. Hun så ud til at være okay og det lettede virkelig. ''Godt der ikke skete dig noget'' Sagde jeg stille og kiggede hende i øjnene. Alex nikkede kort og løftede så begge arme. ''Men gider i lige at hjælpe mig op?'' Spurgte hun. 


Jeg rejste mig hurtigt op og tog fat i hendes ene arm og bemærkede at Jason tog fat i den anden. Vi begge trak i hende, så hun kom op at stå på benene. Alex sukkede svagt og kiggede over på gelænderet og rakte ud efter det og lænede sig op af det. ''Hvad skulle du egentlig deroppe?'' Spurgte jeg hende og gik hen til hende. ''Op og have tøj på'' Svarede hun stille. Jeg nikkede kort og aede hende lidt på ryggen. ''Måske du skulle droppe det lige nu og så komme med ind i stuen'' Sagde jeg stille. Alex nikkede kort og slap gelænderet og vendte sig om. 


Hun gik meget langsomt imod stuen og jeg tog en hurtig beslutning om at ligge en arm om hende og støtte hende. Alex kiggede op på mig og sukkede lidt. ''Justin, jeg kan godt gå selv'' Sagde hun og sendte mig et hurtigt smil. Jeg smilede svagt til hende og slap hende så igen, da jeg godt forstod hendes fine hentydning. 


Alex satte sig ned for enden af sofaen på den ene chaiselong og tog en dyb indånding. Jeg satte mig på hug foran hende og aede hende lidt på armen. 


''Alex, er der noget du har brug for?'' Lød det bag mig fra Jason. Både jeg og Alex kiggede på ham, men jeg vendte hurtigt mit blik tilbage på Alex. ''Jeg kunne godt bruge noget vand'' Svarede hun stille og smilede svagt til Jason. Jeg hørte at Jason begyndte at gå og jeg kiggede kort efter ham, og så lige røven af ham gå ud i hallen. 


Jeg kiggede tilbage på Alex, som satte begge sine hænder op i panden og sine albuer på knæene. Jeg nussede begge hendes arme svagt og sukkede lidt. ''Tror du ikke at det er bedst, at du får sovet lidt skat?'' Spurgte jeg hende. Alex kiggede på mig og nikkede. ''Det tror jeg er en god idé'' Svarede hun stille. 


Jeg hørte at Jason kom tilbage. Han gik rundt om mig og rakte glasset med vand til Alex. Alex kiggede op på Jason og smilede svagt og tog så imod glasset. ''Tak'' Sagde hun og tog en lille tår af det og stillede så glasset på sofabordet. 


Hun kiggede tilbage på mig og jeg lagde blidt min hånd på hendes kind og nussede den lidt. ''Lig dig ned og sov babe'' Sagde jeg lavt og med en kærlig stemme. Alex nikkede og tog en dyb indånding. 


Hun rejste sig op, hvilket også fik mig til at rejse mig, da jeg stadig sad på hug foran hende. Alex vendte sig rundt og gik langs sofaen og lagde sig ned, med hovedet på en pyntepude. Jeg gik over til hende og tog fat i tæppet der lå på sofaen og lagde det over hende og satte mig så ned på kanten af sofaen. Jeg lagde min hånd på hendes side og nussede hende lidt. ''Er der noget du vil have inden vi går ned igen?'' Spurgte jeg hende, da jeg tænkte at det nok var bedst at hun fik ro og fred. Alex rystede på hovedet og smilede sødt til mig. 


Jeg nikkede forstående til hende og bukkede mig ned og placerede mine læber på hendes. Jeg trak mig kort efter, men holdte hovedet tæt ved hendes og kiggede hende i øjnene. ''Du kalder hvis der er det mindste!'' Sagde jeg stille. Alex nikkede kort og lukkede så øjnene og tog endnu en dyb indånding. Jeg kyssede hende kort på kinden. ''Sov godt babe'' Hviskede jeg og rejste mig så op og sukkede lettet. 


Jeg vendte mit blik imod Jason og smilede svagt. Jeg gik langs sofaen og klappede så Jason på overarmen da jeg nåede hen til ham, som tegn på at vi skulle gå. 


Jeg kiggede kort over på Alex inden vi kom helt ud af stuen. Hun lå med halvt lukkede øjne og kiggede op på tv'et. Jeg sukkede afslappet og fortsatte så ud i hallen og ned i kælderen sammen med Jason. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...