You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
912829Visninger
AA

68. Stop!.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg sad ude på trampolinen og holdte Mason i hænderne. Han stod og prøvede at hoppe lidt, men det eneste der skete var bare at han bukkede og strejkede benene, hvilket jeg bare synes var enormt sødt. ''Du kommer ikke rigtig nogen vegne, hva?'' Smågrinede jeg til ham og satte ham ned på numsen og rejste mig op. Mason kiggede op på mig og jeg tog ham i hænderne og løftede ham lidt op og ned, så han begyndte at hoppe. Mason begyndte at grine, hvilket også fik mig til at grine lidt. Jeg elskede at høre Mason's dejlige latter, den var simpelthen så fantastisk og den gav mig virkelig så meget glæde i mit liv. Okay, bare det at jeg havde Mason hos mig, gav mig glæde i livet!. 


Jeg hørte pludselig nogen velkendte stemmer der grinede, hvilket fik mig til at kigge derover hvor lyden kom fra. Jeg fik hurtigt øje på Ryan, Chaz og Jason. Hvad lavede de her?. De kom gående rundt om huset på græsset som var rundt om huset. De fik hurtigt øje på mig og vinkede hurtigt til mig. Jeg vinkede kort igen og kiggede ned på Mason. ''Se hvem der kommer skat'' Sagde jeg og vendte ham om. Mason fik øje på drengene som hurtigt kom gående over imod os. Han hoppede lidt med benene og sprællede lidt med armene, hvilket nok betød at han var glad for at se dem. 


''Hej lille mand'' Sagde Chaz da han var den først som kom hen til trampolinen og stillede sig foran nettet der var rundt om den. Jeg satte Mason ned på alle fire og han kravlede straks hen imod Chaz og prøvede at nå ham igennem nettet. 


''Hey Alex'' Smilede Ryan, da han også var kommet hen til trampolinen. ''Hey.. Hvad laver i her?'' Spurgte jeg og kiggede lidt rundt på drengene. ''Vi ville bare besøge dig og se hvordan du havde det og bare hænge lidt ud med dig'' Svarede Ryan og smilede. Jeg nikkede kort og smilede igen. ''Det var faktisk Jason's idé'' Pointerede Chaz og kiggede over på Jason. Jeg vendte straks blikket imod Jason som bare smilede svagt til mig og trak lidt på skuldrene. Jeg sukkede lidt til ham, da det måske ikke lige var ham, som skulle komme med den idé om at besøge mig. Dog satte jeg hurtigt en facade op og smilede. ''Det er da også hyggeligt at i kommer'' Sagde jeg og rejste mig op på trampolinen og tog fat under Masons arme, så vi kunne komme ud herinde fra. 


Jeg åbnede nettet ved lynlåsen og kravlede ud af trampolinen med Mason i armene. Jeg sukkede tungt og satte Mason ordentlig på min hofte og kiggede så over på drengene. ''Skal i have noget at drikke, så ved i hvor det står'' Smilede jeg skævt til dem og begyndte at gå op imod havebordet, da jeg allerede havde besluttet, at det var der vi skulle sidde. 


Drengene fulgte efter mig op til bordet hvor jeg satte mig på den ene bænk med Mason på skødet. Jason satte sig over på den anden bænk, imens Ryan og Chaz gik videre hen imod huset. ''Vi henter lige noget at drikke'' Sagde Chaz og smilede til mig. Jeg nikkede kort og sukkede imens jeg lænede mig tilbage på bænken og kiggede over på Jason. Det var lige præcis nu, at der ikke skulle begynde at komme en akavet stemning. 


''Hva så?. Hvordan går det så?'' Spurgte jeg afslappet og kiggede på Jason som om at der ikke var sket noget. Jason kiggede på mig og trak lidt på skuldrene. ''Det ved jeg ikke rigtig.. Jeg tænker på dig hele tiden'' Svarede han og sukkede ved den sidste sætning. Jeg sukkede tungt og lænede hovedet lidt tilbage. ''Er du ikke sød at lade være med det?'' Spurgte jeg ham ærligt. ''Jeg prøver jo forhelved Alex, men du aner ikke hvor svært det er. Du har jo altid kunne få den du ville have, ikke!'' Svarede han med en lidt hård tone, men dog ikke så hård, da han jo ikke var sur. 


''Hvorfor fanden foreslår du også at dig og drengene skal kommer herhjem?'' Spurgte jeg ham stille, da jeg ikke ville ende med at nogen hørte mig. Jason trak lidt på skuldrene og kiggede på mig. ''Fordi jeg har lyst til at se dig'' Svarede han. Jeg lukkede kort øjnene og bukkede mit hoved lidt forover så det endte på Masons hoved. Jeg sukkede lidt og vidste næsten ikke hvad jeg skulle svare. De ting han sagde gav mig virkelig en dårlig følelse i kroppen. Jeg brød mig sku ikke om at han sad og snakkede sådan. Det hjalp ham jo ikke ligefrem med at glemme de følelser han havde for mig. 


Jeg kiggede op igen og kiggede en smule koldt på ham. ''Jason du bliver nød til at holde op med at sige sådan nogen ting der'' Sagde jeg stille. Jason kiggede bare på mig og nærmest spurgte mig med øjnene om hvorfor han skulle lade være. ''Det ændre ikke noget at du siger sådan.. Jeg elsker Justin.. Jeg elsker din bedste ven og det har jeg tænkt mig at blive ved med.. Du har også Sandra, husk lige det'' Sagde jeg med en bestemt tone. Jason nikkede svagt og kiggede ned i bordet. 


''Kan vi ikke bare have vores venskab?. Du er forfanden min bedste ven og det synes jeg ikke at der skal laves om på'' Fortsatte jeg. ''Jeg ved det godt Alex forhelved, men er du klar over hvor frustrerende det her er?'' Spurgte han mig. Jeg skulle lige til at svare ham, da jeg bemærkede ud af øjenkrogen af Ryan og Chaz kom ud på terrassen med redbulls i hænderne.

 
Drengene satte sig ned. Ryan satte sig ved siden af Jason og Chaz satte sig ved siden af mig. ''Her'' Smilede Chaz og rakte mig en redbull. ''Tak'' Smilede jeg og holdte den i to hænder foran Mason, så jeg kunne åbne den. Jeg tog en tår og satte den på bordet og lænede mig tilbage og lagde armene om Mason. 


''Hva så Alex, hvordan har han det så?'' Spurgte Ryan mig, da han havde taget en tår af sin egen redbull. ''Hvem?'' Spurgte jeg og kiggede en smule forvirret på ham, da jeg ikke lige helt fangede hvem han snakkede om. Ryan smilede. ''Ham vi ikke må nævne navnet på, pga Mason'' Smågrinede Ryan. ''Nåå. Han har det godt.. Han træner hele tiden, så han er begyndt at blive godt pumpet'' Svarede jeg med et svagt smil. Drengene nikkede lidt og virkede en smule imponerede over det, hvilket jeg ikke helt forstod. ''I kan jo bare tage op og besøge ham'' Fortsatte jeg. ''Jeg har allerede været der'' Svarede Jason og tændte en smøg og pustede røgen ud. ''Nice.. Jeg kunne nu også godt tænke mig at besøge ham'' Svarede Ryan. ''Ja også mig, det er bare ærgerligt at vi ikke kan besøge ham samtidig'' Fortsatte Chaz. 


Drengene fortsatte deres snak om at tage op og besøge Justin. De begyndte endda også at snakke om at de selv skulle begynde at træne noget mere, da de ville se om de kunne nå at blive større end Justin, inden han kom ud. Okay, så stort var Justin altså heller ikke blevet, men man kunne godt mærke på ham at han trænede. Specielt når han holdte om mig eller når vi knaldede. Han tog meget hårdere fat end han plejede, hvilket jeg selvfølgelig ikke brokkede mig over, men nogengange kunne det alligevel godt skramme mig lidt. Tænk hvis han var blevet alt for stærk når han kom ud, så han var nød til at holde igen når vi var sammen. Det ville ikke være specielt fedt, hverken for Justin eller mig!. 


''Hallo Alex?'' Lød det fra Chaz som rev mig ud af mine tanker ved at puffe lidt til mig. Jeg rystede lidt på hovedet og kiggede så på ham. ''Hvad?'' Spurgte jeg. ''Du er jo helt væk'' Smågrinede Ryan. Jeg grinede lidt og trak lidt på skuldrene. ''Men hvad er der?'' Spurgte jeg for at høre hvorfor de rev mig ud af mine tanker om Justin. ''Hvad siger du til at vi bestiller Pizza senere og laver en hyggeaften, så du ikke skal sidde her og kede dig'' Svarede Chaz. Jeg smilede lidt og nikkede. ''Hvor er i søde. Det lyder godt'' Smilede jeg og begyndte at tænke på hvad klokken var, da Mason også skulle have noget mad. 


''Hvad er klokken?'' Spurgte jeg og kiggede rundt på drengene. ''Den er 13.45, hvorfor?'' Svarede Ryan. Jeg rejste mig op med Mason i armene og kiggede rundt på drengene. ''Det er bare Mason der skal have frokost'' Svarede jeg og trådte væk fra bordet og bevægede mig ind i huset. 


Jeg sad og madet Mason inde i køkkenet, da jeg ikke magtede at slæbe hans højstol udenfor til drengene. Det tog jo heller ikke så forfærdelig lang tid og de underholdte jo fint sig selv derude. 


''Mmm'' Mumlede Mason med mad i munden, hvilket fik mig til at smile til ham. ''Mmm, smager det godt skat?'' Spurgte jeg ham og tog noget mere rugbrød med leverpostej og kørte det ind i hans mund som nu var tom. 


''Alex'' Lød det ovre fra døren. Jeg vendte mig om og så Jason. Af ren venlighed smilede jeg bare til ham og kiggede på Mason igen, da jeg ikke rigtig havde noget at sige. Jeg bemærkede at Jason gik forbi Masons stol og satte sig overfor mig og kiggede på mig. Jeg sendte ham et hurtigt blik og kiggede så på Mason igen. 


''Undskyld det der før Alex. Jeg ved godt at jeg ikke skal sige sådan noget til dig'' Sagde Jason, hvilket fik mig til at kigge på ham og nikke. ''Godt du selv kan se det'' Svarede jeg med en forstående stemme. Jason sukkede lidt og kiggede ned. ''Det er bare at... Hvordan kan man lade være med at flirte med dig når man er vild med dig?'' Fortsatte han. ''Jason please stop nu'' Sagde jeg opgivende og kiggede ham i øjnene så han kunne se at jeg mente det. ''Jeg spørg dig jo om hvordan man lader vær?'' Svarede han og sendte mig et forvirret blik. ''Det ved jeg sku da ikke Jason.. Du lader vel bare vær med at sige sådan nogen ting til mig'' Svarede jeg bestemt, da det ikke var fedt at have en person tæt på sig, som flirtede helt sindsygt med en. 


''Er det ikke fint nok hvis jeg bare lover dig at jeg gør hvad jeg kan for at lade vær?'' Spurgte han mig. Jeg lukkede kort øjnene og sukkede lidt. ''Det ved jeg ikke Jason.. Jeg har det ikke godt med at høre sådan nogen ting fra dig eller nogen andre.. Det er kun Justin der skal fortælle mig sådan nogen ting. Det burde du da kunne forstå?'' Sagde jeg og kiggede seriøst på ham. Han nikkede kort til mig. ''Jeg forstår det godt. Jeg synes jo et eller andet sted også at det er mega irriterende at jeg har fået de her følelser for dig, men helt ærligt Alex.. Du er så fantastisk og din udstråling kan bare ikke få mig til at lade være med et flirte med dig'' Svarede han mig. 


Jeg valgte at lade være med at svare, da jeg ærlig talt ikke vidste hvad jeg skulle sige.. Det var virkelig mærkeligt at høre sin bedste ven sige sådan nogen ting lige pludseligt. Okay, han havde selvfølgelig altid givet mig komplimenter, men det var ligesom på en anden måde og så sagde han det ikke på en måde, så man kunne høre at det ligesom betød mere end det virkelig gjorde. Ryan og Chaz komplimenterede mig jo også og de alle sammen komplimenterede jo også de andre piger, men det føltes bare så akavet nu hvor Jason havde fortalt at han faktisk godt kunne lide mig som mere end en ven. 


Jeg plejede altid at blive glad når de alle sagde pæne ting til mig, men på den måde som Jason sagde det nu, så.. Så fik jeg det virkelig dårligt over det.. Jeg ville bare ønske at han ikke havde fortalt mig det og havde holdt det for sig selv, da jeg ikke skulle gå med den her akavet og dårlige følelse i kroppen hver gang jeg så ham... 


Jeg ville bare have at Justin snart skulle komme hjem!. Det kunne vel forhelved sætte en stopper for Jason's flirteri med mig!. Tænk at jeg allerede havde fået nok efter bare 1 dag... Måske var det fordi at det lige var Jason, at jeg bare ville have, at det skulle stoppe. Ikke at jeg lader alle fyre flirte med mig, men jeg plejede aldrig at få en dårlig følelse i kroppen hvis nogen drenge sagde noget pænt til mig. Men de havde jo heller ikke følelser for mig, hvilket Jason jo havde og det var nok det der gjorde det hele så forfærdeligt og ubehageligt!.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...