You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
960129Visninger
AA

43. Retssalen.

*Justin's Synsvinkel* 


Jeg parkerede min bil ude foran den store bygning, hvor retssalen skulle finde sted. Jeg drejede på nøglen og slukkede bilen. Jeg lænede mig tilbage i sædet og bemærkede Alex åbne sin dør og stikke benene ud. ''Skat?'' Sagde jeg stille, i takt med at jeg hurtigt satte min hånd på hendes skulder. Alex vendte sig om og kiggede på mig og svang så benene ind i bilen igen og lukkede døren. Hun kiggede på mig med et blik, som spurgte mig hvad jeg ville. ''Lad os lige sidde lidt'' Sagde jeg stille og sukkede og kiggede ud af forruden. Jeg kunne se at alle drengene og pigerne stod henne ved indgangen, ved de 4 kæmpe pæle og ventede på at kunne komme ind. Jeg vidste at det hele ville gå igang når jeg kom op til døren og gik ind i retssalen, så derfor valgte jeg at blive siddende lidt sammen med Alex. 


Jeg vendte mit blik fra forruden og over til Alex og bemærkede hendes blik allerede var på mig. Hun sad lidt skråt hen imod mig med kroppen, helt fremme på sædet. Jeg sukkede lidt og kiggede ned på hendes hånd som hvilede på hendes lår. Jeg tog forsigtigt fat i den og nussede hendes håndryg med min tommelfinger. Jeg kiggede op på hende igen og så hendes rolige blik. Dog kunne jeg godt se at hun slet ikke var specielt glad. Jeg sukkede lidt og kiggede lidt ned. ''Alex?'' Sagde jeg stille og kiggede op på hende igen. Alex nikkede kort, hvilket betød at jeg skulle fortsætte. ''Du venter på mig, ikke baby?'' Spurgte jeg hende. ''Selvfølgelig Justin'' Svarede hun med en behagelig stemme og fik det til at lyde indelysende.

 
''Jeg elsker dig Alexsandra!'' Sagde jeg og kiggede hende i øjnene. Alex tog sin ene hånd op til min kind og lænede sig hen imod mig og lagde sin pande til min. ''Jeg elsker også dig Justin. Og jeg forlader dig ikke!'' Sagde hun imens hun nussede min kind svagt og kiggede mig i øjnene. Jeg vippede mit hoved lidt frem og plantede mine læber på hendes og udviklede kysset til et blidt snav. 


Alex trak sig kort efter ud af kysset og sukkede svagt. ''Skal vi komme derind?'' Spurgte hun mig og jeg nikkede svagt. Vi trak os helt fra hinanden og åbnede begge vores bildøre og trådte ud. 


*Alex's Synsvinkel* 


Retssalen var i fuld gang og Justin sad nu og svarede på en masse spørgsmål fra anklageren, som bla. spurgte, hvorfor han arbejdede for X, hvorfor han sagde ja til at holde stoffer for ham osv. 


Det var bestemt ikke sjovt at sidde her på 1 række sammen med alle pigerne og drengene og lytte til Justins forklaring. Jeg sad imellem Jason og Tracy og havde de sidste 10 minutter holdt Tracy i hånden, da hun vidste at jeg godt kunne være støttende for mig, at havde en hånd at holde i. Det var det bestemt også. Det fik mig til at slappe mere af, ved at sidde med en af mine nære veninder i hænderne og vide at hun var der for mig. Jeg havde mest lyst til at sidde og holde Justin i hånden, men det kunne jeg jo ikke rigtigt.


''Tak, ikke flere spørgsmål'' Lød det fra anklageren til dommeren. Justin satte sig tilbage i stolen som han sad i og tog en dyb indånding. Han sad ude i siden sammen med sin advokat og anklageren sad i den modsatte side med front imod Justin. Dommeren sad selvfølgelig i midten med front imod os, med 1 mand siddende på hver side af ham, som åbenbart tog noter og skrev alt hvad der blev sagt ned. 


''Alexsandra Nicole Quimby, til vidneskranken'' Lød det fra dommeren. Jeg kiggede kort ned og klemte lidt i Tracy's hånd imens jeg tog en dyb indånding. Okay Alex, nu tager du dig sammen!. 


Jeg rejste mig op og gik forbi Jason, Sandra, Chaz og Ryan. Jeg gik op til vidneskranken og på vej derop fik jeg øjenkontakt med Justin. Han sendte mig et roligt blik og nogen svage nik. Jeg kiggede kort ned i gulvet og sukkede lydløst. Jeg satte mig ned ved bordet på en stol, med front imod dommeren. 


Anklageren rejste sig op og gik ud på gulvet imellem dommeren og mig. Han kiggede på mig med et blik, som virkede meget spydigt. ''Alexsandra, hvor lang tid har du og Justin været i et forhold?'' Spurgte han mig. ''Lidt over 2 år'' Svarede jeg koldt og kiggede ham i øjnene med et koldt blik. ''Hvor længe har du kendt Justin i alt?'' Spurgte han mig. ''Ca 3 år, tror jeg'' Svarede jeg hurtigt og virkede meget afslappet, da det egentlig ikke var nogen specielt hårde spørgsmål han kom med, men det ville sikkert komme meget snart. ''Vidste du at Justin var ude i noget snavs, før i blev kærester?'' Spurgte han mig. Jeg rystede på hovedet. ''Jeg skal bede om et svar?'' Lød det spydigt fra anklageren. ''Nej!'' Svarede jeg med et irriteret suk og et ligeglad blik. ''Hvornår fandt du ud af at Justin var ude i noget snavs?'' Spurgte han mig helt køligt. Hans spørgsmål var virkelig tænkt igennem for ham. De kom bare flyvende som om at han læste op fra et papir og egentlig var ret ligeglade med mine svar, men det var jo det han skulle kunne i den branche. ''Det gjorde jeg næsten i starten af vores forhold'' Sagde jeg helt køligt og afslappet. ''Hvordan fandt du ud af det? Fortalte han dig det?'' Spurgte anklageren mig. ''Nej, han fortalte mig det ikke i starten. Jeg fik en mistanke om det, fordi han ret tit skulle gå når hans mobil ringede og når han kom hjem virkede han anderledes'' Svarede jeg. ''Hvordan anderledes?'' Spurgte han mig hurtigt. ''Han var nogengange oppe at køre og nogengange var han virkelig træt'' Svarede jeg. ''Ændrede Justin adfærd overfor dig?'' Spurgte han mig. ''Lidt'' Svarede jeg. ''Kan du uddybe det?'' Spurgte han mig. Jeg sukkede lidt og kiggede ned i bordet et kort øjeblik for at tænke lidt. Jeg kiggede anklageren i øjnene og sendte ham igen mit kolde blik. ''Han begyndte at virke ligeglad og sur og så kom vi tit op at skændtes'' Svarede jeg ærligt, da Justin jo havde bedt mig om at være ærlig. ''Hvad gik jeres skænderier ud på?'' Spurgte han mig. Jeg sukkede lidt. ''Jeg blev frustreret over at han var så mærkelig og altid skulle gå når hans mobil ringede, så jeg prøvede tit at snakke med ham om det, men han ville ikke fortælle mig hvad det var han lavede når han ikke var hjemme eller sammen med vennerne og så endte det med at vi begge blev rasende på hinanden'' Svarede jeg. ''Hvordan endte det så?'' Spurgte han mig. ''Det endte tit med at Justin gik'' Svarede jeg. ''Har Justin nogensinde virket truende overfor dig dengang?'' Spurgte anklageren. Jeg kiggede over på Justin som kiggede ned i bordet, hvilket fik mig til at sukke lidt. ''Ja'' Svarede jeg og fik en klump i halsen. ''Hvordan truende?'' Spurgte anklageren. ''Bare truende, det er svært at forklare'' Svarede jeg. ''Så lad mig stille spørgsmålet på en anden måde.. Har Justin nogensinde begået fysisk vold på dig?'' Spurgte han mig. Fuck, det var bare lige det, som han ikke måtte spørge om. Jeg sank endnu en klump i halsen og kiggede ned i bordet. ''Ja'' Svarede jeg svagt. ''Tak, ikke flere spørgsmål!'' Sagde anklageren og vendte sig om imod dommeren og gik så over på sin plads. 


Justin's advokat rejste sig og gik ud på gulvet, da han også skulle stille mig spørgsmål. Han smilede et venligt smil til mig, som om at han prøvede at sige at det nok skulle gå. 


''Du sagde før at Justin havde begået fysisk vold på dig?. Hvordan gjorde han det?'' Spurgte Roy venligt. Jeg sukkede tungt igen, da det ikke var specielt fedt at snakke om, men han var jo nød til at spørge mig, da han jo skulle hjælpe Justin. Anklageren fiskede jo kun efter de dårlige ting, men Roy ville jo rette op på det og havde de svar som kunne hjælpe Justin. ''Han greb fat i mig og har et par enkelte gange givet mig en lussing'' Svarede jeg stille, da jeg ikke brød mig om at sige det. ''Hvorfor meldte du ham ikke?'' Spurgte Roy. Jeg kiggede op på ham og så hans venlige ansigt. ''Fordi jeg elsker ham'' Svarede jeg. ''Hvornår var det at Justin gjorde fysisk vold på dig?'' Spurgte han mig venligt. ''Når han havde været nede i klubben og arbejde for X og han havde taget nogen piller som han ikke kunne tåle'' Svarede jeg. ''Har Justin nogensinde lagt hånd på dig, når han var ''sig selv'' '' Spurgte Roy. ''Nej, aldrig!'' Svarede jeg sikkert. ''Hvad var det der fik Justin til at blive ved med at arbejde i klubben?'' Spurgte Roy mig. ''Han havde en gæld i klubben'' Svarede jeg. ''Hvad følte du, da du fandt ud af hvad Justin var ude i?'' Spurgte Roy. ''Jeg blev ked af det og lidt vred..'' Svarede jeg. ''Hvorfor blev du vred?'' Spurgte han mig. ''Fordi en jeg elsker, var ude i noget som han ikke rigtig havde styringen over'' Svarede jeg. ''Hvad så med idag?. Tager Justin stadig stoffer?'' Spurgte han mig. ''Nej!'' Svarede jeg. ''Hvordan kan du være sikker på det?'' Spurgte han mig. ''Fordi Justin har en søn som han ikke vil have skal have nogen omkring sig som tager stoffer'' Svarede jeg. ''Og den søn, Mason, har han med dig, ikke?'' Spurgte han mig. ''Jo'' Svarede jeg. ''Hvordan klare Justin rollen som far i dine øjne?'' Spurgte han mig. Jeg smilede svagt. ''Justin er en fantastisk far for Mason og han elsker ham rigtig højt'' Svarede jeg. ''Har Mason det godt når han er i nærheden af Justin?'' Spurgte Roy mig. ''Ja helt bestemt!. Mason elsker Justin meget højt og de har et rigtig godt forhold til hinanden'' Sagde jeg og lød virkelig selvsikker. ''Så du mener ikke at Justin har noget med hverken stoffer eller kriminelle mennesker at gøre mere?'' Spurgte han mig. ''Jeg ved at han ikke har noget med stoffer og kriminelle mennesker at gøre mere!'' Svarede jeg hurtigt. ''Hvordan kan du være så sikker?'' Spurgte Roy mig. ''Fordi jeg bor sammen med ham og snakker med ham 24/7, så jeg ville nok opdage det, hvis det var sådan'' Svarede jeg. 


Roy nikkede venligt til mig med et smil og vendte sig imod dommeren. ''Tak, ikke flere spørgsmål'' Sagde han og gik tilbage til sin plads ved siden af Justin. Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i hovedet, da det var virkelig hårdt det her. Faktisk synes jeg ikke at jeg rigtig havde hjulpet Justin, da mange af spørgsmålene ikke rigtig havde noget med sagens kerne at gøre, men mere bare var nysgerrigheden i anklageren og Roy der fik dem til at spørge om sådan nogen spørgsmål. Men de ved jo hvad man skal spørge om og de ved hvad dommeren ligger vægt på, så jeg håber da at jeg har hjulpet Justin, selvom jeg ikke følte det. 


''Retten holder pause, imens dommeren diskutere sig frem til en dom.. 15 minutters pause'' Lød det fra en af de mænd der sad ved siden af dommeren. Folk rejste sig op og jeg gjorde det samme og følte mig helt tung i kroppen. Roy kom over til mig og rakte hånden frem til mig og jeg tog imod den. ''Det klarede du flot'' Smilede han imens han rystede min hånd. Jeg smilede svagt og trak lidt ligegyldigt på skuldrene, da jeg ikke havde den samme fornemmelse i kroppen. ''Måske ville det være godt hvis i gik ud og tog noget frisk luft'' Sagde Roy og slap min hånd og bevægede sig væk fra mig. Jeg lukkede kort øjnene og gned mig lidt i panden og kiggede ned imod jorden. Jeg så en person stille sig foran mig og jeg kiggede op og så Justins afslappede brune øjne. Han tog et skridt imod mig og lagde en hånd på min kind. ''Du klarede det flot baby'' Smilede han svagt og kiggede mig i øjnene. Jeg kiggede ned og sukkede. ''Det synes jeg ikke'' Sagde jeg opgivende. Justin lagde armene om mig og jeg lagde armene om hans ryg og knugede mig ind til hans bryst og kneb mine øjne sammen imens de var lukkede. 
 

''Kom, lad os gå ud og få noget luft'' Sagde han og slap grebet om mig. Jeg nikkede svagt og mærkede Justin tage min hånd. Vi vendte os om og så alle vores venner stå og vente på os. Vi gik over til dem og de fulgte med os ud af retssalen og ned af en lang gang, hvor udgangen lå nede for enden. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...