You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

450Likes
2001Kommentarer
927949Visninger
AA

30. Pas På Dem!.

*Justin's Synsvinkel* 


''Henter du Mason på vej hjem, eller?'' Spurgte Alex mig imens jeg var igang med at tage sko på, for at komme over til Ryan og de andre. ''Hvad tid skal jeg hente ham?'' Spurgte jeg hende og rejste mig op og tog min læderjakke ned fra knagen. ''Altså vuggestuen lukker klokken 17.00, så helst inden der'' Svarede hun mig imens hun stod lændet op af dørkarmen med krydsede arme. Jeg kiggede på mit guldur og så at klokken var 13.30. ''Okay, jeg henter ham, når jeg tager hjem fra Ryan'' Sagde jeg med et smil og tog min jakke på. Alex nikkede kort med et svagt smil. ''Bare skriv til mig når du har hentet ham, så det ikke pludselig ender med at du glemmer tiden og Mason sidder og venter nede i vuggestuen'' Sagde Alex med et skævt smil. Jeg grinede lidt. ''Hvordan skulle jeg kunne glemme min egen søn?'' Spurgte jeg imens jeg gik over til hende. ''Bare skriv når du har hentet ham'' Smilede hun og rykkede sig væk fra dørkarmen og tog forsigtigt fat i min åbne læderjakke med begge hænder. Hun hev mig hen til hende og jeg bukkede mig lidt ned og placerede mine læber på hendes og lagde en hånd i ryggen på hende. 


''Jeg elsker dig!'' Sagde Alex med et smil og sendte mig hendes forelskede øjne. Jeg smilede kærligt tilbage og kyssede hende hurtigt. ''Jeg elsker også dig baby!'' Sagde jeg med et smil og lagde min pande på hendes. Hun smilede sødt og gav mig et endnu kys. ''Smut så!'' Sagde hun med et kærligt smil. ''Nå!. Vil du gerne have at jeg skal gå?'' Spurgte jeg med et flabet smil. Alex fniste lidt og smilede og nikkede svagt. ''Ja, for så kommer du hurtigere hjem'' Smågrinede hun. Jeg grinede lidt. ''Du er skør!.. Men virkelig dejlig!'' Sagde jeg og kyssede hende endnu engang.


''Det ved jeg sku da godt'' Smågrinede hun og smilede imens jeg var på vej over til hoveddøren. Jeg grinede lidt og åbnede døren. ''Vi ses babe'' Smilede jeg og så hende hurtigt nikke. Jeg lukkede døren efter mig og satte kurs imod min overlækre Ferrari, da jeg kom i tanke om at jeg skulle huske babysædet til Mason. 


Jeg småløb op til huset og åbnede døren og smilede stort da jeg så Alex stå i gangen med et løftet øjenbryn og babysædet i hænderne. Jeg gik hen til hende og tog babysædet fra hende og kyssede hende hurtigt. ''Tak'' Smilede jeg og bevægede mig over imod døren igen. Alex rystede lidt på hovedet af mig og grinede og gik over imod stuen. ''Pas nu på du ikke kommer hjem med en anden unge, ikke?'' Smågrinede hun og forsvandt ind i stuen. ''Tss'' Smågrinede jeg og gik ud af hoveddøren imens jeg rystede lidt på hovedet af hendes kommentar. 


Jeg fik spændt babysædet fast på passagersædet i min bil og satte mig så ind i den og startede den og kørte ud af indkørslen og satte kursen imod Ryan's hus. 


Jeg fik den fedeste følelse i kroppen når jeg hørte motoren i bilen. Det var som sød musik i mine øre og jeg nød virkelig at køre i den. Alex havde virkelig ramt plet med den bil, dengang hun gav mig den og jeg ved ikke hvor mange gange jeg takkede hende for sådan en fantastisk gave!. Jeg havde meget at takke Alex for her i livet!. En fed bil, et dejligt hus som hun havde betalt, men det vigtigste at takke for var, at hun havde født min søn!. Det var en gave som jeg aldrig kunne stoppe med at takke for!. 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg havde lagt mig ude på græsplænen på et tæppe for at nyde solen. Jeg havde skiftet til min hvide bikini, så jeg rigtige kunne blive brun på kroppen. Baylor lå ved siden af mig og slappede af sammen med mig. Man kunne tydeligt høre at hun sov, da hendes vejrtrækning var meget tung. 


Jeg havde valg at virke glad og smilende overfor Justin, så han ikke gå og vide hvor ked af det jeg egentlig var. Ja, jeg havde givet udtryk for at det påvirket mig meget, at han skulle ind at sidde, men jeg kunne ikke blive ved med at gå og være nedtrykt, da det hverken hjalp mig, Justin eller Mason for den sags skyld. Han ville jo tydeligt kunne mærke at hans forældre var kede af noget og det ville jo også kunne påvirke ham en del, hvilket jeg bestemt ikke ville have!. 


Hver eneste gang tankerne om at Justin skulle ind at sidde røg igennem mit hoved, fik jeg en kæmpe knude i maven. Jeg havde det så dårligt med det og værst af alt, at se på at Justin faktisk også havde været ked af det. Han havde prøvet at virke som om at det nok skulle gå, men da vi begyndte at snakke om Mason, fløj hans facade af og tårerne væltede ud af ham, hvilket jeg godt kunne forstå!. Han ville ikke komme til at se Mason i jeg ved ikke hvor lang tid og det kunne jeg fandme godt forstå at han var virkelig nede over. En ting er at han skal undvære mig, jeg kommer jo og besøger ham. Men at han skal undvære sin søn og slet ikke se ham i lang tid, kunne jeg ikke lade være med at blive berørt af. 


Også tanken om at Mason skulle undvære sin far, var endnu værre. Mason var virkelig fars dreng og jeg vidste allerede nu at Mason ville lægge mærke til at hans far pludselig ikke var der!. Mason var jo vant til at have os begge omkring sig hele tiden, så at han så pludselig skal undvære den ene af os.. God!. Det ville ikke blive sjovt for ham!. En ting var sikkert og det var, at jeg skulle være der for Mason og være sammen med ham, så meget jeg overhovedet kunne, så han måske ikke ville ligge mærke til at Justin ikke var der, hele tiden!. 


Det var ikke fedt at Justin skulle i fængsel, men jeg kunne jo godt forstå ham!. Hvis han endte med at styre X's klub, ville han komme ind at sidde i flere år og hvis han ikke gjorde det, ville X hænge ham op på et mord og få endnu flere år i spjældet, så jeg kunne jo godt forstå at han valgte at melde sig selv!. Det gav en langt mindre straf og hvis han opførte sig ordentligt kunne det jo være at han kom ud før tid!. 


Selvom Justin havde taget det eneste rigtige valg som han kunne tage, så pinte det mig stadig. Hvordan skulle jeg kunne undvære ham?. Hvordan skulle jeg kunne sove om natten. Hvordan skulle jeg klare at have vores søn alene og arbejde om natten?. Ærligt, så tror jeg ikke at der fandtes en værre situation end det her!. Jo, det skulle lige være hvis der skete Mason noget!. 


Ligemeget hvor meget jeg prøvede at tænke på noget andet, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på alt det her... Hvordan ville det ikke også blive for Justin?. At være spærret inde i en celle helt alene og måske kun får 1 gårdtur 1 gang om dagen i hvad?.. En halv time?. Det havde jeg det virkelig ikke godt med. Tanken om at jeg kunne gå ud når det passede mig og tænke på at Justin sad indespærret i en fucking celle, var virkelig ikke sjov!. Stakkels Justin og stakkels Mason som nu skulle leve et en periode uden sin far!. Fuck nu af man! Kunne tingene blive meget værre nu!.. 


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg nåede langt om længe frem til Ryan's hus. Jeg parkerede min bil i indkørslen og slukkede motoren og steg ud. Jeg bevægede mig op til Ryan's hoveddør og bankede på og trådte derefter ind. ''Guys?'' Råbte jeg ned af gangen imens jeg lukkede døren og begyndte at tage mine sko af. ''Stuen!'' lød det fra Ryan. Jeg nikkede for mig selv kort og tog min jakke af og hang den op på knagen i gangen. Jeg fiskede min mobil og mine smøger op af lommen og bevægede mig imod stuen. 


Da jeg kom ind i stuen, sad Jason, Chaz og Ryan nede i sofaerne. Chaz var igang med at riste en smøg til en joint. ''Hey bro'' Smilede Jason til mig og tog en tår af en øl. 


Jeg smilede skævt over at de sad og drak. Klokken var kun omkring 14.00, og de sad allerede og drak. Det var så typisk de drenge. Jeg plejede da selv at være med, men efter Alex og jeg havde fået Mason, så holdte jeg mig meget fra at drikke og ryge joints.. Bevares det skete da engang imellem, men det var sjældent!. Idag skulle jeg helt sikkert ikke have hverken alkohol eller ryge hash, da jeg skulle hente Mason i vuggestuen og hvis jeg kom derned og lugtede af alkohol eller virkede påvirket.. Ja, det ville ikke være smart!. 


''Hey'' Sagde jeg og smed mig ned i sofaen ved siden af Ryan. ''Hva så? Er der sket noget spændende?'' Spurgte Ryan og kiggede på mig, med sin underarm hvilende på sit knæ og hans øl hængende i hånden. ''Ja, det kan man roligt sige'' Svarede jeg og løftede hurtigt øjenbrynene og åbnede min pakke smøger og tog en op i munden og tændte den. ''Hvad mener du?'' Spurgte Jason med et undrende blik, da det ikke var helt normalt for mig at svare sådan på Ryan's spørgsmål. Jeg sukkede lidt og tog et væs af min smøg og spredte mine ben lidt og satte min underarm, hvor min smøg hang i mine fingre, på mit knæ og kiggede rundt på drengene, som sad og gloede på mig og ventede på at jeg skulle svare dem. 


''Jeg skal sku ind og sidde gutter'' Sagde jeg opgivende men prøvede at lyde lidt afslappet omkring det, hvilket jeg ikke ligefrem var!. ''What?!. Hvorfor?'' Spurgte Ryan og gloede undrende på mig. ''Jeg bliver nød til at melde mig selv!'' Svarede jeg og gned mig lidt i panden og tog så et væs af min smøg. ''Jamen hvorfor?'' Spurgte Jason. ''X har ringet igen!'' Svarede jeg op lænede mig tilbage i sofaen. Drengene sad alle med opspilende øjne og gloede lidt rundt på hinanden og så på mig igen. ''Han har sagt at hvis jeg ikke styre klubben for ham, så hænger han mig op på et mord som han har begået og så kommer jeg helt sikkert ikke ud forløbigt'' Fortsatte jeg. ''Hvorfor helved styrer du så ikke bare den skide klub for ham?'' Spurgte Chaz undrende. ''1. Fordi jeg skal styrer den indtil X kommer ud, hvilket først er om mange år!. 2. Jeg har en familie at tænke på og 3. Alex havde en ret indelysende teori omkring at sidde dernede og styrer klubben for X'' Svarede jeg og tog et væs af min smøg. ''Hvad siger den teori så?'' Spurgte Jason og kiggede på mig med et løftet øjenbryn. ''At X kun er ude på at få sin hævn over mig fra dengang han røg ind for alt det der med Alex og hvis han får mig til at sidde dernede iblandt stoffer og vold-kriminelle mennesker, så stikker han mig til panserne og så ryger jeg også ind i flere år for at handle med stoffer og sende folk ud og lave indbrud og hvad ved jeg!'' Svarede jeg og fik det til at lyde indelysende. 


Drengene blev meget stille og vidste ikke helt hvad de skulle sige. ''Hvad har du så tænkt dig.. Hvor lang tid tror du at du får ved at melde dig selv?'' Spurgte Ryan. ''Jeg har en optagelse hvor X truer mig med at hænge mig op på det mord der som han har begået og hvor han siger at jeg skal styrer klubben for ham. Jeg har tænkt mig at tage op til politiet imorgen og vise dem optagelsen og så melde mig selv for alt det jeg har lavet bagefter.'' Svarede jeg opgivende. ''Jamen forhelved Justin, det er jo så længe siden, tror du ikke at politiet er ligeglade?'' Spurgte Jason. ''Det tror jeg ikke. Jeg var en af X's dealere og dem vil de meget gerne have fat i, da X har lavet virkelig meget lort'' Svarede jeg. ''Hvor længe regner med med at skulle sidde inde så?'' Spurgte Ryan igen. ''Jeg har talt med Jake, Chris og Daniel og de siger omkring 8 måneder'' Svarede jeg opgivende. 


''Hvad siger Alex?'' Spurgte Chaz stille. Jeg sukkede tungt og kiggede ned i bordet. ''Hun er ked af det'' Svarede jeg småtrist, da det gjorde virkelig ondt at tænke på at det tog hårdt på hende. ''Hvad med Mason?'' Spurgte Jason roligt. ''Ja, det er det værste af det hele!.. Ham kommer jeg ikke til at se, når jeg sidder inde!'' Sagde jeg og satte min hånd op til hovedet og gned mig lidt i øjnene. Drengene blev stille imens jeg prøvede ihærdigt at holde tårerne tilbage. 


''Jeg vil bare gerne have at i lover mig en ting!'' Sagde jeg og fjernede hånden fra mit hoved og kiggede rundt på drengene, som ventede på at jeg skulle fortsætte. ''I må love mig at passe på Alex og Mason for mig og hjælpe dem hvis de har brug for det!.'' Fortsatte jeg. ''Selvfølgelig Justin!'' Sagde Ryan uden at tøve og klappede mig på skulderen. Jeg nikkede til ham og kiggede rundt på Chaz og Jason som nikkede til mig. ''Tak drenge'' Sagde jeg og sukkede lettet, da det virkelig var vigtigt for mig at Alex havde nogen til at hjælpe og passe på hende!. Nu skulle hun jo stå alene med alt og det vidste jeg at hun havde brug for hjælp til. F.eks når hun skulle på arbejde, så skulle der være nogen til at passe Mason!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...