You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

448Likes
2001Kommentarer
907136Visninger
AA

56. Overfaldet I Sit Eget Hus!.

(3 dage senere) 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg sad foran mit sminkebord og satte mine falske øjenvipper på og lagde min makeup. Jeg havde sat Mason i min og Justin's seng og lagt noget nyt legetøj i sengen, som han kunne sidde og lege med. Jeg ville ikke have at han sad nede i stuen helt alene imens jeg gjorde mig klar til at tage ind til Justin i fængslet. 


Sandra og Jason var allerede nu på vej herhjem, da de havde sagt at de godt kunne kigge efter Mason i de par timer jeg var væk. 


Hele weekenden havde jeg brugt sammen med Mason. Jeg havde taget ham med ind til centrum af LA og shoppet en masse legetøj og tøj til ham. Tøjet virkede ikke til at være særlig interessant at købe, hvis man spørg Mason, men legetøjet!. God damn. Mason var helt vild med alle de mange hylder med legetøj. Han pegede rundt på alle ting og sagde ''det'' hele tiden. Jeg tog hver en ting han pegede på og viste ham det lidt tættere på og hvis jeg kunne se på Mason at det var noget interessant  legetøj, så røg det ned i vognen og så købte jeg det til ham. 


Mason og jeg havde også brugt utrolig meget tid ude i haven på Mason's nye private ''legeplads'' og han elskede den virkelig. Han prøvede at rutsche på den store rutschebane, som var i det store legestativ jeg havde købt. Han sad selvfølgelig på skødet af mig imens vi rutschede, da han var alt for lille til at rutsche på sådan en jern rutschebane helt alene. 


Selv trampolinen var Mason vild med. Han grinede som en sindsyg når han sad på min arm og hofte imens jeg hoppede rundt på den. Han havde også prøvet at hoppe selv, imens jeg sad og holdte ham i hænderne, så han kunne hoppe. 


Vi havde også været nede og bade i poolen, imens jeg holdte ham under armene og trak ham rundt i vandet. Det var så skønt at se ham så glad og tilfreds hele tiden nu. Det virkede som om at han nu havde vænnet sig til at Justin ikke var her i øjeblikket og det var jeg bestemt meget glad for. Jeg kunne igen give ham tøj og ble på, uden at han lå og vendte og drejede sig rundt og gjorde det umuligt for mig, imens han brokkede sig helt vildt. 


Den her weekend var gået fantastisk og jeg havde hygget mig virkelig meget med Mason, men det bedste og mest fantastiske der var sket, var at Mason igår tog sine første skridt uden nogen former for støtte. Jeg blev så glad af at se det og jeg fik en dejlig følelse af lykke i kroppen. Han kravlede stadig rundt, men han prøvede hele tiden at gå. Dog gik han ikke så langt, da han lige skulle vænne sig til at bruge benene på den måde. Det længste han havde gået var nok ovre fra sit legetæppe og over til mig som sad på den yderste del af sofaen, hvilket nok var omkring 5-6 meter, men stadig synes jeg at det var superflot og jeg roste ham også helt op til skyerne over at han var så dygtig. Jeg var virkelig stolt af ham og hvis Justin havde været her og havde set det, så havde han nok været ligeså stolt, hvis ikke mere stolt, da Mason som sagt er fars dreng!. Det har jeg vidst også fået pointeret et par gange nu, hehe!. 


Ringeklokken ned til hovedøren begyndte at ringe og jeg kiggede med det samme imod min værelsesdør. Jeg kiggede på mit guldur på håndledet og så at klokken var 12.00 præcis. Det kunne kun være Sandra og Jason der kom. Men hvorfor helvede gik de ikke bare ind?. Jeg havde sagt til alle mine og Justins venner at de bare skulle gå ind når de kom. 


Jeg kiggede over på Mason som sad med sit legetøj i sengen og med Baylor som lå nede for enden af sengen. Baylor lå og kiggede på mig og jeg rejste mig op. ''Mason, mor går lige ned og åbner. Kan du vente her og opføre dig pænt?'' Spurgte jeg ham imens jeg gik over til ham og kyssede ham på hovedet. ''Aje'' Svarede Mason og kiggede op på mig og sendte mig et kæmpe smil, så man kunne se hans fortænder og de forreste tænder i undermunden. Jeg gik ud fra at det betød at han nok skulle opføre pænt. ''Godt min skat'' Sagde jeg og kyssede ham en sidste gang og gik så ud af værelset. 


Det ringede igen på da jeg nåede hen til trapperne. ''Jaja, hvorfor helved går i ikke bare ind?'' Sagde jeg for mig selv og småløb ned af trapperne, så mit slangekrøllede hår bølgede ned af min ryg. 


Jeg kom ned til hoveddøren og åbnede den og fik et lille chok. Det var sku ikke Sandra og Jason der kom!. ''Rico?'' Sagde jeg forbavset og så hans brede smil på hans læber. Han stod med armen hvilende op af dørkarmen udenfor, med et par solbriller på, som han dog tog af, så jeg kunne se hans øjne. ''Hey smukke'' Smilede han kækt og stirrede mig ind i øjnene. Jeg stod bare iskold og holdte vores øjenkontakt, hvor jeg også kunne se at hans pupiller var kæmpestore, hvilket 100 % betød at han var på et eller andet!. Jeg har jo selv været der, så jeg ved hvad jeg taler om!. 


''Hvad laver du her?'' Spurgte jeg ham med et iskold blik og en kold tone i stemmen. Rico sukkede lidt og fjernede sin arm fra dørkarmen og kiggede lidt ned, for at virke lidt sej. ''Jeg er kommet for at tale med dig Alex'' Sagde han med et skævt smil på læben. ''Men jeg har ikke noget at tale med dig om, så du kan godt pisse af igen'' Sagde jeg bestemt og lukkede døren i hovedet på ham. Desværre for mig var Rico hurtig og satte en fod i klemme i døren. Jeg sukkede opgivende og åbnede døren op igen og så at Rico stadig havde det der kække smil på læben. ''Skrid nu med dig Rico'' Sagde jeg bestemt men samtidig også med en opgivende stemme. ''Nej Alex!. Jeg har noget jeg gerne vil sige og jeg er ret sikker på at du er meget interesseret i det jeg gerne vil sige'' Svarede han mig. ''Der er ikke noget som du kan sige til mig, som vil interessere mig'' Svarede jeg ham og krydsede mine arme. ''Jo det er der så'' Svarede han mig og trådte et skridt imod mig, så jeg automatisk trådte et skridt tilbage. ''Rico, jeg vil gerne have at du går nu!'' Sagde jeg bestemt og kiggede ham i øjnene. Rico gik endnu engang et skridt imod mig og kom nu helt ind i hallen i huset. ''Du er ikke så tyk som sidst jeg så dig'' Smågrinede han og gav mig elevatorblikket. ''Tss'' Sagde jeg lavt og vendte mit blik væk fra ham. ''Går det godt?'' Spurgte han mig, hvilket fik mig til at kigge på ham igen og smile flabet. ''Ja, jeg er ikke blevet drugrapet i meget lang tid, så ja det går godt'' Svarede jeg ham med et flabet smil imens jeg stadig havde mine arme krydsede. Rico grinede lidt og vendte sig om og lukkede min hoveddør, hvilket faktisk fik mit hjerte til at banke lidt, da det ikke var særlig trygt at have Rico i huset, og slet ikke når han tydeligvis var påvirket af et eller andet. 


''Jeg troede vi havde lagt det bag os, det der'' Svarede han mig og kiggede på mig. ''Tss, hvis du troede det, så kan du godt tro om man! Sådan noget ligger jeg aldrig bag mig!'' Svarede jeg småirriteret. Rico sukkede lidt men stadig med et smil på læben. ''Prøv og hør Rico, jeg synes at du skal gå nu!'' Sagde jeg bestemt og kiggede ham i øjnene. ''Hvorfor?'' Spurgte han mig flabet. Okay Alex, stik ham en løgn!. ''Fordi at Justin kommer hjem lige om lidt og..'' Mere noget jeg ikke at sige før Rico's hånd ramte min kind, så jeg drejede mit hoved. Jeg mærkede hurtigt Rico tog fat i mig og jeg vendte blikket imod mig og så ind i hans vrede øjne, som nu ikke var så ''smilende'' mere. ''Du skal fandme ikke lyve for mig!. Forstår du det!'' Sagde han med en lav og samtidig uhyggelig og truende stemme. ''Jeg lyver ikke!'' Sagde jeg med en lav og vred stemme. ''Tror du jeg er dum eller hvad?. Justin kommer ikke hjem lige om lidt!. Tror du ikke godt at jeg ved han sidder inde eller hvad?'' Spurgte han mig lavt og vredt imens han strammede grebet om mine overarme. Han stod så tæt på mig, at jeg kunne mærke hans varme ånde ramme mig når han snakkede. ''Hvor ved du så det fra?'' Spurgte jeg ham vredt. 


Rico slap mine arme og jeg tog hurtigt min ene hånd op på min ene overarm og nussede den lidt, da Rico's greb gjorde pænt ondt. ''Jeg mødte ham i fængslet'' Svarede Rico og lød nu helt afslappet og rolig igen. Fuck han var creepy lige nu!. De der humørsvingninger gjorde mig faktisk lidt bange. 


''Hvad sad du inde for?'' Spurgte jeg ham, for at snakke ham efter munden, da jeg ikke ville risikere at han stak mig endnu en flad. Som man jo ved, så har jeg selv taget stoffer engang og jeg ved hvor meget og hvor hurtigt ens humør kan forandre sig, så det er ikke en god idé at svare Rico igen lige nu!. 


''Jeg sad inde for ulovlig våbenbesiddelse. Jeg røg ind dengang jeg mødte dig og Justin på parkeringspladsen foran supermarkedet. Jeg havde været gået under jorden, da politiet ikke skulle have fat i mig, men det fik de så der.. Men nu er jeg kommet ud igen, så nu kan vi se meget mere til hinanden'' Svarede han mig og smilede kækt til den sidste sætning han sagde. ''Det kan du godt glemme!.'' Sagde jeg uden tøven, da der slet ikke var nogen tvivl om at Rico og jeg ikke blev venner igen eller på nogen måde begynde at ses med hinanden. ''Alex, jeg ved at Justin har manipuleret dig til at tro det værste om mig, men..'' Mere nåede han ikke at sige før jeg cuttede ham af. ''Du er helt væk man!. Du har selv fået mig til at tro det værste om dig!. Du sagde vi var så gode venner og bla bla bla, men så drugraper du mig fandme?. Hvad er det for en ven?'' Spurgte jeg ham vredt. Jeg ved godt jeg lige har sagt at jeg nok ikke skulle svare Rico igen, men han gjorde mig virkelig vred ved at sætte skylden over på Justin!. 


''Og hvad er det for en kæreste du har?'' Spurgte han mig for at snakke udenom. Jeg løftede det ene øjenbryn og gloede åndsvagt på ham, da jeg virkelig synes at han var latterlig nu. ''Hvad snakker du om?'' Spurgte jeg ham undrende. ''Ja!.. Du tror at du ved hvor du har Justin nu hvor han sidder inde, men ved du så også at han temmelig tit får besøg af Chantel derinde?'' Spurgte han mig. ''Hvad snakker du om?'' Spurgte jeg ham igen, men denne gang lidt grinende, da jeg virkelig ikke troede på det der!. ''Jeg har selv set det Alex!. Chantel kom 2 gange om ugen, imens jeg var derinde, for at besøge Justin og man skal fandme være idiot hvis man ikke kan tænke sig til, hvad de lavede!'' Svarede han mig. Jeg grinede lidt. ''Du er så til grin man. Tror du selv jeg ville tro på noget som helst af det du siger?'' Svarede jeg ham, da jeg var overbevist om at det var den største løgn han fyldte mig med lige nu!. 


Jeg kender efterhånden Justin ret godt og jeg ville klart have mærket på ham hvis han så en anden end mig!. ''Hvorfor tror du ikke på mig?'' Spurgte Rico med et koldt udtryk. ''Fordi jeg kender dig Rico og der er findes ikke en eneste ting, du ikke ville gøre for at få fat i en pige!. Du ville sige og gøre hvad som helst for at få hende, så at du tropper op her i mit eget hus og fortæller mig sådan en omgang lort, det er så ynkeligt!. Tænk at du overhovedet kan tro, at jeg ville tro på noget af det du siger!'' Svarede jeg ham koldt og sendte ham et koldt blik. 


Rico sukkede lidt. ''Alex hør her!. Grunden til at jeg fortæller dig det her, er fordi at jeg stadig ser dig som en veninde og som en der fortjener det bedste. Du fortjener ikke en fyr som er sammen med alle mulige andre og når jeg så ser Justin inde i fængslet, tage imod Chantel med åbne arme og kys på kinden, så vil jeg have at du skal vide det, da du kun fortjener at høre sandheden.. Husk på at Justin har været dig utro før og han kunne nemt komme til at være det igen.. Når man først er blevet tilgivet for utroskab, så er det ikke særlig svært at være utro igen!'' Svarede Rico og lød temmelig overbevisende. 


Jeg sukkede lidt og krydsede mine arme, men ikke fordi jeg troede på hvad Rico sagde, men fordi jeg synes at han var latterlig. Hvis jeg skulle tro på det han sagde, så skulle jeg høre det fra Justin selv og jeg vidste at Justin havde svært ved at lyve overfor mig, så det ville ikke være så svært at se det på Justin, hvis han var sammen med en anden!. Og noget helt andet er, hvordan han ville få fat i hende. Jeg kunne regne ud at Justin havde en mobil i fængslet som han kunne ringe fra og da han ikke havde sin egen mobil med derind, så ville det være lidt svært at ringe til Chantel og bede hende om at komme. Jeg gik da ikke ud fra at han kunne hendes nummer i hovedet og sidst jeg tjekkede Justin's mobil, imens han ikke var inde at sidde selvfølgelig, så havde han ikke Chantel's nummer, så Rico kunne godt pakke den der historie sammen igen!. 


Jeg mærkede 2 blide hænder ligge sig på mine overarme og nusse dem stille. ''Jeg er her for dig Alex'' Sagde Rico med en blid og kærlig stemme, hvilket fik mig til at kigge op på ham. Han smilede til mig og lænede sig ned imod mig, som om at han ville kysse mig. Jeg drejede hovedet, men Rico fortsatte ned imod mig og placerede sine læber på min hals. Jeg rynkede panden og satte mine hænder på hans brystkasse og skubbede ham væk. ''Hvad fanden laver du!'' Småråbte jeg vredt og tørrede min hals for hans savl med min hånd. 


Rico smilede lidt og gik et lille skridt imod mig og satte igen sine hænder på mine overarme. ''Hold da op, du vil jo gerne'' Smilede han flabet og bukkede sig ned imod mig. Jeg løftede min hånd og stak ham en flad, desværre kunne jeg ikke fyrre igennem, da Rico havde fat i mine overarme, som han dog slap da min hånd ramte hans kind. 


Rico tog sig til kinden og kiggede vredt på mig. Han løftede sin hånd og svingede den igennem luften og ramte min kind så det gav et ordentlig klask og jeg faldt til jorden. Jeg tog mig hurtigt til kinden og bemærkede hurtigt Rico stille sig over mig, med et ben på hver side af mig. Han tog fat i min nakke og vendte mit hoved opad, så jeg kiggede ham i øjnene. ''Du skal kræftedeme ikke slå mig!. Fatter du det!'' Sagde han vredt med en lav stemme, så hans stemme igen lød virkelig ubehagelig men lige nu var jeg ligeglad!. Jeg samlede hurtigt noget spyt i min mund og spyttede det lige op i hovedet på ham. Han rykkede hovedet lidt og tørrede spytten væk og kiggede så ned på mig igen. Han løftede igen sin hånd og stak mig endnu en flad, så jeg stønnede lidt, da det gjorde ondt. Endnu en flad ramte min kind og igen stønnede jeg. ''Er du færdig!'' Råbte han vredt og gav mig den 3. flad!. 


Jeg satte min hånd op til hovedet for at beskytte min kind. ''BAYLOR!'' Råbte jeg højt så hun kunne høre det ovenpå. Kort tid efter hørte jeg en høj gøen oppe fra trappen og nogen hundepoter løbe ned af trappen. Rico var iskold og ignorerede Baylor fuldstændig, imens han stak mig endnu flere lussinger. Jeg skulle til at råbe til Baylor at hun godt måtte hoppe på ham, da min hoveddør gik op. 


Sandra og Jason trådte hurtigt ind af døren, da de nok kunne høre Baylor gø højt. ''Hjælp!'' Råbte jeg hurtigt, for at overdøve Baylors ustoppelige gøen. Jason fik hurtigt øje på Rico og løb over til os og skubbede ham væk fra mig. ''Du rør hende ikke!'' Råbte han rasende imod Rico.


Sandra kom over til mig og satte sig på knæ ved mig. ''Alex, er du okay?'' Spurgte hun mig en smule panisk og tog fat i mit hoved. Jeg nikkede kort og kiggede over på Jason og Rico. ''Du rør aldrig Alex igen!'' Råbte Jason og skubbede Rico over imod hoveddøren. Rico gik baglæns og Forsvandt ud af døren med Jason og Baylor efter ham. 


''Hvad er der sket?'' Spurgte Sandra mig. Jeg satte mig op og tog mig til kinden som brændte helt sindsygt. Jeg havde lidt pletter for øjnene, men de forsvandt langsomt igen. ''Han stod her bare pludseligt og sagde at han havde noget vigtigt at fortælle mig og så sagde jeg at han skulle skride fordi Justin ville komme om lidt, men så stak han mig en flad og sagde at jeg ikke skulle lyve, da han godt vidste at Justin sad inde'' Svarede jeg. ''Hvordan ved han det?'' Spurgte Sandra. ''Rico har også været i fængsel og så påstod han at han havde set Justin tage imod Chantel inde i fængslet og at hun havde været der og besøge ham flere gange om ugen'' Svarede jeg. ''Det er løgn!'' Sagde Sandra og spilede øjnene op. Hun sagde det ikke så hun mente det bogstavligt, men jeg valgte at tage det på den måde og svare hende. ''Ja, gu fanden er det sku da løgn man!. Han tror jeg er dum. Som om jeg ikke ville kunne mærke at Justin så andre end mig!'' Svarede jeg og begyndte at rejse mig op. Sandra støttede min arm og vi rejste os sammen op. 


Jason kom ind af døren og lød lidt forpustet og kiggede direkte på mig. ''Hvad fanden lavede han her?'' Spurgte han mig og gik over imod mig. ''Han stod her bare og fyrrede alt muligt lort af og så prøvede han at kysse mig så jeg stak ham en flad og så gik han helt amok'' Svarede jeg og tog derefter en ordentlig indånding. ''Fra nu af skal der hele tiden være en sammen med dig herhjemme!'' Sagde Jason bestemt og tog en dyb indånding for at trække vejret normalt. Det kunne godt se ud som om at Jason havde løbet efter Rico, men fuck nu også det, det vigtigste var at han ikke var her mere!. 


Jeg skulle til at svare Jason og sige at det ikke var nødvendigt at der var nogen her hele tiden, men jeg blev hurtigt afbrudt af et højt bump og voldsomme skrig fra Mason. Jeg stormede hen til trappen og løb op af den så hurtigt jeg kunne, med Sandra, Jason og Baylor lige bag mig. Jeg stormede hen til mit værelse og så Mason ligge nede på gulvet. Jeg løb over til ham og tog ham op i mine arme. Jeg var hurtig til at regne ud af han var faldet ned fra sengen. Jeg satte mig på sengen og trøstede ham og aede ham på ryggen. ''Shh skat, tag det roligt'' Hviskede jeg i hans øre, imens mit hjerte næsten var knækket over, fordi Mason var faldet ned!. Jeg måtte skynde mig at få ham til at holde op med at græde, så jeg kunne se om han havde slået sig voldsomt. Han blødte ikke nogen steder fra, så det så ikke sådan ud, men hvis han nu havde brækket noget, ville jeg først kunne se det, når han var holdt op med at græde. Mason ville jo klart begynde at skrige, hvis han havde ondt noget steder som jeg ramte. 


Mason holdte op med at græde og jeg kiggede på ham og tørrede hans tåre på hans kinder. Jeg rejste mig fra sengen og lagde ham ned på den og mærkede ham på armene, benene, ryggen, maven, hovedet og alle andre steder, hvor han måske kunne havde slået sig gevaldigt. Heldigvis var han ikke kommet noget til, andet en at faldet var et chok for ham. Jeg tog ham op til mig og knugede ham ind til mig og kyssede ham mange gange på hovedet og havde virkelig lyst til at græde, men jeg lod være, da Mason hverken skulle se eller mærke på mig, at jeg var virkelig ked af det lige nu!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...