You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
912735Visninger
AA

51. Orlov?.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg nåede frem til Penthouse, som jeg havde planlagt at tage hen til efter jeg havde besøgt Justin. Jeg kiggede kort på mit ur i bilen og så at klokken var blevet 15.10. Det havde kun taget mig 10 minutter at køre herover. 


Jeg slukkede min bil og hoppede ud, låste den og gik så med hurtige skridt imod personalets indgang til Penthouse. 


Jeg åbnede den store dør, som var pænt tung at hive ud i og trådte så indenfor og gik over til elevatoren. Elevatoren dingede og jeg trådte ind og trykkede mig op til klubben. 


Jeg steg ud af elevatoren igen, da den dingede igen, hvilket betød at jeg nu var oppe på klubben. Jeg gik et par meter frem og drejede om hjørnet og satte kurs imod Martins kontor. 


Jeg bankede på døren og kort til efter lød der et ''kom ind'' fra Martin. Jeg tog fat i håndtaget og åbnede døren og trådte ind og så Martin sidde foran sin bærbare computer og taste løs på tasterne. Han kiggede op og smilede svagt. ''Hey Alex'' Sagde han og kiggede ned på skærmen igen og tastede videre. 


Jeg gik hen og satte mig på stolen foran hans skrivebord og sukkede tungt. ''Hvad kan jeg så gøre for dig idag?'' Spurgte han mig og tog fat i sin bærbar og rykkede den til siden og gav mig sin fulde opmærksomhed. ''Give mig orlov!'' Svarede jeg hurtigt og sukkede. ''Hvad for noget?'' Spurgte han mig undrende, men med et lille grin, da han nok gik ud fra at det var for sjov. Jeg løftede det ene øjenbryn så han kunne se på mig at jeg mente hvad jeg sagde. ''Er du seriøs?'' Spurgte han mig undrende. Jeg nikkede lidt og lænede mig frem og lagde mine underarme på bordet. ''Du er nød til at give mig orlov Martin'' Sukkede jeg opgivende og kiggede seriøst på ham. ''Jamen forfanden Alex, det kan jeg sku da ikke man!.. Jeg har allerede 1 bartender som er på barsel og en anden der er sygemeldt pga stress. Jeg kan sku ikke undvære flere medarbejdere'' Sagde han seriøst. ''Men det er du nød til og hvis det er pga pengene, så behøver jeg ikke at få noget løn imens jeg har orlov'' Svarede jeg. Martin sukkede tungt. ''Det er ikke pengene Alex. Det er sku arbejdskræften som jeg ikke kan undvære'' Sagde han seriøst. ''Jamen jeg har ikke andre muligheder Martin. Jeg står alene med et stort hus, en hund og et lille barn.. Jeg har det ikke særlig godt for tiden, pga det med Justin og det vil helt sikkert komme til at svække mig her!. Du så jo i Fredags, at jeg var nød til at tage fri fordi jeg skulle hjem til Mason.. Han savner Justin helt sindsygt, så jeg er nød til at være der for ham 100 %'' Forklarede jeg ærligt. ''Alex det... Du sætter mig virkelig ikke i en særlig god situation lige nu'' Sagde han opgivende. Jeg sukkede lidt. ''Jamen hvis du ikke kan give mig orlov så..'' Startede jeg stille. ''Så hvad?'' Spurgte han mig undrende. ''Så er jeg nød til at sige op'' Sagde jeg og rejste mig op og begyndte at gå over imod døren. ''Alex, lad nu være man!. Selvfølgelig skal du ikke sige op. Du er en af de bedste bartendere som jeg har haft og'' Mere nåede han ikke at sige før jeg cuttede ham af. ''Så gik mig forhelved den orlov.. Min søn har fucking brug for mig og det forstår du ikke eller hvad?'' Småråbte jeg vredt, da det irriterede mig lidt at han ikke kunne forstå det. ''Jo det forstår jeg godt, men...'' Han stoppede sig selv og rejste sig op og gik over imod mig. ''Hvorfor er du så irritabel?'' Spurgte han mig og stillede sig overfor mig. Jeg rystede lidt opgivende på hovedet og vendte kort mit blik ud af vinduerne i den anden ende af lokalet. 


''Jeg har bare lige været oppe og besøg Justin, så jeg har det ikke så skide godt lige nu!'' Sagde jeg ærligt og kiggede lidt ned i gulvet. Martin sukkede og bredte armene ud og lagde dem om mig. Jeg lagde mine arme om ham og lukkede øjnene, for ikke at komme til at græde, dog hjalp det ikke meget, da en tåre forlod mit øje så snart jeg lukkede det. Martin nussede mig på ryggen, hvilket faktisk gjorde mig helt afslappet. Jeg trak mig stille ud af krammet og tørrede mig under øjnene for ikke at ødelægge min makeup. ''Det hele sejler bare.. Mason er krop umulig og savner Justin og jeg skal hele tiden få ham passet af andre mennesker, fordi jeg skal på arbejde, besøge Justin og hvad ved jeg!..'' Sagde jeg opgivende og sukkede. ''Alex, jeg tænker over det med den orlov der.. Indtil da behøver du ikke komme på arbejde. Okay?'' Sagde han og nussede mig på armen. Jeg nikkede kort og tørrede mig endnu engang under øjnene og nikkede. ''Tak Martin'' Sagde jeg stille og kiggede op på ham. Han nikkede til mig. ''Jeg ringer til dig når jeg har et svar til dig.'' Sagde han stille og smilede svagt. Jeg nikkede lidt og vendte mig om og tog fat i dørhåndtaget og åbnede døren. Jeg vendte mig kort om og kiggede på Martin. ''Vi ses'' Sagde jeg med et lille smil, hvorefter jeg forlod lokalet og gik tilbage til elevatoren, så jeg kunne komme ned til min bil og komme hjem og slappe lidt af efter en hård dag fyldt med følelser!.


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg var blevet ført tilbage til min gang, men valgte at gå lidt ind i min celle og sidde lidt for mig selv. Jeg havde egentlig aftalt med K, at vi skulle ned og træne når jeg havde haft mit besøg af Alex, men jeg ville gerne lige sidde og tænke lidt. Jeg lagde mit karton smøger på mit bord og lagde mig over i sengen og kiggede op i loftet og lagde en arm under mit hoved. 


Det var virkelig dejligt at se Alex igen. Dog irriterede det mig lidt, at vagten stod der. Alex så ubeskrivelig godt ud i den jumpsuit jeg havde givet hende og jeg var virkelig glad for at hun havde taget den på idag, så jeg kunne se hende med den på. Aldrig havde en jumpsuit klædt en person så meget, som den klædte Alex!. 


Det var så dejligt at mærke hende helt tæt på igen og dufte hendes duft. Herinde var der jo kun fyre, så her lugtede normalt kun af mænd og mandesved, så det var sku dejligt at kunne nyde duften af min pige igen!. Det havde jeg virkelig savnet!. 


Men hold kæft hvor så hun fræk ud idag!. Jeg kunne seriøst ikke tænke på andet lige nu!. Den jumpsuit klædte hende fantastisk godt og den måde hun havde sat hætten halvt op på hovedet og rullet lynlåsen lidt ned og den måde hun havde sat sit hår og lagt sin makeup. Det tændte mig sku helt vildt og jeg mener seriøst, at hvis hende vagten ikke havde stået der, så havde jeg fandme også smidt Alex på briksen og taget hende, for forsatan hvor gjorde hun min tændt, bare ved at kigge på mig man!. 


En ting der måske var mindre fedt at vide, var at Mason savnede mig og at han var begyndt at opføre sig på den måde som Alex forklarede mig!. Jeg savnede også ham helt sindsygt og jeg fik faktisk lidt den følelse af at Alex skulle tage ham med herind, men det ville Alex selvfølgelig aldrig gå med til!. Jeg forstod hende jo også godt og da vi snakkede om det, var jeg jo også enig med hende i at han ikke skulle herind, men når hun sidder og fortæller mig sådan noget, havde jeg bare endnu mere lyst til at se ham!. 


Jeg blev afbrudt at mine tanker af at det bankede på døren. Jeg satte mig op i sengen og kiggede over imod døren. ''Kom ind!'' Råbte jeg over imod døren, som hurtigt gik op. Det var K der kom. Han smilede skævt til mig og lukkede døren efter sig. ''Hva så Justin?'' Spurgte han mig og hev stolen ved mit bord ud og satte sig omvendt på stolen. ''Hva så?'' Svarede jeg og lænede mig frem og satte mine underarme til at hvile på mine knæ. ''Var du godt at få knaldet din dame?'' Spurgte han kækt og grinede lidt. ''Vi knaldede sku ikke'' Svarede jeg og sukkede lidt, da det faktisk var lidt frustrerende at jeg ikke engang kunne få lov at være sammen med min kæreste, uden at nogen skulle stå og kigge på!. ''What?. Hvorfor fanden gjorde i ikke det?'' Spurgte han mig undrende. ''Hende vagten stod sku da inde i rummet'' Svarede jeg og fik det til at lyde indelysende. ''Nå ja og hvad så?'' Spurgte han mig. Jeg løftede det ene øjenbryn og gloede lidt på ham. ''Det gjorde jeg sku da med min dame første gang de holdte øje med mig!'' Svarede K og smilede skævt. ''Seriøst?'' Spurgte jeg lidt overrasket. Jeg ville fandme ikke knalde med Alex, imens nogen stod og over begloede os!. ''Jeg var sku da ligeglad, jeg skulle sku da bare have noget fisse'' Smågrinede K. Jeg grinede lidt og rystede på hovedet af ham. ''Du ikke normal man!'' Smågrinede jeg til ham. Han trak lidt uskyldigt på skuldrene. ''Når man er trængende, såå'' Svarede han selvsikkert. Jeg løftede det ene øjenbryn og rystede lidt på hovedet og kiggede ned på den bagerste væg. ''Jeg håber fandme ikke at der også står en vagt næste gang'' Sagde jeg, da jeg ikke ville kunne holde ud at have Alex på besøg uden at få lov til at være sammen med hende!. ''Det gør der ikke. Det er kun den første gang.. Det er bare ren rutine, så det skal du ikke være bekymret for'' Svarede K mig. Jeg kiggede på ham og nikkede svagt og tog en dyb indånding igennem næsen. 


''Nå, skal vi ikke komme ned at træne?'' Spurgte K og rejste sig op, da der i et kort sekund blev lidt stille. Jeg nikkede svagt og rejste mig. ''Jo, lad os gøre det'' Svarede jeg og bevægede mig hen til døren og åbnede den og satte kursen ned imod træningsrummet. 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg trådte ind af min hoveddør og smækkede den efter mig og hørte hurtigt en høj gøen og nogen hundepoter løbe henover gulvet. Jeg vendte mig om og så Baylor komme løbene inde fra stuen af. Jeg bukkede mig ned over hende og klappede hende, aede hende og hilste pænt på hende. 


Efter at jeg havde hilst på Baylor smed mig mine sko og gik ind i stuen. Pigerne var ikke herinde, men jeg hørte hurtigt nogen grine, ude på terrassen. Jeg fortsatte derud og så pigerne sidde der sammen med Mason.


''Hey girls'' Sagde jeg og satte kursen over imod Mason, som sad imellem Faith og Tracy. ''Hey'' Svarede pigerne mig og fulgte mig med øjnene. Jeg stillede mig om bagved Mason som sad i havesofaen og legede med nogen plastik biler. Jeg bukkede mig nedover ham og tog fat i hans hoved ved ørene og kyssede ham på hovedet. ''Hej skat'' Sagde jeg stille og rejste mig op. ''Moar'' Svarede han og kiggede op på mig og viste mig en af bilerne. Jeg smilede til ham og nikkede. ''Den er så fin skat'' Svarede jeg og kiggede undrende på pigerne. ''Hvad har i gjort ved ham?'' Spurgte jeg dem, da det virkede underligt at han pludselig ikke var sur eller ked af det, men bare glad som han plejede at være. 


''Vi har bare givet ham en masse opmærksomhed'' Smilede Sandra imens jeg satte mig ned ved siden af hende. ''Men han har da også grædt. Lige da du gik, gik der 10 minutter og så græd han og kaldte på.. Du ved hvem og dig, men så sørgede vi så for at lege med ham hele tiden og sørge for at være i nærheden af ham og give ham opmærksomhed, så han kunne tænke på noget andet'' Svarede Faith og aede Mason lidt på hovedet. Jeg nikkede med et smil til dem og sukkede lettet. Det var sku dejligt at se Mason lidt glad. ''Men jeg kommer også til at være meget mere sammen med ham nu'' Sagde jeg og rodede i min taske for at finde mine smøger. ''Nå, hvordan det?'' Spurgte Tracy. ''Jeg har søgt om orlov på klubben, så jeg kan bruge alle mine kræfter og alt min tid på Mason'' Svarede jeg og fik fat i min pakke og tændte en smøg. ''Så han sagde ja til at give dig orlov?'' Spurgte Sandra og kiggede spændt på mig. Jeg rystede lidt på hovedet. ''Nej ikke endnu, men jeg er ret sikker på at jeg får orlov, fordi jeg sagde at hvis jeg ikke kan få orlov, så siger jeg op og Martin sagde selv at jeg var en af de bedste bartendere han havde, så jeg tvivler på at han vil lade mig sige op'' Svarede jeg og tog et væs af min smøg. Pigerne smilede lidt og nikkede svagt. 


''Men noget helt andet piger!. Har i tid til at hjælpe mig i løbet af ugen?'' Spurgte jeg dem og kiggede lidt rundt på dem. ''Hvad skal vi nu?'' Spurgte Sandra med et opgivende suk. Jeg kiggede på hende og grinede lidt, hvilket hun også selv begyndte på, da det selvfølgelig kun var for sjov at hun sagde det på den måde. 


''Det er fordi at Jake gav mig en god idé her for noget tid siden'' Startede jeg stille med at sige. ''Og hvad går den idé så ud på?'' Spurgte Faith med et løftet øjenbryn. ''At jeg køber et gyngestativ og en rutschebane og måske også nogen andre ting til haven, som Mason kan bruge'' Svarede jeg og tog et væs af min smøg. 


''Jeg vil gerne hjælpe, men hvornår er det?'' Spurgte Tracy. Alle pigerne kiggede på mig og bemærkede at jeg trak på skuldrene. ''Hvornår kan i?'' Spurgte jeg og kiggede rundt på dem. De kiggede lidt på hinanden og nærmest spurgte hinanden med øjnene. ''Kan i imorgen?'' Spurgte jeg dem. ''Nej, jeg skal passe min lillebror'' Svarede Faith. Jeg nikkede kort. ''Hvad så med Onsdag?'' Spurgte jeg dem og kiggede lidt rundt. ''Der kan jeg godt'' Svarede Faith. ''Jeg er på'' Svarede Sandra. ''Jeg skal heller ikke noget.. Altså andet en lige i skole, men jeg har tidligt fri om Onsdagen'' Svarede Tracy. 


Tracy og Faith var startet på en ny skole sammen. De var ved at uddanne sig til bartendere, da de havde fundet ud af at det var et virkelig fedt job. De havde fortalt at de havde set hvordan jeg havde det med at stå i baren og de fik en tanke om at det kunne være så fedt hvis vi en dag kom til at arbejde sammen på klubben. Det kunne selvfølgelig være virkelig fedt, men desværre tog den uddannelse rigtig meget af deres tid, så det var ikke så tit at vi så dem. Der var både skolen, kursuser, praktik osv osv. Sandra lavede ikke noget for tiden, hun havde valgt at holde en pause, da hun var blevet pænt skoletræt efter hun havde taget sin eksamen på gymnasiet, så hende kunne jeg tit bruge tid sammen med!. 


''Fedt.. Så tager vi ud og kigger på det på Onsdag'' Svarede jeg og tog et væs af min smøg. ''Men for lige at snakke om noget andet, hvordan gik det så?'' Spurgte Tracy og hentydede til mit besøg hos Justin. ''Det gik fint'' Svarede jeg. ''Knaldede i?'' Spurgte Faith med et skævt smil. Jeg grinede svagt. ''Shh, Mason er her man!'' Smågrinede Sandra. Faith grinede lidt og kiggede ned på ham og så at han ikke virkede til at havde hørt noget, men det vidste jeg at han havde, da børn i den alder bruger ørerne meget så de kunne lære nye ord. 


''Men for at svare på dit spørgsmål, så nej, det gjorde vi ikke'' Svarede jeg og lænede mig tilbage i sofaen. ''Hvorfor ikke?'' Spurgte Tracy undrende og rynkede panden. ''Fordi der stod en vagt og holdte øje med os'' Svarede jeg. ''Hvor nederen'' Sagde Sandra med en forstående stemme. Jeg kiggede til siden og kiggede på hende og nikkede svagt. Det var sku nederen, men samtidig følte jeg også at det ville være mærkeligt at knalde i et fængsel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...