You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
937131Visninger
AA

29. ''Jeg Kan Jo Forhelved Ikke Undvære Dig!.''

(Dagen efter) 


 *Justin's Synsvinkel* 


Jeg slog øjnene op, men lukkede dem hurtigt igen, da solens lys var alt for skarpt. Jeg gabte lidt og tog en dyb indånding og mærkede noget hårdt ligge på min brystkasse. Jeg åbnede øjnene lidt og bemærkede Alex ligge på siden, med sit hoved på min brystkasse, med fronten imod mig. Jeg drejede hovedet over imod mit natbord og rakte ud efter min mobil. 


Jeg åbnede skærmen og så at klokken var 11.54. Jeg strejkede mig lidt og lagde telefonen ved siden af mig i sengen. Jeg kiggede ned på Alex som havde slået øjnene op. Jeg smilede til hende og aede hende forsigtigt i håret. ''Hey smukke'' Sagde jeg stille med min hæse morgenstemme. ''Hey'' Svarede hun stille. ''Hvor er Mason?'' Spurgte jeg stille. ''I vuggestue.. Jeg stod op klokken 6 i morges og kørte ham derhen klokken 7'' Sagde hun og lukkede øjnene lidt. Jeg nikkede for mig selv og sukkede lidt. 


''Fik du snakket med Martin i nat?'' Spurgte hun mig stille. Jeg nikkede svagt. ''Ja'' Svarede jeg hurtigt. ''Hvad sagde han?'' Spurgte hun og åbnede øjnene og kiggede på mig. ''At jeg godt kunne komme tilbage og arbejde når jeg engang kom ud igen'' Svarede jeg hende stille. Jeg kunne mærke på min brystkasse at Alex nikkede. ''Hvornår melder du dig så?'' Spurgte Alex og lød lidt trist i stemmen. ''Jeg ved det ikke.. Måske imorgen'' Svarede jeg og gned mig lidt i ansigtet. ''Imorgen?'' Gentog Alex og rejste hovedet lidt op. Jeg kiggede på hende og nikkede svagt. ''Hvorfor allerede imorgen?'' Spurgte hun mig med en trist stemme. ''Fordi det skal overståes Alex.. Og jeg kommer jo ikke ind og sidde lige imorgen. Jeg melder mig bare og så skal de kigge på sagen og så skal den sikkert for en dommer.. Der kan godt gå en uges tid endnu.. Måske en måned'' Svarede jeg og smilede svagt ned til hende. Alex sukkede tungt og vendte blikket væk fra mig. 


Jeg kunne godt mærke at det var hård for Alex at jeg skulle ind at sidde. Det havde hun også fortalt mig igår inden jeg tog på arbejde. Hun sagde at hun ikke kunne holde tanken ud om at jeg skulle ind at sidde og være væk så længe. Jeg havde det jo på samme måde, men jeg var nød til det. Der var ikke andet at gøre end at melde mig selv, for ellers stod den på fængsel i flere år istedet for kun et par måneder og det ville jeg bestemt ikke!. 


Jeg steg ud af badet og tog fat i et håndklæde som lå i håndklædeskabet. Jeg tørrede min krop og mit hår og svang håndklædet rundt om livet på mig og satte det fast. 


Jeg gik ind i vores walk in closet og fandt nogen sorte boxers, nogen sorte baggybukser, en hvid tanktop og en blå og hvid football jakke som jeg lod stå åben. 


Jeg gik tilbage til toilettet og tog min voks ud af skabet og satte mit hår præcis som det plejede at sidde. Jeg stillede voksen tilbage, da mit hår sad som det skulle og bevægede mig nedenunder hvor Alex var. 


Jeg var på vej ned af trapperne, da min mobil begyndte at vibere. Jeg tog mobilen op af lommen og så at det var Chaz der ringede. Jeg lod min finger glide over skærmen og satte mobilen til øret. ''Hey bro'' Sagde jeg med et svagt smil på læben. ''Hva så bro.. Jason og jeg skal over til Ryan, kommer du?'' Spurgte han mig med en meget glad stemme. ''Ja, jeg skal faktisk også lige snakke med jer, så jeg kommer.. Hvornår er det?'' Spurgte jeg. ''Om en times tid eller sådan noget. Hvad skal du snakke med os om?'' Spurgte han mig. ''Forklare når jeg kommer over til Ryan'' Svarede jeg ham. ''Okay, vi ses senere'' Sagde Chaz. ''Det gør vi, hey'' Sagde jeg, hvorefter der blev lagt på. Jeg tog telefonen i lommen og trådte ned af det sidste trin på trappen. 


Jeg gik ind i stuen og kiggede lidt rundt og så at Alex ikke var der. ''Alex?'' Spurgte jeg og vendte mig om og gik ud i hallen igen. Jeg fortsatte ud i køkkenet. ''Babe?'' Spurgte jeg, men her var hun heller ikke. Jeg gik ud af køkkenet igen og tilbage i stuen, for at komme ud på terrassen. 


Jeg skød terrassedøren til side, da den stod på klem og trådte ud og så Alex sidde og ryge en smøg, med en redbull i hånden. ''Der var du, jeg kunne ikke finde dig'' Sagde jeg med et glad stemme imens jeg bevægede mig over til Alex, som sad i en af havesofaerne med benene oppe og krydset. 


Jeg satte på på kanten af den sofa hun sad op og kiggede på hende. Hun tog et væs af sin smøg og stirrede ned igennem haven. ''Babe, er du okay?'' Spurgte jeg hende og lagde en hånd på hendes lår. Hun kiggede på mig og smilede svagt og nikkede så. ''Jaja, jeg tænker bare'' Svarede hun og tog en tår af sin red bull. Jeg sukkede lidt, da jeg tydeligt kunne se hvad hun tænkte på. ''Lad være med at tænke på det hele tiden babe, det hele skal nok gå'' Sagde jeg med en behagelig stemme og nussede hendes lår. Hun kiggede på mig og sukkede lidt og kiggede så ned af sine ben. ''Hvorfor skal der hele tiden ske et eller andet lort i vores liv?'' Spurgte hun og kiggede derefter op på mig. ''Hvorfor kan vi ikke bare have et helt normalt liv?'' Spurgte hun og satte sin hånd med smøgen op til håret, for at støtte sit hoved. ''Det har vi da også?'' Sagde jeg stille og lænede mig over hendes ben og lagde min arm på ryglændet. Alex løftede det ene øjenbryn. ''Kalder du vores liv normalt?'' Spurgte hun afslappet. Jeg smilede lidt og kiggede lidt ned og fniste lidt. ''Måske ikke 100 % normalt, men vi har det da godt, har vi ikke?'' Spurgte jeg hende stille. ''Jo.. Når Mason ikke lige bliver taget ude foran kiosken eller når du ikke skal i fængsel, så har vi det godt'' Svarede hun og sukkede lidt. Jeg tog min ene hånd op til hendes kind og nussede den lidt. ''Alex det..'' Mere nåede jeg ikke at sige før Alex cuttede mig af. ''Kan du ikke forstå at jeg forhelved ikke kan undvære dig!?.'' Sagde hun frustreret og kiggede mig i øjnene. Det lød virkelig som om at det var en sætning hun længe havde gået og tænkt på. 


Jeg sukkede lidt uden at bryde vores øjenkontakt. ''Jo jeg kan, jeg har det da på samme måde!. Men jeg ved at vi nok skal klare det her.. Vi har prøvet værre ting!'' Sagde jeg afslappet og beroligende til hende. Alex sukkede lidt og kiggede ned. ''Babe, vi skal nok klare det her!. Det er jo ikke så længe jeg er væk, vel?'' Fortsatte jeg stille. Alex vendte sit blik op imod mig igen. ''Kalder du 8 måneder for kort tid?'' Spurgte hun mig. ''Det er jo ikke sikkert det bliver 8 måneder'' Svarede jeg hende. ''Nej, det kan også være længere!'' Sagde Alex hurtigt og lød virkelig frusteret. ''Hold nu op!'' Sagde jeg opgivende. Alex sukkede endnu engang. ''Ja undskyld.'' Sagde hun opgivende og kiggede lidt væk og kiggede så på mig igen. ''Jeg kommer bare til at savne dig Justin!'' Sagde hun med en kærlig stemme og tog sin hånd hen og nussede mig på armen. Jeg smilede sødt til hende. ''Jeg kommer også til at savne dig helt sindsygt, men vi ser jo stadig hinanden når du kommer og besøger mig'' Sagde jeg og prøvede at lyde afslappet. ''Ja, en gang om ugen når der er besøgstid'' Sagde hun opgivende og gned sig lidt i panden. ''Jeg ved det godt!'' Sagde jeg og lød ligeså opgivende som hende, da det var hårdt at tænke på at jeg kun ville kunne se Alex en gang om ugen i måske en time!. Okay, det kunne måske være 2 gange om ugen?. Jeg anede ikke noget om fængslets besøgstider, men jeg skulle stadig undvære Alex i flere dage af gangen og det var bestemt ikke sjovt at tænke på!. 


''Hvad med Mason?'' Spurgte Alex stille. ''Hvad med ham?'' Spurgte jeg, da jeg ikke helt vidste hvor vi skulle hen med det. ''Ja, jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg er ikke meget for at han skal ind i et fængsel med top kriminelle mennesker og vagter og hvad ved jeg'' Sagde Alex stille. Jeg sukkede lidt og gned mig i hovedet, da det nok var den sætning jeg slet ikke kunne holde ud at høre. 


Alex havde jo ret i at Mason ikke skulle ind i et fængsel, men det var virkelig hårdt at tænke på at jeg ikke skulle se min søn i flere måneder!. Han var mit et og alt og han betød alt for mig og at skulle undvære ham, var det værste der kunne ske!. 


Alex satte sig op og lagde en hånd i nakken på mig, hvilket betød at hun tydeligt havde set mit triste blik. ''Tænk højt'' Sagde Alex stille, hvilket fik mig til at kigge op på hende. Jeg sukkede lidt og kiggede hende i øjnene. ''Jamen, du har helt ret!. Mason skal ikke ind i noget som helst fængsel og slet ikke for at se mig derinde!'' Sagde jeg bestemt og kiggede henover havebordet. Jeg gned mig lidt i hovedet og mærkede mine tårekanaler åbne sig. Jeg mærkede tydeligt at mine øjne langsomt blev fyldt med vand, hvilket fik mig til at tøre dem hurtigt. ''Fuck'' Hviskede jeg imens jeg gned mig i øjnene med 2 fingre. Alex satte sin red bull over på bordet og lagde sin anden hånd i nakken på mig. Hun fjernede den hånd som hun i forvejen havde der og smed sin smøg væk, som hvilede i hendes fingre. 


Alex hoppede lidt, så hun kom tættere på mig og tog mig så ind i et stort kram. Jeg lagde mine arme om hende og mærkede en tåre glide ned på hendes bare skulder. Hun havde kun nogen små shorts på og en stropbluse, da det jo var pænt varmt idag. Alex kyssede mig på siden af hovedet og knugede mig mere ind til hende. Jeg havde på fornemmelsen, at hun godt vidste hvorfor jeg græd!. Ja selvfølgelig havde hun det. Hun ville 100 % have det på samme måde hvis det var hende der skulle være væk fra Mason i lang tid!. 


Jeg strammede grebet om hende og kyssede hende på skulderen. Alex trak sig lidt, hvilket fik mig til at kigge på hende. Imens vi havde en intens øjenkontakt, tog hun sin ene hånd og tørrede min kind, som var lidt våd, af de tårer som var rendt ned af den. Hun pressede mig lidt i nakken og lod vores læber mødes. Vi gav hinanden nogen dybe og virkelig intense og dejlige kys, helt uden at bruge tungen, men det var helt fint for mig. Jeg elskede bare at kysse Alex hele tiden!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...