You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

448Likes
2001Kommentarer
906593Visninger
AA

74. Hold Dig Væk Fra Hende!.

*Justin's Synsvinkel* 


Efter Alex havde været her, var jeg gået ind i K for at låne hans mobil. Jeg var nød til at snakke med Jason. Han skulle vide at jeg vidste det og at jeg var godt vred over at han havde tænkt sig at holde det hemmeligt for mig. 


Jeg sad nu inde i min egen celle med mobilen i hånden. Jeg sad og tænkte på hvad jeg skulle sige, når jeg snakkede med ham. Egentlig var der jo ikke meget at tænkte over!. Han var min bedste ven og kunne sikkert godt forstå mig i mine frustrationer. 


Jeg trykkede Jasons nummer ind og ringede ham op og satte telefonen til øret, hvor de berømte dut toner begyndte. 


''Hallo?'' Lød det fra Jason i den anden ende af røret. ''Jason?. Det er Justin'' Sagde jeg med en kold stemme. ''Oh hey'' Svarede han mig stille. ''Hvad så?'' Spurgte Jason videre. ''Ja hva så?..'' Svarede jeg en smule koldt. ''Ikke så meget, sidder bare derhjemme?'' Svarede han mig. ''Nå og hvad?.. Tænker på Alex?'' Spurgte jeg flabet og valgte at komme lige til sagen. ''Hvad?'' Spurgte Jason undrende. ''Drop det nu Jason. Jeg har fået det af vide!'' Sagde jeg og rejste mig fra min seng og begyndte at gå frem og tilbage i min celle. ''Fået hvad af vide?'' Spurgte Jason mig. ''At du er fucking vild med Alex!'' Sagde jeg og blev en smule pist over at han skulle spille dum på den måde. Han vidste jo godt hvad jeg snakkede om!. 


''Er det Alex der har fortalt dig det?'' Spurgte han mig og sukkede. ''Nej det er det ikke, for du bad hende ligesom om at holde sin kæft overfor mig, så der ikke kom problemer ud af det.. Du fik min kæreste til at holde noget skjult for mig man!. Synes du ikke at jeg fortjente at vide, at min bedste ven har fået følelser for min pige eller hvad?'' Spurgte jeg småvredt. ''Hvem fortalte dig det?'' Spurgte han mig. ''Min gode og loyale ven Ryan fortalte mig det!. Han synes sku at jeg fortjente at vide det!'' Svarede jeg spydigt og vredt. 


''Prøv og hør Justin. Jeg er ked af, at jeg ikke sagde det, men jeg ville ikke have, at du skulle vide det fordi, at det bare ville skabe en masse problemer. Jeg følte, at det var den bedste løsning ikke at sige noget'' Sagde Jason og lød en smule opgivende. 


Jeg gned mig lidt i hovedet og tog en dyb indånding. ''Ved Sandra det?'' Spurgte jeg ham koldt. ''Ja og vi er heller ikke sammen mere'' Svarede han mig. Jeg spilede øjnene lidt op, da det ikke lød pisse fedt at Jason pludselig var single og sådan set kunne gøre hvad han ville nu!. ''Hvorfor er i ikke sammen mere?'' Spurgte jeg ham og prøvede ikke at lyde alt for rasende. Jason sukkede lidt i røret. ''Fordi jeg ikke kunne holde ud at være sammen med Sandra når jeg har følelser for Alex'' Svarede han ærligt. 


Jeg knyttede min frie hånd sammen og fik virkelig lyst til at slå på et eller andet. ''Du holder dig langt væk fra Alex, forstår du det!. Du skal slet ikke nærme dig hende så længe, at jeg sidder her!'' Sagde jeg vredt. ''Justin slap lige af man!. Det kan godt være at jeg har nogen følelser for Alex, men jeg kunne fandme aldrig finde på at stikke dig i ryggen og tage hende fra dig!'' Sagde han en smule hårdt. Jeg sukkede tungt og lukkede kort øjnene og gned mig i dem. ''Du er fandme en god ven, du er!'' Sagde jeg ironisk. 


''Justin, du er min bedste ven forhelved. Jeg kunne aldrig finde på at lave noget med din pige!. Det ved du sku da også godt man!. Jeg elsker jo stadig Sandra og selvom jeg har fået følelser for Alex, så prøver jeg at glemme dem!. Jeg vil ikke have at det her ødelægger noget imellem os. Vi har kendt hinanden i så mange år og du ved godt at jeg aldrig kunne finde på at gå bag om ryggen på dig!'' Svarede Jason. ''Nå ja, det er jo rigtigt. Du er en så loyal ven, som jeg helt sikkert kan stole på!. En ægte ven!.. Der kysser på min dame!'' Svarede jeg ham spydigt og mega ironisk. 


Jason sukkede svagt. ''Det var også en fejl og det skulle ikke havde været sket!. Jeg lover dig Justin, det kommer ikke til at ske igen. Aldrig nogensinde!. Det venskab vi har, synes jeg ikke skal ødelægges pga af det her!'' Svarede Jason mig. 


Jeg sukkede svagt og satte mig ned i sengen igen. Det var sku også svært at være sur på Jason. Han var jo min bedste ven, men når jeg for af vide at han har følelser for min kæreste og når han fortæller at han har slået op med Sandra, så ved jeg sku ikke om jeg kan stole på, at han holder sig væk fra Alex. 


''Justin jeg sværger ved alt jeg har, jeg kommer aldrig nogensinde til at røre Alex. Hun er min bedste veninde og jeg og hende har også snakket om at det skal blive ved det.. Jeg synes forhelved heller ikke at det er sjovt, så gider du ikke godt vise mig at du stoler på mig, så jeg kan vise dig, at jeg stadig er din bedste ven?'' Spurgte han mig. 


Jeg gned mig lidt i panden. ''Det skal jeg tænke over Jason. Jeg smutter nu!.'' Sagde jeg og smækkede røret på, da jeg ikke orkede at høre på mere!. Jeg sukkede tungt og lænede mig op af væggen ved min seng og gned mig i øjnene. Jeg kastede mobilen ned på sengen, lige ved siden af mig og sukkede tungt og lænede mig fremad igen. Jeg satte begge mine hænder op til hovedet og rystede hovedet langsomt. 


Jeg havde jo virkelig lyst til at sige til Jason at vi bare glemmer det, men det er sku svært når man sidder herinde og kan danne sig nogen irriterende tanker om Jason og Alex.. Jeg kan jo ligesom ikke se hvad der sker når jeg sidder her!. 


Jeg kunne godt høre på Jason at han mente alt hvad han sagde, men jeg kunne også godt mærke på mig selv, at jeg nok først ville blive mere tryg ved situationen, når jeg var kommet ud og kunne holde lidt øje med det hele!. Det var det der var frustrerende ved at sidde her!. Man havde ikke styr på en skid om hvad der foregik ude i den virkelige verden og jeg havde altid haft en trang til at have styr på det hele og vide alt hvad der foregik!. Nu begyndte det her fængslet for første gang at pine mig lidt!. 


Jeg tog fat i mobilen som lå på sengen og slettede Jason's nummer og slukkede telefonen. Jeg lagde den ned i mælkekartonen og gik ud af min celle, så jeg kunne komme ind og aflevere den hos K. 


Jeg bankede hårdt på hans dør og åbnede den derefter. K sad og røg en smøg ved sit bord, men vendte sig dog om da jeg kom ind. Jeg gik over til ham og satte kartonen på bordet og vendte mig rundt igen, for at gå ud. 


''Hey Justin?'' Lød det fra K. Jeg stoppede op og sukkede kort og vendte mig så om for at kigge på K. ''Hvad?'' Spurgte jeg med en ligegyldig og opgivende stemme. ''Hvad sagde han så?'' Spurgte K og hentød til min samtale med Jason. Jeg havde fortalt K at jeg skulle snakke med Jason om det som jeg nu snakkede med ham om. Ja, jeg ville dårligt nok tænke på ordene da jeg virkelig ikke magtede det lige nu. 


''At han havde følelser for hende, men han lovede at han ville glemme dem og ikke ødelægge noget imellem mig og Alex. Han ville aldrig nogensinde gøre noget som kunne ødelægge mig og hans venskab'' Svarede jeg koldt.


''Stoler du på det?'' Spurgte K mig med et løftet øjenbryn. Jeg trak lidt på skuldrene. ''Han er jo min bedste ven og han har aldrig svigtet mig før eller lovet noget som han ikke har endt med at holde'' Svarede jeg og forsvarede faktisk Jason lidt i den sætning. 


K nikkede svagt og gjorde sig på den måde enig med mig. ''Men vi ses K, jeg går ind til mig selv'' Sagde jeg og vendte mig om og gik ud. 


Jeg gik ind til mig selv igen og smækkede døren efter mig. Jeg smed mig på maven ned i sengen og sukkede tungt. Jason havde jo altid været en loyal ven, så hvorfor skulle han ikke også være det i den her situation?. 


Jeg synes virkelig at der var noget, som virkelig satte mig på prøve her!. Skulle jeg bare tilgive alt og alle og sige at vi bare glemmer alt hvad der er sket, imens jeg har siddet her?. Var det lige nu, at jeg bare skulle sige: Fuck det, lad os glemme det?.. På den anden side?.. Jeg havde jo allerede tilgivet Alex for det, så hvorfor kunne jeg ikke ligeså godt tilgive Jason?. Behøvede vi virkelig at gå igennem alt det her lort med skænderier, tvivl, tillidsprøver og hvad med jeg?. 


Jeg begyndte at tænkte på noget som min mor engang fortalte mig: Tilgiv altid andre for deres fejl, der kommer måske en dag hvor du har brug for deres tilgivelse for dine egne fejl!... Egentlig havde hun jo ret og jeg kendte bestemt en som i den grad skulle tilgives.. Okay, det var hun jo ligesom allerede blevet, men fuck nu det, jeg prøver at lave et følsomt øjeblik!.. Ej Justin, stop dig selv!. Du er ikke god til alt det der følepladder!. Bliv nu ikke alt for dyb!. 


Jeg satte mig op i sengen og stak hånden i lommen. Jeg kunne godt bruge en tænkesmøg her!. 


Måske var det slet ikke så kompliceret som jeg gjorde det lige nu?. Jeg følte mig bare så magtesløs af at sidde her og ikke ane en skid om hvad der foregår og det var nok det der gik mig lidt på og gjorde det hele meget slemmere end det egentlig var!. 


Okay, selvfølgelig havde jeg ret til at være sur på Jason over at havde kysset min pige, men jeg tilgav jo Alex for det, så hvorfor ikke også tilgive Jason.. Dog havde han så lige fået følelser for Alex, hvilket var lidt svært for mig. På en måde kunne jeg jo godt forstå ham. Alex var jo lige den type som man fik følelser for. Hun var ikke den type pige som man bare knaldede og skred fra bagefter. Og som jeg også havde sagt til Alex, så kunne hun jo ikke gøre for at Jason havde fået følelser for hende. Jason kunne jo ikke engang selv gøre for det!.

 
Hvis jeg tænker nogen år tilbage. Tænker på dengang hvor jeg nærmest ikke havde nogen følelser for piger overhovedet. Det var bare nogen man knaldede hvis de var fulde nok eller billige nok!. 


Både jeg og Jason havde jo ændret os meget siden dengang. Selv Ryan og Chaz havde ændret sig. På en måde tror jeg faktisk at det var pigernes skyld!. De 4 tøser som kom ind i vores liv og ændrede os fuldstændigt til noget bedre!. Hvis jeg skal sige det selv, så kan jeg kun takke Alex for den person jeg er idag!. Hun havde fundet mit gamle jeg frem og givet mig så meget at kæmpe for og så meget at sætte pris på!. 


Okay Justin, væk fra det sidespor det og kom tilbage på sporet!. Vil du virkelig gerne miste en af dine bedste venner som har fundet sig i alt fra din side og hørt på alt det lort som du har lukket ud igennem årene?.. Okay, min fornuft havde taget over og jeg havde taget mit valg!. Jason havde fundet sig i meget fra min side og nu var det så min tur til at finde mig i noget fra hans side!. Godt nok ville jeg tilgive ham, men jeg ændrede stadig ikke min mening. Jason skulle ikke ses med Alex imens jeg sad her. I hvert fald ikke hvis han var alene. Hvis de andre var med, så kunne det måske godt lige gå, men Alex og Jason skulle fandme ikke være alene sammen!. Jaloux?. Måske lidt!.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...