You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
912736Visninger
AA

82. Genforeningen.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg sad i min bil og var på vej ned for at hente Mason i vuggestuen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Justin's frieri ude på toilettet. Det var så typisk mig og Justin det der.. Intet kunne ske på en romantisk måde, men samtidig var det også meget godt da jeg ikke er typen som er særlig romantisk. 


Jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken over at jeg faktisk havde sagt ja til at blive gift med Justin. Jeg havde altid sagt at jeg ikke ville giftes, men da jeg så Justin stå på knæ foran mig, med min forlovelsesring i hånden, så... Det eneste der fløj igennem mit hoved var bare ordet ''Ja''!. Hvad er det man siger?.. Man har et standpunkt til man tager et nyt?.. Jeg var i hvert fald slet ikke i tvivl om mit svar til Justin. Det føltes så rigtigt, at sige ja til at blive gift med Justin så den mavefornemmelse fulgte jeg selvfølgelig. 


Selvfølgelig var det mærkeligt at tænke på, at jeg er 20 år og jeg skal giftes?. Men for at være ærlig så blev den tanke lidt overskygget af tanken om hvor rigtigt det føltes at gifte mig med Justin.. Vi havde jo 1 barn og snart ville vi have 3, så jeg synes ikke at der var noget mærkeligt i at blive gift.. 


Jeg kunne ikke lade være med at forestille mig billeder af kjoler, kirke, Justin i jakkesæt osv osv. Det var mærkeligt at tænke på, men samtidig også så rigtigt. Jeg skulle nok bare lige vænne mig til tanken om at jeg snart kunne kalde mig selv Mrs. Bieber.. Kan man sige at jeg havde en blandet følelse omkring det?. Jeg fortrød bestemt ikke at jeg sagde ja og jeg glædede mig på mange måder til at blive gift med Justin, men der var nok også en følelse af nervøsitet eller.. Var jeg måske lige bange?.. Det ville faktisk være sjovt hvis jeg var lidt bange, når Justin lige har stået og sagt at mit navn betød: Frygtløs.. Ha!. 


Måske var det også tanken om, at jeg altid har bestemt over mig selv og jeg har altid set det at blive gift, som noget hvor man giver sig selv til en anden!.. Det var måske det jeg var bange for?. Men faktisk, så ville jeg ikke have noget imod at give mig selv fuldt ud til Justin. Han kendte mig jo og jeg kendte ham, vi elsker hinanden og har startet et liv sammen. Det mest rigtige er vel også lige at sætte flueben ud for: Gift!. 


En ting var sikkert og det var, at jeg var lykkelig lige nu.. Tænk at man både kan være lykkelig og lidt bange samtidig?. Nå, fuck nu det altså. Justin og jeg skulle giftes og jeg glædede mig helt sindsygt!. 


Jeg ankom til vuggestuen og parkerede hurtigt min bil. Jeg steg ud og låste bilen efter mig, hvorefter jeg gik hen til indgangen til vuggestuen. 


Jeg tog ned i begge håndtag og trådte ind i garderoben i vuggestuen. Jeg lukkede døren efter mig og trykkede lidt ekstra på den for at være sikker på, at den var rigtigt lukket så børnene ikke kunne løbe ud. 


Jeg gik ned af den lange gang og nærmede mig hurtigt Masons stue, som lå helt nede i enden af vuggestuen. 


Jeg kom ind på stuen og kiggede lidt rundt og fik hurtigt øje på Mason som sad på gulvet og tegnede sammen med nogen piger. Jeg smilede sødt og kunne ikke lade være med at tænke, at han helt sikkert ville blive god til det med pigerne når han engang blev stor. Nu er Justin jo også hans far, så mon ikke de for nogen ''mandesnakke'' senere i livet?. Justin havde i hvert fald en masse tricks som han kunne give videre til Mason, når den tid engang kom!. 


Jeg gik hen til ham og satte mig på hug bagved og kyssede ham på hovedet. Mason kiggede opad og smilede stort. ''Ha moar'' Sagde han glad og kiggede tilbage på sin tegning, så bare var kruseduller. ''Hej skat'' Svarede jeg og aede ham lidt på hovedet. ''Se'' Sagde han og løftede sin tegning op og viftede med den. Jeg tog fat i den så jeg rigtig kunne se den og smilede så. ''Den er virkelig flot skat. Du er så dygtig'' Smilede jeg og kyssede ham igen på hovedet. 


''Skal du med hjem?'' Spurgte jeg ham og aede ham lidt på ryggen. ''Nej'' Sagde Mason og kiggede på de to små piger som han sad sammen med. ''Vil du ikke med hjem?'' Spurgte jeg ham, hvilket fik ham til at kigge på mig. ''Mm mm'' Svarede han og rystede på hovedet. ''Mor har ellers en overraskelse til dig'' Sagde jeg stille og smilede svagt. Mason blev straks opmærksom og sad med sine store blå øjne og stirrede på mig. Jeg smilede sødt. ''Det er noget du vil blive meget glad for'' Smilede jeg og kiggede ham i øjnene. 


Mason fjernede blikket fra mig og kiggede ned på sin tegning som han tog op fra gulvet. Han rejste sig op og gik hen og satte sine hænder på mit knæ. ''Kom'' Smilede han og tog fat i min hånd. Jeg smilede lidt og kyssede ham hurtigt på kinden og rejste mig op. 


Mason og jeg kom ud i garderoben, hvor jeg hurtigt fik hans overtøj på ham. Jeg tog ham i hånden og vi gik hen til døren som jeg åbnede for ham. Mason løb hurtigt ud af døren og jeg smækkede den efter os. ''Mason, du skal vente på mor, ikke også.. Kom herover'' Sagde jeg og rakte min hånd frem, hvilket betød at han skulle tage mig i hånden. Mason kom småløbene tilbage og tog fat i min hånd. Jeg smilede ned til ham og bemærkede igen den tegning som han havde i hånden. ''Hvem har du tegnet en tegning til?'' Spurgte jeg ham imens vi gik over imod bilen. ''Far'' Svarede han og kiggede ned på tegningen. Jeg smilede sødt for mig selv. ''Den bliver han glad for'' Sagde jeg glad og stoppede op foran bilen. 


Jeg slap Mason's hånd og begyndte, at rode i min taske og fandt så bilnøglerne. Jeg låste bilen op og tog så Mason i hånden igen og gik hen til hans side, hvor jeg åbnede døren og satte Mason ind og spændte ham fast. Jeg lukkede døren og gik rundt om bilen og satte mig selv ind. Jeg startede bilen og kørte så hjemad, hvor Justin ventede på os. 


Jeg parkerede bilen i indkørslen ved vores hus og kom hurtigt rundt om bilen for at klikke Mason ud af babysædet. Jeg tog Mason op på hoften, låste bilen og bevægede mig op imod huset. Jeg kiggede på Mason som bare sad og kiggede rundt. ''Glæder du dig til din overraskelse?'' Spurgte jeg ham og kiggede på ham. Mason kiggede straks på mig og nikkede. ''Ja'' Smilede han. Jeg smilede tilbage og kyssede ham på kinden. ''Jeg tror også at du bliver glad for den'' Smilede jeg og trådte op af de få trin der var op til døren i huset. 


Jeg trak ned i håndtaget og trådte ind i hallen, hvor jeg satte Mason på gulvet og hev hans overtøj af. Jeg tog Mason op på hoften igen og gik ind i stuen og stillede mig lige i åbningen. ''Justin!?'' Råbte jeg højt, da jeg ikke kunne se ham. ''Far'' Sagde Mason og kiggede på mig. Jeg smilede til ham og nikkede. 


Jeg kiggede ud imod terrassen og bemærkede at Justin stod i terrassedøren og kiggede hen på os. ''Se Mason'' Sagde jeg og pegede hen på Justin. Mason drejede hovedet og kiggede først lidt, men der kom hurtigt et smil på hans læber. ''Faar!'' Råbte Mason og rakte armene og overkroppen hen imod Justin, så jeg nærmest var ved at tabe ham. 


''Hej fars dreng'' Sagde Justin stille og lød næsten som om at han var ved at græde. Han begyndte at gå hen imod os. ''Justin stop!'' Sagde jeg og fik hurtigt Justin til at stoppe op og kigge underligt på mig. ''Hvad?'' Spurgte han. Jeg smilede sødt til Justin og satte mig ned på hug. ''Lad ham gå over til dig'' Smilede jeg og stillede Mason på gulvet. ''Kan du løbe over til far?'' Spurgte jeg ham og kyssede ham hurtigt på kinden. 


Jeg slap Mason og han var hurtig til at småløbe over imod Justin. Jeg tror aldrig at jeg havde set Justin smile så stort, som da han så Mason løbe over til ham. ''Hvor er du god Mason'' Smilede Justin til ham og satte sig ned på hug og åbnede armene som Mason hurtigt løb ind i. Justin lukkede armene om Mason og løftede ham op og krammede sig godt ind til ham. ''Hvor har jeg savnet dig'' Sagde Justin med lukkede øjne, ned imod Masons skulder. ''Mig savn dig, far'' Svarede Mason, hvilket fik mig til at smile. Justin trak sig ud i krammet og kiggede på Mason. ''Har du det?'' Spurgte han ham med et kærligt smil. ''Meget'' Svarede Mason og nikkede. Justin smilede og aede ham på kinden. ''Hvor er du blevet dygtig til at tale basse'' Sagde han og lod en tåre forlade hans øje. 


''Se!'' Sagde Mason og hev sin tegning frem som han stadig havde i hånden. ''Hvad har du der?'' Spurgte Justin og tog fat i papiret. ''Nej hvor er den flot. Hvor er du dygtig'' Smilede Justin til ham og krammede ham ind til sig igen. ''Til far'' Svarede Mason og lagde papiret på Justins bryst. ''Er den til mig?'' Spurgte Justin glad og kiggede på ham. Mason nikkede og smilede sødt. Justin smilede og kyssede ham på kinden. ''Tak basse. Den er jeg meget glad for!'' Sagde Justin og krammede igen Mason ind til sig. ''Jeg elsker dig!'' Sagde Justin og satte sig ned på hug med Mason i armene. ''Mig elsker dig'' Svarede Mason og fik mig igen til at smile. 


Justin stillede Mason på gulvet og kiggede på ham. ''Hvad sagde du?'' Spurgte Justin og snøftede kort. ''Mig elsker dig far'' Sagde Mason med sin lille babystemme og smilede. Justin smilede glad til ham og kiggede op på mig. Jeg smilede sødt til ham og bevægede mig hen imod dem og satte mig ned på hug ved siden af Justin. 


Justin kiggede på mig og endnu en tåre forlod hans øje. ''Kæft, han er blevet god til at tale'' Sagde Justin glad og smilede. ''Kæft'' Udbrød Mason og fik straks både min og Justins opmærksomhed. Vi grinede lidt og kiggede på hinanden igen. ''Ja, det er han'' Smågrinede jeg. Justin grinede lidt. 


Justin kiggede igen på Mason og krammede ham ind til sig, imens han satte sig helt ned på røven på gulvet istedet for, at sidde på hug. ''Jeg elsker dig så meget Mason!'' Sagde Justin og lod endnu en tåre forlade hans øje. Jeg smilede svagt og aede Justin på ryggen, hvilket fik ham til at kigge op på mig med tåre i øjnene. Jeg smilede forelsket til ham og bemærkede Justin læne sig over imod mig. Jeg kunne hurtigt regne ud hvad han ville, så jeg lænede mig også imod ham og lod vores læber blive smeltet sammen i et dejligt kys. 


Vi trak os kort efter ud og smilede sødt til hinanden. ''Jeg elsker dig'' Hviskede Justin til mig og smilede. ''Jeg elsker også dig'' Hviskede jeg tilbage og gav ham endnu et hurtigt kys. 


Jeg mærkede hurtigt følelsen af, at alt igen skulle blive som før. At se Justin og Mason blive genforenet var det dejligste syn, ever!. Justin's kærlighed til sin søn var helt ubeskrivelig og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at de 2 næste nok skulle få ligeså meget kærlighed som Mason fik!. Lige nu kunne jeg virkelig ikke være mere lykkelig!. Til tråds for alt det lort der er sket igennem den tid, hvor Justin og jeg havde været sammen, så havde vi klaret det sammen og kommet igennem det uden nogen særlig store ar på sjælen. Lige nu så jeg en smuk fremtid som en gift ''kvinde'' med 3 børn og en dejlig fyr, som jeg ville elske resten af livet!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...