You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

450Likes
2001Kommentarer
926984Visninger
AA

67. Fodlænke?.

(1 dag senere) 


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg sad og kørte skeen lidt rundt i min morgenmad som igen bestod af cornflakes. Jeg havde ikke rigtig nogen appetit her til morgen. Jeg skulle til et møde med en af de høje mennesker her i fængslet og vi skulle snakke om der var mulighed for at jeg kunne få fodlænke på. Jeg skulle derop lige bagefter jeg havde spist og det gjorde mig ærlig talt lidt nervøs. Jeg sad og tænkte på hvad jeg skulle sige, så de kunne få et positivt indtryk af mig og bare begynde at overveje at give mig fodlænke på istedet for at jeg sad her. 


Jeg havde lånt K's telefon igår aftes og ringede til Alex for at snakke lidt med hende, da jeg faktisk savnede hende meget efter hun gik. Hun lød ikke særlig glad, hvilket bekymrede mig lidt. Hun blev ved med at snakke om at jeg skulle få snakket med nogen om den fodlænke, så jeg kunne komme hjem til hende igen. Jeg forklarede hende så at jeg allerede havde fået aftalt et møde omkring den fodlænke, hvilket gjorde Alex lidt gladere. 


Allerede efter at Alex gik igår, tænkte jeg selv på den fodlænke og besluttede mig for at tage fat i en af vagterne som hurtigt fik arrangeret et møde for mig.


Det føltes virkelig som om at jeg skulle til en eller anden vigtig jobsamtale eller sådan noget. Det stod meget klart for mig, at det var vigtigt at jeg gav et godt indtryk til at starte med. Jeg ville gerne vise dem eller den, som jeg nu skulle tale med, at jeg ikke var så slem en fyr alligevel. Jeg havde jo sådan set ikke rigtig gjort noget galt, udover den slåskamp med X, men det er også det eneste.. Nåe jo, måske skulle jeg også lige huske at jeg havde mulighed for at snakke i telefon, hvilket man selvfølgelig ikke måtte, men det ville jeg selvfølgelig ikke sige til dem eller den, som jeg skulle snakke med. Men udover det, så havde jeg opført mig ret pænt, hvilket de sikkert lagde meget vægt på. 


Det bankede kort på min dør og den blev derefter åbnet. Jeg kiggede mig selv over skulderen og så en vagt komme ind. ''Bieber. Du har et møde nu'' Sagde vagten og kiggede på sit armbåndsur. Jeg nikkede kort og rejste mig og lod min morgenmad stå, da jeg stadig ikke gad at spise den. 


Jeg fulgte efter vagten som låste en masse gitre op og fulgte mig længere og længere væk fra min egen gang. Vi kom til en elevator og vi stillede os ind. Jeg bemærkede at vagten trykkede på 7. sal, hvilket var den øverste etage. 


Elevatoren dingede og dørene gik fra. Vagten trådte ud og jeg fulgte pænt efter. Man kunne tydeligt fornemme på den gang som vi kom ind på, at det var dem der bestemte der sad her. Væggene var pænt malet hvidt og der var almindelige trædøre, istedet for metaldøre. Det var noget helt andet end den gang jeg sad på. Der var der kun metaldøre og væggene havde en gul farve, som lignede meget nikotingul. Virkelig ulækkert, når man sammenligner det med den her gang. 


Vagten stoppede pludselig op og bankede på en dør og der lød et pænt ''Ja?'' inde fra rummet. Vagten åbnede døren og kiggede sådan lidt skråt til venstre. ''Justin Bieber?'' Sagde han og nikkede kort efter. Han kiggede på mig og åbnede døren helt og trådte væk, så jeg kunne komme ind. Jeg nikkede kort til ham og gik ind og blev mødt af et pænt hvidt kontor med en masse skabe og skuffer hvor der sikkert lå alle fangernes journaler osv. 


Jeg gik øje på en tynd dame med mørkt kort hår og briller. Hun sad og kiggede ned i nogen papirer og kiggede så op på mig og smilede. ''Værsgo at sidde'' Smilede hun og viste vej til stolen på den anden side af skrivebordet, med sin hånd. Jeg nikkede kort og hørte døren blev lukket bag mig. Jeg kiggede mig kort over skulderen imens jeg satte mig og bemærkede at vagten ikke var herinde. Det var faktisk rart, da jeg helst ville tale i fred med hende her damen. 


Damen udstødte et lille ''nå'' og lagde sine briller ned på papirene og kiggede på mig. Hun rakte hånden frem til mig, som jeg tog imod. ''Dav Justin. Jeg er Julia og vi skal have en lille snak omkring en fodlænke, er det korrekt?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede kort. ''Det er korrekt'' Svarede jeg med en glad stemme og smilede svagt, imens jeg slap hendes hånd. 


''Jeg starter med at stille dig nogen spørgsmål, som du bare svarer på og så vil jeg ud fra vores samtale vurdere om du kan få fodlænke på'' Smilede hun. Jeg nikkede forstående og tænkte bare: ''Bring it on, bitch''.. Ha bitch?. Ej stop dig selv Justin!. 


''Først og fremmest.. Hvorfor vil du have fodlænke på?'' Spurgte hun mig og lagde sine underarme på bordet og foldede sine hænder. ''Jo, det vil jeg fordi at jeg har en kæreste og en søn som jeg meget gerne vil hjem og passe lidt på'' Svarede jeg hende. ''Hvor gammel er din søn?'' Spurgte hun mig. ''Han er 1 år og 3 måneder'' Svarede jeg hende og smilede svagt, da billedet af Mason poppede op i mit hoved. 


Julia smilede og nikkede. ''Hvad hedder han?'' Spurgte hun mig, nok mest af nysgerrighed, da det virkelig ikke havde noget med sagen at gøre. ''Han hedder Mason'' Svarede jeg hende. Hun nikkede forstående og smilede lidt. ''Sødt navn'' Svarede hun og kiggede ned og fjernede sine arme fra bordet. Hun tog sine briller på og kiggede ned i papirene, som jeg kunne regne ud var min journal. ''Jeg kan se at du har fået 6 måneder og har allerede afsonet godt og vel en måned.. Du sidder her for narkobesiddelse og videresalg af narko, er det korrekt'' Spurgte hun og kiggede op på mig. ''Det er korrekt ja'' Svarede jeg. ''Jeg kan også se at du ikke længere omgås i det miljø og at du har udtalt at du aldrig skal tilbage til det miljø igen, er det også korrekt?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede kort. ''Det er også korrekt'' Svarede jeg hende. 


''Hvorfor er du så sikker på at du ikke ender i det miljø igen?'' Spurgte hun mig. ''Det er meget simpelt. Fordi det ikke er nogen klog ting at gøre og så vil jeg ikke have at min søn vokser op med en kriminel far'' Svarede jeg hende. ''Pænt svar, men du er jo allerede kriminel og det vil du jo være indtil du har en ren straffeattest igen, hvilket vil sige om 5 år?'' Fortsatte hun. ''Det ved jeg, men det jeg sidder inde for er noget jeg har lavet for nogen år tilbage og jeg er blevet klogere og ved godt hvad man må og ikke må'' Svarede jeg hende. Hun nikkede og smilede og kiggede igen ned i papirene. 


''Måske burde jeg lige fortælle dig, at det godt kan tage lidt tid, at finde ud af om du skal have en fodlænke på. Der er jo mange ting der skal gennemgås'' Sagde hun og kiggede op på mig. Jeg nikkede. ''Det er bedre end at sidde her i alle 6 måneder i hvert fald'' Svarede jeg hende og smilede skævt. Hun smilede lidt og kiggede endnu engang ned i papirene. 


''Der står her, at du har været oppe og slås herinde en enkelt gang.. Hvordan kan det være?'' Spurgte hun mig. Jeg sukkede lidt. ''Det var ham som jeg arbejdede for dengang. Altså dengang jeg var i det kriminelle miljø. Han mente at jeg havde smadret hans forretning og så gik han amok på mig og det fandt jeg mig bestemt ikke i, så jeg forsvarede mig selv og gav igen'' Svarede jeg ærligt, da sandhederne jo skulle på bordet. 


''Jeg kan se at du meldte dig selv. Du blev ikke anholdt. Hvorfor gjorde du det?'' Spurgte hun mig. ''Jeg meldte mig selv fordi at ham jeg kom op og slås med, ringede til mig og sagde at han ville hænge mig op på et mord som han havde begået, hvis jeg ikke tog ned i hans klub og styrrede den for ham, så den eneste løsning på det var at melde mig selv, da jeg ikke gad og styre hans klub hvor der kun foregår ulovlige ting eller ryge ind for et mord som han havde begået for lang tid siden'' Svarede jeg og fik det til at lyde indelysende. Julia nikkede og smilede svagt. 


Hun stillede mig en masse spørgsmål omkring min vennekreds og om de lavede ulovlige ting osv. Vi havde nok siddet og snakket i.. Ja, måske 30 minutter, da det endelig begyndte at virke som om at vi var noget til enden af den her samtale. 


''Jeg vil gerne være ligeså ærlig som dig Justin og jeg må sige, at jeg sjældent har siddet med nogen indsatte som er så velfungerende og veltalende som du er. Du virker som om at du har forstået at det ikke er for sjov det her og det gavner din sag virkelig meget omkring at få fodlænke på, at du er så viljefast og ved hvad du vil'' Sagde hun og smilede til mig. Jeg smilede pænt tilbage til hende og nikkede et hurtigt nik som tak. 


''Jeg vil sige at det var det for nu. Du vil få besked ligeså snart jeg har taget en beslutning om hvorvidt du skal have en fodlænke på og afsone de sidste måneder hjemme'' Svarede hun. Jeg smilede igen pænt til hende, da det lød rigtig godt, det hun sagde. Julia rakte hånden frem til mig og jeg tog pænt imod den. ''Tak for idag Justin'' Smilede hun og rystede min hånd lidt. ''Ja selv tak'' Svarede jeg pænt og rejste mig op. ''Hav en fortsat god dag'' Smilede jeg og vendte mig om. Det sagde jeg nok mest, for lige at sætte prikken over i'et, hvis man kan sige det sådan. ''I lige måde'' Lød det fra hende bag mig. 


Jeg gik hen til døren og åbnede den og så vagten som havde fulgt mig herop stå og vente på mig. Han kiggede på mig og vendte sig så om og vi begyndte at gå tilbage imod min gang. Jeg kunne ikke lade være med at smile over at samtalen gik så godt og at Julia sagde at det så temmelig godt ud indtil videre, men man kan jo aldrig vide om det er noget hun siger til alle fangerne som ansøger om en fodlænke?.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...