You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
912735Visninger
AA

75. En Tårevældende Samtale?.

(Dagen Efter)


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg slukkede min bil da jeg havde parkerede min bil ude foran fængslet, hvor jeg skulle ind og besøge Justin.. God, hvor var jeg begyndt at blive træt af det her!. Kunne han ikke bare komme hjem man!. Hele mit liv føltes virkelig som ren rutine. Aflevere Mason i vuggestuen, køre hjem og kede mig, besøge Justin engang imellem og så hjem og kede mig igen!. Det var ikke særlig tit at jeg var sammen med pigerne længere, havde jeg fundet ud af. Det var virkelig nederen!. 


Hvis jeg bare tænker et par år tilbage!. Boede hjemme hos min far, var sammen med tøserne hver dag i skolen, havde mine bror og søster dage med Jake, som jeg faktisk heller aldrig ser noget til mere!. Hold kæft man. Lidt mere indhold i livet kunne jeg sku godt bruge lige nu!. 


Jeg sukkede tungt over mine tanker og steg så ud af bilen og låste den efter mig. Jeg bevægede mig hen til fængslets port og ringede på og blev kort efter lukket ind af en kvindelig vagt. Jeg synes efterhånden at det kun var kvinder der sad og åbnede porten for folk. Var det det eneste kvinder kunne lave i et fængsel?. Okay, nu havde jeg så ikke lige set hvad der foregik rundt på gangene, men fuck nu også det!. 


Som sædvandelig kom der en vagt og hentede mig og førte mig ned på besøgsgangen, hvor jeg skulle have tjekket mine ting og mig selv, som altid!. Igen!.. Rutine!.. Arg jeg kunne brække mig over det!. Lidt pist idag Alex?. Oh ja!. 


Vagten førte mig hen til et af besøgsrummene og låste døren op. Han trådte til siden så jeg kunne komme ind i rummet, hvor Justin sikkert allerede sad og ventede. 


Jeg trådte ind i rummet og ganske rigtigt, så sad Justin der. Dog rejste han sig hurtigt op da han så mig. Døren smækkede bag mig og jeg vendte mig kort om for at sikre mig, at vi var alene. Det havde jeg jo regnet med at vi var, men okay!. 


Jeg vendte mig om igen og så Justin stå foran mig. ''Hey babe'' Smilede han og trådte et skridt imod mig og lagde sine hænder på mine hofter. Han bukkede sig ned til mig og placerede sine læber på mine. Jeg lagde forsigtigt en hånd op i nakken på ham og nussede ham lidt. Justin trak sig kort tid efter og kiggede på mig. ''Hvordan gik det?'' Spurgte Justin med et lidt nervøst blik. Jeg rynkede panden lidt. ''Hvordan gik hvad?'' Spurgte jeg ham undrende. ''Var du ikke til lægen igår?'' Spurgte han mig undrende. Jeg lavede et ansigtsudtryk, som viste at jeg havde fattet hvad han talte om nu. 


''Nåå, det'' Sagde jeg stille og gik forbi Justin og lod hans hænder glide af mine hofter. Jeg svang min taske ned af skulderen og satte den på gulvet. Jeg vendte mig om og kiggede på Justin som så meget seriøs ud i ansigtet. ''Hvad fejlede du?'' Spurgte han mig og gik tættere på mig. Jeg sukkede svagt og valgte at sætte mig på bordet istedet for på en af stolene.

 
''Hvis nu jeg siger at jeg har ondt i maven, hovedpine og til tider er svimmel, hvad siger du så?'' Spurgte jeg ham og prøvede at virke afslappet, selvom mit hjerte bankede derud af. Justin så helt undrende ud i fjæset og lignede en der tænkte som en sindsyg. 


''Var det influenza som du selv sagde?'' Spurgte han mig. Jeg rystede svagt på hovedet. ''Hvis jeg nu siger at det ikke er noget der går over foreløbigt og at man ikke kan få medicin for det, hvad siger du så?'' Spurgte jeg ham. Justin sukkede tungt og opgivende. ''Alex forhelved, jeg kan ikke gætte det, sig det nu bare!'' Sagde han opgivende. ''Jeg er gravid forfanden Justin!'' Svarede jeg hurtigt, så Justin dårligt nok kunne nå at afslutte sin sætning. 


Justin stod helt stille og bare stirrede på mig. Jeg sukkede lidt og kiggede lidt ned i gulvet, da det ikke tegnede særlig godt, når han stod sådan. 


''Hvad er du?'' Spurgte han mig og gik langsomt hen imod mig og stillede sig foran mig. Jeg kiggede svagt op på ham og kiggede så ned igen, da jeg på en eller anden måde ikke kunne kigge ham i øjnene lige nu. ''Er det.. Er det mig der er faren?'' Spurgte Justin, hvilket fik mig til at kigge hurtigt op på ham. Det troede han måske ikke eller hvad?. ''Det sagde du bare ikke, det der!'' Sagde jeg småvredt og hoppede ned fra bordet. 


''Ej undskyld Alex. Det var dumt sagt. Jeg ved selvfølgelig godt at det er mig der er faren, men det.. Det kommer sku bare lidt som et chok for mig'' Sagde Justin alvorligt og tog fat i mine overarme, inden jeg overhovedet nåede væk fra bordet. Jeg sukkede tungt og valgte at sætte mig op på bordet igen. Jeg kiggede op på Justin som bare stod og stirrede ned på mig. Vores øjne mødtes og jeg sukkede svagt. ''Tror du vi er klar til at få en mere?'' Spurgte jeg ham stille. 


''Det..Altså.. Vi..'' Fumlede Justin i ordene og satte sig ned på stolen ved siden af. Jeg sukkede tungt og fik følelsen af at det måske ikke var smart at få en mere. Justin virkede i hvert fald ikke særlig klar. Jeg lænede hovedet lidt bagover og kiggede op i loftet, men kiggede dog hurtigt ned igen, hvor mit blik landede ovre på døren. ''Jeg ved godt hvad den mumlen betyder Justin'' Sagde jeg stille og hoppede ned fra bordet og begyndte at gå lidt rundt i lokalet.


Jeg vendte mig om og kiggede på Justin som bare sad og stirrede efter mig. ''Måske skulle vi bare lade vær.. Måske skulle jeg bare få det fjernet'' Sagde jeg opgivende, da jeg virkelig ikke brød mig om sådan nogen ord. Generalt brød jeg mig bare ikke om aborter. 


Justins spilede øjnene op stirrede endnu mere på mig. Han så ikke glad ud. Han rejste sig hurtigt op og gik hen til mig og lagde hænderne på mine overarme. ''Du får ikke en abort Alex, det gør du bare ikke!'' Sagde han alvorligt. ''Hvorfor mumler du så sådan i ordene, hvis du er så sikker på at vi skal have det?'' Spurgte jeg ham. ''Fordi du spørg mig om vi er klar til det!. Er du da ikke klar til at få en mere?'' Spurgte han mig og kiggede mig i øjnene. ''Jo, men det kunne sku da være at du ikke var'' Svarede jeg og snerrede måske lidt, hvorefter jeg kiggede ned i jorden.  


''Alex forhelved.. Jeg er altid klar til at få børn med dig!'' Sagde han stille. Jeg kiggede op på ham og kiggede ham lige i øjnene. Justin smilede svagt til mig. ''Det ved du godt!'' Fortsatte Justin stille og begyndte at nusse mig op og ned af armene. Jeg smilede svagt og kiggede lidt ned igen. Dog nåede jeg ikke at kigge så meget ned, før Justin havde fjernet sin ene hånd fra mig og sat den under min hage og løftede mit hoved op, så han kunne kigge mig i øjnene. 


''Må jeg spørge om noget?'' Spurgte Justin mig stille. Jeg nikkede svagt. ''Hvorfor har du altid så svært ved at fortælle mig sådan noget?'' Spurgte han mig. Jeg sukkede lidt og kiggede lidt ned. ''Alex kig på mig'' Sagde Justin og trykkede mig på hagen, hvor han stadig havde sin hånd. Jeg kiggede op på ham og så ind i hans dejlige øjne. ''Kig mig i øjnene når du siger det'' Sagde Justin stille. Jeg ved ikke hvorfor, men igen havde jeg en trang til at sukke. Faktisk lidt irriterende, men fuck nu det. 


''Fordi jeg aldrig ved hvordan du reagere på det og jeg er så bange for at du skal sige at jeg skal få det fjernet'' Sagde jeg stille men ærligt. Justin sukkede lidt. ''Hvordan kan du tro at jeg ville sige sådan noget til dig?'' Spurgte han mig undrende. Jeg trak lidt på skuldrene. ''Alex, om så vi fik 15 børn, så ville jeg aldrig sige at du skulle få nogen af dem fjernet'' Svarede han mig. Jeg smilede svagt og fniste lidt. ''15 børn er måske lidt overdrevet'' Svarede jeg og smilede. Dog stoppede jeg hurtigt, da jeg bemærkede at Justin ikke smilede tilbage. 


''Jeg mener det Alex!'' Sagde han og kiggede mig i øjnene. Jeg sank en lille klump i halsen, da jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle svare. Justin kiggede bare på mig på sådan en mærkelig måde, som om der lå mere bag de ord han sagde. ''Justin, er der noget du vil fortælle mig?'' Spurgte jeg ham stille og lagde mine hænder på hans hofter. Justin sukkede lidt og kiggede ned. 


Han tog fat i min hånd og tog et par skridt væk fra mig. ''Kom og sæt dig'' Sagde han og trak mig med over til briksen, hvor han satte sig ned. Jeg satte mig ved siden af ham og kiggede bare på ham. Han sukkede lidt og gned sig i hovedet og stirrede henover gulvet og over på den modsatte væg. 


''Dengang min mor var 17 var hun ude i et dårligt miljø. Hun drak sig fuld hver dag og tog en masse hårde stoffer. Hun var så påvirket hver dag, at hun ikke kunne se at hun faktisk havde en depression.. Hun havde det virkelig svært Alex.. Så svært at hun..'' Justin stoppede sig selv og tog en dyb indånding. ''Hun prøvede at begå selvmord ved at hoppe ud foran en lastbil'' Fortsatte Justin. Jeg sank en klump i halsen, da det ikke var specielt fedt at høre. Dog sagde eller gjorde jeg ingenting, da Justin skulle have lov til at snakke ud. 


''Efter sit selvmordsforsøg røg hun tilbage i det gamle miljø og begyndte igen at drikke og tage stoffer hver dag. Efter et par måneder blev hun gravid med mig.. Alle omkring hende sagde at hun skulle få det fjernet, men min mor nægtede. Hun ville have mig!.. Hun droppede sin dårlige omgangskreds og lagde alt drukken og alle stofferne på hylden, fordi hun var så opsat på at få mig!'' Sagde Justin og kiggede på mig og først der bemærkede jeg at han havde tåre ned af kinderne. Det stak mig lige i hjertet at høre ham sige alle de ting og at se ham sidde og græde gjorde det endnu værre!. 


Justin havde aldrig fortalt mig den historie. Jeg havde altid set hans mor og far som mennesker der altid havde levet et godt og trygt liv og nu var kommet godt ind i business verden, hvor de kan leve livet med jeg ved ikke hvor mange penge, at falde tilbage på, hvis det nu skulle gå galt!. 


''Jeg reddede hendes liv Alex'' Sagde Justin og kiggede mig i øjnene. Han blinkede kort og der løb en tåre ned af hans ansigt. Jeg rykkede mig tættere på ham og lagde armene hans nakke og lagde min pande til hans. 


''Jeg er imod aborter Alex!. Jeg tror på at børn er meningen med livet og det at få børn kan ændre ens liv på et enkelt sekund!. Ligesom jeg ændrede min mors!.. Og ligesom Mason ændrede vores!'' Sagde han. 


Jeg mærkede at mine øjne blev blanke, men jeg gjorde hvad jeg kunne for at holde dem igen. Det var jo ikke mig der skulle sidde og græde, men det var fandme hårdt at høre Justin sidde og sige alle de ting og så se hvor meget det rørte ham at fortælle det. 


''Jeg vidste slet ikke at du havde det sådan'' Sagde jeg stille og kiggede ham i øjnene imens vores pander sad sammen. ''Der er ikke andre end dig der ved det her. Jeg har aldrig fortalt det til nogen før.. Det her er nok det eneste der kan knække mig og jeg vil ikke have at nogen skal vide det, for så bruger de det bare imod mig!'' Sagde han stille og snøftede svagt. Jeg fjernede min pande fra ham, men holdte hele tiden vores øjenkontakt. Jeg satte min hånd op til hans kind og nussede hans tåre væk helt forsigtigt. 


''Du må aldrig sige til mig at du vil have en abort Alex.. Hvis det endelig er, så må vi bare beskytte os eller sådan noget, for jeg kan ikke acceptere det, hvis det en dag sker, at du vil have en abort!'' Sagde Justin stille. Jeg nikkede svagt men forstående til ham. ''Jeg vil ikke have en abort Justin!. Jeg ved ikke om jeg overhovedet er i stand til at fjerne et barn på sådan en måde'' Sagde jeg stille og kiggede lidt ned, da det her var en alt for følsom snak, til at jeg kunne holde det ud. 


''Jeg elsker dig Alexsandra'' Hviskede Justin, hvilket fik mig til at kigge op på ham. Han brugte mit fulde fornavn, hvilket han stort set aldrig gjorde. ''Jeg elsker også dig Justin'' Hviskede jeg tilbage og lod en tåre forlade mit øje, da jeg ikke rigtig kunne holde dem tilbage mere. ''Baby du skal ikke græde'' Sagde Justin stille og tørrede min kind. Og med de ord fik han mig til at bryde sammen!. Jeg krammede mig ind til Justin, da jeg stadig havde hænderne i hans nakke. Jeg lagde mine øjne ned i hans skulder og satte lidt lyd på min gråd. ''Baby'' Hviskede Justin stille og strammede grebet om mig og kyssede mig på halsen imens han nussede mig på ryggen. Jeg trak mit hoved til mig og plantede med det samme mine læber på Justin og gav ham en masse kys. 


''Hvorfor har du aldrig fortalt mig det?'' Spurgte jeg med tårer ned af kinderne og kiggede Justin i øjnene. ''Der har ikke været nogen grund til at sige det'' Svarede han stille. Jeg placerede mine læber på hans igen. ''Det må da have været forfærdeligt for dig at få forklaret den historie om din mor'' Sagde jeg da jeg havde trukket mine læber til mig. Justin nikkede svagt. ''Specielt når det er min mor selv der fortæller det'' Sagde Justin stille og kiggede lidt ned. Jeg kyssede ham igen og krammede ham godt ind til mig. 


''Men nu ved du det og lad os så stoppe den her snak nu Alex, ellers bliver det hele alt for følsomt. Min mor har det godt idag og lever et fantastisk liv, så vi behøver ikke sidde og snakke om det her mere, vel?'' Sagde Justin i krammet. Jeg sukkede tungt og trak mig fra ham og tørrede mine kinder og øjne og tog en dyb indånding. Jeg kiggede på Justin og han smilede svagt. ''Vel?'' Spurgte han mig igen. Jeg rystede kort på hovedet og tog endnu en dyb indånding. 


''Ved du hvor langt du er henne?'' Spurgte Justin mig, for at komme tilbage til den rigtige snak. Jeg smilede svagt og kiggede lidt ned. ''Lægen mente at jeg var 5 uger henne'' Svarede jeg og kiggede op på Justin igen, som sad og smilede. ''Hvad så nu?'' Spurgte han mig. Jeg fniste lidt. ''Ja, nu skal jeg så hjem og ringe til hospitalet og bestille en tid til om 7 uger, så jeg kan blive scannet'' Svarede jeg ham. ''Pis'' Sagde Justin lavt. Jeg rynkede panden lidt imens jeg smilede. ''Hvorfor siger du det?'' Spurgte jeg ham. Han kiggede på mig og grinede lidt. ''Jeg kan jo ikke være der'' Svarede Justin og kiggede rundt i rummet som en hentydning til at han sad her. 


Jeg smilede svagt til ham. ''Men så kommer du med til de andre scanninger'' Sagde jeg og lagde armene om hans hals. Justin smilede og rykkede sit hoved tættere på mit og plantede sine læber på mine. 


Vi blev kort efter afbrudt i vores kys, da døren blev låst op og vagten kom ind, hvilket betød at min besøgstid var slut. Jeg kiggede på Justin og sukkede lidt. Jeg slap ham og rejste mig op og gik hen til min taske og samlede den op. Jeg mærkede Justin lagde sine arme om mig og nussede min mave. Jeg smilede lidt og vendte mig om og kiggede ham i øjnene. ''Du kommer snart igen, ikke?'' Spurgte Justin. Jeg smilede lidt større og nikkede så. Justin smilede. ''Godt baby'' Svarede han og bukkede sig ned til mig og gav mig et farvel kys. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...