You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

448Likes
2001Kommentarer
950145Visninger
AA

45. En Helt Fantastisk Gave!.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg parkerede Justins bil i vores indkørsel og slukkede bilen. Jeg tog min taske på sædet og steg ud. Jeg gik med hurtige skridt op imod døren og tog fat i håndtaget.

 
Da jeg trådte ind i gangen blev jeg mødt af Baylor som kom løbene og barnegråd. Jeg klappede hurtigt Baylor og gik så ind i stuen og så Jake, gå op og ned af gulvet med Mason grædende i hans arme. Han fik øje på mig og smilede. ''Du har en der savner dig meget'' Smilede han. Jeg sukkede lettet, da jeg havde frygtet at der var sket noget slemt. 


''Nurrh lille skat, har du savnet mor?'' Spurgte jeg Mason og tog ham ud af armene på Jake og mærkede straks Masons arme ligge sig på hver side af min hals. Jeg krammede ham ind til mig og hørte at han langsomt stoppede med at græde. Jeg havde prøvet det før, det der med at Mason græd fordi han savnede mig eller Justin. Sandra skulle en dag passe ham og så ringede hun til mig og sagde at han græd hele tiden og hun ikke vidste hvorfor. 


''Hvor længe har han grædt?'' Spurgte jeg Jake og kiggede på ham imens jeg nussede Mason på ryggen og drejede min overkrop lidt til siderne. ''Måske 5 minutter'' Svarede Jake med et suk og krydsede sine arme. Jeg nikkede svagt. ''Hvad var dommen?'' Spurgte han mig seriøst. ''6 måneder'' Svarede jeg en smule trist og krammede Mason mere ind til mig. Jake nikkede svagt. ''Er du okay?'' Spurgte han mig. Jeg nikkede. ''Det ikke så sjovt lige nu, men det bliver vel bedre, når jeg vænner mig til at være alene'' Svarede jeg ham. Jake nikkede forstående. 


''Jeg var faktisk på vej ned på legepladsen med ungerne inden Mason begyndte at græde'' Sagde Jake stille for nok at snakke om noget andet. Jeg nikkede til ham, da jeg ikke rigtig vidste hvad jeg ellers skulle gøre. ''Skal du med?'' Spurgte han mig med et lille smil. Jeg sukkede lidt. ''Ja, det kan jeg vel ligeså godt.. Jeg har ikke rigtig andet at lave'' Svarede jeg. 


Jake og jeg fik pakket Mason og Nicole i noget overtøj og jeg havde fået kaldt på Baylor som selvfølgelig også skulle med. Vi gik ned af villavejen og drejede til højre og kom så til en legeplads. 


Nicole ville gerne gynge, så hun blev sat på den ene gynge og Mason blev sat i babygyngen. Jake og jeg stod og puffede til deres gynger og nød ungerne der grinede temmelig meget. 


''Jeg fik faktisk en tanke tidligere Alex'' Sagde Jake pludseligt. Jeg kiggede over på ham. ''Hvad var så det?'' Spurgte jeg ham. ''Hvorfor laver i ikke en lille legeplads i jeres have.. Den er mega stor så der er da rigeligt med plads'' Sagde han og lød virkelig seriøs. Jeg fniste lidt, da det var en lidt sjov tanke han havde fået. ''Alex jeg mener det. Køb et gyngestativ og en lille plastik rutchebane eller sådan noget. Mason ville da helt sikkert elske det og så har han også noget at lave udendørs, nu hvor i har poolen og basketbanen, som han ikke kan bruge før han bliver meget ældre'' Fortsatte Jake. Det var måske ikke så tosset?. Altså Mason kunne jo godt lide at gynge, så måske skulle jeg gøre det. ''Hvis jeg køber sådan noget, så hjælper du lige med at sætte det op, ikke'' Sagde jeg og løftede det ene øjenbryn. ''Selvfølgelig'' Smilede han og skubbede lidt til Nicole på gyngen. 


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg var blevet sat ud i en politibil og var blevet kørt hen til fængslet, hvor panserne afleverede mig til fængselsbetjentene. Jeg havde fået mine håndjern af og fået afleveret alle mine ting ved en box, hvor der sad en betjent ved sin computer indeni. Jeg skulle aflevere alt, undtagen mine smøger og lighter selvfølgelig. Jeg havde endda skulle aflevere mit tøj, som jeg først ville få tilbage når jeg engang kom ud. Jeg havde skulle stille mig ind i et rum hvor alt mit tøj blev smidt og så skulle 2 betjente gennemtjekke mig, om jeg havde stoffer på mig. Det var kræftedeme grænseoverskridende at 2 fuldvoksne mænd skulle stå og rage på min nøgne krop, for at finde ud af om jeg havde noget på mig!. Yirk!. 


Jeg havde fået en orange fangedragt, som var det tøj man bar herinde, så ingen så anderledes ud. Jeg gik nu sammen med en fængselsbetjent som skulle vise mig ned til den celle, som skulle være min. Han var faktisk ret flink og var lige gået igang med at forklare mig reglerne herinde. ''Der er morgenmad i cellerne klokken 09.00.. Klokken 12-14 er der gårdtur sammen med de andre fanger.. Klokken 15.00 er der frokost, også i cellerne.. Klokken 19.00 er der aftensmad, igen også i cellerne og klokken 21.00 bliver alle cellerne låst af.. Hvis du ikke er i din celle når klokken ringer til mad, så er det bare ærgerligt, så er der ingen mad!. Men ellers kan du bevæge dig frit rundt på gangen hvor du holder til, hvor vi bla. har træningsrum, opholdsrum med billiard og tennisbord osv'' Sagde han med en venlig stemme. Han lignede virkelig sådan en typisk familiefar. Høj mand med ølvom og med tyndt lyst karseklippet hår, dog med måne og blå øjne. Af natur så han faktisk ret venlig ud, men fuck nu det. 


''Hvorfor spiser man ikke i en kantine eller sådan noget?'' Spurgte jeg ham. ''Det er fordi at fangerne næsten altid kommer op at slås, så det er vi holdt op med. Nu køre vi en madvogn rundt og giver fangerne mad ved dørene'' Svarede han mig venligt. ''Hvor tit for jeg skiftet min dragt her?'' Spurgte jeg ham og kiggede lidt ned af mig selv imens vi drejede rundt om et hjørne, for at komme ned til den gang som jeg skulle være på. 


Også her var der en box, hvor endnu en betjent sad inde foran en computer. Betjenten som jeg gik med, bankede på ruden og betjenten inde i ''buret'' vinkede kort og trykkede så på en knap, så der lød en høj tone og gitteret til gangen gik op. Vi trådte ind på gangen og jeg så et par fanger rende rundt ude på gangen og stå i små grupper. ''Du bestemmer selv hvornår du vil skifte til en anden dragt. Du har ialt 3 dragter inde i den celle og det er med den du har på nu. Der er et vaskerum nede for enden af gangen hvor du kan smide din gamle dragt ned og så bliver den vasket og lagt ind på din seng. Du har et nummer på, så vi ved at din dragt passer til din celle, så du er altid sikker på at få dine egne dragter tilbage'' Svarede betjenten til mit spørgsmål. Jeg nikkede kort og kiggede lidt rundt og så nogen fanger stå i grupper på 2-3 personer. De gloede lidt på mig, men det var måske heller ikke så mærkeligt, når jeg var ny her på stedet. 


Betjenten stoppede op foran en metaldør. Han satte nøglen i og lukkede døren op. ''Velkommen til dit private'' Sagde han og trådte til siden, så jeg kunne komme ind. Inde i cellen var der en seng med en dyne og en pude, et bord med en stol foran, et toilet, en håndvask og en brusekabine.. Jeg var mest lettet over at der var en brusekabine. Så behøvede jeg ikke at bade sammen med alle de andre fanger, hvilket man havde hørt så tit at man gjorde i fængslerne. 


''Men så velkommen til Justin'' Sagde betjenten som stod i døren. ''Jo tak'' Svarede jeg lettere ligegyldigt imens jeg nær studerede rummet, med vægge som var fyldte med tegninger og skrift. ''Der er en halv time tilbage af gårdturen. Skal du ud og have noget luft?'' Spurgte han mig med en afslappet tone. ''Jo tak'' Svarede jeg igen og lagde min taske med alle de nødvendige ting på sengen og bevægede mig med langsomme skridt over imod ham. Han nikkede kort og gik så væk fra døren, så jeg kunne komme ud og få noget luft!. 


*Alex's Synsvinkel* 


Jake og jeg var kommet hjem fra vores tur på legepladsen med ungerne og vi sad nu i sofaen og snakkede lidt, imens Mason og Nicole sad på Mason's legetæppe og legede sammen. Jake og jeg havde begge været ude i køkkenet og tage en red bull, som jeg virkelig også bare havde trængt til længe. 


''Jake'' Sagde jeg stille, men prøvede at lyde meget ''normal''. ''Mmm'' Svarede han imens han tog en tår af sin red bull. ''Bliver i ikke og spiser med til aftensmad?'' Spurgte jeg ham og tog selv en tår af min egen red bull. Jake kiggede lidt på mig og jeg sendte ham nogen bestemte øjne, som jeg vidste at Jake ikke kunne stå for. ''Hvorfor vil du så gerne have det?'' Spurgte han mig seriøst om. Jeg sukkede lidt og kiggede lidt ned i skødet på mig selv. ''Fordi jeg slapper af når i er her.. Jeg tænker ikke på at jeg faktisk er her alene. I får mig til at tænke på noget andet, end alt det her idag'' Sagde jeg ærligt og kiggede ham i øjnene. Jeg følte virkelig at jeg kunne gå igennem alt, så længe Jake bare var der!. Jake smilede lidt og nikkede så. ''Jo, vi kan godt blive her. Jeg skal bare lige ringe til Sasha og sige det'' Svarede han og stillede sin red bull på bordet. ''Tak'' Smilede jeg svagt og tog en sidste tår af min red bull og rejste mig så op. ''Hvad skal du nu?'' Spurgte han mig. ''Jeg skal lige på wc og så vil jeg gerne skifte til noget mere afslappende og let tøj'' Svarede jeg ham og bevægede mig ud imod gangen. 


Jeg kom op ovenpå og gik ud på toilettet for at tisse. Ja, jeg ved godt at vi havde et toilet nedenunder, men når jeg nu alligevel skulle herop og skifte tøj, så kunne jeg da ligeså godt tage det toilet heroppe. 


Jeg blev færdig på toilettet og gik så ud og videre ned af gangen og gik ind på mit og Justins værelse. Jeg åbnede døren og lukkede den efter mig og vendte mig om for at gå over imod vores walk in closet, men mine øjne fangede dog hurtigt 2 hvide æsker, som lå på sengen. Jeg rynkede panden lidt og gik med rolige skridt derover og kiggede ned på æskerne. Der lå en stor æske og en lille æske ovenpå og ovenpå den lille æske lå der en kuvert hvor der stod: To my love<3. 


Jeg var slet ikke i tvivl om at det var fra Justin og det gav mig virkelig en klump i halsen. Jeg tog kuverten op og kiggede lidt på den og vidste slet ikke hvad jeg skulle tænke. Justin havde lagt et brev og nogen æsker, uden at jeg vidste det?. Hvorfor?. 


Jeg vendte kuverten om og åbnede flappen der var der og hev papiret ud. Jeg foldede papirene ud og så med det samme at det var Justin's håndskrift. Jeg satte mig ned på sengen, nede for enden, ved siden af de to æsker og begyndte at læse brevet. 


Kære Alex <3 


Når du læser det her, er jeg ikke lige i nærheden af dig og det er der en hel speciel grund til!.

 
Du ved godt at jeg elsker dig uendeligt højt og det vil jeg altid gøre, men jeg har alligevel nogen ting på hjertet som jeg aldrig fortæller dig, men det vælger jeg så at fortælle dig i det her brev!. 


Jeg har aldrig tvivlet på vores kærlighed til hinanden, men alligevel har jeg aldrig kunne lade være med at tænke på, hvorfor du egentlig har valgt mig og hvorfor du egentlig bliver ved med at være sammen med mig?. 


Jeg har gjort en masse dumme ting igennem vores tid sammen og nogen af de ting er også gået udover dig!. Du skal vide at jeg stadig går og har så rigtig dårlig samvittighed over nogen af de ting jeg har gjort imod dig og som der er sket for dig pga mig, for sådan som jeg har været overfor dig, har ikke været fair på nogen måde!. Du er et så dejligt og fantastisk menneske, at du slet ikke fortjener den behandling som jeg har givet der førhen!. 


Du har fundet dig i så meget pis fra min side og nogengange forstår jeg ikke hvorfor du bliver ved med at tilgive mig for det, for jeg kender dig godt nok til at vide, at du ikke ville havde tilgivet nogen andre for de ting som jeg har gjort. 


Men du har tilgivet MIG, og vist at du rent faktisk elsker mig, selvom jeg fucker det op nogengange og det elsker jeg dig virkelig for!. 


Alt det som du har gjort for mig igennem tiden, var der nok ikke nogen andre der ville have gjort, efter alt det jeg har gjort imod dig!.. Men det største og mest dyrebare du har gjort for mig, er at du har født min søn!. Du har givet mig den største gave nogensinde og jeg vil aldrig holde op med at elske dig for det!. Og det er uanset hvad der så end måtte ske i fremtiden!. 


Det betyder meget for mig at det er DIG, som er blevet mor til mit barn og forhåbentlig også skal være mor til mine andre børn som venter ude i fremtiden?. Hvis jeg ikke ville kunne få flere børn med dig, så ville jeg slet ikke have flere, for der findes ikke nogen i verden som er mere perfekt til at kunne kalde sig mor til mine børn, end dig!. 


At Mason er kommet ind i mit liv, har virkelig fået mig til at tænke.. Tænke på hvem jeg er, hvem jeg har været og hvem jeg gerne vil være!.. Jeg har fundet af det nu og det eneste jeg beder om her i livet er dig og Mason!. Så længe jeg har jer, så er alt andet fuldstændigt ligemeget. Jeg ville kunne overleve alt, bare jeg har dig og Mason hos mig!. 


Du er den dejligste og skønneste pige som nogensinde har sat sine ben her på jorden og jeg kan slet ikke beskrive mine følelser og min kærlighed til dig!. Du har givet mig den skønneste og mest fantastiske unge, som jeg har uendelig mange følelser for og elsker helt op til månen og længere end det!. 


Nogengange spørg jeg mig selv om jeg overhovedet er god nok til dig, men det vil jeg hellere lade dig om at bestemme, da det kun er díg, som kan vælge hvad der er bedst for dig!. 


Nu når du sidder og læser alt det her, så er jeg højst sandsynligt i fængsel og derfor vil jeg gerne love dig en ting!. Ligeså snart jeg kommer ud, så vil jeg gøre mit bedste for aldrig nogensinde at svigte dig igen eller på nogen måde være væk fra dig længere tid end at jeg lige kan komme og hjælpe dig når du har brug for det!. Jeg vil gøre mit bedste for at være en god kæreste, hvilket jeg ikke altid har været og jeg vil gøre mit bedste for at give dig alt det som du kunne have brug for her i livet!. 


At være væk fra dig i én dag, føltes som en million år. Tiden går så langsomt når du ikke er hos mig, når jeg ikke kan holde om din fantastiske krop, når jeg ikke kan kysse dine dejlig bløde læber eller når jeg ikke kan mærke din varme!. Du er den der holder mig oppe og du giver mig noget at kæmpe for her i livet!. Det er kun pga dig og Mason, at jeg tager kampen op og går igennem det her nu, så jeg kan komme hjem til jer igen og være der for jer, hjælpe jer igennem svære tider og beskytte jer for alt ondt i verden!. I er min eneste familie og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for at have jer hos mig, så jeg er sikker på at i er i sikkerhed!. Jeg lover dig at når det her er overstået, så vil der ikke være flere problemer med fortiden!. 


Jeg er så ked af at alt der her som der står i brevet er noget som jeg ikke kan fortælle dig face to face, men du kender mig godt nok til at vide, at jeg har lidt svært ved at tale så dybt fra hjertet til en person som jeg elsker så højt, som jeg elsker dig!. 


Jeg har talt med drengene og de har lovet mig at hjælpe dig hvis du har brug for det, nu hvor jeg af gode grunde ikke kan være der for dig!. Du skal bare ringe til dem anytime og så står de der!. 


Men du skal vide at ligemeget hvad fanden der sker baby, så er du mit et og alt, min bedste ven, min engel.. Mit livs kærlighed!. 


Lov mig at du venter på mig!. 


Jeg elsker dig Alexsandra!. 


-Din Justin <3 


Tårene væltede ned af mine kinder!. Jeg havde aldrig nogensinde troet at Justin kunne være så dyb og ramme mig så hårdt lige i midten af mit hjerte. Alt det som han havde skrevet, var noget som jeg aldrig troede at jeg skulle høre fra ham. Der var dog nogen af tingene som Justin havde fortalt mig, men jeg havde aldrig troet at han havde ment dem så meget, som det virkede til i det her brev!. 


Jeg tog brevet og lagde det på sengen og kiggede så på den næste side som han han lagt i kuverten. Der stod som overskrift på papiret: I love you!. <3 


Jeg skimmede hurtigt teksten og fandt ud af at det var en sangtekst. Jeg begyndte at læse den, ord for ord og mærkede allerede efter de første linjer, at tårene igen pressede sig på. 


Across the ocean, across the sea
Startin' to forget the way you look at me now
Over the mountains, across the sky
Need to see your face and need to look in your eyes
Through the storm and, through the clouds
Bumps on the road and upside down now
I know it's hard baby, to sleep at night
Don't you worry

 

Cause Everything's gonna be alright, ai-ai-ai-aight
Be alright, ai-ai-ai-aight
Through the sorrow,
And the fights
Don't you worry,
Cause everything's gonna Be Alright,ai-ai-ai-aight
Be Alright,ai-ai-ai-aight..

 

All alone, in my room
Waiting for your phone call to come soon
And for you, oh, I would walk a thousand miles
To be in your arms
Holding my heart

 

Oh I, Oh I...
I Love You
And Everything's gonna Be Alright, ai-ai-ai-aight
Be Alright, ai-ai-ai-aight

 

Through the long nights
And the bright lights
Dont you worry
Cause Everything's gonna Be Alright, ai-ai-ai-aight
Be Alright, ai-ai-ai-aight

 

You know that I care for you
I'll always be there for you
Promise I will stay right here, yeah
I know that you want me too
Baby we can make it through, anything
Cause everything's gonna Be Alright, ai-ai-ai-aight
Be Alright, ai-ai-ai-aight
Through the sorrow, and the fights
Dont you worry
Everything's gonna Be Alright, ai-ai-ai-aight
Be Alright, ai-ai-ai-aight

 

Through the sorrow, and the fights
Don't you worry
Everything's gonna Be Alright..

I Love You Alexsandra! <3 

 

Endnu flere tårer strømmede ned af kinderne. De ville slet ikke stoppe!. Jeg blev så rørt over at Justin havde skrevet en sang til mig. Jeg anede slet ikke at han kunne sådan noget, men han havde gjort det og det ramte mig sku lige i hjertet!. Jeg lagde papiret med sangteksten på sengen, ovenpå det andet papir og tog mine hænder op til hoved og satte lyd på min gråd. Efter jeg havde læst Justin's brev og hans fantastiske sang, kom jeg bare til at savne ham endnu mere. Jeg ville sådan ønske at jeg kunne kysse og kramme ham nu og takke for alt det smukke og fantastiske som stod i brevet!. 


Mit blik fangede de to æsker som lå ved siden af mig. Jeg tørrede mine øjne og snøftede kort og rejste mig så fra sengen. Jeg tog fat i den mindste æske og holdte fast på låget, så bunden kunne glide ud. 


Jeg lagde låget på sengen og fjernede noget papir og så så en blå trøje, eller det lignede det i hvert fald, da jeg kun kunne se ærmerne og maven på den. Jeg tog fat i den og løftede den op og så at det var en lille jumpsuit og jeg var slet ikke i tvivl om at den var til Mason. Jeg smilede sødt over den og studerede den nærmere. Jeg vendte den om og så at hætten på den dækkede noget skrift som stod med hvidt. Jeg lagde jumpsuit'en ned på sengen og fjernede hætten og så at der stod: Justin's boy. Med små hvide bogstaver, da selve dragten ikke var så stor. 


Jeg mærkede endnu flere tårer strømme ud af mine øjne, da det virkelig var en smuk gave fra Justin til Mason. Jeg kiggede over på den store æske og tog så fat om låget på den og lod bunden glide ud. Igen fjernede jeg noget papir og så noget lyserødt. ''Det er løgn!'' Hviskede jeg for mig selv og spilede øjnene lidt op. Jeg tog fat i det som jeg nu var sikker på, også var en jumpsuit og løftede den op og så at den var langt større en Mason's. Jeg vendte den om og lagde den over sengen og løftede også hætten på den og så endnu en hvid skrift stå der, dog med lidt større bogstaver, da den her dragt jo var større: Justin's love. Stod der. Jeg var helt mundlam, men mine tårer talte dog et tydeligt sprog. Justin havde virkelig ramt den her gave perfekt. Et virkelig smukt og hjerteskærene brev, en sangtekst, en lille babyblå jumpsuit til Mason og en Lyserød jumpsuit til mig.. ''Omg'' Hviskede jeg og tørrede nogen tårer væk, men det hjalp dog intet, da der bare kom flere!. 


Hvorfor var Justin her ikke, så jeg kunne sige hvor taknemmelig jeg var og hvor meget jeg elskede ham?!. Jeg satte mig ned på hug for enden af sengen og tog mine hænder op til hovedet og lod tårene flyde. 


Det bankede på værelsesdøren og døren gik op og Jake stak hovedet ind. Jeg rejste mig op og tørrede mine tåre. ''Hvad sker der?'' Spurgte han og trådte ind og gik over og stillede sig ved siden af mig. ''Hvad er det?'' Spurgte han og pegede på min og Mason's jumpsuit. ''Gaver fra Justin'' Svarede jeg med en stemme hvor man tydeligt kunne høre at jeg havde grædt!. Jake stod og kiggede lidt på tøjet og smilede lidt. Jeg bukkede med lidt ned og greb fat i Justins brev og hans sangtekst og rakte dem til Jake, da jeg synes han skulle se det. Han begyndte straks at læse og jeg bemærkede at han fik et skævt smil på læben. 


Da han havde læst begge sider kiggede han på mig og smilede. Jeg smilede svagt og lod endnu en tåre løbe ud af mit øje. Jake lagde brevet og sangen fra sig og bredte armene ud og gav mig et ordentligt kram. ''Fuck hvor jeg elsker den dreng!'' Græd jeg ind i Jakes trøje, så det nærmest lød lidt mumlende. Jake kyssede mig i håret og jeg tog mine arme og svang om livet på ham og knugede ham ind til mig, da jeg virkelig godt kunne bruge et kærligt og meget stort kram lige nu!. Selvfølgelig havde det været ekstra godt hvis det havde været Justin, da det var ham som havde gjort alt det her og skrevet sådan et smukt brev til mig, men Jake var klart den jeg helst ville have et kram af når Justin ikke var der!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...