You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

448Likes
2001Kommentarer
906248Visninger
AA

44. Dommen!.

*Justin's Synsvinkel* 


Vi kom udenfor og jeg tog en dyb indånding og nød den friske luft, da det faktisk var blevet pænt varmt at sidde inde i retssalen. Jeg stak min hånd i lommen og fiskede mine smøger op og tog en i munden og tændte den. Jeg mærkede et klap på skulderen og kiggede til siden og så Chaz, Ryan og Jason stå ved siden af mig. ''Hvad tror du?'' Spurgte Chaz mig med en afslappet stemme. Jeg trak lidt på skuldrene. ''7 måneder'' Svarede jeg og tog et væs af min smøg og kiggede kort over på Alex som stod og omfavnede Sandra, imens Sandra aede hende på ryggen. De stod der i et godt stykke tid. Desværre kunne jeg kun se Sandra's ansigt og hun så ikke glad ud. 


''2 sekunder gutter'' Sagde jeg til drengene og bevægede mig over til Alex og Sandra. Jeg ville gerne se hvad der skete med Alex, da det var et meget langt kram hun fik af Sandra, hvilket ikke virkede helt normalt. Sandra og jeg fik øjenkontakt og Sandra slap Alex lidt og trak sig ud af krammet. Jeg så Alex tage en hånd op til hovedet. Hun vendte sig om og jeg så en tåre på hendes kind, hvilket ikke var specielt sjovt. Hun kiggede op på mig imens hun tørrede tåren væk og snøftede lidt. ''Babe, tag det roligt'' Sagde jeg og lagde armene om hende og krammede hende godt ind til mig. Jeg mærkede Alex knuge sit hoved godt ind til mit bryst og ligge armene om min ryg og det fik mig til at stramme grebet om hende lidt. Jeg bukkede mit hoved lidt og kyssede hende i håret imens jeg nussede hende på ryggen. Hun trak sig ud af krammet og kiggede op på mig. Jeg havde stadig mine arme om hende, men da Alex fjernede sine arme måtte jeg også slippe hende. 


Alex lagde sine hænder i nakken på mig istedet for at have dem rundt om mig og jeg lagde igen mine hænder på hendes hofter. Alex trykkede mig lidt i nakken og jeg bukkede mig straks ned og plantede mine læber på hendes og udviklede hurtigt kysset til et snav. Alex udstødte et lille afslappende støn/suk i kysset, hvilket fik mig til at glide mine hænder om på ryggen af hende og kramme hende ind til mig, uden at slippe hendes læber. 


Efter pænt lang tid trak jeg mig ud af kysset og kiggede ned på Alex. ''Det skal nok gå godt skat'' Sagde jeg for at berolige hende, selvom jeg selv havde en mistanke om at jeg ville få 7 måneder for alt det her lort. Alex nikkede bare og begyndte at rode i sin taske og fandt sine smøger frem. 


Jeg havde fortalt dem alt hvad der var at fortælle inde i retssalen. Fra start til slut!. De skulle vide det hele og så måtte jeg bare tag straffen for det. 


Efter vi alle havde stået og snakket lidt, kom Roy ud af den store dør og kiggede på mig. ''Vi skal ind nu'' Sagde han og jeg nikkede kort og tog det sidste væs af min smøg og smed skodet væk. Jeg kiggede ned på Alex som stod ved siden af mig. Hun tog også det sidste væs af sin smøg og smed skodet. Hun kiggede op på mig og sukkede. Jeg smilede svagt og bukkede mig ned til hende og kyssede hende hurtigt og tog hende så i hånden. 


Vi alle kom ind i retssalen igen og Alex slap min hånd imens hun kiggede trist på mig, da hun skulle ind og sidde på sin plads, hvor alle de andre også sad. 


Jeg satte mig selv hen på min plads, hvor Roy allerede sad og samlede sine papirer sammen.

 
''Alle bedes rejse sig for dommeren'' Lød det fra en af dommerens mænd, der sad ved ham. Vi alle rejste os op og dommeren kom ind af en dør ovre i hjørnet, bad domstolen. Han stille sig op på sin plads og satte sig ned, hvorefter vi andre også satte os. 


''Jeg er kommet frem til den konklusion at Justin Drew Bieber bliver idømt 6 måneder bag tremmer, for besiddelse af 100 g Amfitamin og videresalg af narko'' Sagde dommeren og bankede med sin hammer i bordet. ''Retten er hævet og Justin Drew Bieber vil blive hentet og kørt til LA's statsfængsel herfra'' Sagde dommeren og rejste sig op og gik ned fra domstolen og tilbage imod døren hvor han kom fra. Jeg sukkede tungt og lagde mine follede hænder på bordet og lagde mine pande på dem. På en måde var jeg faktisk ret lettet, da jeg havde regnet med længere tid, men det var stadig lang tid at skulle sidde inde!. 


Jeg mærkede et lille svagt klap på min ryg, hvilket fik mig til at sætte mig op igen og kigge på Roy. Jeg smilede svagt til ham og rejste mig op i takt med at han gjorde det samme. Vi gav hinanden hånden og rystede den lidt. ''Du skal vide at jeg har gjort hvad jeg kunne og det er virkelig en mild straf, taget det i betragtning af at det drejede sig om så mange stoffer'' Sagde Roy og kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede svagt til ham. ''Jeg ved det godt.. Tak for hjælpen'' Sagde jeg og slap hans hånd. Roy havde gjort det godt, da han havde fortalt mig at straffen for at være i besiddelse af så mange stoffer kunne være helt op til 2 år, så faktisk var jeg ret lettet!. 


Jeg kiggede over på mine venner som havde stilt sig ud på gulvet, for at snakke med mig. 


Jeg gik ned til de andre og de kom skiftevis og gav mig et kram. Drengene gav mig dog håndklask og et ordentligt mandekram. ''Hav det godt, Justin'' Sagde Sandra i hendes kram. Jeg smilede svagt. ''Tak, men i kommer vel og besøger mig?'' Spurgte jeg og kiggede rundt på dem allesammen. ''Selvfølgelig bro'' Smilede Jason og klappede mig på skulderen. Jeg nikkede kort til ham og kiggede lidt rundt og bemærkede Alex stadig sad på sin plads og stirrede henover gulvet med krydsede arme og krydsede ben. Jeg havde fortalt Alex hvad den højeste straf lød på, så det undrede mig lidt af hun ikke var lettet som jeg. 


Jeg gik igennem mængden af vennerne og fortsatte ned til Alex. Hun sendte mig ikke et eneste blik, men fortsatte sin stirren henover gulvet. Jeg satte mig ned ved siden af hende og tog fat i hendes underarm, som var krydset ind i den anden, og rev den forsigtigt til mig og tog fat i hendes hånd. Jeg førte hendes hånd op til min mund og kyssede den lidt. Alex vendte langsomt blikket over på mig og så helt fortabt ud. Jeg slap hendes hånd med min ene hånd og satte den op til hendes hoved og fjernede noget af hendes hår om bag hendes øre. ''Sig noget babe'' Sagde jeg stille og nussede hende kind. Hun rystede opgivende på hovedet og kiggede ned i skødet på sig selv. Hun trak lidt på skuldrene. ''Jeg ved ikke hvad jeg skal sige Justin.. Det bliver sku nok hårdere end vi troede det her.. Hvordan skal jeg undvære dig i 6 måneder?'' Spurgte hun mig opgivende med sit blik i skødet på sig selv. ''Hvis du opføre mig ordentlig kommer jeg jo ud før'' Svarede jeg. Alex kiggede på mig. ''Lov mig at du opføre dig ordentligt Justin!'' Sagde hun og borrede sine øjne ind i mine. Jeg smilede svagt og nikkede. ''Det lover jeg baby'' Smilede jeg. Alex lænede sig hen imod mig og jeg kørte min hånd om i nakken på hende og placerede mine læber på hendes. Alex svang straks armene om min nakke, imens vi stadig sad ned. Hun holdte fast med et stramt greb og udviklede kysset, hvilket jeg bestemt var med på.


''Justin Drew Bieber'' Lød det bag mig og jeg trak mig hurtigt fra Alex og vendte mig om og så 2 uniformerede mænd stå for enden af stolene, mig og Alex sad på. ''Det er mig'' Sagde jeg sukkende og rejste mig op. ''Du bedes følge med'' Sagde de afslappet. Jeg nikkede kort og vendte mig tilbage til Alex som også havde rejst sig op. ''Vi ses baby'' Sagde jeg og smilede svagt. Alex nikkede kort. Jeg lagde mine hænder på siderne af hendes hals og bukkede mig ned til hende og gav hende et blidt, men meget intenst kys. 


Jeg trak mig ud af kysset og kiggede Alex i øjnene imens jeg lagde min pande på hendes. ''Jeg elsker dig!'' Sagde jeg seriøst. ''Jeg elsker dig!'' Svarede Alex og lød som en der kunne græde. Jeg smilede svagt til hende og plantede igen mine læber på hendes. ''Justin Bieber, følg venligst med'' Lød det bag mig. Jeg slap Alex's læber og vendte mit hoved over skulderen og kiggede på dem. ''Jeg må vel lige sige farvel!'' Sagde jeg bestemt, koldt og hårdt og kiggede på Alex igen. ''Pas godt på dig selv og Mason baby'' Sagde jeg og aede hendes kind med min tommelfinger. Alex nikkede og smilede. ''Det skal jeg nok skat'' Svarede hun mig. Jeg gav hende et sidste kys og vendte mig så om til de to betjente. Imens jeg gik derover, kiggede jeg ud på alle de andre som alle havde deres opmærksomhed på mig. ''Vi ses guys'' Sagde jeg og løftede min hånd lidt og smilede svagt. Pigerne vinkede og drengene løftede også bare hånden. 


Jeg kom hen til betjentene og stoppede foran dem og sukkede lidt. ''Hvis du lige vil vende dig om'' Sagde den ene betjent og hev et sæt håndjern frem. Jeg nikkede svagt og vendte mig om og satte mine hænder på ryggen. Jeg mærkede de kolde håndjern på mine håndled og hørte en skrattene lyd da de lukkede dem. Betjentene stillede sig på hver side af mig og lagde hver en hånd på mine skuldre og begyndte at gå og jeg fulgte pænt med!. 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg kiggede efter Justin som gik imellem de to betjente med håndjern på ryggen. Betjentene åbnede dørene til salen vi var i og førte Justin ud igennem og lukkede dem så derefter. Jeg sukkede tungt og bevægede mig ud fra stolerækken og over til de andre. Faith var hurtig til at komme imod mig og lægge armene om mig. ''Er du okay?'' Spurgte hun mig. Jeg nikkede i krammet og trak mig så ud. ''Ja, jeg skal bare lige synke det her.. Det var sku hårdere en jeg troede'' Svarede jeg hende. Hun nikkede kort og smilede. 


Jason kom hen til mig og lagde armene om mig og jeg lagde armene om ham. ''Du skal da være glad for at han ikke fik mere.. Han kunne jo havde fået op til 2 år'' Sagde han i krammet. Jeg trak mig ud og smilede svagt til ham. ''Det er jeg også, det er bare stadig lang tid og nu skal jeg til at vænne mig til at han ikke er der'' Sagde jeg lidt stille. ''Men så er det godt at vi stadig er her'' Sagde Sandra som kom hen ved siden af mig. Jeg smilede til hende og nikkede og vi gav hinanden et stort kram. 


Vi kom alle ud af retssalen og jeg kiggede kort på mit ur på mit håndled og så at klokken var blevet 12.34. Det var faktisk pænt lang tid vi havde siddet derinde og hørt på snak. Men nu var det heldigvis overstået og jeg følte mig faktisk lettet over at Justin kun fik 6 måneder, for når man tænker på at han kunne havde fået 2 år, så var det en meget mild straf og hvis han nu opførte sig ordentlig i fængslet, så kom han jo ud før!. 


Det gav mig stadig en knude i maven at tænke på at jeg skulle undvære Justin, men samtidig måtte jeg bare tage mig sammen og lytte til hvad Justin har sagt til mig de sidste 14 dage: ''Det skal nok gå'' og ''vi ser jo stadig hinanden'' osv. Det havde virkelig også bare været en rutschebanetur med alle de følelser som jeg havde haft i kroppen, men det var jo ikke fedt at ens kæreste skulle i fængsel. Jeg prøvede virkelig så godt jeg kunne at være glad og prøve at tage det positivt, som Justin rådede mig til, men nogengange havde jeg bare for mange følelser i kroppen til at kunne styrer det. På et tidspunkt var jeg glad og tænkte at Justin og jeg nok skulle klare det her og på et andet tidspunkt var jeg så ked af at skulle undvære ham så længe!. Det var virkelig forvirrende og irriterende med alle de følelser, når jeg nu var vant til at kunne holde styr på alle følelserne i min krop og bare sætte en facade på og så komme igennem en svær situation, men fordi at Justin betød så meget for mig, så var det svært at holde styr på sine følelser, når jeg gerne ville vise ham at jeg godt kunne klare det, men inderst inde ville komme til at savne ham helt sindsygt!. 


''Hey Alex, hvad skal du nu?'' Spurgte Tracy mig og stillede sig over til mig. ''Jeg skal bare hjem, hvorfor?'' Spurgte jeg. ''Nå, det er bare os andre som har tænkt os at lave et eller andet sammen, bare sådan til at komme lidt ovenpå, efter alt det her'' Svarede hun. Jeg smilede svagt. ''Okay, men jeg tager bare hjem. Jake sidder derhjemme og passer Mason'' Svarede jeg. Tracy nikkede lidt og kiggede på de andre som havde deres fulde opmærksomhed på os. ''Smutter nu nu eller?'' Spurgte Ryan mig stille. ''Ja det må jeg nok hellere'' Svarede jeg og smilede svagt. De alle nikkede lidt. ''Men vi ses så'' Sagde Chaz og bredte sine arme imens han gik over til mig. ''Ja vi gør'' Svarede jeg og krammede ham. 


Jeg gik rundt til alle de andre og gav også dem et kram og satte så kursen imod Justins bil. Jeg trykkede på bilnøglen som Justin havde givet mig, inden vi trådte ind i retssalen. Jeg åbnede døren og satte mig ind og smed min taske på sædet ved siden af. Jeg sukkede tungt imens jeg satte nøglen i bilen og bakkede ud af holdepladsen på parkeringspladsen, hvorefter jeg satte kursen hjemad. Jeg kunne godt mærke at jeg havde virkelig brug for at slappe lidt af efter alt det her. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...