You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
925809Visninger
AA

77. Dobbelt Op!.

(7 uger senere) 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg sad oppe på hospitalet i deres venteværelse og ventede på at komme ind til scanningen. Jeg sad og kiggede i et eller andet tilfældigt blad, men havde mine tanker et helt andet sted. 


Jeg tænkte på hvor meget jeg gerne ville have haft Justin med til det her, men det kunne jeg desværre ikke, da han stadig sad inde og ikke havde fået svar omkring den skide fodlænke. Ærlig talt så tror jeg slet ikke at han får fodlænke på, når han ikke engang har fået et svar endnu. Kan man høre at jeg efterhånden er ved at opgive håbet om at Justin kommer tidligere hjem?. 


Det havde også været ret mærkeligt. De sidste 2 uger har jeg ikke måtte besøge Justin. Han kunne ikke rigtig forklare mig hvorfor, han sagde bare at jeg ikke kunne besøge ham i 2 uger. Heldigvis var de 2 uger snart gået og jeg havde regnet ud, at jeg kunne komme op og besøge ham i overmorgen. Jeg savnede ham helt sindsygt og ville bare ønske at jeg kunne tage op til ham lige efter at jeg havde været her, så jeg kunne snakke med ham. Ja, jeg havde ikke engang snakket med ham i telefonen eller noget!. Ikke et eneste ord havde jeg hørt fra ham i 2 uger!. 


''Alexsandra Quimby?'' Lød det ovre fra døren og jeg kiggede straks op, da det afbrød mine tanker. Jeg smilede venligt og rejste mig op og gik over til en smilende Mrs. Swan. Ja, Mrs. Swan var igen blevet min jordmoder, da jeg helt specifikt havde bedt om hende, da jeg synes at hun var perfekt til jobbet om at være mine jordmoder. Jeg synes at hun klarede det så fint sidste gang og gav mig den hjælp og støtte som jeg havde brug for. 


''Hej Alexsandra'' Smilede hun til mig og rakte hånden frem til mig. Jeg tog imod den og rystede den lidt. ''Hej'' Smilede jeg tilbage. ''Følg med mig'' Smilede hun og rakte armen ned af gangen. Jeg nikkede kort og fulgte med hende ned til det lokale som vi skulle være i. 


Mrs. Swan åbnede døren og trådte til siden så jeg kunne komme ind. ''Bare lig dig klar på briksen'' Smilede hun og jeg nikkede kort og gik derover. Jeg satte mig op på briksen som jeg var blevet bedt om og lagde mig med det samme ned. Jeg løftede med det samme min bluse op, så det var overstået. Mrs. Swan smilede til mig og satte sig ned på sin kontorstol. ''Ja, du kender rutinen'' Smågrinede hun. Jeg grinede lidt og nikkede. 


''Nå!. Skal vi se om vi kan finde noget der ligner noget?'' Smilede hun og tog fat i den der tube med gelé i. ''Det håber jeg da at du kan'' Smilede jeg og kiggede ned på min mave som allerede var bulet pænt op. Ikke sådan voldsomt, men man kunne tydeligt se at jeg var gravid i hvert fald. Heldigvis kunne jeg da stadig passe mine egne bluser. Dog ikke mine jeans. Jeg kunne ikke lukke knappen. Ha!. Here we go again!. 


Mrs. Swan rystede tuben med geléen i og puttede det på min mave, så tuben sagde en pruttelyd. ''Hvorfor skal de her tuber altid være næsten tomme'' Smågrinede Swan og kiggede på mig. Jeg fniste bare lidt og løftede kort mine øjenbryn, hvilket betød: Det var sku et godt spørgsmål.. 


Swan tog den der scanerdims og satte den på min mave og kørte den lidt rundt. Jeg lagde min ene arm op under mit hovedet og prøvede at kigge på skærmen. Desværre for mig, var den drejet alt for meget over imod Swan, så det var faktisk kun hende der kunne se noget, indtil hun drejede den imod mig. 


''Ja, her var vi noget'' Smilede hun. Jeg kiggede af ren refleks op på skærmen, som jeg stadig ikke kunne se. ''Hold da op'' Smilede Swan glad og kiggede på mig. ''Hvad kan du se?'' Spurgte jeg hende. ''Det skal jeg vise dig'' Smilede hun og drejede skærmen. Jeg kiggede derop og rynkede øjnene lidt, da jeg synes at jeg så dobbelt. Jeg kiggede på Swan og var pænt forvirret. Hun kunne tydeligt se det på mit ansigt at jeg manglede en bekræftelse på det jeg så. 


''Du venter tvillinger Alexsandra'' Smilede hun. Okay, jeg så ikke dobbelt, der var virkelig 2!. 


''Tvillinger?'' Gentog jeg da jeg var lidt paf. Jeg kiggede ned på min mave og begyndte at tænke på at det nok var derfor at min mave var bulet ud så hurtigt ud. Der skulle jo være plads til 2 nu!. ''Hvad siger du til det?'' Smågrinede Swan og kiggede på mig. Jeg grinede lidt. ''Det kom sku lidt bag på mig'' Smågrinede jeg, da jeg stadig var ligeså glad som før. Shit, gad vide hvad Justin ville sige?.. 


''Skal du vide kønnene?'' Spurgte hun mig og smilede. Jeg nikkede hurtigt og kunne slet ikke få smilebåndene ned. Swan nikkede kort og kiggede så på skærmen og kørte scanerdimsen lidt mere rundt på min mave. 


Hun studerede skærmen godt inden hun begyndte at sige noget. ''Det ligner sørme en af hver'' Smilede hun. ''Hvad?'' Spurgte jeg da endnu en overraskelse kom til mig. ''Det ligner både en pige og en dreng'' Smilede hun til mig. ''Fantastisk'' Smilede jeg og mærkede hvordan mine øjne blev våde. 


Swan tog et stykke papir og gav det til mig. ''Tak'' Smilede jeg og tørrede mine øjne. ''Skal du have billeder?'' Spurgte hun mig. ''Ja tak.. Men kan du ikke også fortælle mig hvor langt jeg præcis er henne?'' Svarede jeg. Hun nikkede kort og kiggede på skærmen. ''Du er.. Omkring de 12 uger'' Smilede hun og trykkede på nogen knapper og fjernede så scanerdimsen fra min mave. Hun rakte mig et ekstra stykke papir som jeg kunne tørre min mave med. Jeg nikkede hurtigt som tak og smilede pænt. 


Jeg tørrede min mave af og tog blusen ned og satte mig så op. Swan kom hen til mig og rakte mig en strimmel hvor der var 2 billeder på. ''Så er der også et til faren'' Smilede hun. Jeg kiggede kort op på hende og smilede. ''Ja'' Svarede jeg og kiggede ned på billederne og så hvordan de begge lå i fosterstilling og lignede de der spunk lakridser eller vingummier. 


''Skal vi finde en tid til dig om 10 uger?'' Spurgte hun mig. Jeg kiggede op fra billederne og nikkede pænt. Swan satte sig ned ved en computer og skrev mig ind til en tid om 10 uger. Hun skrev det på en seddel og rakte mig den og rejste sig op og stak hånden frem. ''Jamen så ses vi jo om 10 uger'' Smilede hun og rystede min hånd, da jeg havde lagt min hånd i hendes. ''Det gør vi i hvert fald'' Smilede jeg glad og tog min taske på gulvet og lagde billederne og sedlen derned. 


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg gik rundt inde i min celle og var så småt begyndt at pakke alle mine ting sammen. Godt nok havde jeg ikke så mange, men alligevel. Det kunne ligeså godt blive gjort med det samme, da jeg ikke havde andet at lave lige nu. 


Jeg havde talt mere med Julia og jeg havde fået af vide for nogen uger siden at jeg skulle hjem imorgen, hvilket jeg glædede mig helt sindsygt til. Desværre var jeg ikke så heldig at komme ud idag, så jeg kunne komme med til scanningen. Alex havde fortalt mig at scanningen var idag, for nogen uger siden. 


Vi havde ikke set hinanden i 2 uger, hvilket var en regel her på stedet hvis man skulle have fodlænke på. Man måtte ikke have besøg i de sidste 14 dage af sit ophold i fængslet hvis man skulle hjem og have fodlænke på. Ærlig talt, så synes jeg at det var en latterlig regel og jeg havde aldrig fået fat i hvad den regel nyttede, men jeg fandt mig i det og fortalte Alex at hun ikke kunne besøge mig i 14 dage. Hun synes at det var pænt mærkeligt at hun ikke måtte komme og jeg havde også pisse svært ved at finde på en undskyldning på hvorfor hun ikke måtte komme. Jeg havde endt med at bilde hende ind, at det var noget vagterne havde bestemt og det virkede som om at du åd den. 


Selvfølgelig var det ikke fedt at skulle lyve overfor Alex, men hvis jeg ville overraske hende derhjemme imorgen, så var jeg nød til det og den her lille hvide løgn kunne jo ikke skade nogen, vel?. 


Jeg satte min taske fra mig, da jeg ikke havde mere at pakke ned. Jeg satte mig på sengen og stak hånden i lommen for at fiske mine smøger op. Jeg kiggede lidt rundt i cellen og smilede svagt ved tanken om at jeg imorgen kom ud af det her hul. 


Samtidig havde jeg også lidt den der spændte følelse i kroppen over at komme hjem igen. Hjem til det dejlige hus med pool, basketbane, en ordentlig seng, tv, computer.. Ja, det hele!. Dog havde jeg hele tiden i tankerne, at der var noget meget større og bedre som jeg var spændt på at få igen. Mason!. Jeg havde savnet den dreng så meget, at det slet ikke kunne beskrives. Hver nat inden jeg gik i seng, kiggede jeg på det billede som Alex havde lagt med i det brev hun engang sendte til mig. Tænk at det virkelig var 3 måneder siden, at jeg sidst så min søn!. Gad vide om han overhovedet kunne kende mig?. Tanken om hvis han ikke kunne huske mig gjorde pænt ondt. På den anden side, så tror jeg godt at han kunne huske mig. Godt nok havde jeg været væk fra ham i 3 måneder, men på så kort tid, kan man da ikke glemme en person?. 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg parkerede min bil i indkørslen. Jeg tog min taske på babysædet ved siden af og steg ud. 


Jeg åbnede døren ind til huset og kørte en masse snak inde fra stuen af. Det var alle drengene og pigerne, som sad her. De alle havde fået af vide at jeg var gravid og derfor ville de alle gerne have nyheden om hvad det blev, nu når jeg havde fået det af vide. Dog ville de nok blive noget overrasket når jeg fortalte dem at der faktisk var 2. 


De havde alle spurgt mig om jeg ikke ville have nogen med ind på hospitalet, men det sagde jeg nej til. Hvis nogen skulle med, så var det Justin, men det kunne han jo som sagt ikke. 


Jeg bemærkede en høj gøen da jeg smækkede døren i og kort tid efter kom Baylor farende ud i gangen til mig. Jeg satte mig glad ned på hug til hende og begyndte at overklappe og kysse hende. ''Hej mors hund!'' Sagde jeg glad og bemærkede Baylors hale logre derud af. 


Da jeg havde hilst på Baylor smed jeg mine sko og jakke og bevægede mig ind i stuen med min taske i hånden, da alle mine ting lå dernede i. 


''Hey tykke'' Smilede Ryan, da han fik øje på mig. Jeg grinede lidt af hans kommentar. ''Hey'' Svarede jeg og satte mig ned i sofaen ved siden af Sandra. De allesammen var her. Sandra, Tracy, Faith, Chaz, Ryan og Jason.. Ja, Jason var her også. 


Justin og jeg havde fået en snak om det for noget tid siden og vi blev enige om at Jason godt måtte være der, når bare alle andre også var der. Justin havde det ikke godt med at vi skulle være alene sammen og det måtte jeg jo respektere og indordne mig under. 


Jason og mig var også begyndt at have vores gamle venskab igen. Vi jokede med hinanden og kunne tale almindeligt sammen, uden nogen akavet stemning. 


Angående Sandra og Jason, så havde de aftalt at være venner, men Sandra havde dog hentydet til at de var venner med fordele, hvis i forstår?. Jeg havde tit spurgt Sandra om hvorfor de ikke bare blev kærester igen, men hun forklaret mig at det var lidt mere kompliceret, hvilket jeg bare nikkede til, da jeg ikke rigtig havde noget svar til det og da jeg faktisk gav hende ret. Jeg ville heller ikke blande mig i det, jeg synes ærlig talt at jeg havde gjort nok. Men fuck nu det. Det virkede som om at alle var glade og det var det vigtigste. Men for lige at få det på plads, så vidste jeg faktisk ikke om Jason stadig godt kunne lide mig. Vi havde ikke snakket om det, men for at være ærlig, så var jeg også helst fri for at høre det, da jeg ikke ville starte sådan en samtale op med ham. Vi havde stadig vores bedste venskab og det var det der talte!. 


Jeg mærkede 2 hænder på mit ene lår og kiggede straks ned, da det afbrød mine tanker. Mason stod og smilede til mig. ''Hej moar'' Smilede han. Jeg smilede lidt og lænede mig fremad og tog fat under hans arme og løftede ham op til mig. ''Hej skat'' Smilede jeg og kyssede ham på kinden og satte ham på mine lår så han kunne kigge på mig. ''Du tyk'' Grinede Mason og prikkede mig på maven. Vi allesammen brød ud i en lille latter, da det var begyndt at blive en fast kommentar til mig fra Mason, hver gang han så min mave. 


Mason havde udviklet sig meget her det sidste lange stykke tid. Han var begyndt at gå og løbe selv, kravle op på stole og op i sofaen. Dog skulle han altid have hjælp til at komme ned, men det var også fint nok, for så slog han sig ikke. Hans sprog havde også udviklet sig meget og han var begyndt at sige meget mere end han plejede. 


''Hvordan gik det så Alex?'' Lød det pludseligt fra Tracy som sad ovre ved siden af Ryan. Ja, da jeg bemærkede det kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvad de to lavede sammen, haha. Nå, videre Alex. 


''Joo, det gik godt'' Svarede jeg hende med et smil og bemærkede hurtigt at alles opmærksomhed var rettet imod mig. ''Dreng eller pige?'' Spurgte Chaz og kiggede opmærksomt på mig. Jeg grinede svagt og fik et stort smil på læben og kiggede rundt på dem allesammen som sad og ventede på mit svar. 


''Begge dele'' Svarede jeg med et skævt smil. ''Hvad?'' Spurgte Ryan og løftede det ene øjenbryn. ''Det er løgn!.'' Sagde Faith med et stort smil og et stirrende blik på mig. Jeg grinede lidt og rystede på hovedet til hende som svar. ''I skal have tvillinger!'' Udbrød Sandra ved siden af mig og lød virkelig glad. ''Hvad fanden?'' Udbrød Ryan med et stort smil. 


''Forfanden tillykke'' Udbrød Chaz. ''Ja tillykke'' Begyndte de andre også, da det virkelig kom lidt som et chok for dem. Ja, selvom det ikke engang var dem som skulle have tvillinger, så havde de sku ikke regnet med at jeg ville komme hjem og sige at der var 2 unger og ikke kun 1. 


''Tak. Men hvis nogen af jer snakker med Justin, så lad være med at sig noget. Jeg vil selv fortælle det'' Sagde jeg og smilede pænt og bemærkede at folk nikkede. 


''Far'' Udbrød Mason og jeg kiggede på ham. Jeg sukkede lydløst, da jeg kom i tanke om at jeg lige nævnte Justin's navn. Jeg havde faktisk ikke hørt Mason spørge efter Justin i lang tid, men faktisk var det rart at vide at han ikke havde glemt ham helt endnu. 


Jeg krammede Mason ind til mig og nussede ham lidt på ryggen. ''Far kommer snart hjem, ikke skat'' Sagde jeg stille. ''Hvor far?'' Spurgte Mason og skubbede sig ud af krammet og kiggede på mig. Jeg kiggede lidt på de andre som bare sad og lyttede på hvad Mason sagde. Jeg kiggede på Mason igen og nussede ham på hovedet og smilede. ''Far kommer snart skat og han savner dig rigtig meget'' Svarede jeg ham og kiggede ham i øjnene og prøvede at tale lidt udenom. Mason kiggede lidt ned. ''Mig ha far'' Sagde han og lavede en lille bæmund. Jeg trak Mason ind i et kram og kyssede ham på øret og krammede ham videre, imens jeg kiggede rundt på de andre og så at nogen af dem sukkede lidt, da det godt kunne fornemme Mason's savn til Justin. Måske skulle jeg bare tage ham med op i fængslet så Mason kunne sige hej til ham. 


''Mason'' Sagde jeg stille og trak ham ud af krammet så jeg kunne kigge på ham. Mason kiggede på mig med et trist blik. ''Savner du far meget?'' Spurgte jeg ham stille. Mason nikkede og hev i sin bluse og kiggede skråt ned med et trist blik. ''Vil du gerne besøge far?'' Spurgte jeg ham. Mason nikkede og kiggede på mig. Jeg smilede sødt til ham og nussede ham på hovedet. ''Så gør vi det'' Smilede jeg. Mason rakte armene imod mig uden at smile eller noget, men jeg kunne tydeligt se at han ville ham et kram. Jeg tog ham ind i et kram og nussede ham på ryggen. 


''Mig elsker dig'' Sagde Mason i krammet og jeg kunne ikke lade være med at smile. Godt nok sagde han det ikke helt tydeligt, som voksne ville sige det, men jeg forstod det og det fik mit hjerte til at slå et ekstra slag, da jeg elskede at høre Mason sige det. ''Jeg elsker også dig skat'' Sagde jeg og rykkede mit hoved lidt og kyssede ham på kinden. Mason trak sig ud af krammet og smilede til mig. Jeg smilede igen. ''Må mor få et kys tilbage?'' Spurgte jeg ham. Mason smilede stort og tog fat i mit hoved og kyssede mig lige op over min overlæbe, lige ved siden af næsen. ''Awww'' Lød det fra pigerne og jeg kiggede hen på dem og smilede lidt med et lille fnis. 


''Alex er du sikker på at det er en god idé at tage Mason derind?'' Spurgte Jason afslappet imens han sad over på den anden chaiselong i sofaen. Jeg trak lidt på skulderen og kiggede på Mason. ''Jeg tror ikke at Mason tager skade af at se sin far igen i hvert fald.. Jeg skal bare lige snakke med Justin om det først'' Svarede jeg ham. ''Hvornår har du sidst snakket med ham?'' Spurgte Sandra mig og jeg vendte straks blikket over på hende. 


''Det er snart 2 uger siden at jeg sidst hørte noget fra ham. Jeg har ikke måtte besøge ham i 2 uger, hvorfor ved jeg ikke helt. Han sagde bare at det var noget vagterne havde bestemt, men jeg har regnet ud at jeg kan besøge ham i overmorgen, så det har jeg tænkt mig at gøre'' Svarede jeg hende. Hun nikkede kort til mig og tog en tår af sin redbull. 


Ej hvor kunne jeg godt drikke sådan en, men det måtte jeg ikke når jeg var gravid. Børn har ikke godt af koffein og det er der i redbulls og andre energidrikke, så det holdte jeg mig meget fra. 


''Bliver i ikke og spiser i aften?'' Spurgte jeg de andre og kiggede rundt på dem. De alle kiggede lidt på hinanden. ''Jeg er frisk'' Startede Faith ud og smittede så de andre med det, så de også begyndte at sige ja til at blive og spise. Jeg nikkede kort til folk og sukkede lettet, da jeg faktisk havde det ret godt ved at de var her. 


Angående det med at have det godt, så havde jeg det faktisk ret godt generelt. Jeg havde ikke ondt i maven mere. Det stoppede sådan set et par uger efter, at jeg havde fået af vide at jeg var gravid. Dog havde jeg fået lidt kvalme, men det var kun om morgenen, hvilket var ret irriterende. Men udover kvalmen så havde jeg det virkelig godt!.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...