You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
919610Visninger
AA

54. Det Værste Mareridt!.

*Alex's Synsvinkel* 


Drengene var langt om længe blevet færdig med at bygge alt hvad jeg havde købt til Mason. De havde endt med at gøre som jeg sagde og gravede alle stativerne ned, istedet for at presse dem ned i jorden, hvilket tydeligvis var en umulig opgave. Specielt legestativet, ville havde været en udfordring at få presset ned i jorden, da det var lavet af træ og pælene var mega tykke!. 


Faith var også hurtigt kommet tilbage og havde så tjent 100$ på at køre ned til byggemarkedet og tilbage igen. Jeg havde bestilt noget pizza og noget sodavand, da jeg synes at det var synd hvis drengene havde knoklet med at ordne alt det jeg havde købt, og så ikke få noget mad i det mindste. 


Vi sad alle ude ved havebordet og åd løs af pizza'erne. Klokken var gået hen og blevet 20.00 ca. og drengene så pænt smadret ud, hvilket jeg 100 % godt kunne forstå!. Det var fandme også noget af et job vi havde givet dem!. Samle et gyngestativ og hænge babygynger op, samle et legestativ, samle en trampolin og hængt net op om den også!. Det lille badebassin lå stadig i sin kasse, da det bare var et af de der man kunne puste op og folde sammen igen.


''Helt seriøst Alex. Hvorfor er det lige at jeg ikke blev din søn?'' Spurgte Jason mig pludselig og rev mig ud af mine tanker. Vi alle begyndte at grine stille og jeg smilede over til Jason. ''Ej men helt seriøst.. Mason får lige sin egen legeplads, med gynger, rutchebaner, trampolin og en lille privat pool!... Hvis man får det af at være din søn, så vil jeg gerne adopteres af dig'' Smågrinede Jason. Selvfølgelig mente han det kun for sjov, da det bare var for at pointere at Mason var en heldig dreng!. Jeg grinede lidt af ham. ''Vil du også gerne have din egen legeplads?'' Spurgte jeg ham flabet med et skævt smil på læben. Folk begyndte at grine lidt og Jason kiggede ned på Mason, som sad på mit skød. Han aede hans kind lidt. ''Du ved slet ikke hvor heldig du er!'' Sagde han til Mason med en lille babystemme. Mason grinede og smilede charmerende og lagde sig ind imod mig. Jeg smilede lidt ned til ham og gav ham et kys på kinden. ''Han skal bare have alt det der er bedst for ham'' Sagde jeg til de andre, men uden at fjerne blikket fra Mason. Han kiggede op på mig og jeg kyssede ham hurtigt på panden og fortsatte så med at spise min pizza. 


Jeg blev afbrudt i at spise, da min mobil begyndte at ringe på bordet. Jeg tog den op i hånden og så at det var Martin. Jeg lod min finger glide over skærmen og satte røret til øret. ''Hey Martin'' Sagde jeg og lænede mig tilbage på bænken. ''Hey Alex. Nu har jeg tænkt over det med den orlov der og jeg har ikke brug for at miste en af mine bedste bartendere, ved at du siger op, så du får din orlov, men kun indtil Justin kommer ud igen!'' Sagde han med en venlig stemme men lød dog lidt bestemt ved den sidste sætning. Jeg smilede lidt og sukkede lettet. ''Tusind tak Martin, det er jeg rigtig glad for og selvfølgelig er jeg kun på orlov indtil Justin kommer ud igen, det er da klart'' Svarede jeg ham. ''Godt så!. Men så pas nu godt på dig selv og Mason, ikke?'' Sagde han glad. ''Det skal jeg nok og i lige måde'' Svarede jeg. ''Okay, vi ses Alex'' Svarede han. ''Ja vi gør, hey'' Sagde jeg, hvorefter vi begge lagde på. Jeg sukkede lettet og lagde min hånd med mobilen i, på mit skød. ''Fik du orlov?'' Spurgte Sandra. Jeg nikkede lettet og smilede. Nu kunne jeg bruge alt min tid sammen med Mason uden at tænke på at jeg skulle på arbejde og få ham passet osv. Besvares jeg elskede da mit arbejde, men jeg elskede mere at være der for min søn, så jeg følte ingen anden mulighed end at søge orlov. 


''Det far?'' Lød det fra Mason. Jeg kiggede ned på ham. ''Hvad siger du skat?'' Spurgte jeg ham med en rolig stemme. ''Det far?'' Spurgte han igen og pegede på min mobil. Folk omkring bordet blev lidt stille, da de vidste hvordan Mason havde haft det siden Justin røg ind. ''Nej skat, det var det ikke. Det var mors chef som gav mor lov til at være herhjemme sammen med dig istedet for at være væk'' Sagde jeg med en blid og behagelig stemme og prøvede ikke at lyde alt for ked af det på Masons vegne. Han blev nok lidt skuffet over at det ikke var Justin der ringede, men hvad kunne jeg gøre?. Jeg kunne jo ikke ringe til Justin, da han kun ringede til mig med hemmeligt nummer. 


Mason lænede sig ind til mig og lavede en lille surmule og lignede en der godt kunne græde. Jeg håbede virkelig ikke at alt startede forfra igen med at han var umulig og irritabel. Nu var det så småt ved at forsvinde. Jeg krammede Mason ind til mig og sad og gyngede lidt med kroppen, for at gøre Mason lidt afslappet. 


*Justin's Synsvinkel* 


Jeg var blevet ført tilbage til min celle efter slåskampen med X. Som straf skulle jeg blive i min celle rejsten af dagen. Betjentene havde sørget for at låse døren, så jeg ikke kunne komme ud. Det føltes virkelig som om at jeg havde fået stuerast, når jeg ikke måtte gå ned og træne osv. 


Jeg var blevet set på, af en læge som var her i fængslet og han kunne konstatere at jeg havde fået flækket øjenbrynet og flækket læben. Han tjekkede også mine ribben som X havde ramt, men heldigvis var de ikke brækkede eller bukket. Det var kun nogen slag jeg havde fået. 


Klokken var gået hen og blevet 00.30 og jeg havde lidt problemer med at sove. Jeg lå hele tiden og vendte og drejede mig, da min krop stadig var lidt øm efter de slag jeg havde fået. 


Det føltes virkelig mærkeligt at tænke på at X havde formået at få mig så højt op i det røde felt, at det hele bare klikkede for mig!. Det var fandme sjældent at det skete for mig, men måske havde det også noget at gøre med at vi var herinde og man var nød til at vise sin hårde side, som K havde fortalt mig. Man skulle ikke vise at man var bange for at slås eller bange for at få en på hovedet, hvilket jeg tydeligvis havde vist idag. Jeg havde været oppe og slås med en af fængslets mest pumpede fyre. Det måtte vel give en eller anden form for respekt?. 


Imens jeg sad inde ved lægen og fik renset mine sår og blev tjekket, stod der samtidig også en betjent derinde, for at holde øje med mig. Jeg havde overhørt en samtale imellem ham og en anden vagt, som han havde i sin radio, som vagterne altid rendte rundt med. Jeg havde hørt at X ville blive overflyttet til at andet fængsel, da han havde været oppe at slås for mange gange i det her fængsel, til at de gad at have ham her. Jeg synes nu bare at det var fedt, at X kom væk herfra, for jeg tvivlede virkelig på at der ikke ville komme flere slåskampe imellem os, hvis han fortsatte med at være her. 


Efter jeg havde været hos lægen fulgte vagten mig tilbage til min celle og imens vi gik, fik vi også snakket lidt. Han fortalte mig at Alex ville komme på Fredag og så spurgte han om han skulle ringe og sige at det ikke kunne lade sig gøre, efter alt det her med X. Det kunne jo være at jeg ikke ville ses med Alex når jeg så sådan her ud, men det nægtede jeg. Jeg ville have besøg af Alex uanset hvordan jeg så ud i fjæset. Hun havde set mig før med sår i fjæset og et flækket øjenbryn, så det gjorde ikke noget at hun så det igen!. 


Mine tanker faldt langsomt til ro, da jeg begyndte at tænke på Alex og det resulterede så også i at jeg faldt i søvn!. 


Jeg gik op af vores trapper hjemme i huset. Jeg vidste at Alex var ovenpå, da jeg havde hørt nogen gå rundt deroppe.

 
Jeg kom op af trapperne og g
ik ned af gangen. Jeg hørte nogen underlige lyde komme ind fra vores soveværelse, så jeg satte kursen derhen. 

 

Jeg åbnede langsomt døren og så Alex ligge i sengen med frækt undertøj på. Jeg åbnede døren lidt mere og så så til min frygt, Rico stå for enden af sengen og kigge frækt ned på Alex. Han kravlede op i sengen og kravlede indover hende og begyndte at kysse hende på halsen og på brystet. Alex kørte sine hænder rundt på hans bare ryg og kørte sine bare ben op af hans bukser og så virkelig ud til at nyde det de havde gang i. 


Mit hjerte pumpede derud af og jeg mærkede en vrede stige i kroppen. Alex lå med lukkede øjne og stønnede svagt, men vendte så hovedet over imod mig og åbnede øjnene. Vi fik hurtigt øjenkontakt og Alex smilede hånligt til mig og fortsatte med at ''lege'' med Rico.

 
Jeg hørte pludselig en baby græde og jeg vidste med det samme at det var Mason. Jeg vendte mig kort om og så hen til hans dør og kiggede så tilbage på Alex, som slet ikke reagerede på hans gråd. ''Tag din søn og gå!'' Lød det fra Alex med en langsom stemme som om hun var i trance over det Rico gjorde ved hende. 


Jeg gik med hurtige skridt over til sengen og kiggede ned på Alex. ''Hvorfor gør du det her imod mig, Alex!?'' Spurgte jeg hende, imens Rico og Alex fortsatte deres kælen med hinanden. ''Mmf.'' Mumlede Alex af ren nydelse og åbnede øjnene og kiggede på mig og smilede frækt. ''Du giver mig ikke nok opmærksomhed Justin.. Imens du sidder inde kan jeg få lov at gøre hvad jeg vil, uden nogen der stopper mig!.'' Sagde hun med et sexet stemme som ikke helt passede til det vi snakkede om. 


''Far'' Lød det inde fra Masons værelse og en masse hyl og gråd begyndte hurtigt igen. Jeg vendte mig om og kiggede imod døren. ''Din søn kalder på dig!'' Sagde Alex med sin sexede stemme som om at hun var fuldstændig ligeglad. 


Jeg gik ud af værelset og ind på Masons værelse. Jeg gik over til sengen og så Mason ligge og græde. Jeg tog ham op til mig og krammede ham ind til mig. ''Far'' Sagde Mason stille. Jeg tog ham ud af krammet og kiggede ham i øjnene. ''Du har svigtet mig far'' Sagde han. Jeg spilede øjnene op, da jeg blev en smule skræmt af det han sagde. ''Du forlod mig far'' Fortsatte Mason og lod tårerne løbe ned af hans stoneface, som han pludselig havde sat op. ''Nej Mason. Jeg kommer tilbage'' Sagde jeg med en smule skræmthed i stemmen. ''Jeg vil ikke være din søn længere!'' Sagde Mason koldt. 


Jeg vågnede op med et sæt og satte mig op i sengen. Mit hjerte slog hårdt imod mit bryst og jeg trak vejret som om jeg havde løbet et maraton. Lige til at starte med var jeg stadig skræmt af den drøm, men da det hurtigt gik op for mig at det var en drøm, blev jeg mere rolig. I kender det sikkert godt det der med, at når man lige slår øjnene op, så tror man stadig at det er virkeligt, men så snart man får sin hjerne sat i gear, så ved man godt at det bare var en drøm!. 


Jeg tørrede min pande, da mit hoved var helt badet i sved. Det der var seriøst den mest syrrede og mest ubehagelige drøm jeg nogensinde havde haft!. Alex var sammen med Rico og Mason sagde at jeg havde svigtet ham og at han ikke ville være min søn mere.. Faktisk var det lidt mærkeligt at Mason kunne snakke så meget, men igen, det var jo bare en drøm!. 


Jeg fjernede dynen fra mig og svang benene udover sengen og rejste mig op. Jeg gik over til mit bord og satte mig ned på stolen og sukkede tungt, imens jeg rakte ud efter mine smøger. Jeg kiggede op imod det lille vindue med tremmer for og så at det stadig var mørkt udenfor. 


Jeg sukkede igen over at det ikke engang var morgen. Jeg følte slet ikke nogen trang til at sove igen, efter den drøm jeg lige havde haft. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad der mon fik mig til at holde op med at drømme sådan nogen drømme?. Det var sku lidt mærkeligt med de drømme der. 


Synet af Rico der ligger ovenpå Alex, gjorde mig faktisk en smule vred. Godt nok var det bare en drøm, men lige nu sad den stadig fast på min nethinde og billederne kørte stadig rundt i hovedet på mig!. Det var nok den værste drøm jeg nogensinde havde haft. At Rico skulle ligge og få Alex til at... Okay Justin, stop dig selv!. Det var en fucking drøm, kom nu videre man!. Det er ikke sket i virkeligheden og forhåbentlig kommer det heller ikke til at ske!. 


Jeg rejste mig op og gik over til døren og tændte for lyset til min celle. Jeg gik tilbage til bordet og så at klokken kun var 5 om morgenen. Jeg havde ikke lyst til at sove igen og jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle lave indtil dørene blev åbnet. Hvad fanden kunne jeg lave i de 3 timer, som jeg kun kunne bruge herinde?. Jeg kunne ikke lave andet end at tegne man!. Fuck det stinker at være i fængsel lige nu!. Dog fik jeg hurtigt en god følelse da jeg tænkte på at Alex kom på besøg idag, men den forsvandt hurtigt igen, da jeg tænkte mig om en ekstra gang og fandt ud af at det kun var Torsdag!. Fuck hvor er alt bare imod mig lige nu man, det var da helt vildt!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...