You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
912476Visninger
AA

42. Det Sidste Farvel!.

(14 dage senere) 


*Alex's Synsvinkel* 


Jeg sad og madet Mason ude i køkkenet og så nok en smule træt ud i Masons øjne. Jeg sad med albuen oppe på bordet med min hånd støttende på mit hoved, imens jeg madet ham med den anden arm. 


Jeg havde det ikke specielt godt idag. Justin skulle idag ind og have sin dom og det glædede jeg mig virkelig ikke til. Mig og alle de andre skulle med derind og høre hvad dommen blev. Justin havde haft nogen møder med sin advokat et par gange de sidste 14 dage og jeg havde også snakket med ham. Jeg skulle også op og sidde foran dommeren og fortælle om dengang Justin arbejdede hos X, hvilket ikke var specielt sjovt. 


Jeg havde aftalt med Jake at han skulle komme og passe Mason imens vi var i retten, da Justin og jeg havde holdt ham hjemme fra vuggestuen idag. Ja faktisk havde vi ikke haft ham i vuggestue de sidste par dage, da Justin gerne ville bruge så meget tid med ham så muligt, hvilket jeg godt kunne forstå. 


Justin var lige nu i bad, hvilket jeg også lige havde været. Mit hår var stadig vådt og dryppede ned af min ryg. Jeg havde taget et par lyse stramme jeans på, en hvid top og en hvid blazer udover, da man altid skulle have lidt pænt tøj på i retten. 


Justin kom ind i køkkenet og havde fået tøj på efter hans bad. Han gik direkte over til køleskabet og åbnede det og hev noget mad ud, da han jo ikke havde fået morgenmad endnu. Han tog toastbrødet på bordet og lagde det i brødristeren. Han vendte sig om imod mig og gik hen til bordet og satte sig overfor mig. Han kiggede på Mason som sad og tyggede på sin mos, som jeg lige havde givet ham. 


Jeg bemærkede ud af øjenkrogen at Justin vendte blikket imod mig. Jeg valgte ikke at kigge tilbage, da jeg havde travlt med at putte skeen i Mason's mund. Jeg mærkede Justin stryge sin hånd ned af min arm på bordet, hvilket fik mig til at kigge på ham, da det virkede som om han havde noget at sige. 


''Er du okay?'' Spurgte han mig stille, da vi fik øjenkontakt. Jeg nikkede svagt og vendte blikket tilbage til Mason. ''Nej du er ej'' Svarede Justin, da han åbenbart tydeligt kunne se på mit nik, at jeg ikke var helt på toppen. Jeg havde efterhånden vænnet mig til tanken om at han skulle ind at sidde, men det svære var bare at skulle sidde i retten om et par timer og fortælle om Justin dengang han arbejdede for X. 


''Hvis du kan se på mig at jeg ikke er okay, hvorfor spørg du så?'' Spurgte jeg ham uden at kigge på ham, men fortsatte med at tage mad på skeen og give det til Mason. ''Hvad er der galt?'' Spurgte han mig stille. Jeg sukkede lidt og lagde Masons ske fra mig og lænede mig tilbage i stolen og kiggede på Justin. ''Hvad tror du?.. Jeg har det bare ikke så pisse fedt, med at skulle sidde i retten og udlevere dig'' Sagde jeg småirriteret, da det gik mig pænt meget på.

 
Jeg rejste mig op og begyndte at gå ud af køkkenet, da jeg hørte Justin skubbe sin stol bagud og gå efter mig. Jeg mærkede hans arm på min og jeg blev vendt om. Justin sukkede lidt og kiggede ned i jorden. ''Det forstår jeg godt, men du bliver nød til det'' Sagde han stille og kiggede mig i øjnene. ''Hvorfor?. Det gavner ikke ligefrem din sag, vel'' Sagde jeg småirriteret. ''Måske ikke, men de skal jo høre det fra nogen andre end mig, ikke'' Svarede han mig. 


Det ringede på døren og jeg kiggede kort ud i gangen over imod døren. Jeg kiggede tilbage på Justin. ''Jeg åbner, kan du ikke give Mason resten af hans mad?'' Spurgte jeg Justin med et suk og vendte mig om og bevægede mig ud i gangen. 


Jeg åbnede døren og blev mødt af Jake som stod med Nicole på armen. ''Hey'' Sagde Jake med et svagt smil. ''Hej. Kom ind'' Sagde jeg og trådte væk fra døren, så han kunne komme ind. ''Faster'' Lød det glad fra Nicole imens hun rakte armene imod mig. ''Hej smukke pige'' Sagde jeg glad og tog imod hende, så hun kom over til mig og gav hende et lille kram. ''Har du det godt?'' Spurgte jeg hende. ''Jaer'' Sagde hun med en finger i munden og en smil på læben. Jeg kyssede hende på panden. ''Det var godt'' Sagde jeg og satte hende ned på gulvet. Nicole løb straks ud i køkkenet, da hun kunne høre at Justin var derude. Hun betragtede lidt Justin som en onkel og Justin kunne også godt lide hende, så det var jo fint. 


Jeg kiggede på Jake som hang sin læderjakke op på knagen og kiggede på mig og bredte armene ud. Han tog mig ind i et kram og jeg lagde straks armene om ryggen på ham. ''Hva så, hvordan har du det?'' Spurgte han mig og trak sig stille ud af krammet og kiggede på mig. Jeg sukkede lidt og satte en hånd i siden og kiggede lidt ned i gulvet. Jeg trak lidt på skuldrene. ''Det ved jeg ikke helt.. Jeg har efterhånden vænnet mig til tanken om at Justin skal ind at sidde, men nu plager det mig bare at jeg skal sidde i retten og udlevere ham'' Sagde jeg og kiggede op på Jake. Jake nikkede svagt og sendte mig et blik, der betød at han godt forstod mig. Han aede mig lidt på armen. ''Det skal nok gå fint Alex'' Sagde han med et smil og prøvede at lyde beroligende. Jeg nikkede bare og sendte ham et kort smil og kiggede så på mit guldur på håndledet. Klokken var gået hen og blevet 09.55 og vi skulle være i retten klokken 11.00. 


Jeg gik tilbage til køkkenet og så Justin sidde på stolen med Nicole på skødet imens hun madet Mason. Jeg smilede svagt, da det var et virkelig sødt syn. Jeg gik over til dem og bukkede mig ned til Nicole og satte mine hænder på mine knæ. ''Er det sjovt at made Mason?'' Spurgte jeg hende med et kæmpe smil og en glad stemme. ''Jaer'' Smilede hun stak skeen ind i Masons mund. Jeg kiggede kort over på Jake som stod lændet op af køkkenbordet med krydsede arme og et smil på læben. Jeg kiggede tilbage på Nicole som sad med tungen ud af munden og gav Mason endnu en skefuld mad. ''Kunne du godt tænke dig en lillebror?'' Spurgte jeg hende og aede hende i håret. ''Jaer'' Svarede hun glad og kiggede på mig med et stort smil. Jeg grinede lidt og nikkede og rejste mig op og kiggede over på Jake. 


Jeg gik over imod ham med et flabet smil og åbnede køleskabet ved siden af ham, for at få en flaske kold vand. ''Hør hvad hun siger Jake.. Bare kom igang'' Smågrinede jeg og blinkede til ham. Han grinede lidt og rystede på hovedet af mig, imens jeg tog en stor tår af vandflasken. ''Hvad med dig selv man'' Smågrinede han. Jeg stoppede med at drikke mit vand og slap læberne om flasken. ''Jaja, slap lige af man. Mason er kun 1 år, så rolig nu'' Sagde jeg og stillede mig ved siden af Jake op af køkkenbordet og tog endnu en tår vand, imens mit blik vendte over på Justin som sad og smilede lidt til mig. Jeg smilede tilbage imens jeg stadig havde vandflasken ved mine læber. 


Mit dårlige og triste humør var forsvundet lidt efter Jake og Nicole var kommet. Det var som om at Jake havde en eller anden virkning på mig og fik mig til at tænke at det hele nok skulle gå fint, selvom det ikke var så fedt at Justin skulle ind og sidde. Det var faktisk meget rart at Jake var her, da jeg ikke havde lyst til at gå og være ked af det. Specielt ikke når Mason var her. Jeg ville ikke have at han skulle se at jeg var ked af det eller bare kunne mærke det på mig!. 


*Justin's Synsvinkel* 


Alex, Jake og Nicole havde sat sig ud på terrassen og jeg var gået op med Mason, da han skulle have skiftet ble. Jeg var for længst færdig med at skifte ble på ham og sad nu med ham og holdte ham tæt ind til mig, på en stol der stod på Masons værelse. Jeg kunne ikke undgå at slippe en lille tåre, da det virkelig var hårdt at vide at der gik meget lang tid, før jeg fik lov at se Mason igen og holde ham i mine arme!. 


Det var ikke så svært for mig at vide at jeg skulle i fængsel, det skulle jeg nok klare! Men at være væk fra Mason, ville blive som at være i helvede!.


Døren til Masons værelse gik stille op og jeg kiggede straks derover og så Alex's hoved komme til syne. Hun åbnede døren helt og gik hen imod mig. Jeg tørrede min kind, som havde en tåre på sig og snøftede lidt ind. Alex stoppede op foran mig. ''Er du okay?'' Spurgte hun mig med en afslappet stemme. Jeg nikkede lidt og kiggede ned på Mason som sad helt optaget af sin bamse, som han havde i hænderne. ''Ja.. Det er bare lidt hårdere end jeg troede, det her!'' Sagde jeg stille. Alex sukkede lidt og satte sig ned på mit andet skød og lagde armene om mig. ''Ja'' Sagde hun forstående og krammede mig ind til sig. Jeg slap Mason med den ene arm og lagde min arm om Alex's ryg og nød hende kramme mig. 


Alex trak sig lidt ud af krammet og vi fik øjenkontakt. ''Vi skal køre nu'' Sagde hun stille og nussede min kind, med sin tommelfinger. Jeg nikkede svagt og kiggede lidt ned og drejede blikket ned på Mason. ''Tager du ham ikke lige med ned. Jeg skal lige ordne noget'' Sagde jeg stille og kiggede op på Alex. Hun nikkede forstående og rejste sig fra mit skød og tog fat under Masons arme. ''Kom her basse'' Sagde hun stille til ham imens hun løftede ham op og satte ham på hendes hofte. ''Du kommer bare ned, ikke?'' Spurgte hun mig og jeg nikkede hurtigt. 


Alex vendte sig om og gik ud af døren og lod den stå åben. Jeg sukkede lidt og rejste mig kort efter op og gik ud af døren. Jeg kiggede ned af gangen og så at Alex allerede var smuttet nedenunder. Jeg vendte blikket imod vores værelse og gik hurtigt over og skubbede døren op. Jeg lukkede den efter mig og bevægede mig hurtigt over imod sengen. Jeg gik om på min side af den og bukkede mig ned og tog armene under sengen, for at få fat i 2 fine pakker. Jeg trak dem ud og lagde dem på sengen og kiggede på det hvide brev som lå ovenpå pakkerne. Der var en stor æske og en lille æske. På det hvide brev stod der: To my love<3. 


Jeg havde for nogen dage siden bestilt en gave til Mason og Alex. Alex havde længe ønsket sig en jumpsuit og sådan en havde jeg så købt. Hun havde hele tiden sagt at dem som hun kunne købe i butikkerne var ikke gode nok, da der altid var mønster på og de havde grimme farver. Hun ville bare have en i lyserød, men sådan nogen fandtes åbenbart ikke i butikkerne. 


Men nu havde jeg skaffet en i lyserød til hende, dog med mit præg på den!. Jeg havde købt en til hende og en til Mason. Jeg havde bestilt dem på en hjemmeside, hvor man kunne få skrevet noget på dem og det havde jeg selvfølgelig gjort, for at gøre dem til noget særligt. Jeg havde planlagt at Alex først skulle se gaverne, når jeg var taget afsted. Jeg havde som sagt skrevet et brev til hende, hvori der stod hvor meget jeg elskede hende. Det havde faktisk taget mig en del tid at skrive det, da det skulle komme helt fra hjertet. Der var så mange ting jeg ville skrive i det, men så meget plads var der jo heller ikke, når man også skulle have plads til en sangtekst, som jeg havde kæmpet med at skrive. Jeg havde en dag en melodi i hovedet som bare blev ved med at spille og så besluttede jeg mig for at prøve at skrive en sang til Alex!. Hvis jeg selv skal sige det, så var den faktisk blevet ret god, til tråds for at jeg aldrig havde skrevet en sang før eller nogensinde havde forsøgt mig med det. Det var ikke fordi jeg ville være sanger, men musik var faktisk en stor del af mit liv. Det fik mig til at slappe helt af og fik mig til at falde til ro og tænke lidt over tingene en ekstra gang. 


Jeg lagde pakkerne skråt nede i enden af sengen og bevægede mig så ud igen, da der nok ikke var så lang tid igen, før vi skulle sidde i retten. Jeg kiggede kort på mit ur og så at klokken var blevet 10.30. Okay, jeg måtte nok hellere skynde mig ned. 


Jeg kom nedenunder og så straks et sødt syn. Nicole legede med Mason og Baylor og det fik mig faktisk til at smile lidt. Alex stod på stuegulvet imens hun lænede sig indover sofabordet og samlede ting ned i hendes taske. Jake stod i terrassedøren og røg en smøg og kiggede ud imod haven. 


Alex fik øje på mig og tog sin taske og svang den op på skulderen. Alex gik hen imod mig og smilede svagt. ''Er du klar?'' Spurgte hun mig og jeg nikkede svagt. ''Kan vi køre i min bil?'' Spurgte jeg hende, da jeg gerne ville køre en sidste gang i den, inden jeg røg ind. Alex nikkede til mig. ''Selvfølgelig'' Sagde hun med en behagelig stemme. Jeg nikkede og smilede svagt som tak. Jeg kiggede ned på Mason og tænkte at jeg lige skulle sige ordentlig farvel til ham. 


Jeg gik over til ham og satte mig ned på hug og tog ham op til mig. ''Mason.. Far skal gå nu, men jeg kommer meget snart tilbage igen.. Kan du have det godt og passe godt på mor imens jeg er væk?'' Spurgte jeg ham, men forventede egentlig ikke noget svar fra ham. Jeg kyssede Mason på kinden og krammede ham ind til mig og mærkede to hænder sætte sig på mit lår og jeg kiggede straks til siden og så Nicole. ''Hvad skal du?'' Spurgte hun mig nysgerrigt med sin smukke lille barnestemme. Jeg smilede svagt og tænkte samtidigt ''shit'' da jeg ikke lige tænkte over at Nicole sådan set godt kunne forstå hvad man sagde og svare lidt til det. ''Jeg skal på en lille ferie'' Smilede jeg og aede hende i håret. ''Hvor?'' Spurgte hun igen nysgerrigt. ''Ikke så langt væk herfra'' Smilede jeg til hende. Hun nikkede og vendte sig om og løb over til Jake og rakte armene op imod ham. Han kiggede ned på hende og slukkede sin smøg og bar hende op til sig og kyssede hende på kinden. 


Jeg kiggede på Mason igen som sad på mit lår. ''Opfør dig nu ordentligt basse.. Far elsker dig!'' Sagde jeg og kyssede ham på panden og krammede ham ind til mig. Jeg kunne dårligt slippe ham igen og havde mest lyst til at sige: Fuck alt det der retssals-pis, jeg bliver her!. 


Jeg rejste mig op med Mason i armene og krammede ham ind til mig og drejede min krop lidt fra side til side i et langsomt tempo. Jeg lukkede øjnene og lagde min mund til Masons skulder og kneb øjnene sammen imens de stadig var lukkede. Jeg mærkede kort efter en hånd på min ryg nusse mig stille og jeg åbnede øjnene og kiggede til siden og så Alex med et lidt trist blik, som nærmest sagde at vi skulle til at komme videre. Jeg trak Mason lidt væk fra mig og kiggede ham i øjnene og som kiggede på andre ting. ''Jeg elsker dig!'' Hviskede jeg til ham og kyssede ham en sidste gang på panden og satte ham så ned på hans legetæppe. Jeg sukkede tungt og kiggede over på Jake og gik over til ham. Han satte Nicole ned og gav mig håndklask og et mandekram. ''Hav det godt Justin'' Sagde han og slap mig og jeg nikkede svagt. ''Tak'' Sagde jeg stille og kiggede ned på Nicole. Jeg satte mig ned på hug foran hende og smilede, da hun ikke skulle se at jeg faktisk var lidt trist. ''Farvel Nicole. Kan du have det godt?'' Sagde jeg og bredte armene ud til hende. Hun nikkede og løb ind i mine arme og lagde armene om min hals. Jeg lagde armene om hende og nussede hende lidt på ryggen. Selvom hun ikke var min niece, sådan rigtigt, så betød hun stadig noget for mig og var som en niece for mig. Hun var Alex's familie og derfor havde jeg tit set Nicole og endda også passet hende sammen med Alex, så vi havde faktisk fået et godt bånd til hinanden, til tråds for at hun kun var lidt over 2 år. Jeg slap hende og rejste mig op og sukkede og kiggede på Alex som stod og fumlede med mine bilnøgler i hånden. ''Vi ses'' Sagde jeg til Jake og bevægede mig over imod Alex. 


Jeg lagde en arm om hendes skuldre og vi gik sammen ud i gangen. Vi tog vores sko på og jeg åbnede hoveddøren for Alex og hun gik ud og jeg fulgte efter og lukkede døren. 


Vi satte os begge ind i min bil og jeg satte mig ind bag rattet og sukkede tungt imens jeg satte nøglen i bilen og startede den. 


''Justin?'' Lød det svagt fra Alex, da vi havde kørt i lidt tid. ''Mmm?'' Mumlede jeg og holdte mine øjne på vejen. ''Måske burde jeg ikke være helt ærlig i retten'' Sagde Alex stille. Jeg kiggede kort over på hende og så at hun havde sat sin albue op til vindueskanten og sin hånd op til hovedet imens hun stirrede ud af forruden. ''Hvad mener du?'' Spurgte jeg og kiggede på vejen igen. Alex sukkede lidt og kiggede ned, efter hvad jeg kunne se i min øjenkrog. Jeg havde lidt på fornemmelsen at det var svært for hende at sige det hun faktisk ville sige. ''Du var jo ikke helt dig selv dengang. Altså du var jo ikke særlig sød, da du tog de piller der'' Sagde hun stille. Jeg sukkede tungt og gned mig lidt i panden, da jeg godt vidste hvad hun hentydede til. Hun talte om da jeg slog hende!. Det var en af de ting som jeg helst ville glemme men desværre ikke kunne glemme. Det gav mig virkelig dårlig samvittighed, at tænke på det. 


Jeg lagde min ene hånd på hendes lår og nussede det lidt. ''Bare sig det babe, det er okay'' Sagde jeg stille og kiggede kort over på hende og tilbage på vejen igen. Alex sukkede lidt og gned sig lidt i hovedet. ''Det straffer de dig sikkert også for så'' Sagde hun en smule opgivende. ''Ikke så længe at du ikke har meldt det, så kan de ikke gøre det'' Svarede jeg hende. Hun kiggede over på mig og jeg kiggede kort på hende. ''Endelig noget positivt!'' Sagde Alex stille og tog fat i min hånd på hendes lår. Jeg smilede lidt over til hende og kiggede så på vejen igen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...