You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
913692Visninger
AA

71. Det Er Ikke Din Skyld!.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg lå hjemme på sofaen med et varmt tæppe over mig. Jeg havde stadig virkelig ondt i maven og det var nærmest kun blevet værre efter jeg kom hjem fra fængslet. Det regnede helt sindsygt udenfor og jeg hyggede mig virkelig meget ved at ligge tørt og godt indenfor, under et varmt tæppe imens jeg så noget tv. 


Jeg kunne godt mærke at min krop var virkelig svækket for energi. Jeg orkede virkelig ikke noget idag. Det eneste jeg skulle samle kræfter til var at hente Mason senere!. 


Det ringede på døren og jeg rynkede panden lidt og kiggede ud imod hallen hvor jeg kunne se døren. ''Kom ind!'' Råbte jeg, da jeg ikke magtede at rejse mig, for at gå ud og åbne. 
Døren gik op og jeg så Sandra komme helt våd ind af døren. Jeg satte mig op. ''Sandra?'' Sagde jeg undrende og så hende forsvinde ud af min synsvinkel, da hun skulle tage jakke og sko af. Jeg rejste mig op og gik forbi bordet og den ene del af sofaen. 


Jeg nåede dog ikke mere end et par skridt væk fra sofaen før Sandra kom ind i stuen. Hun tørrede sit hovedet fra regnens dråber og kiggede på mig. ''Hvad så?'' Spurgte jeg hende og omfavnede hende og mærkede at hun lagde armene om mig. 


Sandra trak sig ud af krammet og sukkede lidt. ''Hvad er der galt?'' Spurgte jeg hende og kiggede trist på hende, da jeg kunne se at hun ikke var helt på toppen. ''Jason har slået op'' Svarede hun. ''HVAD?'' Spurgte jeg forvirret og rynkede panden lidt, da det kom virkelig bag på mig. ''Hvornår gjorde han det?'' Spurgte jeg hende. ''Igår'' Svarede hun mig. ''Hvorfor?'' Spurgte jeg forvirret. ''Fordi han er vild med dig Alex. Men det vidste du jo godt, ikke?'' Sagde hun trist og kiggede mig i øjnene. 


Jeg mærkede at mit hjerte begyndte at slå hårdt. Jeg sukkede lidt og kiggede ned i gulvet. ''Undskyld Sandra, jeg ville gerne have fortalt dig det, men Jason bad mig om at lade være. Jeg synes også at det var ham der skulle fortælle dig det og ikke mig'' Svarede jeg hende og kiggede hende i øjnene. ''Alex du skal ikke undskylde'' Sagde Sandra og kiggede mig i øjnene. Jeg rynkede panden lidt og kiggede undrende på hende. ''Jo jeg skal sku da!. Hvis jeg ikke havde kysset ham så var det jo aldrig sket'' Svarede jeg undrende. Sandra rystede lidt på hovedet. ''Nej måske ikke, men sådan ser jeg ikke på det. Jason kunne ligeså godt have kysset en anden og blevet vild med hende, så jeg bebrejder ikke dig det her!. Desuden så kan du jo ikke gøre for at Jason er vild med dig'' Svarede hun mig. 


Jeg mærkede at jeg blev lidt irriteret på Jason. ''Fuck ham man!'' Sagde jeg småvredt og rykkede mig lidt væk fra Sandra og kiggede på hende imens jeg lagde min hænder om i baghovedet. ''Han sagde mig at han elskede dig og han lovede mig, at han nok skulle glemme de følelser han har for mig og hvad gør idioten så!.'' Sagde jeg vredt og gned mig lidt i hovedet. 


''Han sagde også at han stadig elskede mig, men han kunne ikke være sammen med mig fordi at han havde følelser for dig'' Svarede Sandra og gik over til sofaen og satte sig ned. Jeg sukkede irriteret og sparkede lidt til noget af Masons legetøj som lå på gulvet. ''Fucking nar man!.'' Sagde jeg frustreret og gik over til min plads i sofaen og satte mig ned og svang tæppet om mig. 


''Men Alex du må bare love mig en ting'' Sagde Sandra stille og kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede kort. ''Hvad er det?'' Spurgte jeg hende. ''Lov mig at der ikke lige pludselig bliver noget imellem dig og Jason, for det ville jeg ikke kunne holde ud at se på'' Svarede hun mig. 


''Sandra!. Der kommer aldrig til at ske noget imellem mig og Jason og det ved du godt!. Jeg elsker Justin og det har jeg fandme tænkt mig at blive ved med. Desuden så begynder man ikke at være sammen med sine veninders eks-kærester, uanset hvad!'' Sagde jeg med en seriøs tone, så Sandra vidste jeg at mente det. Hun nikkede kort til mig og sukkede. 


''Jeg er virkelig ked af det Sandra'' Sagde jeg stille, da jeg stadig havde virkelig meget skyldfølelse i kroppen. Sandra kiggede op på mig. ''Det skal du ikke være!. Faktisk er jeg lidt glad for at det lige er dig som han er blevet vild med med'' Svarede hun mig. Jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede undrende på hende. ''Jeg synes sku ikke at det er noget at være specielt glad over. Det er tværtimod virkelig irriterende og frustrerende, at ens bedste ven bliver vild med en. Jeg kan virkelig ikke være som jeg plejer overfor ham og det irritere mig virkelig'' Svarede jeg hende og stirrede henover mit sofabord. 


''Nej måske er det ikke noget at være glad over for din synsvinkel, men det er det på en måde fra min'' Svarede hun mig. Jeg kiggede undrende på hende. ''Hvorfor?'' Spurgte jeg hende. ''Fordi jeg ved at han ikke har en chance hos dig på den måde og så slipper jeg for at se på at han er lykkelig med en anden pige'' Svarede hun mig. 


''Men.. Hvorfor skulle jeg så love dig før, at der ikke bliver noget imellem mig og Jason, når du godt ved at han ikke har en chance?'' Spurgte jeg hende. ''Fordi at jeg havde brug for at høre det Alex'' Svarede Sandra og fik det til at lyde indelysende. 


Jeg nikkede kort og gned mig lidt i hovedet. Jeg sukkede tungt og mærkede min øjne blive lidt våde. Min bedste veninde havde mistet sin kæreste, fordi at han var vild med mig!. Jeg holdte min hånd foran øjnene og kiggede ned i skødet på mig selv, imens jeg satte fødderne op på sofabordets kant. Jeg blinkede med øjnene og der gled en hurtig tåre ned på tæppet som jeg havde over mig. 


''Alex?'' Sagde Sandra stille. Jeg lukkede kort øjnene og tog en dyb indånding og kiggede så op på hende. ''Hvorfor græder du?'' Spurgte hun mig undrende og stille. ''Fordi jeg var så dum at kysse din kæreste, hvilket gav ham følelser for mig!. Hvordan kan man overhovedet få følelser pga et fucking kys?!.'' Sagde jeg frustreret og tørrede mine øjne. Sandra sukkede lidt. ''Det ved jeg ikke, men du må ikke være ked af det. Det var ikke din skyld Alex.. For det første så var du helt ødelagt den dag det skete og var ved at bryde sammen. Som jeg har sagt før, så var du jo ikke helt dig selv den dag. Du kan ikke give dig selv skylden for at Jason har fået sådan nogen følelser for dig, for det er ikke noget du kan styre!'' Sagde hun med en bestemt tone. 


Jeg kiggede lidt på hende. ''Hvorfor er du så kold overfor det her?'' Spurgte jeg hende undrende. ''Er det ikke sådan vi var engang?. Pisse ligeglade og kolde overfor fyrene?. Jeg prøver at være sådan lige nu, så jeg kan komme videre i livet. Selvfølgelig har jeg det af helvedes til lige nu og jeg er også helt ødelagt, men hvad nytter det at blive ved med at græde over det?. Lige da du fortalte mig at du aldrig kunne finde på at være sammen med Jason, så blev jeg mere rolig og følte en stor lettelse, så hvorfor ikke bare tage det med oprejst pande, når jeg alligevel ved at han ikke kan være sammen med dig?'' Svarede Sandra mig. 


''Men jeg forstår ikke hvorfor du ikke er sur på mig?'' Sagde jeg stille. ''Hvorfor skulle jeg være sur på min bedste veninde, som jeg 100 % ved hvor jeg har henne?. Ja, jeg blev sur på dig da det hele startede, men jeg kan da ikke give dig skylden for at Jason er faldet for dig?. Det er bare den virkning du har på fyrene og det vidste jeg jo godt'' Svarede hun.

 
Jeg tog en dyb indånding og rystede lidt på hovedet. Jeg forstod virkelig ikke hvordan hun kunne se det på den måde. Jeg var da gået helt amok hvis Sandra havde kysset med Justin og så han havde fået følelser for hende?. 


''Alex, det er Jason der er en idiot, ikke dig!. Du kunne jo ikke gøre for det vel!'' Sagde hun. Jeg sukkede tungt og kiggede seriøst på Sandra. ''Hvorfor ender det altid med at det er dig der skal trøste mig. Lige nu burde det da være omvendt?'' Sagde jeg stille. 


''Jeg har ikke behov for trøst og det ved du godt Alex!. Jeg er ikke typen der skal have trøst!. Jeg har fået grædt ud og jeg har hørt dig sige at der aldrig bliver noget imellem dig og Jason, hvad andet kan jeg bede om fra din side af?.'' Spurgte hun mig. Jeg trak lidt på skuldrene og sukkede lidt og lukkede øjnene. ''Det er fandme så latterligt det her man!.. Hvad fanden sker der for Jason!'' Sagde jeg frustreret. ''Jeg ved det ikke, men fuck nu også ham man. Jeg orker ikke at snakke om det mere. Jeg har bare brug for at tænke på noget andet!'' Svarede Sandra og lænede sig tilbage i sofaen og sukkede. 


''Ved du hvad jeg tror?'' Sagde jeg stille. ''Hvad tror du?'' Spurgte Sandra. ''Jeg tror at de der følelser som Jason har for mig, hurtigt forsvinder igen og så finder han ud af at det var en fejl at slå op med dig'' Sagde jeg stille og kiggede over på hende. Hun trak lidt på skuldrene. ''Det kan godt være, men jeg tager ham nok ikke tilbage hvis han kommer og beder om en chance mere'' Svarede Sandra iskoldt. Jeg sukkede bare og gned mig lidt i panden, da jeg snart ikke vidste hvad jeg skulle sige. Det var fandme så latterligt det hele!. Jason slår op med Sandra, fordi han er vild med mig og han ved godt at han ikke kan få mig, så hvorfor slå op med Sandra når han har stået og sagt at han elskede hende selvom han var vild med mig!?. 


Sandra og jeg sad og hyggesnakkede lidt og vi havde efterhånden fået hinanden i lidt bedre humør. Vi blev dog afbrudt af min mobil der ringede på bordet. Jeg kiggede ned på den og tog den op i hånden og kørte min finger over skærmen. 


''Hallo?'' Sagde jeg i telefonen. ''Hey det er mig'' Sagde Justin i den anden ende. ''Hey'' Svarede jeg med en kærlig stemme og smilede svagt. ''Kommer du ikke herop imorgen, der er noget jeg skal snakke med dig om?'' Spurgte Justin mig. ''Jo, det kan jeg godt, hvad tid?'' Spurgte jeg ham. ''Det er ligemeget, bare du kommer imorgen'' Svarede han mig. ''Okay'' Svarede jeg ham og sukkede svagt. Sandra hostede lidt og kiggede op på tv skærmen, som viste en eller anden serie. ''Hvem er du sammen med?'' Spurgte Justin undrende. ''Sandra'' Svarede jeg. Justin sukkede lidt. ''Hvorfor?'' Spurgte jeg ham. ''Den tager vi imorgen, jeg bliver nød til at smutte nu'' Svarede han mig. Jeg løftede det ene øjenbryn og nikkede svagt. ''Okay, vi ses imorgen'' Svarede jeg, hvorefter Justin smed røret på. Nå, tak for det Justin!. Hvad med at du lige siger ordentlig farvel?. 


Jeg sukkede tungt og smed min mobil på bordet. ''Var det Justin?'' Spurgte Sandra. Jeg nikkede svagt. ''Han ville have at jeg skulle komme op til ham imorgen, der var noget han ville snakke med mig om'' Svarede jeg med en lidt rynket pande, da jeg synes at Justin lød lidt mærkelig i telefonen. 


''Hvad ville han snakke om?'' Spurgte hun mig. Jeg trak lidt på skuldrene. ''Det ved jeg ikke, men han lød sku lidt underlig.. Sådan helt kold'' Svarede jeg hende. Sandra svarede ikke rigtig da der selvfølgelig ikke var noget at svare på, sådan rigtigt. ''Han har sku forandret sig imens han har været derinde'' Fortsatte jeg stille og stirrede henover bordet. ''Hvordan forandret sig?'' Spurgte Sandra. Jeg kiggede på hende. ''Han er blevet virkelig hård og kold synes jeg.. Altså han kan stadig godt være sød, men for det meste så viser han sin hårde og kolde side'' Svarede jeg hende. 


Igen svarede Sandra ikke, da der igen ikke var noget rigtigt svar til det. Det undrede mig også lidt, hvorfor han skulle være så hård og kold overfor mig nogengange. Det var sku ikke til at holde ud!. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...