You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

449Likes
2001Kommentarer
938373Visninger
AA

58. Dårlig Samvittighed.

*Alex's Synsvinkel* 


Jeg sad ude på terrassen i en af havesofaerne, med et tæppe om mig. Jeg sad med fødderne oppe og et askebæger på mit yderste lår som lå strejkt. Mit andet ben var bukket op og hvilede op af ryglændet i sofaen. Jeg havde for længst puttet Mason, da klokken var blevet mange. Jeg havde nok siddet herude i en times tid og bare tænkt over den her fuckt up lortedag. 


Klokken var nok omkring 22.00, men lige nu havde jeg slet ikke overskud til at tænke over det. Den her dag var nok den værste ever. Jeg får tæsk af Rico, min søn falder ned fra sengen, min kæreste og jeg ''skændtes'' i fængslet, jeg kysser min bedste ven og såre min bedste veninde!. Great!. Hold kæft hvor er det fuckt up!. Jeg havde virkelig dårlig samvittighed. Både overfor Justin, Sandra og mig selv!. Jeg kunne slet ikke holde ud at være i mig selv lige nu!. 


Jeg havde prøvet at ringe til Sandra for at forklare, men hun tog den ikke, hvilket jeg jo godt kunne forstå. Jeg havde så valgt at skrive nogen beskeder til hende, hvor jeg undskyldte min opførsel, sagde at jeg slet ikke vidste hvad jeg tænkte på i situationen, at jeg fortryder det så meget, for det gjorde jeg virkelig, og at jeg godt vidste at det slet ikke skulle have været sket!. Desværre havde hun ikke svaret på nogen af beskederne, hvilket jeg var rigtig ked af. Sandra var min bedste veninde og vi plejede at kunne tale om alt, men nu følte jeg virkelig bare at jeg havde mistet en veninde, som betød alt for mig!. 


Jeg havde tænkt over om jeg skulle sige det til Justin og jeg var kommet frem til at det nok var bedst at lade være. Jeg ville ikke kunne overskue hvis jeg også skulle være uvenner med ham, for det vidste jeg at jeg ville blive, hvis han fik det af vide. 


Kysset med Jason betød jo ikke en skid!. Det var i et svagt øjeblik hvor jeg var så frustreret og alting bare ramlede sammen for mig. Det skete i et lille sekund, hvor jeg bare havde brug for noget tryghed!. Jeg vidste godt at hverken Justin eller Sandra ville kunne forstå det, hvis jeg sagde det, så hvorfor prøve at forklare det?. 


Jeg blev afbrudt i mine tanker da min mobil ringede. Jeg kiggede over på bordet hvor den lå og vippede mig selv derover og tog fat i den. Det var Faith der ringede. Jeg kørte min finger over skærmen og satte røret til øret. 


''Hallo'' Sagde jeg og lød virkelig træt og opgivende i min stemme. ''Alex, hvad fanden sker der?. Jeg har lige snakket med Sandra og hun er mega rasende fordi du har kysset med Jason'' Sagde Faith og lød en smule forvirret. Hun lød bestemt ikke vred, hvilket hun heller ikke rigtig kunne være, så det hjalp jo lidt på det. ''Hvad sagde Sandra?'' Spurgte jeg hende stille og gned mig lidt i panden og tog derefter et væs af min smøg. ''Bare at du havde stået og kysset med Jason ude i din hall.. Hun virkede virkelig rasende og som jeg forstod det, så havde hun slet ikke noget at snakke med dig om. Hun sagde at du havde ringet og skrevet til hende mange gange, men hun gad simpelthen ikke at høre på dig'' Svarede Faith mig. ''Fuck'' Hviskede jeg for mig selv og kneb øjnene sammen og gned mig lidt i dem med 2 fingre. ''Hvad skete der?'' Spurgte Faith mig afslappet. ''Jamen det er simpelthen så dumt man!. Hele den her dag har bare været så fuckt up man!. Først kommer Rico hjem til mig og vi ender i et slags skænderi, hvorefter han giver man en masse lussinger. Så kommer Jason og Sandra fordi de skulle passe Mason, fordi at jeg skulle over til Justin. Jason får så Rico væk og pludselig høre jeg et bump ovenpå og så er Mason faldet ud af min seng, da han havde siddet deroppe sammen med mig inden Rico kom.. Så tager jeg op til Justin i fængslet og fortæller hvad der er sket og han flipper helt ud og siger nogen ting som gør mig virkelig ked af det, men det er en længere forklaring.. Så kommer jeg hjem og Jason høre mig komme ind af døren og ser at jeg græder, så han spørg mig hvad der er galt og så bryder jeg helt sammen i frustrationer og fortæller ham alt det som jeg fortæller dig nu og så ville vi give hinanden et kys på kinden og et kram, men vi kommer så til at ramme hinanden læber lidt og pludselig står vi og kysser og det ser Sandra så og så blev hun mega sur, hvilket jeg godt kunne forstå'' Svarede jeg Faith ærligt. ''Hold da kæft!'' Svarede Faith og lød virkelig som om at det kom helt bag på hende. ''Det var slet ikke meningen at det skulle ske og jeg mener det virkelig når jeg siger at det var en stor fejl og det kommer aldrig til at ske igen!.'' Svarede jeg og tog et væs af min smøg for at styrer mine frustrationer, som langsomt begyndte at vende tilbage. 


Faith var lidt stille og det virkede som om at hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle sige. ''Faith, vil du ikke snakke med Sandra og sige at jeg meget gerne vil snakke med hende og forklare mig ordentligt. Jeg har det virkelig så dårligt over det og der er ikke noget i verden som jeg fortryder mere end det her.. Jeg har skuffet en af mine bedste veninder og jeg vil gerne have at hun skal vide at jeg er virkelig ked af det!'' Sagde jeg med en trist stemme. ''Jeg kan godt prøve at snakke med hende, men det er jo ikke sikkert at det hjælper. Du kender jo Sandra'' Svarede hun mig. ''Ja, men tak fordi du alligevel gider prøve'' Svarede jeg hende med en opgivende tone. ''Hvad med Justin?. Ved han det?'' Spurgte Faith mig. ''Nej og jeg er heller ikke sikker på at han skal vide det'' Svarede jeg. ''Alex, han skal vide det!'' Svarede hun mig hurtigt. ''Kan du ikke forstå mig Faith?. Hvis Justin får det her af vide, så vil han blive mere rasende end Sandra!. Jeg kan simpelthen ikke overskue at der kommer flere problemer ud af det her!. Det var så uskyldigt og det betød ikke en skid men jeg ved, at hvis jeg siger det til Justin, så er han pisse ligeglad. Jeg kyssede Jason og det er det han vil tænke over og så vil han være fuldstændig ligeglad med om jeg fortryder det'' Svarede jeg hende en smule frustreret. Faith sukkede tungt i røret. ''Ved du hvad jeg synes Alex'' Sagde hun stille. ''Nej, hvad synes du?'' Spurgte jeg hende. ''Jeg synes at du skulle gå op og sove.. Det lyder som om det har været en meget lang og følelsesladet dag for dig og du virker som om at du har brug for at komme lidt på afstand fra det.. Ja, du har dummet dig, men jeg kan høre på dig, at hvis du ikke får det lidt på afstand, så går du ned med et sammenbrud eller sådan noget!'' Svarede hun mig. Jeg sukkede lidt og askede min smøg i askebægret. ''Men hvad skal jeg gøre. Jeg vil ikke miste Sandra som veninde!'' Sagde jeg stille. ''Alex, tænk på det imorgen okay!. Gå op og sov og få noget ro!'' Sagde hun og lød bestemt, så jeg vidste at hun mente det. ''Ja okay'' Sagde jeg og slukkede min smøg i askebægret. ''Godt. Vi tales'' Sagde hun. ''Ja, hey'' Svarede jeg, hvorefter jeg lagde på. Jeg sukkede tungt og stillede askebægret fra mig og tog mig til hovedet. Hvordan kunne jeg nogensinde få løst det her?. Og hvordan kunne jeg holde det hemmeligt for Justin?. 


Jeg svang tæppet væk som lå over mig og rejste mig op fra havesofaen. Jeg tog min mobil og mine smøger og gik indenfor i stuen. Jeg lukkede og låste terrassedøren efter mig og vendte mig om. Jeg bemærkede Baylor komme gående ude fra gangen af. Jeg sukkede tungt og satte mig ned på gulvet og kaldte Baylor over til mig. 


Hun var hurtig til at komme herover og jeg begyndte at ae hende på hovedet. Hun drejede det lidt og begyndte at slikke på min underarm. ''Du er måske snart den eneste jeg har tilbage'' Sagde jeg stille til hende med en trist stemme, da jeg virkelig følte at jeg havde det sådan nu. Baylor var måske snart den eneste jeg havde. Hun elskede mig uanset hvor meget lort jeg havde lavet i den idag!. Jeg sukkede tungt og holdte mine øjne på Baylor. ''Hvorfor kan du ikke tale?. Hvorfor kan du ikke bare sige at det hele nok skal gå?'' Spurgte jeg frustreret. 


Jeg kunne ikke lade vær med at tænke at jeg var ved at blive sindsyg eller sådan noget. Jeg sidder her på gulvet og ønsker at min hund skal begynde at tale. Hvad fanden sker der?!.  


Efter noget tid rejste jeg mig op fra gulvet. Baylor kiggede op på mig og jeg begyndte at gå og hun fulgte med mig. Jeg slukkede lyset til stuen og fortsatte ud i hallen hvor jeg låste hovedøren og gik så op af trapperne og slukkede for lyset til hallen. Der var en kontakt til lyset i hallen, i begge ender af trappen, hvilket jeg synes var fedt, da man ikke kom til at ende med at gå i mørke op og ned af trappen.


Jeg gik ud på badeværelset for at tisse af og børste mine tænder. Da jeg havde gjort det, fortsatte jeg ind på mit værelse med Baylor lige i røven. For en gang skyld var jeg glad for at hun ikke lå inde ved Mason, da jeg selv havde virkelig meget brug for hende hos mig. Hun gav mig en dejlig tryghed ved at være ved min side og lige nu havde jeg også virkelig meget brug for tryghed!. 


Jeg åbnede døren til walk in closet og åbnede Justin's skuffe med hans tanktops. Jeg tog en sort en og gik så ud igen. Jeg smed mit tøj på gulvet og tog Justin's bluse på, som duftede sindsygt meget af ham. Jeg lagde mig op i sengen og kiggede ned på Baylor som sad på gulvet og kiggede op på mig. Jeg satte mig op i sengen og klappede på dynen ved min fodende og Baylor sprang straks op og gik over i Justins side af sengen og lagde sig ned. Jeg lagde mig selv ned og tog en dyb indånding og lukkede øjnene. Jeg kunne virkelig godt mærke at jeg havde brug for at sove nu. Faith havde ret!. Det ville være godt at komme lidt på afstand af alle de problemer som var opstået og hvis jeg ikke tog meget fejl, ville det sikkert blive værre!.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...