You're my badboy 3 (Justin Bieber) +14

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 maj 2014
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Færdig
For Alex og Justin kunne det ikke gå meget bedre. De er flyttet til Santa Monica i deres drømmehus, har en fantastisk vennekreds, deres dejlige hund Baylor som passer på dem, men bedst af alt, så har de deres lille guldklump Mason på 1 år, som de elsker helt ubeskriveligt højt!. Man kan roligt kalde dem en lille lykkelig familie!. Men hvad sker når X igen dukker op og presser Justin ud i en lose lose situation?. Kan Justin finde en udvej ud af X's planer?. Og hvis han kan, hvad sker der så med Alex, hvis hun pludselig skal stå alene med virkelig mange ting?. Find ud af det i ''You're My Badboy 3'' (Fortsættelse af You're my Badboy 1 og 2)

450Likes
2001Kommentarer
927949Visninger
AA

38. Advokaten.

*Justin's Synsvinkel* 


Tiden var gået fucking langsomt inde i den forpulede celle. Jeg havde ingenting at lave, andet end af ryge smøger og tage armbøjninger og gå frem og tilbage på gulvet. 


Klokken var blevet 17.30, og jeg sad nu inde i et andet aflåst rum, hvor der var et bord med virkelig mange ridser og tegninger i og 2 stole. Jeg sad sammen med Roy black og vi havde fået snakket om hvorfor jeg var anholdt og jeg havde forklaret ham hele historien, som jeg også gjorde til politiet. Roy havde skrevet alt hvad jeg havde sagt, ned på en masse papirer og sad nu og læste det igennem og tjekkede nogen andre papirer som han havde med. Det var nok en hel masse papirer om ret og paragraffer og hvad ved jeg!. I mellemtiden havde jeg spurgt ham om det var okay, at jeg røg en smøg, hvilket det heldigvis var, så jeg sad nu og røg godt med smøger, da det fik mig til at blive lidt mindre anspændt og irriteret. 


''Som det ser ud nu Justin, så står du til 4-6 måneder i fængsel'' Sagde Roy og kiggede op fra sine papirer og kiggede på mig. Jeg sukkede lettet og gned mig lidt i panden. ''Du virker lettet?'' Sagde han med en venlig stemme. ''Det er bare fordi jeg har fået af vide at jeg nok ville få omkring 8 måneder'' Svarede jeg lettet. ''Ej, det får du ikke og jeg vil da også gøre hvad jeg kan, så du får den mindste straf overhovedet.'' Smilede han beroligende. Jeg smilede svagt til ham og nikkede. ''Tak'' Svarede jeg og tog et væs af min smøg. 


''Skal min sag for retten?'' Spurgte jeg ham efter en kort stilhed. Roy kiggede op fra papirene og kiggede på mig. ''Ja, det skal den, men det skal nok gå det hele Justin. Hvis du opføre dig pænt i fængslet, kan du blive prøveløsladt og komme hurtigere ud af fængslet og hjem til dig selv'' Smilede han. Jeg nikkede, da jeg godt vidste det, selvom jeg aldrig havde været i fængsel, men jeg havde tit hørt om det og snakke med andre som havde prøvet det. ''Kan du sige hvornår jeg skal i retten?'' Spurgte jeg ham og tog et væs af min smøg og prøvede at virke helt kølig og afslappet. ''Jeg regner med om 2 ugers tid'' Svarede han. ''Skal jeg så sidde her i 2 uger?'' Spurgte jeg og satte mig lidt op i stolen, da jeg i forvejen sad og hang lidt. ''Medmindre du kender nogen som kan betale kaution for dig, så skal du'' Svarede han mig. ''Jeg må jo ikke snakke med nogen her og der er ingen der ved at jeg er her'' Sagde jeg opgivende. ''Hvad med Alexsandra?'' Spurgte han mig. Han havde mødt Alex før og vidste godt hvem hun var og vi havde også talt lidt om hende idag. ''Ja, hende kan jeg jo ikke få fat på. Panserne lod mig kun ringe til dig'' Sagde jeg opgivende. ''Det ved jeg, men jeg kunne ringe til hende og forklare hende hvad der sker'' Sagde han og fik mig straks til at kigge op på ham. ''Må du det?'' Spurgte jeg ham undrende. Han smilede lidt. ''Din kæreste og moren til din søn skal da vide hvad der sker, så det må jeg godt ja'' Svarede han med et smil. Jeg nikkede hurtigt. ''Tusind tak for det.. Tak for alt din hjælp'' Sagde jeg og lød virkelig oprigtig, da han skulle vide at jeg virkelig mente det. ''Det var så lidt Justin, det er det jeg er her for'' Smilede han. Jeg smilede svagt og nikkede så forstående, da det jo var rigtig nok. 


''Vi ses Justin, hav det så godt du nu kan'' Smilede Roy Imens han rystede min hånd. Vi stod ude på gangen foran det aflåste lokale vi lige havde siddet i. Vi stod der sammen med 2 betjente, hvor den ene skulle følge mig tilbage til min celle og den anden skulle følge Roy ud. ''Tak skal du have'' Smilede jeg og rystede med i hans hånd. 


Roy vendte sig om og begyndte at gå sammen med den ene betjent, imens den anden betjent stillede sig foran mig og pegede ned af gangen. Jeg vendte mig om og gik ned af gangen og drejede om hjørnet og kom hen til de 6 celler der var der. Betjenten åbnede celle nummer 2, som var min celle og jeg gik ind med et kæmpe suk. Døren blev smækket bag mig og jeg hørte straks låsene som blev låst i. 


Mit suk før, var nok mest et lettet suk, da det hele så meget lyst ud for mig. Roy var en fantastisk advokat og fik det hele til at gå meget stærkt. Det bedste var at han ville ringe til Alex og forklare hende hvad der var sket. Jeg havde givet ham hendes nummer, så han kunne ringe til hende, da han jo ikke havde hendes nummer i forvejen. Jeg følte mig meget lettet over at jeg måske skulle i retten allerede om 2 uger og at jeg nok kun ville få 4-6 måneder i spjældet. 


Jeg tændte en smøg og tog et ordentlig væs og satte mig ned på den klamme madras og lænede mig op af væggen.

 
*Alex's Synsvinkel* 


Klokken var gået hen og blevet omkring 18.00 og jeg sad sammen med Mason ude i køkkenet og madede ham. Jeg var begyndt at blive lidt irriteret over at Justin ikke var kommet hjem endnu. Jeg skulle på arbejde i aften, så jeg håbede at han snart kom hjem, da jeg selvfølgelig ikke kunne lade Mason værre alene hjemme!. 


Min mobil begyndte at viberere på bordet ved siden af mig og jeg kiggede straks ned på den og så at det var et nummer jeg ikke kendte. Jeg kiggede på Mason og satte hans ske i hans hånd. ''Kan du selv spise lidt skat'' Sagde jeg med en behagelig stemme og smilede svagt. Mason begyndte straks at spise, men fik allerede ved første skefuld, tværet en god klat mos ud på kinden næsten lige ved siden af hans mund. 


Jeg vendte hovedet ned imod min mobil og tog den op og kørte hurtigt min finger over skærmen og satte telefonen til øret. ''Hallo?'' Sagde jeg og kiggede på Mason, som fik sin ske med mos i munden og begyndte at spise. Jeg smilede kort til ham, da jeg synes at han var rigtig dygtig til at spise selv, til tråds for at han grissede lidt med det, men det gjorde ingenting. Det kunne jo vaskes af igen!. 


''Goddag Alexsandra, det er Roy Black, Justin Drew Biebers advokat'' Lød det i den anden ende af røret. ''Ja hej?'' Sagde jeg og kiggede henover bordet. ''Nu skal du høre Alexsandra. Justin er blevet varetægtsfængslet, da han har været oppe og melde sig selv idag, men det ved du jo godt, ikke?'' Sagde han med en rolig og afslappet stemme. Der gik et lille stød igennem min krop da Roy sagde ordet ''varetægtsfængslet''. ''Altså jeg ved at han tog op og meldte sig selv, men jeg anede ikke at han er blevet varetægtfængslet'' Sagde jeg og mærkede mit hjerte begyndte at slå. ''Nej, det kunne jeg forstå på Justin og det er faktisk derfor jeg ringer.. Jeg har holdt et møde med Justin her for kort tid siden og jeg lovede ham at ringe til at og fortælle hvad der sker'' Sagde Roy. 


Jeg rejste mig fra stolen og gik hen imod vinduerne, så jeg så ud i haven, hvor Baylor småløb rundt og snusede lidt til jorden. ''Hvad sker der så?'' Spurgte jeg. ''Jo ser du.. Justin er som sagt varetægtsfængslet og skal være det indtil han skal for retten, hvilket jeg stærkt regner med bliver om 2 ugers tid.'' Startede Roy ud med at sige. ''2 uger!.. Skal han være derinde i 2 uger?'' Spurgte jeg chokeret og vendte mig om for at se om Mason lagde mærke til min lidt høje stemme, hvilket han gjorde. Han sad med sin ske i munden og kiggede over på mig. Jeg smilede til ham og lod som om at intet var galt, og betragtede ham vende blikket ned imod sin mad og spise videre. 


Jeg vendte mig om og kiggede igen ud af vinduerne og lyttede så efter hvad Roy sagde. ''Ja han skal, medmindre at der bliver betalt kaution for ham'' Forklarede Roy. ''Hvor meget ligger den så på?'' Spurgte jeg ham hurtigt, da jeg slet ikke var i tvivl om at jeg skulle have Justin ud derfra. ''Det er svært at sige, men hvis du vælger at betale kaution for ham så..'' Mere nåede han ikke at sige før jeg cuttede ham af. ''Jamen det vil jeg selvfølgelig'' Svarede jeg uden tøven. ''Godt!. Så er mit råd til dig at du tager ned på politistationen imorgen og snakker med dem og så kan de fortælle dig hvor meget du må slippe for at få Justin ud indtil retsalen'' Svarede han. ''Okay, det gør jeg så.. Tak for det Mr. Black!'' Sagde jeg og sukkede lidt. ''Bare kald mig Roy'' Smågrinede han i telefonen. Jeg grinede lidt med ham og sukkede lydløst. ''Men selv tak. Vi ses Alexsandra'' Sagde han, hvorefter han lagde på. 


Jeg tog røret væk fra øret og kiggede ned på telefonen og sukkede igen. ''Shit'' Hviskede jeg for mig selv og lukkede kort øjnene. ''Moar'' Lød det bag mig og jeg vendte mig straks om og kiggede på Mason. Jeg gik med rolige skridt hen til ham. ''Hvad er der skat?'' Spurgte jeg ham og satte mig roligt ned på stolen, så Mason ikke skulle bemærke at der var noget galt. ''Hvad galt?'' Sagde han med sin søde babystemme og pegede på min mobil. Jeg kiggede forbavset på ham og  smilede kort efter sødt til ham og aede ham på hovedet. ''Hvad sagde du skat?'' Spurgte jeg med et kæmpe smil.


Mason kunne som sagt godt tale lidt, men det var ikke lange sætninger der kom ud. Dog havde jeg aldrig hørt ham sige det han lige sagde før, så det overraskede mig lidt, dog kun positivt. ''Hvad galt?'' Sagde han igen, hvilket fik mig til at smile stort og rejste mig op og kyssede ham på hovedet. ''Hvor er du dygtigt skat!'' Sagde jeg med en overglad stemme. Det var helt utroligt så hurtigt børn kunne lære noget!. Jeg kunne ikke rigtig svare ham på hans spørgsmål, da jeg nok ikke lige skulle fortælle ham at hans far sad indespærret. Han vidste selvfølgelig ikke hvad det ville sige, men han ville da kunne registrere at det ikke var noget godt. 


Da jeg havde madet Mason færdigt og havde fået vasket ham om munden og fået børstet hans tænder, satte jeg ham på hans legetæppe imens jeg sad i sofaen. Jeg tog min mobil op og gik ind i min kontakter og fandt Martin's nummer, så jeg kunne ringe og sige at jeg ikke kom på arbejde idag. 


Normalt hadede han at man ringede så sent for at melde afbud, men jeg kunne ikke gøre for det jo!. ''Hey Alex'' Lød det glad fra Martin i telefonen. ''Hey Martin.. Prøv og hør, jeg er virkelig ked af det, men jeg kommer altså ikke på arbejde i aften'' Sagde jeg og lød lidt trist. ''Hvad?. Hvorfor?. Hvad sker der?'' Spurgte han mig forvirret og måske en lille smule irriteret. ''Justin er blevet varetægtsfængslet og jeg har ingen til at se efter Mason'' Sagde jeg og sukkede. ''Har han meldt sig?'' Spurgte Martin seriøst. Jeg vidste godt at han vidste det, da Justin havde snakket med Martin om det. ''Ja og nu har de varetægtsfængslet ham. Jeg skal derind imorgen og betale kaution, så han kan komme ud igen'' Sagde jeg og gned mig lidt i hovedet. Martin var stille et øjeblik og sukkede lidt. ''Jamen det er okay Alex. Du holder bare fri idag'' Sagde han en smule opgivende. ''Tak Martin og undskyld jeg ikke meldte fra noget før, men jeg har først lige fået det af vide af Justin's advokat'' Svarede jeg ham. ''Det er i orden Alex, vi ses bare, ikke?'' Sagde han og prøvede at virke glad, hvilket han sikkert langt fra var. Nu skulle han skynde sig at ringe rundt til de andre bartendere og høre om nogen kunne tage min vagt. ''Det gør vi, hey'' Sagde jeg og lagde derefter på og lænede mig tilbage i sofaen og sukkede lettet. Så havde jeg ikke det at tænke på!. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...