My love *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2014
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Igang
En pige der hedder Jade Andersen bor med hendes mor og hendes forfærdelig irreterne lillebror. Men en dag møder hun en dreng, det er selveste Harry Styles! De for et tæt forhold. Jade møder også hele one direction. Men bliver forholdene for tætte for Harry og Jade? Og hvad sker der når hendes forsvundne far kommer tilbage? Vil Harry tænke mere på Jade og næsten glemme drengene? Og vil han blive i one direction? Få svar på det hele i historien my love.

4Likes
24Kommentarer
583Visninger
AA

14. Nialls love

Vi var kommet hjem. På turen havde niall ikke talt om andet end cat.

Da vi så kom hjem løb han ind af døren for alle skulle jo høre om hende.

Faktisk var det min skyld de mødte hinanden. Men han skylder mig ikke et tak, for det der skete med jellisha.

Jeg lukkede døren efter mig og blev mødt af harrys bløde læber. "Hey Harry" mumlede jeg. Stadig mens vi kyssede.

Niall kom frem i døren og sukkede, rystede på hovedet, smilede og lagde så sit hoved op af døren.

"Det bliver snart mig!" Sagde han selvsikkert. "Hvorfor ringer du ikke til hende?" Spurgte jeg da Harry havde fjernet hans læber.

Nialls øjne blev store, og han løb op af trappen og lidt efter kunne vi høre eb drenge stemme sige 'Hej cat' og så fnise.

Han er cute!

Efter lang tid kom niall ned til os igen. "Hvad snakkede i om?" Spurgte Louis. "Så meget!" Sagde niall og smed sig på sofaen, så hans ene hånd ramte mit lår. Jeg kiggede ned på den og så over på niall. Han kiggede på mig og smilede stort. Det samme gjorde jeg. "Niall,skat du fylder!" Niall sukkede igen. "Måske vil hun kalde mig skat en dag! Tror du det Jade?" Han så med søde hundeøjne på mig. "Ja, og hvis hun ikke vil det så vil jeg!" Harry rømmede sig. Jeg kiggede på ham med et grin. Så kastede jeg mig ovenpå ham. "Jeg vil da også kalde dig skat!" Sagde jeg og kyssede ham på munden.

" vi går lige ud i køkkenet!" Hviskede Zayn for ikke at forstyrrer os. Så listede alle drengene ud i køkkenet. I vores køkken! I mit og harrys hus! Og... Shit! Min mor ved intet om hvor jeg er! Men jeg er fuldstændig lige glad med hende.

Hun var lige glad med at jeg blev mobbet. Hun skældte ud og sagde at jeg havde misforstået det. Til sidst ville jeg ikke sige det til hende når det skete. Ellers Ville hun flippe ud på mig.

Jeg smilede ned i harrys krøller, da han løftede mig op. Han satte mig på en af stolene og satte sig så ved siden af.

"Drenge i må da gerne være her!" Råbte jeg, og der lød nogle fnis ude fra køkkenet. De slaskede ind af døren og kastede sig ned over Harry.

"Jeg går luge på toilet" sagde jeg og rejste mig. "Skal jeg gå med?" Spurgte Louis nedenunder en masse drenge. Jeg sparkede blidt ham, og gik så.

Jeg åbnede døren og trådte ind. Jeg lukkede og låste. Så tog jeg min mobil op og ringede til min mor.

"Hallo? Er det dig Jade?" Hørte jeg hende sige.

"Ja det er mig, jeg vil bare sige at jeg ikke kommer hjem igen." Sagde jeg koldt.

"Hvad er der i vejen med dig? Er du fucking syg eller hvad?!?" Råbte min mor.

"Nej, er du fuld?" Spurgte jeg om, selvom jeg godt vidste svaret.

"Hvad rager det dig? Og jeg er ligeglad om du kommer hjem eller ikke! Keg er vand til det! Din far skred også!" Sagde hun og lagde på.

Hun havde aldrig talt om far før. Aldrig. Jeg snøftede. Jeg ville jo bare være normal som alle andre. Med en far, mor og en sød måske en smule irriterende lillebror. Venner og sådan. Men sådan er det ikke.

Jeg satte mig ned af væggen og lagde mit hoved i mine hænder. Jeg tog en dyb indånding. Og begyndte så at ryste. Vandet løb ud af mine øjne, ned af mine kinder så de landede på mine lår. Jeg snøftede, og begyndte så at hulke.

Der blev banket på Døren. "Jade? Er du okay?" Hørte jeg Harry spørge om. Jeg rystede på hovedet men kom så i tanke om at han ikke kunne se mig. Det fik mig til at græde endnu mere. For jeg kunne høre at Harry løb væk.

Lidt efter kom han igen. Han låste døren op, han havde sikkert hentet en nøgle. Harry satte sig ved siden af mig.

" vil du fortælle mig hvad der er galt?" Harry kiggede ud i luften men kiggede så på mig da jeg ikke svarede. Jeg lagde mit hoved på hans skulder. Og snøftede.

"Jeg vil bare være en normal pige med venner, en sød mor og far. Og en okay lillebror" sagde jeg. Og snøftede. " hvad er der med din far?" Harry virkede faktisk som om at han ikke var ligeglad. Jeg trak på skuldrene. " jeg ved det ikke" sukkede jeg. Harry trak mig ind i et kram.

Der sad vi længe. "Vil du med ind i stuen?" Spurgte Harry så om. Jeg nikkede.

Vi listede der ind da de andre sov. Niall så ud som en dejlig lille dreng. Derfor gik jeg over og aede ham på kinden. Han smilede stille.

Jeg lagde mig i harrys arme og lukkede øjnene. Jeg var ret træt. Jeg havde brug for at sove efter alt det her der er sket.

Men jeg har Harry. Jeg puttede mig ind til ham og han kyssede mig i håret.

Jeg lod søvnen tage over.

***

Der var en der prikkede mig på næsen så jeg vågnede. Og så op i nogle grønne, øjne" harrrrrrrryyyy jeg vil sove!" Sagde jeg og drejede mig. "Nialls love kommer idag. Skal du ikke gøre dig klar?" Hviskede ham i mit øre så jeg fik kuldegysninger.

"Så skal jeg først have et kys!" Sagde jeg som en lille puge der ville have sin vilje.

Jeg fik kysset!

Jeg tog nogle hvide shorts på og en lang trøje hvor man kan se den ene skulder, og der står 88 på. Jeg satte en rød sløjfe i mit hår og gik så bed til de andre.

***

Der blev banket på døren og niall løb ud mod den. "Hey cat!" Sagde han og en pige fniste. "Hey nially" drengene lavede et underligt ansigt. De tænkte sikkert det samme som mig.

Nially, et pige navn!

Cat kom smilende ind og hilste på is alle.

Hun satte sig ved siden af niall i sofaen. "Fortæl on dig selv cat!" Sagde jeg og lænet mig tilbage i stolen foran hende. Jeg sad på harrys skød mens han nussede mig på låret.

Cat smilede. "Jeg kommer fra new York. Og jeg er 19. Hele mit navn er Cathrine melarie. Og jeg har en far der hedder Jack. Jeg.. Jeg kender ikke min mor." Hun kigger bed i sit skød. "Du er ikke den eneste jeg kender ikke min far! " hviskede jeg. "Vi føler os udenfor, ikk?" Hun nikkede, og jeg smilede beroligne til hende.

"Fortæl om dig!" Sagde hun så og så grådigt på mig. Jeg så sikkert også sådan på hende. Jeg havde ikke mødt en som mig selv før.

"Jeg hedder Jade Andersen. Jeg er snart 18. Jeg kommer fra London. Og er aldrig flyttet fra London. Jeg har en mor der hedder Marie og en bror der hedder Luke. Jeg har ingen venner, og er blevet mobbet og tævet lige ind til jeg mødte ham her" siger jeg og kysser Harry.

"Jeg kan ikke lide når du fortæller om din fortid Jade, du lider og jeg kan ikke lide at se dig lide!" Mumlede Harry i mit øre.

"Omg du har haft det forfærdeligt!" Siger cat måbende.jeg trækker på skuldrene.

Vi falder alle i snak.

Vi tager ud og spiser morgenmad.

Tager ind i byen og hygger.

Tager så i biografen.

Spiser frokost.

Tager hjem.

Og det var så det, de tog hjem. Det havde været så hyggeligt. Harry havde inviteret mig ud i byen imorgen. Vores første date!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...