My love *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2014
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Igang
En pige der hedder Jade Andersen bor med hendes mor og hendes forfærdelig irreterne lillebror. Men en dag møder hun en dreng, det er selveste Harry Styles! De for et tæt forhold. Jade møder også hele one direction. Men bliver forholdene for tætte for Harry og Jade? Og hvad sker der når hendes forsvundne far kommer tilbage? Vil Harry tænke mere på Jade og næsten glemme drengene? Og vil han blive i one direction? Få svar på det hele i historien my love.

4Likes
24Kommentarer
583Visninger
AA

22. mødet med far

Jeg slentre hen af gaden. Jeg er på vej over til en cafe mig og min far skal mødes på. Han ville bare mødes med mig. Der var vist noget vigtigt jeg skulle vide.

Jeg træder ind, og den der ringklokke ting ringer. Det for en mand til at løfte hovedet og smile stort. Han vinker mig hen. Jeg sætter mig akavet på stolen foran ham.

"Josefine. Det er fordi.. Jeg synes ikke at Harry og dig skal-" starter han. Men jeg stopper ham "Josefine!?!" Han rødmer. "Undskyld Jade! Jeg forvekslede dig med min nye datter. Hende skal du møde!" Jeg ryster opgivende på hovedet. " og det jeg ville sige er: dig og Harry kan ikke være sammen!" "Hvad! Tror du bare du kan komme brasede ind i mit liv og bestemme over mig? Huh? Nej det kan du ikke!" Jeg skal til at rejse mig men han tager fat i mig.

"Han er kendt! Han er altid ude at rejse! Du ser ham næsten aldrig!" Jeg trækker min arm hårdt til mig. "Og hvad med dig! Du forsvandt bare! Hvorfor?" Han synker en klump. Så gør han tegn til at jeg skal sætte mig. Det gør jeg. Jeg kigger afventende på ham. Til sidst åbner han munden. "Jeg fandt en anden" siger han så stille at man næsten ikke kan høre det.

Jeg bliver så sur at jeg rejser mig så stolen vælter. "Aldrig kontakt mig igen! Okay?" Han kigger sorget på mig. "Jamen-" jeg smækker døren i bag mig.

Jeg vil ikke græde. Han fortjener ikke tåre. Tænk at han bare skred, at han ikke holdt kontakten med sin gamle famile. Han er verdens største idiot. Og det er virkeligt stort!

Jeg er kommet til hytten, hvor de andre er. De vidste godt at jeg skulle tale med min far, måske havde de regnet med at jeg kom lidt senere hjem. Men jeg vil ikke tilbringe længere tid sammen med ham.

Jeg træder ind i hytten, hvor de sidder i sofaen med et kakao krus hver. "Det var tideligt!" Siger Harry opmuntrende "hvordan gik det?" Jeg sukker. "Vi nåede ikke engang at bestille noget før han kvajede sig." Jeg fortælle dem det hele, om min halvsøster Josefine, om at mig og Harry ikke måtte være sammen og så selvfølgelig om... Hvorfor han skred. Det var det sidste der tog længst tid at fortælle. Som om at ordene havde sat sig fast på min tunge og aldrig ville slippe.

"Vil du have kakao?" Spørger Harry med et løftet øjenbryn. Jeg nikker og griner.

Så nu sidder vi alle og hygger med en kop kakao og snakker. Det er også ved at være sent.

*4 uger senere*

Det er onsdag. Og Harry skal afsted. Så her står vi. Ved døren. Harry holder en af hans tasker. Vores læber er smeltede sammen. Harry trækker sig stille væk fra mig. "Jeg skal afsted nu, Jade" han kysser mig på panden og vender sig med ryggen mod mig og går hen til bilen. Han vender sig om og kigger på mig, så vinker han. Jeg vinker tilbage og Harry går ind i bilen. Av. Ej okay. I know, i'm so fun. Bilen er kørt. Det er ikke ligesom i film, hvor han kommer tilbage og tager mig med. Nej. Jeg ser ham og drengene om en uge, hvor jeg skal ned til dem.

Jeg tåre noget vådt væk fra min kind. Det er sikkert fra mit hår da jeg lige har været i bad. Desværre. Jeg kaster mig ned i sengen og begynder at hyle.

Min mobil brummer, og jeg åbner mine klistrede øjne. Jeg må være faldet i søvn. Jeg sætter mig op i sengen og tager min mobil fra bordet.

//Hey, er med drengene i lufthavnen nu, savner dig<3-kh Harry//

"Jeg savner også dig" siger jeg med en grødet stemme. Men han kan ikke høre mig. Han er så langt væk!

//jeg savner også dig<3-kh Jade//

Jeg for et svar hurtigt.

//skal op i flyet nu. Hyg dig, og husk: dont cry!-kh Harry//

Okay! Det kunne du ikke sige lidt før? Jeg læner mig tilbage i sengen, men jeg ryger ud og lander på ryggen. "Aaaauuuu" skriger jeg og tager mig til ryggen. Og det er der det går op for mig, jeg har faktisk også ondt i maven og blæren. Det er da ikke den tid på måneden? Whatever.

Med besvær kommer jeg op og stå. Det svimler lidt for mine øjne. Det går sikkert væk med noget luft! Jeg humper ud på gaden. Der er nogle få der sender mig underlige blikke. Jeg smiler så godt jeg nu kan til dem.

Et lyn rammer min mave. Det føles sådan. Mine ben svigter og jeg styrter for anden gang ned mod jorden. Så bliver alt sort. Jeg høre forskrækkede gisp og en der spørg om "jeg er....."

Harrys synsvinkel

Min mobil ringer. Drengene kigger afventende på mig. Vi er igang med at øve til den første koncert. Paul er her ikke, så vi pjatter lidt. Jeg tager mobilen op til øret, det er sikkert en fan der har fået mit nummer. "Hvad siger du? A'hva? Jeg kommer!" Jeg smider min mobil i lommen. "Hvad sker der?" Råber Louis til mig. "Det er Jade... Hun er på hospitalet!"

Jeg løber ud i Paul. "Paul keg må løbe. Jade er på hospitalet, jeg når nok ikke koncerten i aften" jeg vender mig om for at løbe men Paul tager fat i mit ærme. "Og hvad med dine fans?" Jeg sukker og trækker på skuldrene. "Pigen eller drengene" han slipper mig og går. Pigen eller drengene. Hvad mener han.

Undskyld jeg ikke har publiceret så meget. Men det har været svært at nå alle ting, karate og venner og skolen. Men her kom noget. Der er nok 1 eller 2 kapitler tilbage før den er slut. Tak fordi at i læser. I må gerne like. Seeeees

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...