My love *færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2014
  • Opdateret: 10 sep. 2014
  • Status: Igang
En pige der hedder Jade Andersen bor med hendes mor og hendes forfærdelig irreterne lillebror. Men en dag møder hun en dreng, det er selveste Harry Styles! De for et tæt forhold. Jade møder også hele one direction. Men bliver forholdene for tætte for Harry og Jade? Og hvad sker der når hendes forsvundne far kommer tilbage? Vil Harry tænke mere på Jade og næsten glemme drengene? Og vil han blive i one direction? Få svar på det hele i historien my love.

4Likes
24Kommentarer
595Visninger
AA

7. hjælp mig!

Jeg løber over vejen og op i harrys indkørsel. Jeg banker på. En gammel mand åbner. "Oh undskyld! Bor Harry ikke her?" Spørger jeg. "Nej men han bor ved siden af" svare han og smiler. "Tak" det var akavet. Jeg løber indvend side af. Denne gang åbner harry. Lettet.

"Jade!" Siger Harry glad. Jeg kaster mig i armene på ham så han er ved at snuble. "Du må hjælpe mig!" Siger jeg forpustet. "Hvad nu?" Han har også lagt sine arme om mig. "De bliver ved"

Harrys synsvinkel

Vi står stadig ogkrammer, det føles godt indeni. Men hun kan ikke lide mig, hvis hun kunne ville hun nok ikke skride. Jeg løsner mit greb lidt da jeg høre at hun snøfter. Hun kigger ned i jorden. Jeg løfter hendes hage så hun kigger mig i øjnene. De er fuldt med tårer. "Fortæl" siger jeg kort og tager hende med ind i stuen.

"Nu slår hun ikke bare længere, nu mobber hun. Hun gjorde det fordi at min bror mobbede hendes søster, nu gør hun det fordi det er sjovt" hun kunne ikke sige mere for hun begyndte at græde. Jeg krammede hende igen, for det føles så rigtigt.

" hvad kan jeg hjælpe med?" Spørger jeg. Jade siger ikke noget i noget tid. Jeg venter bare til at hun er parat.

"Måske hvis de ser at vi er venner, så stopper de måske" siger hun efter lang tid. Jeg tænker lidt. "Vi kan jo altid prøve!" Jeg hiver hende op af sofaen. "Hvor skal vi hen?" Hviner hun. "Det for du at se!"

***

Vi sidder nu i bilen på vej hen til forlystelsesparken. Jade ved det ikke. "Så er det udenfor?" Spørger hun spændt. "Ja" jeg er så glad for at hun er blevet glad. Jeg drejer ind på parkeringspladsen. "Det mener du ikke!" Siger Jade ret højt. "Vil du da ikke med?" Spørger jeg skuffet. Jeg havde lige troet at hun ville. "Laver du sjov? Jeg vil mega gerne med!" Jubler hun. Hun springer ud afbilen. Og så står hun der og hopper. Hun ligner en lille pige.

Jeg kan ikke holde det inde mere. Jeg går over til hende. Løfter hende op så jeg holder hende som en baby. Så snurrer jeg rundt. Hun griner, hendes grin er fantastisk. Jeg læner mig frem, så vores næser røre hinanden. Jeg skal til at kysse hende, da hun begynder at grine.

Jades synsvinkel

Jeg var blevet meget rundtosset. Harry lænede sig frem så vores næser ramte hinanden. Hans hånd ramte mig i siden. Jeg ville ikke grine! Ikke nu, ikke mens han skulle til at kysse mig. Men jeg er en mongol, så jeg grinede. Harry så underligt på mig, så smilede han et lille falsk smil. Jeg blev faktisk ret ked af det.

***

"Er du sikker på at du tør?" Spurgte Harry med et lille drilsk smil. Rigtig turde jeg ikkemen jeg ville ikke være en bangebuks. "Ja der er kun et lup" sagde jeg med rystende stemme. "Og tre steder du hænger på hovedet!" Grinede Harry, det var sikkert over hvordan min stemme rystede. Jeg satte mig ind i vognen. Og tog den der sele på og den der underlige ting over hovedet. Jeg tog fat om harrys hånd. Han fnes. "Bare skrig!" Sagde han til mig som om jeg var en lille pige. Jeg stirrede ondt på ham, den startede og mit onde udtryk blev forvandlet til et bange et. Selvfølgelig begyndte Harry at grine. Vi var lige kommet af sted, så drejede den lidt så vi lå på siden. Harry grinede og grinede, jeg har ikke lyst til at fortælle hvorfor! Men det bliver jeg nød til, suk, jeg skreg og skreg og skreg. Jeg klemte om harrys hånd og klemte mine øjne hårdt i. "Nu kommer luppet snart!" Sagde stadig grinende Harry. "Harry... Jeg er bange!" Råbte jeg. Han holdt da op med at grine. "Tag det roligt! Slap helt af." Han tog sin anden hånd og lagde den ovenpå min hånd som holdet harrys, hvis i forstår. Jeg kiggede ham i øjnene, han kiggede miig øjnene. Det var fantastisk. Luppet kom, den blev færdig. Mens jeg sad og kiggede ind i nogle flotte grønne øjne.

***

Harrys synsvinkel

Vi havde spist lidt. "Skal vi ikke prøve pariserhjulet?" Jade så mig i øjnene og smilede. "Det kan vi da godt" hun tog min hånd, og vi løb. Der var næsten ingen kø. Vi sprang ind i en vogn.

Den begyndte stille og roligt at køre. Den stoppede brat og fortsatte så. "Jeg har det sim om jeg køre bil" sagde jeg grinende. Harry begyndte også at grine. Men det stoppede hurtigt da den stoppede igen, vi var næsten øverst. "Shit" mumlede Harry da den begyndte at knirke.

"Der er nogle problemer i kommer ned om en halv times tid" sagde manden der nede. "Hvad nu hvis den braser sammen!" Sagde Jade og tog min hånd. "Såså" jeg lagde en hånd om hende og trak hende ind til mig. Hun krammede mig. Det føltes så trygt i hendes arme. Hun løftede hovedet og kiggede mig i øjnene. Det var nu! Jeg lænede mig ned mod hende. Vores læber var ved at strejfe hinanden, men vi blev afbrudt. "Nu er der en mand der kan hjælpe jer ned!" Råbte manden til de tre vogne der var her oppe.

Det var så træls! Vi blev altid afbrudt. Jeg tog min hånd op til panden og sukkede.

***

Vi var kommet hjem nu efter en lang køre tur. "Mig og drengene og deres kærester tager ud og spiser i aften. Vil du ikke med?" Spurgte jeg da vi kom ind af døren. "Jamen jeg er jo ikke din eller nialls kæreste." Sagde hun. " nej men som venner" hun smilede. "Okay så" hun løb op af trappen, vi havde bestemt at hun skulle bo her igen.

Nå, de føler begge noget for hinanden, men de bliver ved med at blive afbrudt. Men hvad mon der sker.

Og wow, jeg troede at ingen gad læse den eller noget. Du kan tro jeg er glad for at i læser med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...