Famous Love | Tokio Hotel

Valery Bach, en syttenårig pige, lever et nogenlunde normalt liv som verdensberømt sangerinde, indtil hun tilfældigt støder på sit største idol i supermarkedet. Det bliver ikke til andet end et 'hey', men så bliver Valery inviteret til fest i England. Der møder hun igen sit idol, Bill Kaulitz, og de snakker lidt sammen. Senere skriver han til hende, og de mødes nede i byen. Her bliver humøret en smule svingende, men det går, og de bliver gode venner. Desværre er Valery en smule vild med Bill, da hun har været fan af ham i syv år. Hvad hun ikke ved er, at Bill også godt kan lide hende.
Finder hun nogensinde ud af det?

10Likes
16Kommentarer
1391Visninger
AA

18. Ved Stranden

Bills synsvinkel

Jeg fladede mig ud på det store tæppe, som vi havde medbragt. Klokken var omkring ni, og vi havde spist aftensmad på en McDonalds, der lå tæt på hotellet. Så var vi taget herned, til stranden. Tom og Georg gik ude i vandkanten og sprøjtede vand på hinanden, og Gustav og Valery lå ved siden af mig på tæppet. Solen bagte, og jeg havde kun et par shorts på. Gustav havde shorts og en t-shirt på, og Valery havde et par meget korte shorts og en bikinitop på. Gustav havde aldrig været meget for at gå rundt uden trøje på, men Valery var åbenbart ikke af samme mening. Ikke at jeg havde noget imod det, tværtimod.
"Bill," mumlede Valery, og jeg drejede hovedet og skærmede for solen med en hånd. Hun rakte en solcreme frem mod mig. "Please," bedte hun.
Jeg nikkede smilende. "Okay. But you know that I only do it because I'm so sweet." Jeg tog solcremen fra hende, og hun smilede.
"Thank you." Hun satte sig op med ryggen mod mig, og jeg satte mig også op. Faktisk havde jeg intet imod at skulle smøre solcreme på hendes ryg, men jeg kunne jo heller ikke lade hende få mistanke om, at jeg kunne lide hende på en anden måde, end hun kunne lide mig. Jeg smurte noget creme rundt i håndfladerne og kørte det så mod Valerys varme ryg. Jeg gjorde mig umage med at få det fordelt ordentligt over det hele, så jeg ikke var skyld i, at hun blev solskoldet. Da jeg var færdig, rakte jeg flasken tilbage til hende, og hun forstod, hvad jeg ville. Vi drejede begge to en halv omgang, så jeg nu sad med ryggen til hende, og hun kunne komme til at smøre lidt solcreme på min ryg. Hendes tynde fingre lagde sig mod min hud, og hun smurte den kolde creme på. Jeg var ikke meget for at indrømme det, men jeg nød det. Lidt for meget endda. I det mindste tog det ikke mange sekunder, og vi lagde os begge på maven, så vi kunne blive lidt brune på den anden side. Gustav lå der ikke for at få sol, men for at slappe af, og han havde allerede smurt masser af solcreme på, der hvor hans tøj ikke dækkede huden. Tom og Georg var vist pænt ligeglade, og de løb stadig rundt i vandkanten og grinede uden det mindste strøg af solcreme. Jep, hudkræften ville overfalde dem en skønne dag, og det var de selv skyld i. Dog troede jeg ikke så meget på det, at jeg gjorde noget ved det. De var voksne mænd og kunne selv bestemme. Jeg var jo faktisk den yngste af os drenge. To år yngre end Georg, et år yngre end Gustav og ti minutter yngre end Tom. Til gengæld var jeg ældre end Valery. Syv år, to måneder, atten dage og et minut ældre end hende. Det havde jeg helt styr på.

"What are you thinking at?" spurgte Valery, og jeg så hurtigt hen på hende. Hun smilede skævt, et smil, der nåede helt op i de lysebrune øjne. Der var gået cirka en time, siden vi lagde os på maven, og jeg var faktisk ved at blive lidt træt.
"Tom and Georg," svarede jeg kort og valgte at få gang i en samtale. "You?"
"Uhm." Hun tøvede. "I don't know. A lot of things."
"Aha. Like what?" Jeg smilede. Smartass, ha?
"Markus, Jessica, you, Georg, Tom, Gustav, me. Do I need to say more?"
"Yes." Jeg gav ikke op. Under ingen omstændigheder. Hun skulle ikke sige, hvem hun tænkte på, men hvad hun tænkte på.
"Argh," brokkede hun sig og grinede. "Well, okay. I was wondering if you wanted to go with me out in the water."
Hellere end gerne. "Yeah, okay." Jeg nikkede og skubbede mig op at sidde. Valery trak hurtigt hendes cowboyshorts af. Under dem havde hun en bikiniunderdel på, hvilket egentlig var smart nok. Så var hun fri for at bade i shortsene. "Who's the first to get his head under water?" Jeg sprang op, og hun susede op efter mig. Vi løb hurtigt ud i vandkanten, og hun halede ind på mig, da jeg nåede ud i vandet. Det var koldt.
"Come on." Hun grinede og trak mig videre ud i vandet. Vi løb, og nu var vi der, hvor vandet nåede os til navlen. Eller det nåede længere op på Valery, for hun var omkring et hoved lavere end mig. Hun dukkede sig hurtigt, og inden jeg kunne nå at reagere, havde hun hovedet under vandet. Jeg lod mig glide ned i knæ, så vandet også dækkede mit hoved. Jeg hoppede hurtigt op over overfladen igen. Vandet var om muligt endnu koldere mod mit hoved, end det var mod mine ben.
"I won," udbrød Valery gispende, da hun dukkede op over vandet. Hun rystede på hovedet, så vandet fra hendes lange hår sprøjtede på mig. Jeg gav gengæld ved at sprøjte vand på hende ved hjælp af hænderne. Mit hår var ikke ligefrem langt og slet heller ikke langt nok til, at det kunne overdække hende med vand, hvis jeg rystede på hovedet. Men jeg kunne klaske vand på hende med hænderne. Det havde jeg øvet mig på i mange år, for jeg blev nødt til at få hævn over Tom, når vi badede, og han sjaskede vand på mig.
"Okay." Jeg overgav mig og grinede. Hun smilede sødt til mig og kastede sit hoved bagover, så solen ramte hendes ansigt, og hendes hud fik en orange glød. Jeg nød synet af det, indtil hun bøjede hovedet fremad igen.
"Why are you staring?" spurgte hun og prøvede at se fornærmet ud. Det lykkedes ikke, og hun brød sammen af grin.
"Why are you laughing?" gav jeg igen, og jeg kunne heller ikke holde latteren inde.
"You didn't answer," påpegede hun, og jeg trak på skuldrene.
Så kom Tom og Georg ud til os. De havde smidt shortsene og badede i underbukser, og Tom havde tilmed taget elastikken ud af hans hår, som før havde været sat i en lidt rodet knold omme i nakken. Han fangede Valery i et bagholdsangreb, og hun skreg grinende, da han løftede hende op. De trallede lidt rundt i vandet, mens Georg og jeg snakkede. Da de kom tilbage til os, og Tom satte den grinende Valery ned, fangede Georg hende. Han løftede hende op på hans skuldre, og så red de lidt rundt i vandet. Så snakkede jeg med Tom.
"It's your turn now, Little Mouse," sagde Tom, da de var på vej tilbage til os.
"Forget it, Tom." Jeg nidstirrede ham i et øjeblik, indtil jeg atter vendte mig om mod Georg og Valery. Jeg skulle ikke nyde noget af at løfte hende. Jeg ville gerne, men tænk, hvis hun fandt ud af, at jeg kunne lide hende. Vores venskab ville være ovre, og hun ville sikkert ikke snakke med mig igen. Måske ville hun flytte hjem til sin bror og Jessica White. Den risiko ville jeg ikke løbe.
"Do you remember Chelsea?" spurgte Tom stille, da Georg og Valery vendte sig om og svømmede længere væk fra os. De sprøjtede grinende vand på hinanden, og jeg sukkede.
"Yes." Chelsea var en af Toms gamle veninder. Veninder, ja. Utroligt nok havde han også nogle, som bare var hans venner og ikke kærester. Tom havde været hemmeligt forelsket i hende i et par år, da han endelig tog sig sammen og sagde det til hende. Hun fortalte ham, at hun ikke følte det samme for ham, men at hun meget gerne ville blive ved med bare at være venner med ham. Han accepterede det, og de blev ved med at være gode venner. Det var nogle år siden nu, og han havde ikke set hende i noget tid. De var nok vokset fra hinanden.
"She told me that she didn't like me in the way I liked her," forklarede Tom. "But she still wanted to be my friend, though she knew, that I liked her as a girlfriend." Jeg kunne godt se hans pointe. Han ville have mig til at fortælle Valery, at jeg var forelsket i hende, fordi hun umuligt kunne hade mig for det. Enten sagde hun, at hun også kunne lide mig, eller også sagde hun, at hun ikke kunne. Let nok, hvis man altså var Tom. Men det var man ikke. Man var mig. Og selvom jeg lignede Tom og mindede om Tom, så var jeg ikke Tom. Jeg kunne ikke bare sådan lige fortælle Valery, hvad jeg følte. Og det var også noget andet, det her, for Valery var min true love, ikke bare en tilfældig pige med et godt udseende. Jeg var ikke bare forelsket i hende. Jeg elskede hende.
"Bill," brummede Tom. "Tell her that you love her."
"No." Jeg vendte mig bestemt mod Tom og så ham i øjnene. "'Cause she doesn't love me."
"Yes, she does, Bill." Tom rynkede på næsen over min dårlige evne til at læse folk. "Just look at her. Then you'll se how in love she is. In love with you."
Jeg sank en gang og nikkede. Jeg kunne vel godt prøve at lægge mærke til, hvordan hun opførte sig sammen med mig.
"Her cheeks," sagde Tom og begav sig så ind mod stranden, hvor Gustav stadig lå. Jeg tænkte lidt over det og fandt så ud af, at han havde ret. Hun rødmede virkelig tit, når hun var sammen med mig. Da Georg og Tom løftede hende, rødmede hun ikke. Det skulle afprøves. Jeg måtte gøre et eller andet, som kunne få hende til at rødme, så jeg kunne se, om det var rigtigt. Selvom jeg allerede godt vidste, at det var rigtigt.
"Hey, Billa," lød Valerys stemme, og jeg kiggede overrasket op. Hun sad på Georgs skuldre, og jeg havde slet ikke hørt dem komme. Georg dukkede ned under vandet, og hun gled smidigt ned fra hans skuldre. Han svømmede ind mod stranden til Tom og Gustav, og jeg var alene med Valery. Perfekt til min rødmeplan.
"Are you ready for tomorrow?" spurgte jeg, og hun nikkede.
"I guess I am. You?" Hun smilede, og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage.
"Yes, I am," svarede jeg og tænkte over, hvad jeg nu skulle sige. "And you remember your dance moves?"
"Eh, yes, I think." Hun rynkede panden, og jeg benyttede chancen for at få hende til at rødme.
"Come," sagde jeg og vinkede hende tættere hen til mig. "Dance."
Hun smilede og startede med de første dansetrin til den sang, vi skulle spille først. Hun dansede hen foran mig, sådan som hun skulle, og jeg fulgte hende med øjnene. Hun gjorde det, hun skulle, og hun lavede ingen fejl. Hun rødmede heller ikke. Så måtte jeg prøve noget andet.
"You're a really good dancer, Valery," sagde jeg og smilede. "Like, almost professional."
"Uh, thank you." Denne gang rødmede hun, og jeg jublede for mig selv. Måske havde Tom fat i noget.
Vi stod lidt og snakkede, og jeg lagde pludselig mærke til solen, der var ved at gå ned. Det var nok på tide at tage hjem.
"Ah, not now," brokkede Valery sig. "Just five more minutes."
"Okay." Jeg grinede, og vi plaskede lidt rundt i vandet. Men nu måtte der også være gået fem minutter. "Come, Val," sagde jeg og nikkede med hovedet i retning af drengene, som var ved at pakke vores ting ind i bilen.
"No," mumlede hun smilende og bakkede lidt tilbage, væk fra stranden.
"Yes." Jeg tog hurtigt fat i hendes hånd og trak hende med mig op på stranden. Hun opgav at stritte imod, og jeg kunne ligeså godt slippe hendes hånd, men ... det ville være dumt. Derfor slap jeg den ikke, og vi vadede op af vandet og op til drengene. Gustav kastede et håndklæde til os hver, så vi ikke gjorde bilen våd, og vi tørrede os hurtigt. Valery trak sine cowboyshorts og en trøje på, og jeg tog også en t-shirt på. Vi satte os alle fem ind i bilen, Georg på førersædet, Gustav omme foran på passagersædet, Tom bag ved Georg, mig i midten og Valery ved siden af mig. Georg startede motoren, og vi trillede væk fra stranden. Et par mænd med store kameraer gik forbi, da vi var på vej væk fra strandens parkeringsplads, og jeg vidste alt for godt, hvad det betød; os fem i de næste mange sladderblade. Great. En af dem affyrede en blitz, da vi kørte forbi ham, og jeg sukkede. Det med at være kendt havde sine bagsider. Heldigvis var jeg vant til det. Vores band havde været verdenskendt i omkring ti år. Jeg lagde ubemærket min hånd på Valerys venstre knæ, uden egentlig selv at bemærke det. Ud af øjenkrogen kunne jeg se hende rødme, og jeg smilede. Tom havde altså ret i det med, at hun rødmede meget, når hun var sammen med mig. Men at det skulle være et tegn, kunne jeg ikke se. Hun ville jo kun være venner. Jeg lænede mig tilbage i sædet, stadig smilende, og vi kørte mod hotellet, klar til vores koncert i morgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...