Famous Love | Tokio Hotel

Valery Bach, en syttenårig pige, lever et nogenlunde normalt liv som verdensberømt sangerinde, indtil hun tilfældigt støder på sit største idol i supermarkedet. Det bliver ikke til andet end et 'hey', men så bliver Valery inviteret til fest i England. Der møder hun igen sit idol, Bill Kaulitz, og de snakker lidt sammen. Senere skriver han til hende, og de mødes nede i byen. Her bliver humøret en smule svingende, men det går, og de bliver gode venner. Desværre er Valery en smule vild med Bill, da hun har været fan af ham i syv år. Hvad hun ikke ved er, at Bill også godt kan lide hende.
Finder hun nogensinde ud af det?

10Likes
16Kommentarer
1364Visninger
AA

13. USA

Valerys synsvinkel

Jeg åbnede øjnene og så stille hen mod vinduet. Det gik nedad. Vi måtte være ved at lande. Jeg rettede mit blik mod Bills hånd, som stadig holdte fast i min efter sytten timer. Jeg var den heldigste pige i verden. Selvom han ikke kunne lide mig som mere end en ven, så kunne jeg sagtens lade, som om vi holdte i hånd, fordi vi var kærester. Jeg havde drømt om ham næsten hver nat i syv år, så min fantasi fejlede bestemt ikke noget. Jeg studerede vores sammenflettede fingre i lidt tid, indtil Bills stemme lød;
"Valery," sagde han og løftede sit hoved fra dets plads ovenpå mit hoved. "We didn't crash."
Jeg grinede. Nu kunne jeg godt lave sjov med det. Så længe jeg ikke var i fare for at styrte ned med flyet, så havde jeg ikke noget imod at tænke på det. "We're lucky."
Vi spændte vores sikkerhedsseler op og fik vores bagage, hvorefter vi gik ud af flyet. Den friske luft strømmede mig i møde, og jeg smilede til himlen. USA. Her havde jeg aldrig været, men jeg kunne allerede mærke, at det var et sted, jeg ville tage til igen engang.
"Have you ever been here before?" Bill kom op på siden af mig, og han fangede stille min hånd igen. Det gav et lille sæt i mig, da han rørte mig, men så tog jeg mig sammen og flettede mine fingre ind i hans, som vi havde gjort i flyet. Venner kunne godt flette fingre.
"No, never," svarede jeg og smilede. "But it's beautiful. The mountains far away from here, under the clouds. The big, shining sun. I love it."
"Me too." Han gav hurtigt min hånd et klem, og vi fulgte med drengene over til en kæmpestor bil. Herfra skulle vi køre til et dyrt hotel, som jeg ikke lige havde fået fat i, hvad hed. Jeg glædede mig som et lille barn til at se hotellet, til at øve med drengene og til at synge til deres koncerter, men allermest til at være sammen med Bill uafbrudt i to måneder. Life couldn't be better.

Bills synsvinkel

Pis. Jeg skulle vælge, hvem jeg ville dele værelse med, men jeg kunne ikke bestemme mig. Jeg blev nødt til at dele værelse med Tom, hvis nu jeg fik mareridt. Men på den anden side kunne jeg bare heller ikke modstå trangen til at kigge på Valery, mens hun sov, som jeg havde gjort i tourbussen. Hvem skulle jeg vælge?
"Tom," klagede jeg lavt, og han vendte sig mod mig. "I can't choose. Safety of perfection?"
Han tøvede lidt. "Perfection. I don't think you'll get nightmares when she's sleeping right beside you."
Det var vel rigtigt nok. Hvad brormand siger, er altid det rigtige, ikke?
Så fik vi altså fordelt det; Mig og Valery på et værelse, Georg, Gustav og Tom på et andet. Det var da helt fint fordelt, hvis jeg selv skulle sige det. Men det var selvfølgelig også mig, der kunne ligge og stirre på Valery, mens hun sov. Den ære var der ikke nogle af de andre drenge, der fik.
"Guys, come on. Let's check out our rooms." Tom vinkede os hen til ham og svingede med nøglerne. Jeg greb nøglen til mit og Valerys værelse og løb efter Tom op ad hotellets mange trapper. Bag mig kunne jeg skimte Georg, Gustav og Valery, som gik op ad trapperne i et meget langsommere tempo end Tom og mig.
"Ha!" grinede Tom, da vi nåede den øverste etage og dermed også dørene ind til vores værelser. "I'm the fastest of us."
"You started to run before me. That's not fair." Brokkede jeg mig grinende, og han daskede irriteret til min skulder.
"I'm sorry, bro, but I am the fastest. Admit it." Han smilede og låste døren op. Jeg gjorde det samme, og et stort soveværelse mødte mine øjne. I mellemtiden var de andre kommet op, og de fulgte nysgerrigt efter os ind på værelserne. Eller det vil sige, Valery fulgte med mig, og Georg og Gustav fulgte med Tom.
Jeg trådte ind på værelset med Valery lige i hælene og begav mig hen mod den store dobbeltseng. Jeg smed mine kufferter på den ene side af sengen, og Valery smed hendes på den anden side. Vi stod lidt i tavshed og bevægede os så hen mod en anden dør. Toilettet. Vi lukkede døren igen og åbnede en ny. Fælleskøkken, hvor en dør førte ind til drengenes soveværelse. Altså kunne vi lave mad sammen. Ikke at det ville blive nødvendigt. Jeg regnede med, at vi bare ville bestille noget mad, som vi plejede.
"Oh God, this is so cool." Valery smilede og åbnede døren ind til drengenes værelse. Georg vinkede grinende til hende og kom ud til os sammen med de andre.
"Well, we're not going to play a concert today," Gustav smilede og foldede sine hænder på køkkenbordet. "So what do we do?"
"Relax." Foreslog Georg og satte sig på en stol med benene over kors.
"I need to know what I shall sing to the concerts," Valery kiggede hen på mig, og jeg nikkede. "Couldn't you tell me what it is and when I shall sing it?"
"Of course," jeg smilede til hende, og satte kurs mod døren ind til soveværelset. "You guys could also make sure that you know what you shall play."
"No," Tom rystede smilende på hovedet og satte sig hen til de to andre drenge. "We'll relax."
"You'll regret it when you stand on the scene and have forgotten everything." Advarede jeg dem og skubbede så døren op og gik sammen med Valery ind i soveværelset. Jeg lukkede døren efter os, og vi satte os hen på sengen.
"So what's the first song?" spurgte hun, og jeg fandt hurtigt et papir frem fra min lomme. Vores plan. Første nummer med hende var Without You.
"This one." Jeg pegede på sangtitlen, som stod som sang nummer to. Tro mig, jeg havde mange sange, hun skulle være med i.
"Without You?" spurgte hun og hævede et øjenbryn. "Sounds romantic. You really love her?"
Jeg havde lyst til at rette hende og sige 'you' i stedet for 'her', men jeg vidste, at det ville være dumt. "Yes, I really do." Svarede jeg og fandt min iPhone frem. På den havde jeg alle vores nye sange, så jeg ville lige afspille Without You for Valery.
"It's good," hun smilede og nikkede. "You've got a big talent."
"Uhm, thanks." Mumlede jeg smilende og rakte hende min mobil, så hun kunne læse teksten igennem. Jeg strejfede med vilje hendes hånd, da jeg gav hende den. Det var vist ikke noget, hun lagde mærke til, men jeg benyttede glad muligheden for enhver form for kropskontakt med hende. Om hun så havde holdt min hånd, så hun kunne komme til at skære den af, ville jeg have nydt det. Ikke at hun nogensinde kunne finde på at skære hånden af nogen, men overdrivelse fremmer forståelsen, eller hvad man nu siger.
En idé skød ind i mit hoved, og jeg smilede stort til Valery. "Can you dance?"
"Not professionally." Hun så spørgende på mig.
"Doesn't matter," jeg viftede med hånden som for at understrege, at det ikke betød noget. "But are you good at it?"
"My teacher always say I am," hun så stadig spørgende på mig, mens et smil tog form på hendes perfekte læber. "So I guess maybe I am."
"Great. You could dance, too," sagde jeg, og hun lagde sit hoved lidt uforstående på skrå. "I mean, while you're singing you could dance a bit."
"Yeah? Okay," hun smilede et smil, der nåede helt op i de lysebrune øjne, og så rejste hun sig op fra sengen. "Then tell me when I shall dance." Hun gjorde tegn til, at jeg skulle komme hen til hende, og jeg rejste mig glad op. De her koncerter ville jo blive fantastiske! Med danser og det hele.
"So," jeg tøvede og satte Without You på igen. Jeg spolede hen til det sted, hvor hun skulle synge, og tog fat om hendes venstre hånd med min venstre, eftersom jeg ville komme til at holde mikrofonen i højre. "If you could just hold my hand like this," jeg flettede mine fingre ind i hendes og stod lidt og ventede på, at hendes stykke skulle blive færdigt. Da det sidste ord flød ud fra min iPhone, lod jeg min hånd glide ud af hendes, og igen kom der noget, jeg skulle synge. "That's the only thing you need to do in this song, I think."
"Okay," hun smilede og lod hendes hånd falde ned langs siden igen. "What about the others? I need to hear them and learn to sing it without text, and I need to know what I shall do, like dancing."
Jeg nikkede, og vi hørte de andre sange, hun skulle synge med på. I nogle af dem skulle hun synge meget og danse lidt, i nogle andre det omvendte.

Valerys synsvinkel

Jeg lænede mig tilbage i sofaen og grinede over det, Georg lige havde sagt. Nogle tomme pizzabakker lå på sofabordet i den fællesstue, som åbenbart også hørte med til vores værelser. Bill tog en slurk af sin cola og stillede den tilbage på bordet, mens Gustav slugte den sidste bid af hans pizza. Tom åbnede munden for at sige noget, og vi kiggede alle hen på ham, da den første tone flød fra hans læber.
"Who wants to play What Would You Do?" spurgte han, og de tre drenge stak alle en finger i vejret.
"What's that?" jeg kiggede nysgerrigt på Tom, og han smilede.
"I ask you about something like 'What would you do if someone gave you 100 dollars', and then you answer. Pretty simple game." Han så spørgende på mig, og jeg nikkede; det ville jeg godt være med til.
"I'll start," sagde Tom og fandt hurtigt på et spørgsmål. "Bill," han kiggede smilende på sin bror. "What would you do if Valery kissed you?"
"Uhm," Bill grinede. "I'd be really surprised, I guess."
Jeg grinede også, og Bill rømmede sig. "My turn. Georg," han så hen på Georg, som lavede en halvt glad, halvt irriteret grimasse og grinede. "What would you do if Tom asked you to be his boyfriend?"
"What the fuck," Georg brød ud i en latter, hvor Tom hurtigt stemte i. "Well, I'd tell him that I'm not gay and that he should try to ask Gustav instead of me."
"What, no," Gustav så fornærmet på Georg, mens et smil lurede i hans mundvige. "I'll never love Tom, that narcissistic guy."
"Woah, hold on, guys, I can actually hear you." Brokkede Tom sig, og de grinede alle tre.
"So now it's my turn," sagde Georg og så over på mig. Åh åh. "Valery, what would you do if Bill told you that he loved you?"
Selvfølgelig noget med Bill. De var virkelig meget efter os, selvom de godt vidste, at vi bare var venner. Hvad de - forhåbentlig - ikke vidste var, at jeg var helt vildt forelsket i Bill alligevel. "I've got no clue," jeg slog smilende ud med armene og kiggede på Bill. "But it would really surprise me."
Og sådan fortsatte min første aften i USA. Hvis det her var det eneste, vi skulle lave, så havde jeg godt kunnet klare et helt år her, men eftersom vi også skulle give koncerter, var to måneder fint nok. Man skulle måske ikke lige tro det, men det var ret hårdt at give koncerter. Det havde jeg helt selv erfaret på min turnéer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...