Famous Love | Tokio Hotel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 apr. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Færdig
Valery Bach, en syttenårig pige, lever et nogenlunde normalt liv som verdensberømt sangerinde, indtil hun tilfældigt støder på sit største idol i supermarkedet. Det bliver ikke til andet end et 'hey', men så bliver Valery inviteret til fest i England. Der møder hun igen sit idol, Bill Kaulitz, og de snakker lidt sammen. Senere skriver han til hende, og de mødes nede i byen. Her bliver humøret en smule svingende, men det går, og de bliver gode venner. Desværre er Valery en smule vild med Bill, da hun har været fan af ham i syv år. Hvad hun ikke ved er, at Bill også godt kan lide hende.
Finder hun nogensinde ud af det?

10Likes
16Kommentarer
1389Visninger
AA

1. Mandag

Valerys synsvinkel

Jeg gabte og strakte mig. Mandag. Det betød indkøb, ensomhed og arbejde. Helt klart ikke min yndlingsdag.
Jeg overvandt dovenskaben og modviljen til at stå op, og jeg fandt et par bløde, grå bukser og en sort trøje frem fra mit store garderobeskab og tog det på. Så tøffede jeg ud på badeværelset og børstede tænder og satte mit lange, lyse hår op i en lidt rodet hestehale. Jeg stak i et par sorte New Balance, og som det sidste, men vigtigste, tog jeg et par store solbriller på. Det var vigtigt, at der ikke var nogen, der genkendte mig henne i supermarkedet.
For ja, folk ville genkende mig, hvis jeg så ud, som jeg plejede. Jeg var en verdensberømt stjerne, og paparazzierne sværmede omkring mig. Og hvis jeg ikke ville have, at hele verden skulle vide, hvad jeg købte i supermarkedet, så blev jeg nødt til at gemme mig, sådan var det bare. Men jeg havde egentlig heller ikke så meget imod det, det var okay.
Tilbage til det, der skete. Jeg var lige gået ind i supermakedet, udstyret med en indkøbsvogn. Mandag var min handledag - i hvert fald lige for tiden - så jeg købte ok meget. Efter at have ploppet pænt mange ting ned i vognen, styrede jeg op mod kassen. Der var ret lang kø, og det var den eneste kasse, der var åben. Super. Jeg lagde pludselig mærke til en duft af - ja, hvad? Mandeparfume, læder, sæbe? Jeg ved det ikke, men det duftede godt. Jeg drejede hovedet og så en mand, som lige havde stillet sig bag mig i køen. Jeg kendte ham udemærket. Bill Kaulitz, verdensberømt ligesom mig. Hvorfor havde han ikke gjort, så man ikke kunne kende ham? Det burde han virkelig, nu han var så kendt.
"Hey." Han smilede og nikkede til mig.
Jeg smilede stille tilbage. "Hey." Jeg drejede modvilligt hovedet fremad igen, for jeg var opdraget til ikke at stirre på folk. Men den mand var bare guf for øjnene. Høj, tynd, muskuløs, i det hele taget bare perfekt. Hans bror Tom, som også var verdenskendt, var også temmelig lækker. Jeg ved ikke, om det lå i generne, for jeg havde da set deres mor Simone på et billede engang, og hun var også køn. Deres far Jörg, derimod, var ikke lige den pæneste.
"Hm." Kassedamen rømmede sig og så lidt utålmodigt på mig, og det gik op for mig, at det var min tur. Jeg lagde hurtigt mine varer op på båndet og skyndte mig at betale. Så pakkede jeg varerne i nogle poser og gik ud til bussen, som lige var kommet. Jeg sukkede en gang, inden jeg gik ind og satte mig ned på en ledig plads, og bussen kørte ud fra parkeringspladsen og ud på vejen.

Derhjemme satte jeg en kop te over og fandt mit sanghæfte frem. Jeg hoppede op på køkkenbordet og tog en slurk af min te. Så begyndte jeg at skrive. Nej, livet som kendt handlede ikke om at have det sjovt hele tiden. Man skulle også arbejde, og selvom jeg godt kunne lide at skrive sange, så kunne det også godt blive lidt kedeligt i længden. I dag var en af de dage, hvor jeg overhovedet ikke kunne finde på noget. Jeg havde ikke oplevet eller følt noget, og jeg kunne ikke få noget som helst til at rime. Så måtte sanghæftet altså vente. Jeg kunne jo også bruge min tid på at øve mig.
"Ja," sagde jeg for mig selv. "Det gør jeg."
Jeg fandt hurtigt højttaleren til min iPhone og satte Pierce The Veils sang Bulletproof Love på. Den var god, når man skulle øve, for den var virkelig svær at synge, og man skulle nærmest skrige på et tidspunkt.

I breathe you in with smoke in the backyard lights (backyard lights),
we used to laugh until we choked into the wasted nights (wasted nights).
It was the best time of my life, but now I sleep alone (sleep alone),
So darling, don't, don't wake me up, 'cause my thrill is gone.
(Say I'm wrong)
And the sunset turning red behind the smoke,
forever and alone.
Yeah!

Jeg stoppede brat efter første vers, da min mobil bippede. Noget sagde mig, at det var en vigtig sms, så jeg skyndte mig at tage den ud af højttaleren og tjekke beskeden.
"Hm hm," mumlede jeg. "Okay."
Jeg var blevet inviteret til en eller anden form for fest - kun for berømte - i morgen aften. Det var så godt nok i England, men der kunne jeg godt tage hen. Jeg havde tid, råd og lyst til det, så hvorfor ikke? Jeg skulle bare lige ned og købe noget nyt tøj, som jeg kunne have på.
"Ja." Jeg nikkede for mig selv og tog mine cykelnøgler inde fra sofabordet. Jeg gad ikke at tage solbriller på, altså hvis der var nogen, der ville tage billeder af mig, så måtte de gøre det. Også selvom jeg ikke havde noget makeup på.

Jeg hoppede ned fra cyklen og stillede den op ad muren. Jeg åbnede døren og gik ind i min yndlingsbutik, hvor man både kunne købe tøj og sko. Fra døren lød et lille "ding", da jeg trådte ind, og kassedamen smilede til mig. Hun havde allerede genkendt mig.
Jeg kiggede mig lidt omkring og så på de nye ting, som de havde fået hjem. Efter lidt tid fandt jeg, hvad jeg ledte efter; en sort top, som gik mig til lidt over navlen, et par stramme, sorte bukser og et par høje, sorte plateustøvler. Jeg prøvede det i prøverummet, og jeg må indrømme, at jeg så ret pæn ud i det.
Da jeg havde købt det, cyklede jeg videre gennem byen og ned til en anden butik. Der købte jeg en ny halskæde og et par nye øreringe. Halskæden havde et sort, guld og hvidt kors, og øreringene var store, sorte og runde. Ingen tvivl om, at jeg ville komme til at se godt ud i morgen, ikke for at være selvglad, men det var sandheden.
Jeg gav et par autografer og fik taget nogle billeder, og så cyklede jeg hjem igen. Nu skulle jeg slappe af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...