A Chance To Take

16 år. Hun er den populære pige, den som alle drengene vil ha'. Ingen kender hendes hemmelighed eller hvordan den påvirker hende, sådan skal det helst forblive. Da det hele bliver for meget for Karoline, starter en ny dreng på skolen. Han er anderledes. 17 år. Ikke rig eller specielt populær, ikke det mindste. Bare en normal dreng, med en stor interesse for musik. Han hjælper hvor og hvem han kan og inderst inde ved Isabella at hun har brug for hjælp. Men folk skal jo tro hun er perfekt?

2Likes
2Kommentarer
539Visninger
AA

8. Smerte

"I'm just trying to breathe

Just trying to figure it out

because I built these walls

to watch them crumbling down,

I said

Then I lost it all

and, who can save me now?"

 

 

 

*Karolines synsvinkel*

"KAN DU IKKE SE AT DU HAR ØDELAGT MIT LIV!?"

Jeg ved godt at det ikke nytter noget...

"KAN DU IKKE SE HVAD DU HAR GJORT MOD MIG!?"

At han ikke kan høre mig...

"KAN DU SE HVORDAN JEG HAR DET!? JEG ER KNUST! OG DET ER ALT SAMMEN DIN SKYLD!"

Men jeg bliver nødt til at prøve...

"DU SÅREDE MIG!"

Jeg bliver nødt til at få det ud...

"DU SVIGTEDE MIG!"

Jeg bliver nødt til at fortælle ham det...

"DU FORLOD MIG!"

Jeg har brug for at han lytter...

"DU FORLOD DIN EGEN DATTER!"

Tårene triller ned ad mine kinder, mens jeg sidder her... ved hans gravsten. Jeg prøver at fortælle ham hvordan jeg har det... Men jeg ved at han ikke forstår det. Jeg prøver at få ham til at forstå... Men jeg ved han ikke lytter. Jeg prøver at få ham til at lytte... Men jeg ved at han ikke kan høre mig. Jeg prøver på at råbe højt nok til at han kan høre mig... Men jeg ved at han er for langt væk. Jeg prøver på at råbe følelserne lige så langt væk... Men jeg ved at lige meget hvor meget jeg råber og skriger så vil følelserne altid side dybt i mig, i min krop, i mit sind, i mit hjerte. Jeg vil bare ikke vide det, det gør for ondt.

Mine knæ gør ondt, af at sidde på de små sten i bedet foran hans navn. Min mave gør ondt af sorgen, som jeg aldrig kan slippe af med. Min hals og mine ører gør ondt, som en konsekvens af at råbe smerten væk. Mine øjne gør ondt, for der er alt for mange tårer som bygger sig op i dem, for derefter at falde til jorden. Hele min krop gør ond, men der er ikke andet jeg kan gøre end at føle det... og jeg ved det.

Min makeup er ødelagt igen. Men det betyder ikke noget her. Jeg er alene. 

 

*Justin's synsvinkel*

"Okay, i dag skal vi have vores månedlige workout!" Oh shit... Jeg ved ikke helt hvad han mener men det lyder ikke godt.

"Og Justin" Han spytter mit navn ud, som om det er en forbandelse. "Du kan jo gå sammen med Chaz" Der var det igen. "Siden du jo er ny"

Der kommer en dreng hen til mig med krøllet brunt hår og giver mig hånden.

"Chaz" siger han for at bekræfte hvad læren allerede har sagt.

"Justin" siger jeg og gengælder hans store smil. Jeg har lagt mærke til det fra første gang jeg mødte ham i matematik timen, han smiler HELE TIDEN. Hver gang jeg ser ham på gangene smiler han! Ikke at det er en dårlig ting, men for at være ærlig er det lidt creepy. Men hey, he seems like a nice person.

"Okay allesammen! Kom i gang!"

Resten af timen gik med guess what? workout. Men siden det var min første gang og jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, tog Chaz og mig det med ro. Vi så også på cheerleaderne, som Ryan havde fortalt mig om, men Karoline var der ikke. Jeg tænkte ikke videre over det for hey, hun kunne være blevet syg eller pjækket. Jeg mener, piger som hende pjækker vel tit, eller?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...