A Chance To Take

16 år. Hun er den populære pige, den som alle drengene vil ha'. Ingen kender hendes hemmelighed eller hvordan den påvirker hende, sådan skal det helst forblive. Da det hele bliver for meget for Karoline, starter en ny dreng på skolen. Han er anderledes. 17 år. Ikke rig eller specielt populær, ikke det mindste. Bare en normal dreng, med en stor interesse for musik. Han hjælper hvor og hvem han kan og inderst inde ved Isabella at hun har brug for hjælp. Men folk skal jo tro hun er perfekt?

2Likes
2Kommentarer
525Visninger
AA

7. I don't care

"Idræts hallen!"
"Ohh... det vidste jeg da godt" jeg prøver  at få hende overbevist og så vidt jeg kunne tyde i hendes ansigs udtryk, lykkedes det.
"Laura vil du lige tage min taske? Jeg kommer om lidt bare gå mod hallen"
"Hvad skal du?"
"Jeg skal bare lige have ordnet nogle ting. Det tager 5 minutter"
"Okay vi venter på dig derovre"
"Tak" siger jeg, men jeg er allerede på vej ned af gangen, hen til toilettet.
Der er ingen kø, nok fordi at timerne er ved at gå i gang. så jeg går direkte ind på toilettet helt nede i hjørnet... jeg har brug for at tænke. Jeg prøver at finde svar på ét spørgsmal af gangen. Hvem er han? Hvorfor overvejede jeg overhovedet at fortælle ham om... far? Pludselig kan jeg mærke noget trille ned ad min kind, en tåre. Ough1 forbandede følelser! Hvorfor kan jeg ikke bare for en gangs skyld tænke på min far UDEN at ødelægge min makeup?!? Jeg skynder mig at samle mig selv igen og går ud af båsen. Jeg kigger mig omkring mens jeg finder det jeg skal bruge i min skuldertaske.
Da jeg er færdig med at ordne min makeup går jeg ud af toiletdøren og videre mod udgangen. Jeg er lige glad med min taske med tøj, jeg er lige glad med at Laura og Sille skal stå og vente... De kan rende mig. ALT kan rende mig. Jeg når udenfor og ser Adam med hans venner, som står og snakker ved hans bil. Adam råber efter mig. Men han kan rende mig... som jeg sagde, ALT kan rende mig. Jeg går ned ad gaden, ikke hjemad, men den helt modsatte vej. Mod kirkegården. Jeg kan høre Adam råbe mit navn igen, but I don't care.

 

 

___________________________________________________________________________

 

HEJ! Jeg ved godt at det er VIRKELIG langt tid siden jeg har publiceret noget og at det her er et virkelig kort kapitel, men jeg har haft virkelig travl! Please efterlad en kommentar da det vil give mig virkelig meget motivation!

Elsker Jer!<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...